Bøger om År 1900 til 1910

Die Abenteuer des berühmten Langohrs Peter Hase mag klein sein, aber seine Neugierde ist riesig groß. Deshalb zieht es ihn hinaus in die weite Welt - oder genauer gesagt in den Gemüsegarten von Mr McGregor, der eigentlich verbotenes Terrain ist. Und auch mit seinen Freunden erlebt er so manches Abenteuer. Die tierischen Helden von Beatrix Potter verzaubern seit über hundert Jahren große und kleine Leser*innen - manche Geschichten werden einfach niemals alt. dtv zweisprachig - Die Vielfalt der Sprachen auf einen Blick Die Reihe umfasst drei Sprach-Niveaus - Einsteiger, Fortgeschrittene und Könner - und mittlerweile über 130 Titel in vielen Sprachen. Landeskunde, Kulturgeschichte und Redewendungen, zeitgenössische und klassische Texte in unterschiedlichen Formen und Genres - von der Kurzgeschichte bis zum Krimi - für jeden Lesegeschmack ist etwas dabei. Einzigartig ist die konsequente Zeilengleichheit zwischen Originaltext und Übersetzung, damit man vom ersten bis zum letzten Wort in zwei Sprachwelten zuhause ist.

Som altid kommer Anna Lendorph og Christian la Cour på arbejde og ikke kun med boligkataloger. De møder endnu engang et udvalg af kendte og ukendte forbrydere, og det bliver til risiko og rejser for både dem selv og hovedfjende nr. 1. Vi skal i køkkenhaven, bag spejlet og en tur til Paris. Et Paris fyldt med minder og nye oplevelser og flere afsløringer end forventet. Også helt tæt på. Stakkels Strøm må nøjes med Esbjerg."Fanden skulle slide en hel dag for nogle få kroner når man på en time kan hugge flere hundrede." Det er jo et synspunkt, og det burde ikke føre til mord. Men det gør det. Det var så ikke ham, der blev kaldt "et menneskedyr" eller "den fine vellystning", selvom ham - nå ja - havde visse forretninger også. Det var han så ikke ene om. Tag med til 1910 og et udvalg af virkelige forbrydelser i selskab med Anna og Christian, Madsen, Petersen, Strømmen, tante Kate og tante Tilly, Osvaldo, hunden Frigga og mennesker, du aldrig har hørt om før.

Før verden gik af lave er et levende og detaljeret billede af årene 1900-1912, som mange nostalgisk forbinder med ’de gode gamle dage’. Tiden frem mod Første Verdenskrig er virkelig præget af fred i Europa, optimisme og tro på fremtiden. Det viser sig i teknologiske landvindinger, i menneskets erobring af de sidste hvide pletter på landkortet, og i at brødrene Wright i USA og danske Ellehammer trodser tyngdeloven og flyver. Samtidig sætter malerne Picasso, Gauguin og Hammershøi nye retninger inden for billedkunsten, mens P.S. Krøyer i Skagen kæmper med psykiske og ægteskabelige problemer. Krøniken går tæt på tiden og dens mennesker. Det gælder danske sportsfolk som bryderen Magnus Bech-Olsen og cykelrytteren Thorvald Ellegaard. I Wien må den unge Adolf Hitler hutle sig igennem som subsistensløs, mens Winston Churchill bliver et kendt navn i sit hjemland efter sin deltagelse i Boerkrigen. I stumfilmens første år vækker den danske skuespiller Asta Nielsen opsigt, og det giver også et gevaldigt røre, da. landets tidligere justitsminister Alberti bliver sendt i fængsel for millionbedragerier.Der er mange andre personer og fortællinger i denne velfortalte fortælling, der slutter med luksuslineren Titanic, hvis dramatiske forlis kan ses som et symbol på den gamle verdens sammenbrud. Blot to år senere bryder verdenskrigen ud.

Filmfeber, kærlighed og mord. Året er 1910, og stedet er Aarhus. I det nye århundredes første årti har filmen – de levende billeder – skabt grobund for en helt ny og særdeles indbringende industri. Bernhard Bruun arbejder som bydreng hos en af byens filmfabrikker, Aarhus Films-Compagni, og drømmer om en fremtid inden for det nye billedmedie.Tingene tager fart, da filmfabrikkens direktør har en visionær plan på bedding, og da Bernhard møder den fornemme, men hemmelighedsfulde, frøken Edith Pedersen, der også har en drøm om at gøre karriere i filmens verden. Den unge frøken gør et dybt indtryk på Bernhard, men ikke alt udvikler sig, som han kunne ønske sig det – og samtidig rystes byen af et makabert mord, hvor offeret har været udsat for et angreb med stærkt ætsende syre.En stræbsom politimand sætter sig for at opklare sagen, men snart står det ham klart, at morderen har flere mord på samvittigheden, og da sporene pludselig peger i retning af filmfabrikken, må Bernhard se sig hvirvlet ind i jagten på den vanvittige syremorder ...

Der er gode miner og dårlige miner, og miner der burde være fulde af guld. Der er onde mord, og blodige mord og selvmord, som kunne have været forhindret. Der er dem, du kender, og dem du lægger mærke til, og så er der dem, som færdes usete og usynlige lige foran øjnene på en.Christian la Cour fortsætter sin uovertrufne indsats på Opdagerkontoret, Helena får uventede gæster, Strømmen opdager, han kan selv, og Anna Lendorph vælger en helt ny karriere, som bringer hende tættere på politiets arbejde. Og så er der familien.. Ah, den kære familie. Med de helt forkerte venner de helt forkerte steder. Det er kun et spørgsmål om tid ...En historisk hyggekrimi med virkelige forbrydelser ... og lidt til.Bog 1: Guld og DiamanterBog 2: Løgnere og Levemænd

Tom Smidth (1987-1942) begyndte sin litterære løbebane i 1908, hvor han som student i Heidelberg sendte artikler til Aalborg Stiftstidende om studenternes forhold i Tyskland. I 1911 finder vi ham i Nibe, hvor han får udgivet en række artikler i Nibe Folkeblad - seks i alt. Disse skrifter er præget af en stor og ydmyg kærlighed til naturen i og omkring Nibe.Under sit studieophold i Tyskland støder han på forfatteren og dramatikeren Friedrich Hebbel, om hvem han skriver et langt og følelsesladet foredrag i 1913I 1920'erne er Tom Smidth som ægtemand og far især optaget af at skrive digte og noveller ved siden af sit job som redaktør og oversætter ved Martins Forlag. I 1928 skriver han igen en række artikler til Aalborg Stiftstidende under fællestitlen Mine minders by.Også det nye medium radioen beskæftiger Tom Smidth. En række af hans noveller og digte bliver oplæst af ham selv. I hans senere år får han opført tre af sine egne hørespil og oversættelser af flere andres. Også foredrag af ham sendes ud i æteren, bl.a. et foredrag om den amerikanske forfatter Jack London i 1929, om Teatret i Randers i 1932 og om den østrigske skuespiller Ferdinand Raimund i 1939 Nærværende udgivelse medtager to færdige, men tilsyneladende upublicerede foredrag, hvis manuskripter befinder sig i Det Kongelige Bibliotek:Lappobevægelsen, et udateret politisk foredrag, som ud fra indholdet kan dateres til 1930. Født af danske forældre, udstationerede i Finland og her opvokset, har Tom Smidth et indgående kendskab til de finske befolkningsgrupper, deres dagligdag og politiske præferencer, som blandt andet er affødt af, at staten Finland først fik sin selvstændighed efter første verdenskrigs afslutning i 1918.Mellem 1940 og 1942 skrev Tom Smidth et foredrag: Om Oversættelser. Heri harcelerer han over de i hobetal udgivne dårlige danske oversættelser, der ikke på nogen måde yder originalerne sproglig retfærdighed - og refererer som modsætning hertil til nogle få gode oversættelser - og beskedent nok nævner han ikke sine egne... I 1921 beskæftigede Tom Smidth sig med litterære emner og skrev en mindre artikel om prosadigte. I 1925 skrev han et længere forord til en ny udgave af Flauberts »Fru Bovary«.

I 1906 drog den grønlandske polarforsker og opdagelsesrejsende Jørgen Brønlund (1877-1907) afsted på en livsfarlig ekspedition i det nordøstlige Grønland sammen med lægen Ludvig Mylius-Erichsen og kartografen Niels Peter Høeg Hagen. Ekspeditionen gik ikke som planlagt. Rejsekammeraterne kunne ikke finde vej og omkom en efter en af sult, kulde og udmattelse. Jørgen Brønlund var den sidste, der døde, og sammen med hans lig fandt man efterfølgende hans dagbøger og Niels Peter Høeg Hagens kortoptegnelser.I denne bog bruger Niels Fenger Brønlunds dagbogsnotater til at forestille sig hans sidste tid alene på den grønlandske indlandsis, indtil han til sidst må erkende, at solen ikke mere kommer op. Fenger drager i bogen paralleller til andre polarekspeditionen, der fik en tragisk slutning.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

Intet levende væsen, ikke engang mennesket, har bare tilnærmelsesvis opnået det, som bierne har opnået, når det gælder eksempelvis arkitektur og samfundsorden. Fascinationen af biernes liv er udgangspunktet for Maurice Maeterlincks sprudlende poetiske essaysamling, der mellem linjerne handler lige så meget om mennesket selv, som om bierne.-

Historien foregår i København i 1910, og dengang kunne en dansk detektiv give Sherlock Holmes baghjul. I 1910 havde Københavns Politi lige fået en opdagerenhed med en opklaringsprocent på 100; der var et nyt Centralbureau for Identifikation til at tage sig af fotos og fingeraftryk osv., og der var en politimand, som skrev en håndbog i opklaring, som giver Sherlock Holmes baghjul. København havde også nogle forbrydere i særklasse, specielt hvad angår frækhed og arrogance. Både politi og forbrydere var vant til at arbejde internationalt, og det gør de også i denne historie. Lendorph - Anna Lendorph, journalist, og la Cour - Christian la Cour, opdager, kommer til at køre parløb i opklaringen af nogle frække diamantkup og et mord. Det fører dem gennem København fra baggårde til adelspalæer og begge får brug for alle de talenter, de har - også de mere usædvanlige - i mødet med ludere, lommetyve og latinere. - Jeg gider ikke hverken se eller skrive noget, jeg kan se ud af vinduet eller i tv-avisen. Det skal kunne noget andet. Og jeg vil heller ikke skræmmes. Det er der også mere end rigeligt af til daglig, så det måtte bare blive hygge-krimi, som viste sig at være en helt regulær, defineret genre. Men jeg er helt med på at skrive sofa, sjus og chokolader-krimier. Dem kan jeg selv bedst lide, forklarer Freya Anduin.

Humoristisk og grotesk skildring af en dansk herregårdsslægts opløsning og forfald i 1800-tallet. Den viser arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" rå drift og selvisk udfoldelse. Den kan læses som en selvstændig fortsættelse af Gustav Wieds roman fra 1898, Slægten, og har da også undertitlen Slægten, Opus 2. "Godset Egeborg smuldrer under slægten Uldahl-Eges erotiske udfoldelser. Etatsrådens uægte imbecile afkom fylder godsets asyl. Gården flyder af uappetitlighed. Sønnen Nils har erobret en yndig krokone, Line; men efter at han har bedraget hende med deres børns lærerinde, vil hun ikke længere give sig "hans syge Sanser i Vold." Følgen er, at Nils drikker med gårdens tjenende kvinder. Døtrene farer vild. Nils går fallit og godset splittes ad. Etatsrådens bror, Joachim på Ravnsholt, gifter sig in extremis med sin husbestyrerinde, madam Henriksen, og det er hendes granvoksne sønner af et tidligere ægteskab, som bliver arvinger til godsets gårde. Nils synker i Wieds øjne så dybt, at han bliver en ydmyg kristen bekender og kirkegænger." - F.J. Billeskov Jansen Titlen "Fædrene æde Druer" er et citat fra Det gamle Testamente efter Jeremias' Bog (31,29), hvor fortsættelsen lyder: "Og Børnenes Tænder bliver sure."

I en søvnig, dansk provinsby bor den selvoptagede og dovne smedemester Julius Nielsen. Intet passer ham så godt som at spejde veltilfreds ud over landsbyen med en øl i hånden. Hårdt arbejde passer hverken mester eller smedesvenden Ivar, så da den unge smedelærling Karl kommer til byen, er det lige som om forsynet smiler lunt til dem begge. For kommunen har bestilt et gitterværk, og så fint arbejde har man ikke forstand på i smedjen. Det har Karl til gengæld, da han er uddannet i Tyskland. Julius' datter, den kønne Lisbeth, er ikke meget for at lade sin far og hans kumpan udnytte Karl, for hun har selv fået et godt øje til den unge mand. Men hvad hun ikke ved, er at faderen står i stor gæld til Ivar, og Ivar er fast besluttet på at få fingre i både smedjen og den smukke pige. Nu er det op til Lisbeth, at få reddet kastanjerne ud af ilden for både sine forældre og Karl.Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Mangen en kvinde har Egil Drue, skuespiller og byens førsteelsker, forført og manipuleret. Men da han møder den kønne, aspirerende skuespillerinde Vibeke, må han tro om – herfra ændres spillets regler, og det har fatale følger.I "Elskovs forbandelse" skitserer Thit Jensen det skrøbelige kunstnersind og bruddet med kønsrollemønstre.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlThit Jensen, oprindeligt Maria Kirstine Dorothea Jensen (1876-1957), var en dansk dramatiker, forfatter og foredragsholder med et livslangt engagement i forbedringen af kvindernes situation. Tematisk bærende i hendes forfattervirke er misforholdet mellem kvindernes kulturbærende arbejde og deres ubeskyttede stilling i samfundet.

En gammel mand og hans kone ser tilbage på deres livslange ægteskab og den familie, de har opbygget, da et af deres fire børn dør.Særligt fremhæver forfatter Karin Michaëlis konens opofrende rolle i forholdet og leverer dermed et psykologisk grundrids af en families komplicerede relationer, mens hun lader personerne tale gennem dagbogsoptegnelser. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlKarin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.

Kort før 1. verdenskrig sætter verden i brand i 1914, gør tre unge amerikanske opdagelsesrejsende et utroligt fund i et uudforsket naturområde. "Kvindeland" er navnet på det utopiske samfund, der i tusindvis af år har været afskærmet fra omverdenen, og hvor der nu kun bor kvinder. De tre mænds frygt for at blive mødt med mistro og modvilje gøres til skamme, da kvinderne tager dem til sig med åbne arme og gør en stor indsats for at lære dem deres sprog, så de kan blive en del af deres samfund. I takt med at mændene kommer til at forstå landets socialistiske og solidariske normer, befolkningens åbenhed og hjælpsomhed og den fuldstændige mangel på kønsrollernes snærende bånd, begynder de at se deres eget hjemland i et helt andet lys.Charlotte Perkins Gilman (1860-1935) var en af de første feminister, der forsøgte at forene feminisme med socialisme. Hun brugte sit liv på at holde foredrag og skrive bøger for at fremme kvindesagen. Ud over fiktion og digte skrev hun bøger om historie, antropologi, etik og filosofi, og hendes bidrag til kulturhistorien og kvindesagen har været enormt.

Joseph Roths "Radetzkymarch", der skildrer det østrig-ungarske riges storhed og fald, hører til blandt verdenslitteraturens store klassikere.Under slaget ved Solferino i 1859 redder den unge løjtnant Josef Trotta kejser Franz Josefs liv. Han vinder kejserens gunst, adles som friherre Trotta von Sipolje og bliver for eftertiden kendt som helten fra Solferino. Romanens egentlige hovedperson er dog heltens sønnesøn Carl Josef, der tvinges ind i en militær karriere, han slet ikke har lyst til. Carl Josef bliver med sine kærlighedsaffærer, æreskonflikter og pengeproblemer symbolet på det mægtige riges deroute, og det skal vise sig, at kejserens og Trottaernes skæbner er så tæt forbundne, at den ene ikke kan overleve uden den anden.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJoseph Roth (1894-1939) var en østrigsk forfatter og journalist af jødisk afstamning. Han voksede op i Østrig-Ungarn og blev vidne til det habsburgske imperiums sammenbrud efter Første Verdenskrig. Det gjorde stort indtryk på Roth og satte sig i ham som en følelse af hjemløshed, der blev et tilbagevendende tema i hans litterære værker. Bedst kendt er han for romanerne "Radetzkymarch" og "Legenden om den hellige drukkenbolt".

I "Ulvehunden" af Jack London er hovedpersonen vildhunden Hvidtand, der lever i den barske canadiske vildmark. Sammen med sin mor bor den hos nogle indfødte indianere, men Hvidtand gør sig uvenner med alt og alle, da hans følsomme natur ikke passer sammen med resten af spandet. Eksklusionen gør Hvidtand hårdhjertet og til en slagsbror. En dag træffer Hvidtand dog et menneske med en overmenneskelig tålmodig. Et menneske, der bliver hans redningsplanke tilbage til sit egentlig, gode hunde-jeg

Arbejdets glæde er en socialt og politisk engageret skildring af bondesønnen Vistis, der overtager den gård, han tjener på. Her får han mulighed for på grundlag af og med respekt for det traditionelle bondeliv at tage del i tidens nye tanker og reformer og derigennem forbedre forholdene på landet.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Selvom Jeppe Aakjærs fortællinger er skrevet for mere end 100 år siden, kan læsningen af dem stadig føre både smil og tårer med sig. I "Fra jul til Sankt Hans" præsenterer Aakjær otte historier, der spænder fra det morsomme til det direkte hjerteskærende. I den ene ende finder vi fortællingen "Julebagning", hvor næsten alt, hvad der kan gå galt i juleforberedelserne, går galt – dog ikke mere end at julen bliver reddet og mere til. I den anden ende ligger fortællingen "Dorres kat", hvor en ung pige tvinges til at gifte sig med en gammel, beskidt mand, der bor alene langt ude på heden – et ægteskab med tragiske følger.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Tolvte nummer af "Samlede poetiske skrifter" og indeholder: Gurre; Den hellige Ild; Hallfred Vandraadeskjald; Broget Løv; Det grønne Haab; Kirke og Orgel; Den fattige Drengs Eventyr; Hr. Oluf han rider -; Den blaa Grotte.Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et omfattende og alsidigt virke, som blev til igennem et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Han betragtedes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer. Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter.

I Joseph Conrads korte og intense roman "Dødssejleren" ser en gammel mand tilbage på en skæbnesvanger sørejse, da han blev kaptajn på et skib i Fjernøsten. "Dødssejleren" er fuld af mystik og symbolik, spænding og visdom.Joseph Conrad (1857-1924) var en polsk-britisk forfatter, der anses for at være en af de bedste forfattere inden for engelsksproget litteratur. Han var en vigtig forgangsmand inden for den moderne litteratur og har inspireret forfattere som Ernest Hemingway, F. Scott Fitzgerald og Joseph Heller. Mange af Joseph Conrads romaner har været inspiration til populære film. Francis Ford Coppolas filmklassiker "Dommedag nu" fra 1979 er baseret på Joseph Conrads "Mørkets hjerte", Alfred Hitchcocks film "Sabotage" fra 1936 bygger på Joseph Conrads "Den hemmelige agent", og Ridley Scotts film "The Duellists" er baseret på Joseph Conrads "Duellen".

”Her begynder din skoletid – du vil blive forsynet med en karakterbog, hvori vi kan læse, om du har været flink eller uefterrettelig – pæne karakterer belønnes efter skalaen 5 til 25 øre, som efterhånden sættes ind på din sparekassebog – hvad dårlige vidnesbyrd fører til, kan du selv gætte – husk på, at børnene kommer fra dannede hjem, som måske senere kan være dig til stor nytte – alt hvad du fra nu af gør, vil din lærerinde, dine kammerater, dine veninder og deres pårørende lægge mærke til, og det vil blive brug imod dig senere – Farvel min pige.”Sådan siger Evas far, lige inden han kysser hende farvel på hendes første skoledag og sender hende ind i klasseværelset. Kort efter skal klassen på besøg på et kunstmuseum, og efter lukketid sker der ting og sager, som Eva ikke er blevet informeret om. Portrætterne kryber ud af deres rammer og kommer til te hos hinanden, hvor de bagtaler Eva og de andre museumsgæster.Kjeld Abells skuespil ”Eva aftjener sin barnepligt” er en satire over borgerlig børneopdragelse i tiden lige før første verdenskrig.Kjeld Abell (1901-1961) var en dansk dramatiker, der både skrev skuespil til teatret og manuskripter til film. Kjeld Abell arbejdede ved teatre i både London, Paris og Danmark, og mange af hans skuespil er blevet oversat til fremmedsprog.

Hvem bestemmer hvad der er god videnskab? I det 19. og 20. århundrede har svaret været universitetets professorer: De fastlagde de videnskabelige normer, f.eks. gennem eksamenskrav, disputatsbedømmelser og lærerindstillinger. I Professoratet beskriver Pelle Oliver Larsen hvorledes akademikere opnåede en sådan magt ved Det Filosofiske Fakultet i København i årene 1870-1920: Hvordan blev man professor? Hvad var beslutningsgrundlaget for udnævnelsen?Da universitetets lærerforsamling i 1904 anbefalede at give kvinder adgang til universitetets videnskabelige stillinger, blev der argumenteret med at det var i overensstemmelse med "den nedarvede regel": Kun videnskabelige kvalifikationer tæller når et professorat skal besættes. I virkeligheden var denne nedarvede regel et resultat at endnu uafsluttede forhandlinger og kampe.Kampen om Det Filosofiske Fakultet blev udkæmpet på flere fronter. Det var en indre kamp i universitetet og fakultetet om videnskabelige idealer og betydningen af politik og religion, køn og moral i videnskabens verden. Men det var også en ydre kamp mod statsmagten, der krævede loyalitet af sine embedsmænd - også professorerne. I bogen fortælles om hvorledes modernisterne gradvis vandt denne kamp: Fakultetet løsrev sig fra staten og gjorde videnskabskriteriet til det eneste gyldige.Centralt i denne fortælling står sagen om Georg Brandes' forhold til universitetet. Brandes ansøgte i 1871 om ansættelse i litteraturhistorie, men blev afvist af politiske årsager. I løbet af de næste 30 år kom det ved flere lejligheder på tale at gøre Brandes til professor. Bogen indeholder den hidtil mest udførlige analyse af denne sag, der fik stor symbolsk betydning fordi den tydeliggjorde at videnskabelige og politiske kvalifikationer ikke nødvendigvis følges ad.Pelle Oliver Larsen er ph.d. i historie og ansat som videnskabelig assistens på Institut for Kultur og Smafund, Aarhus Universitet.