Bøger om År 1800 til 1899

"Gudfeber" er andet bind i Toril Brekkes trilogi om drømmen om Amerika. Romanen fortæller den selvstændige og uafhængige historie om Brenda, der er helt alene i den nye verden og i stedet for lykke har fundet en tilværelse, hvor hun må arbejde som prostitueret for at kunne klare sig. Men en dag rejser hun mod den eneste form for familie, hun har, og da guldfeberen begynder at rase i midten af 1800-tallet, øjner Brenda en mulighed for alligevel at kunne starte på en frisk og få sine drømme til at gå i opfyldelse.Toril Brekkes Amerika-trilogi består af tre selvstændige romaner om drømmen om Amerika, som rasede i 1800-tallet. Det er historien om flygtninges drømme om at kunne starte forfra og finde lykken i det nye forjættede land, og det er historien om tilværelsen i dette mulighedernes land – blandt andet under guldfeberens rasen. Trilogien består af følgende bind: "Drømmen om Amerika", "Guldfeber" og "Det forjættede land".Den norske forfatter Toril Brekke (f. 1949) er uddannet typograf, men først og fremmest kendt for sine historiske romaner. Brekke fik sin litterære debut i 1976 med romanen "Jenny har fått sparken", men fik først for alvor sit gennembrud (nationalt såvel som internationalt) med romanen "Granit" i 1995. Derudover er Brekke særligt kendt for sine slægtsromaner – heriblandt "Sara" (2000) og "Brosten" (2004). Hun modtog Mads Wiel Nygaards legat i 1999 og Riksmålsforbundets litteraturpris i 2000. Hun har blandt andet været leder af den norske afdeling af International PEN i årene 1992-1997, og imellem 2001 og 2006 var hun juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.

Det er nat på Skiveegnen i 1870'erne. Anna Gram ligger i barselssengen for at føde endnu et barn. Men fødslen går langt fra uden komplikationer, og Anne Gram dør af en styrtblødning. Samme nat må den 14-årige Lise træde i karakter og overtage sin mors rolle i familien. Med ét har Lise ikke blot mistet sin mor, hun er også blevet voksen og skal sågar tage sig af sine mindre søskende."En dødsnat" er en barsk historie om liv og død, og menneskets trang til at finde mening i det meningsløse. Romanen er selvbiografisk og blev Marie Bregendahls litterære gennembrud.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Marie Bregendahl (1867-1940) voksede op på en gård i nærheden af Skive, men flyttede siden til København, hvor hun i en årrække var gift med den berømte digter Jeppe Aakjær. Selvom Bregendahl boede i København hele sit voksenliv, kredser hendes bøger om barndommen og hjemstavnen i Midtjylland.I 1918 kom Marie Bregendahl på Finansloven. Desuden modtog hun Tagea Brandts Rejselegat i 1927, og i 1937 fik hun overrakt Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskabers Pris.

Kemikeren Griffin er kendt for genialitet, men så sandelig også for sin excentricitet. Han arbejder på at opfinde et stof, der kan gøre ting usynlige. Ingen tror på, at det skal lykkes. Men pludselig virker stoffet; både på mennesker og dyr. Først gør han en kat usynlig og derefter sig selv. Mulighederne synes uendelige, men det går hurtigt op for Griffin, hvilke konsekvenser det kan have at være usynlig, og inden længe spreder han frygt og rædsel i sin lille landsby - og så går jagten på det usynlige monster...idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlH.G. Wells (1866-1946) var en britisk forfatter, der skrev i flere genrer, men som primært er kendt for sine bidrag inden for science fiction. Heriblandt er "Tidsmaskinen" (1895), "Den usynlige mand" (1897) og "Klodernes kamp" (1898) nogle af de mest berømte og også nogle af dem, der gentagne gange er blevet filmatiseret og været inspiration til andre forfattere og filmskabere.

I Korning ved Horsens i Jylland bor Hans Smed med sin familie. Vi befinder os i begyndelsen af 1800-tallet, hvor religionen stadig fylder meget i de små bondesamfund, og Hans Smed er en troende mand. I den lille landsby udvikler religionen sig i en retning, hvor der snart opstår et parallelsamfund, og smeden og hans familie bliver en del af ’de stærke’. Det går dog ikke ubemærket hen i det etablerede samfund og skaber derfor en del problemer for den lille familie.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSigurd Elkjær (1885-1968) var en dansk forfatter, som især skrev hjemstavnslitteratur. De fleste af hans romaner, både de historiske og dem der foregår i hans egen samtid, udspiller sig på Horsens-egnen, hvor han selv voksede op. Sigurd Elkjær var uddannet lærer og arbejdede som sådan til han blev pensioneret i 1950. Som forfatter debuterede han i 1915 med romanen "Anders Grøn".

"Livets træ" indgår i den række af små romaner, der gjorde Johannes Jørgensen til en af samtidens mest læste forfattere. De enkeltstående romaner kan kan læses hver for sig. Men ved afslutningen af den femte og sidste bog er dannelsessporet brudt og tegner tydeligt udviklingen i en ung mands liv fra ungdommens første forelskelse til den tidlige manddoms skuffelse over den frie kærligheds fremmedgørende seksualitet.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlForfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

I 1830’ernes København bliver den smukke, unge balletdanserinde Luise Rasmussen hyldet og ombejlet fra alle sider. Den livsglade pige har allerede et forhold til prins Frederiks ven bogtrykkeren Carl Berling, men da hun møder prinsen til en fest, stopper det ingen af dem i at indlede en lidenskabelig affære. Frederik forelsker sig hovedkulds i Luise, og i 1850 gifter han sig med hende og ophøjer hende til lensgrevinde af Danner. Hendes tidligere elsker Carl Berling bliver ikke forbigået af kongen og får selv en høj stilling ved hoffet. Kongen dør 11 år før sin elskede dronning.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlForfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

I "Nattevagt" møder vi den unge fanatiske maler Jørgen Hallager – kaldet "røde Hallager" såvel for sit røde hår og flammeskæg som for sine radikale holdninger. Hallagers far var skolelærer i Vestjylland, hvor han fik hug fra samfundets side, fordi han ikke ville lukke øjnene, når han så uretfærdighed omkring sig. Det førte til et uretmæssigt fængselsophold, der senere drev ham til en tidlig død af druk. Farens frygtelige skæbne har sået et voldsomt had til de højere klasser, og det er røde Hallagers forbandelse, at han en dag forelsker sig i Ursula Branth, der som datter af en københavnsk etatsråd og kunstmæcen er symbolet på alt, hvad han foragter.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

"Smaa fortællinger" er en samling bestående af et udvalg af den russiske forfatter, Ivan Turgenevs værker. De fortæller om venskaber og kærlighed, og om livet i både medgang og modgang i 1800-tallets Rusland. Samlingen består af følgende fem fortællinger: "Tre gange mødt", "Kroen ved Kongevejen", "Faust", "Ussja" og "Den første kærlighed".idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlIvan Turgenev (1818-1883) var en russisk forfatter, der indledte sin forfatterkarriere med at udgive digte, artikler og skuespil efter at have endt sit studium i filosofi og litteratur. Turgenev fik sit litterære gennembrud i 1852 med værket "En jægers dagbog". Efter Nikolaj Gogols død udgav Turgenev en kontroversiel nekrolog, der fik ham arresteret og forvist til familiegodset. Der opholdt han sig i tre år, før han forlod Rusland til fordel for Vesteuropa. Turgenev udgav en lang række romaner (heriblandt "Fædre og sønner", 1862), der blev godt modtaget, og han blev hurtigt en af samtidens mest læste forfattere.

"Kosakkerne" er en skildring af livet omkring Kaukasus. Tolstojs roman er fortællingen om en ung officeraspirants tilværelse under hans ophold blandt kosakkerne. Hans liv byder på kammeratskaber og udfordringer i kampene mod tjerkesserne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLeo Tolstoj (1828-1910) var en russisk forfatter kendt som en foregangsmand inden for realismen. Født ind i en velhavende familie begyndte Tolstoj at studere jura og orientalske sprog i 1847, men færdiggjorde aldrig disse studier. I 1851 lod han sig hverve til militæret og gjorde tjeneste i Kaukasus, før han i 1852 fik sin litterære debut med værket "Drengeår". I årene efter fulgte værkerne "Drengeår" (1854) og "Ungdom" (1857). Men det var først flere år senere, at Tolstoj udgav de værker, som han er mest kendt for i dag; henholdsvis "Krig og Fred" (1865-69) og "Anna Karenina" (1875-77).

I sin tidlige ungdom udgav Proust et mindre arbejde "Les plaisirs et les jours", på dansk "Noveller". Det er en samling noveller, hvoraf en del tidligere var blevet offentliggjort i aviser og tidsskrifter, og Prousts psykologi og originalitet i indhold og form er allerede til stede i dette lille elegante arbejde. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMarcel Proust, 1871-1922 var fransk forfatter. Han led hele sit liv under et svagt helbred og opholdt sig helst inden døre. Sygdommen knyttede Proust tæt til sin mor, som indtil sin død i 1905 var en altafgørende figur i hans liv. Det var også hende, der introducerede ham til kunstens verden. Den stærke moderbinding er et gennemgående tema i Prousts mest berømte værk "På sporet af den tabte tid." I dette modernistiske hovedværk får alle hjertets beskidte længsler plads til at folde sig ud i en konstant vekslen mellem kærlighed, snærende jalousi og utæmmet, nedbrydende begær. Sortsynet er fremtrædende her, hvor mennesket er idømt evig ensomhed, og hvor kun kunsten kan bibringe nogen form for optimisme.

Der findes kun én lov på Højgård. Den rige Birte Marie Ellekær kaldet "Enken" styrer med hård hånd sine plejedøtre Grete og Agnes. Enkens planer om at gifte Grete bort til Jesper Kilde på Kildegården, bliver dog forpurret, da den ellers så blide Grete, der i alle ting har fulgt sin mors vilje, pludseligt nægter. Hun elsker nemlig den fattige Jørgen Mose og han hende, og sammen finder de modet til at bryde med Enken. Agnete, der ikke har det samme temperament som sin søster, lader sig til gengæld lokke af sin mors løfter om velstand og anseelse og forlover sig med proprietær Nygaards søn, den charmerende, men letlevende Kaj. Men den unge, nye præst, der holder tordentaler mod Enkens magtmisbrug, tænder en ild i Agnetes hjerte og det endelige opgør lurer lige om hjørnet...Romanen blev i 1962 filmatiseret med blandt andet Peter Malberg, Malene Schwartz, Ebbe Langberg og Kirsten Saerens i hovedrollerne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Herregården Ludvigsbakke og Kommunehospitalet i København er kulisser for den unge sygeplejerske Ida Brandts forelskelse i Karl Von Eicbaum. I knivskarpe replikker, toneleje og bevægelser skildres borgerskabets diskrete charme, samfundets sociale lag og enlige kvinders vilkår i 1890‘erne.

Opstandelse fortæller historien om en adelsmands forsøg på at råde bod på de lidelser, han pådrog en ung tjenestepige, som han havde en affære med i sin tidlige ungdom, og som senere blev sendt i fængsel i Sibirien. Dybe følelser som skyld, vrede og anger spiller en stor rolle i romanen, men også den sociale uretfærdighed, der gennemsyrede Rusland i slutningen af 1800-tallet træder frem som et af romanens hovedtemaer.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen russiske Grev Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er bredt anerkendt som en af verdens bedste forfattere nogensinde. Han er bedst kendt for sine romaner "Anna Karenina" og "Krig og fred", men hans forfatterskab spænder også over et stort antal noveller, essays og delvist selvbiografiske værker.

Jeppe Aakjær voksede op under fattige kår i en bondefamilie. I hans senere forfatterskab kom sympatien til at ligge netop her – hos almuens arbejdende folk – og han blev i høj grad agitator for, at de fattige og bondestanden skulle have bedre vilkår. "De stille folk" samler en række af Aakjærs artikler og fortællinger, der skildrer vilkårene for denne samfundsklasse i sidste halvdel af 1800-tallet med alt hvad det indebar af elendighed, sult og uretfærdighed.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

E.T.A. Hoffmanns ”Djævelens Eliksir” er en dæmonisk gyserroman om munken Medardus, der flygter fra klosteret og kaster sig ud i en lang række mord og andre forbrydelser. Er han forfulgt af sin dobbeltgænger? Ser han syner, eller er det dybderne i hans eget uhyggelige sind, han får øje på? Romanen er spændt ud mellem de menneskelige poler lyst og dyd. Den handler om sjælemystik og er ved siden af det rent realistiske, som Hoffmann forstod at finde ind til i den menneskelige psykes dybder, en skarp udlevering af religiøst hysteri.Den tyske forfatter E.T.A. Hoffmann (1776-1822) var med sin forkærlighed for skrækscenarier, slægtsforbandelse, makabre forbrydelser og lignende, hovedskikkelsen i den ”sorte” romantiske digtning. Til forskel fra de øvrige romantikeres enhedstænkning havde Hoffmann en dualistisk livsanskuelse, hvor kun åndens verden er virkelig, mens den materielle verden er grotesk og uvirkelig. Hoffmann fik stor indflydelse på europæisk litteratur, og forfattere som bl.a. H.C. Andersen, Fjodor Dostojevskij og Charles Dickens har fundet inspiration i hans digtning.

Marcel Schwobs dekadente hovedværk Monelles bog (1894) er en hallucinatorisk hyldest til det flygtige, et portræt af titelfiguren Monelle og hendes tolv søstre. Hun er en flygtighedens profet, både kynisk og klartseende, naiv og omsorgsfuld. Hendes skikkelse er gadepigens og moderens, men først og fremmest barnets.Monelle lærer fortælleren om kunsten at miste i en roman, hvis handling er lige så svær at fastholde som Monelle selv. Første del handler om fortællerens møde med Monelle og hendes lektion om at leve i et evigt nu. Anden del er en serie af bittert ironiske lillepigeeventyr om Monelles søstre: unge piger, præget af lige dele barnlig enfoldighed og overmenneskelig viljestyrke, som konfronteres med en mindre eventyrlig virkelighed. Tredje del handler om Monelles død og genopstandelse.Romanen er skrevet på forfatterens sorg over tabet af en ung kvinde ved navn Louise. Man ved ikke mere om hende, end at hun formentlig var prostitueret, at hun døde af tuberkulose, og at Schwob elskede hende. Romanfiguren Monelle er Schwobs litterære genopvækkelse af Louise, som belærer ham: "Glem mig, og du skal få mig tilbage."Ud over at være et vidnesbyrd om personlig sorg er romanen en dybt intertekstuel bog, der trækker på folkeeventyr, på nietzscheanske aforismer og på Tusind og én Nat. Og ligesom den er inspireret, har den inspireret andre: André Bretons roman Nadja, en kernetekst i surrealismen, ville være utænkelig uden Monelles bog. Derudover har Schwob, virkelig en forfatternes forfatter, fundet så forskellige beundrere som Oscar Wilde, R.L. Stevenson, Alfred Jarry, William Faulkner, Jorge Luis Borges og Roberto Bolaño.Marcel Schwob (1867-1905) var fransk-jødisk polyhistor, journalist og forfatter. En opvækst mellem bibliotekshylder gav ham det encyklopædiske fundament, som han byggede sine selv- og altandetrefererende fiktioner på. Han var plaget af dårligt helbred, døde for tidligt af lungebetændelse og efterlod sig adskillige ufuldendte værker.

Klassikerserien udgivet af DSL – Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – og relanceret af Gyldendal. I hver udgave gengives som udgangspunkt førsteudgaven, og hvert værk indeholder efterskrift, fyldigt noteapparat, er indbundet, udstyret med læsebånd og forsynet med et ekstra omslag, der kan foldes ud til en plakat med forfatterportræt.   Med sine to skelsættende bøger om dansk og fremmed skuespilkunst fra 1880 og 1881 skabte Edvard Brandes (1847-1931) en markant fornyelse i dansk teaterkritik gennem en række psykologisk nærgående portrætter af prominente hjemlige og udenlandske scenekunstnere. Hans essays kredser om den symbiose, der opstår, når kendte spillemønstre og rollefortolkninger brydes og omformes i mødet med kunstnerens personlige forudsætninger og individuelle særpræg.De to bøger udgives samlet. Udgiver, tekstudgivelse, efterskrift og noter: Sten Rasmussen

Ludvig Holberg (1684-1754) var blandt meget andet en produktiv forfatter af historiske skrifter: danmarkshistorie, verdenshistorie, kirkehistorie og historiske biografier, alt i alt mere end halvdelen af hans samlede værk. Men hvilken slags historiker var han egentlig? Hvad var hans historieteori? Og hvordan så samtid og eftertid på hans historiske forfatterskab? Ja, hvordan ser vi på det i dag? Det er disse sammenhængende spørgsmål, denne lille bog sætter sig for at besvare med ambition om at bidrage til en forståelse af Holberg som "pragmatisk historiker".Sebastian Olden-Jørgensen (født 1964) er lektor i historie på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Han har bl.a. skrevet indledning til Ludvig Holberg: Dannemarks og Norges Geistlige og Verdslige Staat (1749, DSL/UiB/Forlaget Vandkunsten, 2014), samt artikler om Holberg, naturretten og enevælden.

Det er bogens formål at fremdrage nogle af de gamle bogomslag, godt gemte som de er på nogle få bogsamleres og bibliotekers hylder, om de overhovedet er bevaret. Fra årene omkring 1820, da sikken at dekorere et bogomslag begyndte at brede sig, og de første hundrede år from vil sikkert mindst et par tusinde kunne komme på tale med dekorationer eller billeder, der kan betegnes som pæne, kønne, smukke, morsomme, opfindsomme eller på anden vis interessante.

Stillings dagbøger fra 1851-1854 giver et levende billede af Rom og den skandinaviske kunstnergruppe. Hans skarpt sete folkelivsskildringer suppleres af fine, stemningsmættede tegninger.

Herman Bang: Ti Aar samt Rundt i Norge (udgivet af Sten Rasmussen) ”Ti Aar. Erindringer og Hændelser”, 1891, rummer en række erindringsglimt fra Herman Bangs (1857-1912) ungdom. Bogen indledes med beretningen om de første skridt, han som tyveårig tog på forfatterbanen efter farfaderens død i oktober 1877, og slutter med hjemrejsen fra Prag i oktober 1887, da han havde fuldendt romanen ”Stuk”. Det er det tiår, hvor hans gennembrudsværker bliver til, og han finder sit ståsted i den nordiske impressionisme, hvis hovedskikkelse han blev. Som kunstner er han nu modnet og har fået råd til med indtagende selvironi og afvæbnende humor at se tilbage på de mange fiaskoer og trængsler, han havde mødt som forfatter, foredragsholder og skuespiller. Fra flere af bogens essays går der tråde ud i forfatterskabet, fx fra »Den gyldne Stad« og fra »En Juleaften i det Fremmede« til romanerne ”Stuk”, 1887, og ”De uden Fædreland –”, 1906.”Ti Aar”s afslappede tone genfinder man i ”Rundt i Norge”, hvor Herman Bang (1857-1912) kredser om sit sørgmuntre ophold først i 1890’erne i dette hans andet fædreland. Den en journalistisk bog, hvor en lang række brogede turistiagttagelser i flyvende fart passerer gennem en digters temperament. Styrken ligger først og fremmest i det samlede billede, den tegner af navnlig de tre store bysamfund: det fornemme Trondheim, hvor de tilbageværende rester af den uddøende norske adel samler deres sidste illusioner omkring byens ærværdige træbyggede kongsgård, det dynamiske, livskraftige Bergen med dens handelsskuder og rige købmandsgårde, og det unge Kristiania, der knapt nok har vænnet sig til rollen som hovedstad, og hvis caféer præges af hede studenterdebatter og provokerende kunstnerbohêmer.To bind på henholdsvis 256 og 288 sider.- to værker i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.

Drømmen om Gesamtkunstwerk'et - værket, der forener kunstarterne og forløser kulturen - har været drivkraft bag mange bevægelser og eksperimenter i den moderne kunst. Der er langt fra Richard Wagners Bayreuth-festspil til avantgardens mange blandformer og flygtige udkast til fremtidens samfund, men fælles er forestillingen om at tage alle kunstneriske midler i brug og overskride grænsen mellem kunst og liv.Wagner fremlægger sin vision om Gesamtkunstwerk'et som "Fremtidens kunstværk", og hans ideer finder såvel klangbund i jugendstilens indretninger som i teorierne bag den abstrakte kunst hos Kandinsky, Mondrain og Malevitj. De wagnerske tanker og begreber forplanter sig hos så forskellige kunstnere som Schönberg, Taut og Schwitters, der søger nye udtryksformer og livsrammer. De blomstrer på Bauhausskolen, der forbinder alle kunstarter for at forme samfundet ud fra koblingen af kunst, teknologi og medier. Det er i yderste konsekvens en kunst hinsides kunstværkernes kunst, som Nietzsche foreskrev.Fra Bayreuth til Bauhaus eftersporer drømmen om og ideerne bag Gesamtkunstwerk'et gennem kunstnerteorier og manifester og spejler den i værkformer og kunstnerisk praksis, der spænder fra scenekunst og poesi til kunstnerkolonier og havebyer, fabrikker og corporate identity.

2014 er jubilæumsår for to markante begivenheder i Danmarks historie. Tabet at Norge 1814 og slaget ved Dybbøl 1864, hvor Danmark mister Slesvig-Holstein. Danmark går fra stort til småt, og de nye grænser er ikke kun synlige på danmarkskortet. De er med til at ændre danskernes selvbevidsthed. Blikket vendes indad. Forfattere, digtere og kunstnere dyrker det særligt danske for fuld udblæsning, og ideen om ét folk, én nation og ét sprog får næring. Bogen placerer de to jubilæer i 101 fortællinger om et århundrede, hvor Danmark bliver Danmark. Et århundrede, hvor industrialisering sætter damp under landet, demokratiet ser dagens lys med Grundloven 1849, foreningslivet blomstrer, partier og fagforeninger dannes, højskolen grundlægges, kvinderne råber højt, og Kierkegaard sætter mennesket i centrum.Nok er blikket vendt mod Danmark i 1800-tallet, men internationale inspirationer strømmer ind over landets grænser og beriger kunst, kultur og åndsliv. Bogen griber fat om Danmarks historie, men med udblik til verden udenfor. For det var i mødet med verden, landet fik genier som H.C. Andersen, H.C. Ørsted og Grundtvig.

Kommunismens spøgelse hjemsøgte 1840’ernes Danmark. Demokrater, aristokrater, bondevenner, kvindesagsforkæmpere, reformtilhængere og konservative – alle kunne beskyldes for at fremme kommunismen. Erklærede kommunister var der ganske vist næsten ingen af. Men som begreb og forestilling blev kommunismen et slagkraftigt våben i tidens kampe om social magt og kulturel betydning. Den fungerede som skræmsel – noget, man beskyldte sine modstandere for at fremme. Kommunismen var det, en ærværdig samfundsborger pr. definition måtte bekæmpe. Men kommunismens opdukken i 1840’ernes politiske og kulturelle begrebsverden gjorde også den moderne verden mere moderne. Kommunismen var med til at lære menneskene at leve, orientere sig og engagere sig i en verden kendetegnet ved radikal forandring. Den pegede på nye udfordringer for den moderne civilisation med voksende storbyer, industriel udvikling, nye former for social nød og sønderbrydning af gamle moralsæt. Den anfægtede nedarvede relationer mellem religiøs tro, fornuftsdyrkelse og materielle interesser. Den bidrog til at vælte ældre forståelser af de tider og rum, menneskene levede i. Og dens spøgelse syntes at antage legemlig skikkelse under de europæiske revolutioner i 1848-49, hvor den danske enevælde faldt, og grundloven for et nyt Danmark skulle skrives. Man havde nu ”lugtet Communismen”, som gårdejer Christian Eriksen bemærkede på den Grundlovgivende Rigsforsamling. Denne bog stiller skarpt på 1840’ernes kommunismedebatter for at trænge ind under huden på kulturelle, politiske og sociale modsætninger i det moderne Danmarks udformning. Dermed fremdrager bogen nye, ofte overraskende sider af en politisk og kulturel arv, som vi stadig lever med.

De tre kanonpunkter i dette hæfte beskriver tilsammen Danmarks økonomiske, politiske og geografiske udvikling i perioden ca. 1800-1870. Målgruppen er 7.-9.klasse.Hæftet indledes med Københavns bombardement. Denne katastrofe førte til tabet af den danske flåde, krigen med Storbritannien, statsbankerot og afståelse af Norge til Sverige.I den efterfølgende periode udviklede de demokratiske tanker sig i Danmark. Det førte til, at enevælden blev afskaffet og Danmark fik sin første grundlov.Stormen på Dybbøl endte med et dansk nederlag der fik omfattende følger. Danmark måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen og østrig. Danmark var nu en lille stat med meget begrænset betydning i europæisk sammenhæng.

Oversigt over hele spektret af dansk klassicistisk møbelkunst i perioden ca. 1790-1850. Klassicismen behandles i lige så høj grad som udtryk for ideologiske bevægelser som udtryk for et stilistisk fænomen. (English edition available: Mirjam Gelfer-Jørgensen: The Dream of a Golden Age (2004), EAN: 9788772458984)

Perioden rummede ikke blot ét, men derimod en lang række moderne gennembrud. De moderne gennembrud 1870-1914, gennemgår perioden og de epokegørende udtryk der blev udviklet:Det naturvidenskabelige og teknologiske gennembrudDet religionskritiske gennembrudDet politiske og sociale gennembrudDet urbane gennembrudDet kønspolitiske gennembrudAlle disse gennembrud bliver beskrevet og sat i forbindelse med de litterære gennembrud, der kom til at kendetegne perioden i dansk og europæisk litteratur. Disse litterære gennembrud er det moderne gennembrud, det sjælelige gennembrud og det folkelige gennembrud.Tekstmaterialet består af både danske og udenlandske litterære tekster, historiske kildetekster og et omfattende billedmateriale fra såvel dansk som udenlandsk billedkunst. Tekster og billeder ”taler” til hinanden og er alle eksempler på og illustrationer af det tema, der bliver behandlet i bogens enkelte dele. Bogen kan benyttes som periodelæsning i faget dansk inden for alle de gymnasiale uddannelser.

Da Rebekka endelig igen står ansigt til ansigt med Tobias, er hendes følelser blandede. Gensynet, som for bare et år siden var hendes største drøm, er anderledes, end hun havde forestillet sig. Hun er i tvivl om, hvorvidt der i mellemtiden er løbet for meget vand gennem elven til, at de to tidligere kærester kan finde sammen igen.Birgit er stadig knuget af sorg over, at Hans smed hende på porten. Hun ser ingen fremtid for sig selv, efter Hans opdagede, hvordan hun tjente penge dengang i Kabelvaag. Da Hans opsøger hende for at tale, ved hun ikke, hvad hun skal forvente. Er der et glimt af håb, eller vil han sætte det sidste søm i kisten på deres forhold?Amund vender tilbage fra sit skjul og bringer nyt om en tragisk opdagelse, han har gjort. Rebekka er lettet over at se ham i live, men knap er han vendt hjem, før nogen igen er ude efter ham …'Vendepunktet' er syttende bind i Kaja Nylunds debutserie 'Rebekka'. Serien foregår i Nordnorge i 1880’erne, og med sin uimodståelige blanding af tab, jalousi, drama og stor kærlighed har den vundet læsernes hjerter over hele Norden.

Jona hjemsøges af skyldfølelse – både over sit sammenstød med Markov og sin voksende forelskelse i Adam. Hun får dog fornemmelsen af, at familien af mere end én grund har brug for, at hun vælger den sikre vej og accepterer, at hendes fremtid tilhører Trym. Men da hun pludselig befinder sig i oprørte vande, er det ikke lensmandssønnen, der kommer hende til undsætning ...Sunnivas verden falder sammen, da sandheden om Olauer kommer frem. Hendes søde hemmelighed bliver pludselig til en tung byrde, og den eneste udvej synes at være et ægteskab med Viktor. Men kan hun træffe det valg, når hendes hjerte nu ikke banker for ham?’Stjålne øjeblikke' er andet bind i Kaja Nylunds populære bogserie 'Perlemor', en spændende historie om livet, døden, pligten og den store kærlighed i det smukke Nordnorge i slutningen af 1800-tallet. Serien er en blanding af historisk drama, kriminalroman og romantik, og fra første bind har den fanget både læsere og lyttere i Norge.