Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om År 1930 til 1939

Her finder du spændende bøger om År 1930 til 1939. Nedenfor er et flot udvalg af over 505 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Fortællingen om en musikalsk soldats utrolige odysse igennem 2. verdenskrig og hans drøm om at blive dansker
    af Tom Buk-Swienty
    187,95 - 237,95 kr.

    Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig. Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold. Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty. "Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …" Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller.

  • - Historien om fire danskere, som oplevede Det Tredje Riges undergang, mens de med livet som indsats skrev verdenshistorie
    af Tom Buk-Swienty
    202,95 - 267,95 kr.

    Bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty har skrevet en stort anlagt dokumentarisk fortælling om danskere i Berlin under 2. Verdenskrig – baseret på unikt og hidtil upubliceret materiale.Da Berlin kapitulerede den 2. maj 1945, var byen en rygende tomt. 170.000 tyske og russiske soldater var dræbt, over 300.000 sårede og 100.000 civile var omkommet. I årene op til byens fald blev den sønderbombet, og størstedelen af den lå i ruiner, da krigen sluttede.Midt i dette kaos befandt bogens to hovedpersoner sig: Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten. De havde været udstationeret i Hitler-Tysklands hovedstad de sidste år af 2. Verdenskrig og oplevede nu på allernærmeste hold de allieredes rædselsvækkende bombetogter, russernes indtog og Berlins endegyldige fald.De skrev udførligt om det, de så, og deres øjenvidneskildringer hører til de mest mangefacetterede og fascinerende beretninger, der findes om krigsårene i den tyske hovedstad.Dele af materialet bag bogen har aldrig tidligere været benyttet af danske historikere. Stemanns upublicerede erindringer har ligget i arkiverne på Imperial War Museum i London, Hvidtfeldts materiale har befundet sig i et privatarkiv. Bogen trækker også på en ung dansk diplomat, Frederik Holck Coldings, private breve, som hidtil har været klausulerede. Han ankom til Berlin i 1944 og blev nære venner med korrespondenterne.Tom Buk-Swienty har fået adgang til dette helt unikke materiale, der udgør en vigtig del den dramatiske grundfortælling, som han har rekonstrueret de dramatiske begivenheder ud fra efter flere års dybdegående research i emnet.Berlin brænder er den første bog om danskerne i Berlin. Andet bind, Russerne kommer, er planlagt til foråret 2025

  • af Ernest Hemingway
    119,95 - 277,95 kr.

    Hvem ringer klokkerne for hører til Hemingways mest berømte og læste romaner. Den foregår over 3-4 døgn under den spanske borgerkrig, hvor en amerikansk spængningsekspert i samarbejde med en lokal partisangruppe har til opgave at sprænge en bro i luften. Sideløbende med den realistiske og nøgterne skildring af krigens gru og meningsløshed er indflettet en intens, følelsesfuld kærlighedshistorie.Romanen udtrykker det gennemgående tema i Hemingways forfatterskab: Der eksisterer ingen højere mening, man kan kun forsøge at udnytte sine evner bedst muligt og leve intenst i nuet, og den største, den sandeste og mest værdifulde oplevelse er kærligheden.`Læseren føler sig som altid, når Hemingway er på højden, rent fysisk nærværende, lugter lugtene, mærker trykket over sindene, spændingen og fortættetheden... Hemingways saglige, direkte, præcise stil ætser igen billederne på en gang dybt og klart ind i bevidstheden. Denne stil anskueliggør som en ingeniørtegning og beånder som en digters tale.´- Hakon Stangerup, Nationaltidende`Hvor erotikken er i forgrunden røber forfatteren, at her er vi ved den eneste tro, han har. Livets sandheder kan ikke udgrundes. Forstanden vildleder os kun. Men følelsen, denne ene følelse, disse få øjeblikke giver os al den opklaring, vi kan få over en verden af meningsløshed og død...´- Jacob Paludan, Aarhus StiftstidendeErnest Hemingway, 1899-1961, en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige USA-forfattere. Har ry som stoisk, macho og eventyrer. Fortællestilen er sproglig skrabet med få adjektiver - antydningens teknik - som tjente til inspiration for andre forfatetre. Han led af depressioner og begik selvmord i 1961. Nobelpris 1954.

  • af Jeffrey Archer
    93,95 - 132,95 kr.

    Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper. FADERENS SYNDER er andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd. "Lige som man sidder og forventer, at alle de løse ender vil samle sig i en elegant sløjfe, smider Archer en bombe i sidste afsnit på sidste side ... Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator

  • af Benjamin Koppel
    118,95 - 227,95 kr.

    1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.

  • af James Hawes
    137,95 - 147,95 kr.

    “Et must-read”- The Economist I sin anmelderroste bestseller fortæller James Hawes historien om Europas mest beundrede og frygtede land, hele vejen fra Julius Cæsar til Angela Merkel. Med mere end 100 kort og billeder giver bogen et friskt, kortfattet og underholdende forsøg på at svare på spørgsmålene: Hvad er Tyskland? Ser landet mod vest eller øst? Er det overhovedet ét land? “Et fremragende og elegant skrevet overblik over Tysklands historie fra jernalderen til Angela Merkel. Autoritativ og tilgængelig”- The New European “En seriøs, velresearchet og radikal gentænkning af de store linjer i Tysklands politiske liv”- Nicholas Boyle, professor i tysk, Cambridge University “Levende og vidtfavnende. Jeg kender ingen bedre gennemgang af historien om dette fantastiske land”- Philip Pullman

  • - Københavnertrilogi 2
    af Tove Ditlevsen
    151,95 kr.

    Tove Ditlevsens andet erindringsbind er fortællingen om de første spæde skridt ud i en tilværelse som digter for den unge Tove, mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen.Siden barndommens famlende nedfældninger i poesibogen begynder hun i ungdommen at skrive “rigtige” digte, hvilket afføder en trang til at blive set og hørt. Vi følger hendes vej til at blive forfatter frem mod debutudgivelsen, Pigesind, besværliggjort af de uinspirerende (og kortvarige) ansættelser på bl.a. kontor og lager, der dræner hende for energi.Ungdom er andet bind i Københavnertrilogien. Under den titel blev Tove Ditlevsens tre ikoniske erindringsromaner BARNDOM, UNGDOM og GIFT lanceret i Penguin Classics i 2019. Næsten et halvt århundrede efter sin død har forfatteren nu fået et velfortjent internationalt gennembrud med udgivelse i 28 lande.“Læst sammen former de en bestemt slags mesterværk; den slags der hjælper med at udfylde et tomrum.” - The New York Times

  • af Jeffrey Archer
    93,95 - 132,95 kr.

    Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland

  • af John Steinbeck
    63,95 - 125,95 kr.

    Det kribler med mus og mænd i denne meget korte, meget præcis roman af John Steinbeck. Det er en roman, der for alvor iscenesætter to mænd, der har fattigdommen helt inde i inderlommen, sveddryppende tæt på kroppen. De er daglejere. De bevæger sig fra ranch til ranch, den ene mere adræt end den anden, den anden mere gumpetung end den første, og det er sidstnævnte, der vækker mest sympati, for han er også mentalt lettere hærget. Hvem er der tale om? Der er snak om George og Lennie. George forsøger at holde sammen på de to, og han nærer en drøm om at blive fri af de fastlåste lejesituationer. Her er Lennie anderledes indstillet. Han kan ikke rigtig være til stede i den verden, vi møder. Han gør alt for at få en hundehvalp, og han kommer for skade at sige ting, der ikke skal ud i dagens skarpe lys. Han bringer dem for et godt ord i fedtefadet. Det er komisk, det er skarpt fortalt. Lennies gøren og laden får en dag fatale følger. Dem hører vi om her i denne fine fortælling, blandt andet.Beskrivelsen blev leveret af Martin fra Litteraturlinjer.dk

  • af Jojo Moyes
    132,95 - 227,95 kr.

    Jojo Moyes er tilbage med en medrivende roman om fem kvinder baseret på en sand historie. En fortælling om stærkt venskab og ægte kærlighed – og om at have modet til at gøre en forskel.Kentucky 1937. Da den unge engelske kvinde Alice siger ja til at gifte sig med en flot, rig amerikaner, aner hun ikke, hvad det er hun går ind til. Få måneder efter brylluppet sidder hun i et stort hus langt ude på landet uden et venligt ord eller en kærlig berøring fra sin mand, der tilsyneladende har mistet al interesse for hende.Heldigvis for Alice viser der sig en vej ud af den ubærlige situation, da hun møder Margery, der lever livet, som det passer hende. Margery har en mission: Som del af Eleanor Roosevelts rejsende biblioteksprogram skal der bringes bøger ud til fattige familier i afsides beliggende hytter i bjergene, og sammen med et par af byens andre unge kvinder melder Alice sig til tjeneste.Under den store åbne himmel og gennem det uvejsomme terræn oplever Alice, Margery og de andre frihed, fællesskab og en ny glæde ved livet. Men glæden får en brat ende, da byen vender sig mod dem, og spørgsmålet er, om kvindernes venskab og tro på hinanden kan redde dem ud af en håbløs situation.Pressen skriver:»… en perle af en roman …«***** – Femina»Jojo Moyes har begået endnu en fantastisk pageturner fuld af håb.«***** – Søndag***** – Familie Journal»Jeg elsker Jojo Moyes' bøger. Det er ren underholdning, ja, men altid velskrevet og med en god historie.« – Alt for damerne»Romanen læser nærmest sig selv, den er flydende og velskrevet …«– Litteratursiden»Jojo Moyes har gang på gang leveret skønne historier, der er letlæste og som sniger sig ind under huden på alle os hverdagstravle, der elsker at stikke af fra hamsterhjulet og rejse ind i bøgernes verden. Her findes dramaet, kærligheden, venskaberne og udfordringer der truer idyllen … Er du Jojo Moyes fan, vil denne bog ikke skuffe. Den smyger sig galant ind i rækken af gode historier.«– Bogblogger.dk 

  • af Knud Sønderby
    151,95 kr.

    Tekstudgivelse og noter ved Jesper Gehlert Nielsen. Efterskrift ved Lars Peter Rømhild.Knud Sønderbys (1909-66) to romaner om ungdommen – alle tiders ungdom, men her levendegjort i den tidlige, moderne storby – genudsendes her godt 85 år efter fremkomsten. Romanerne har ikke været glemt i mellemtiden: Ud over at give stemme til den første ungdomsgeneration, der tog bil, telefon og grammofon som banale dele af hverdagen, iscenesætter de tillige et ældgammelt motiv om ulykkelig kærlighed. Således besidder begge romaner, deres tematik og fortællingernes rammer, en usvækket aktualitet og fortjener at blive læst og genlæst.                      Midt i en Jazztid er fortællingen om stud.jur. Peter Hasvig, der er tiltrukket af de søde rige – og vel især af rigmandsdatteren Vera Bagge. I To Mennesker mødes forelsker stud.med. Kaj Ruben sig i en pige af jævnere københavnsk miljø. Men de sociale og kulturelle barrierer lader sig ikke sådan forcere, hvad enten man søger ned eller op.                      Midt i en Jazztid blev straks ved sin fremkomst i 1931 en (skandale)succes ved sin blaserte tone – og sin sårbarhed, genkendt af ungdommen. To Mennesker mødes fra det følgende år vandt ikke den samme omtale i tiden, men er kunstnerisk dristigere, bl.a. ved sin filmiske udformning.

  • - 12. Bind
    af Philip Kerr
    81,95 - 262,95 kr.

    1956. Bernie Gunther er på flugt fra sit franske skjul, hvor Erich Mielke og hans gorillaer i det østtyske sikkerhedspoliti, Stasi, har fundet ham. Manden, som Mielke har sat til at jage Bernie, og som stille og roligt skubber ham tættere på Tyskland, er en gammel kollega fra tiden hos kriminalpolitiet i Berlin. En på alle måder spektakulær sag blev i 1939 deres sidste sammen. 1939. Bernie indkaldes til Berghof, Hitlers private hjem i bjergene i Obersalzberg. En tysk ingeniør er blevet myrdet, og Hitlers højre hånd, selveste Martin Bormann, ønsker sagen opklaret så hurtigt og så smertefrit som muligt, uden at Føreren nogensinde må finde ud af, at hans private domæne har været hjemsted for mord. BERLINERBLÅT er det måske mest bemærkelsesværdige af Bernie Gunthers eventyr. Flere lande og sytten år adskiller mordet på Berghof og hans nuværende situation, og igen må Bernie erfare, at fortiden altid indhenter ham til sidst. Denne gang hjemme i Tyskland. "BERLINERBLÅT er en af Philip Kerrs største triumfer." Politiken, 5 ud af 6 hjerter "Velskrevet og velkomponeret roman." Weekendavisen "Bogen - og hele serien generelt - er både spændende og rigtigt interessant samt intelligent læsning. Det er bøger mindst på niveau med John le Carré, og det er en ubetinget ros. Prøv selv!" Drustrups bogblog "I “Berlinerblåt” konfronteres læseren konstant med en kulsort humor, der får én til at grine larmende et kort nådigt øjeblik, inden det igen bliver gruopvækkende alvor. Kerr mestrer flot den hårfine balance mellem god underholdning og lødig historieskrivning." Bogrummet.dk

  • af Ernest Hemingway
    93,95 - 208,95 kr.

    Afrikas grønne bjerge er Ernest Hemingways selvbiografiske rejsebeskrivelse fra en storvildtsjagt for foden af Kilimanjaro. En bog fuld af rå og upolerede drengebogsdrømme og en bog der med sit farverige persongalleri og maleriske Afrika-skildringer lader sig læse som en halvdokumentarisk roman."Afrikas grønne bjerge spiller en central og symbolsk rolle i forfatterskabet"- Bo Green JensenHemingway (1899-1961) var, og er, en af Amerikas betydeligste forfattere, der som journalist havde lært sig en enkelt stil, der blev karakteristisk for hans skønlitterære værker. I 1954 modtog Hemingway nobelprisen i litteratur.

  • af Eugen Ruge
    247,95 kr.

    Det er en gåde for Charlotte og hendes mand, hvorfor Partiet i 1936 vælger at suspendere dem fra deres job i den internationale efterretningstjeneste og placerer dem som faste beboere på det legendariske luksushotel Metropol ved Den Røde Plads i Moskva.Charlotte er lettet over at være undsluppet Gestapo. Men rygter i Moskva er begyndt at svirre om hendes møder med historieprofessoren Emel, der står anklaget for kontrarevolutionær aktivisme. Så nu er det pludselig hendes egen øverste leder, Nationens Fader, selveste Stalin og hans apparat, der inddrager hende i en dødsensfarlig 'proces', mens jagten på Sovjetunionens folkefjender nærmer sig den rene terror. Alle overvåger alle som i et absurd teater. Og hvorfor er der i øvrigt ikke en eneste hund at se i byens gader?Romanen åbner med en fortælling om, hvordan forfatteren Eugen Ruge mange år senere skaffer sig adgang til det russiske Statsarkiv for at læse de hidtil hemmeligholdte filer om sin bedstemor Charlotte Germaine.

  • - 14. Bind
    af Philip Kerr
    81,95 - 297,95 kr.

    Sommer i Berlin 1928. Stemningen i byen er kaotisk, dekadent og desperat. Livet leves i sexklubber, til kabaretter, med slagsmål i gaden, og Weimarrepublikken synger på sidste vers, for jødehadet vokser, og nazismen breder sig.Bernie Gunther har kun været få år ved politiet, men med fire år i skyttegravene under 1. Verdenskrig bag sig er han allerede mere hårdhudet end de fleste. Intet er rigtigt verboten i Berlin i 1920’erne, men under en bølge af mord på samfundets mest udsatte – prostituerede, vagabonder og krigsveteraner, der tigger på gaden – finder Bernie ud af, at nazismen har infiltreret Berlins politi. Tyskland står på kanten til Det Tredje Rige. METROPOLIS er afslutningen på Philip Kerrs imponerende sublimt velresearchede krimiserie i fjorten bind om den flabede, ukuelige snushane Bernie Gunther, om krig og forbrydelse og om Tyskland, Europa og Verden fra 1928 til 1957. Nye læsere kan starte her, for det er med METROPOLIS, at alting begynder. "Mesterligt punktum for et af de helt store fænomener i krimilitteraturen." Politiken, 6 af 6 hjerter "Samtlige bind i serien er mere eller mindre fantastiske, men netop Metropolis, hvor man mærker jødehadet vokse og nazismen brede sig, er efter min mening seriens allerbedste bind. Trist at vi aldrig skal læse mere fra denne store forfatter." Bogpusheren.dk, 6 af 6 stjerner "Ingen, ej heller hans tyske modstykke Volker Kutscher, kan som Kerr mane den ægte berlinerstemning frem. Alle detaljer er minutiøst genskabt og serveres med generøs elegance: De rigtige cigaretmærker, automobilerne, gadebelysningen, sproget, stemningen, samtaleemnerne, personerne." Bogrummet.dk, 4 af 5 stjerner "Metropolis er stemningsfyldt noir, ovenpå et bjerg af viden og indlevelse i perioden. Det er solid historie-undervisning, men føles aldrig som sådan. Philip Kerr sætter posthumt et mørkt og effektivt punktum for sin imponerende fortælling om overlevelse i Nazityskland før, under og efter nazisterne." Kultur-cafeen.com

  • af John Steinbeck
    138,95 - 208,95 kr.

    I Depressionens USA bliver familien Joad fordrevet fra deres hjem på grund af de enorme støvstorme, som ødelægger alle muligheder for at dyrke jorden, og på grund af finanskrisen, bankernes hårdhændede metoder og kreditorernes ubarmhjertighed. De finder vej til Californien, hvor de forsøger at tjene til dagen og vejen som daglejere i appelsinplantagerne.Men også i den forjættede stat råder nøden – gerrige og grådige plantageejere, et enormt overskud af arbejdsløse indvandrere og kampen mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne suger familien længere ned i nøden, og Tom Joad må til sidst flygte efter at have dræbt den mand, der myrdede fagforeningsforkæmperen Caseey, som søgte at skaffe de undertrykte arbejdere bedre vilkår.Vredens druer blev ved udgivelsen et fænomen i offentligheden. Den vakte glæde og vrede, blev forbudt og brændt offentligt og blev desuden den amerikanske bog, der blev diskuteret mest i samtiden. John Fords film over bogen med Henry Fonda i hovedrollen blev en af de helt store filmklassikere.Romanen er nyoversat af Thomas Krogsbøl.

  • - Weimarrepublikkens sidste vinter
    af Rüdiger Barth & Hauke Friederichs
    72,95 - 269,95 kr.

    Fortællingen om Weimarrepublikkens fald og Hitlers vej til magten. Weimarrepublikken bliver en turbulent og kaotisk tid. I et Tyskland, der skal på fode igen efter Første Verdenskrigs nederlag, opstår et inferno af politiske kampe og fraktioner. Fra kejsertro til konservative og socialdemokrater til ekstremister på både venstre-og højrefløjen – herunder nationalsocialisterne, med Hitler i spidsen. Bogen dykker ned i et af den moderne histories afgørende vendepunkter: Weimarrepublikkens fald og Hitlers vej til magten - fortalt gennem ti uger fra november 1932. Forfatterne går tæt på de mænd, der blev demokratiets banemænd, og zoomer ind på en dag-til-dag-fortælling af de 10 uger, der førte til, at Hitler 30. januar 1933 blev rigskansler.

  • af Ernest Hemingway
    93,95 - 208,95 kr.

    I Key West, Florida kæmper fiskeren, Harry Morgan, for at holde sig ovenpå og ernære sin familie under 1930‘ernes depression, som tvinger ham ud i livsfarligt menneskesmugleri mellem Florida og Cuba.Harrys hårde kamp for eksistensen og familien modstilles de rige yachtejeres liv i luksus, der er optaget af overfladiske bekymringer og neurotiske udskejelser."At have og ikke have" udkom i 1937 og er Hemingways bidske kommentar til livet i USA under depressionen i 1930‘erne, og romanens skiftende synsvinkler giver et indblik i livet blandt både de, som "har", og de, som "ikke har"."Bevægende og fængslende. Romanen åbner med én skudveksling og når sit klimaks med en anden. Spændingsniveauet er højt gennem hele romanen." – Times Literary Supplement""At have og ikke have" er en slags bagside af F. Scott Fitzgeralds "Den store Gatsby". Man romantiserer ikke længere den lovløse, luksuslivet ses fra et andet synspunkt, og den gyldne glamour er forsvundet sammen med det økonomiske boom." – New York Times"Spændende som en roman af Stevenson, et evangelium af samme indhold og intensitet som det, der prædikes i Lawrences "Lady Chatterleys elsker"." – Tom KristensenErnest Hemingway (1899-1961) er en af det 20.århundredes mest betydningsfulde amerikanske forfattere. Gennem sit arbejde som journalist lærte han sig en enkel stil, der blev karakteristisk for hans forfatterskab. I 1954 blev Ernest Hemingway tildelt Nobelprisen i litteratur.

  • - HMS Seal erobret af tyskerne i 1940
    af Jens Andersen
    230,95 kr.

    Bogen beskriver et stykke dramatisk krigshistorie, som udspillede sig i danske farvande for 80 år siden – i maj 1940.Forfatteren Jens Andersen fra Museum Thy fortæller levende og indsigtsfuldt om tyskernes erobring af den britiske ubåd HMS Seal den 5. maj 1940 ud for Göteborg. Episoden har en dansk forbindelse, fordi ubåden blev bugseret til Frederikshavn, hvor den lå et par dage, inden tyskerne fragtede deres krigsbytte til Tyskland.Selvom det var dramatiske hændelser, som fandt sted i farvandene lige udenfor de danske kyster, er der i dag kun få danskere, som kender til historien, og den har kun i begrænset omfang været omtalt i dansk litteratur.Forfatteren har i de sidste år arbejdet med historien om ubådskrigen i Kattegat og Skagerrak i 1940, herunder bl.a. HMS Seal’s skæbne. I den forbindelse har han besøgt både britiske, tyske og svenske arkiver og fundet mange ”nye”kilder til historien, som aldrig tidligere har været brugt, så hele forløbet kan beskrives langt mere sikkert og detaljeret end tidligere.Bogen er rigt illustreret, da nazisterne bragte den engelske ubåd hjem under stor ståhej. Erobringen af ubåden blev beskrevet i et utal af illustrerede artikler i tyske magasiner og blade. Forfatteren har fundet mange af disse fotos og illustrationer frem, så bogen står frem som en visuel og flot historisk fortælling.

  • af Harper Lee
    93,95 - 208,95 kr.

    "Skyd alle de skovskader, I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er en synd at dræbe en sangfugl." Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by.Set gennem øjnene på den niårige Scout Finch udforskerHarper Lee med hjertevarmende humor de voksnes irrationelle holdning til race og samfundsklasse i 1930’ernes Alabama."Det er en helt særlig person, der har skrevet denne fremragende roman, det er en forfatter, som besidder den livligste sans for livet og den varmeste, mest autentiske humor. Det er en rørende bog; og så morsom, så vindende." – TRUMAN CAPOTE

  • af Isabel Allende
    112,95 - 198,95 kr.

  • - Med forord af Kwamie Liv
    af Tove Ditlevsen
    137,95 kr.

    Genudgivelse med forord af Kwamie Liv.Ungdom er fortællingen om den unge Tove Ditlevsens første spæde skridt ud i en tilværelse som forfatter.Tove er sulten: sulten efter poesi, efter kærlighed og efter at det rigtige liv skal til at begynde. Mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen, bliver Tove kastet rundt mellem en række uinspirerende ansættelser, en nazistisk udlejer og mere eller mindre interessante mandlige bekendtskaber.Ungdom er et ærligt og indlevende portræt af ungdomsårene, fortalt med Toves velkendte humor, sårbarhed og poetik.Bogen indgår i FOREVER YOUNG, en ny klassikerserie med ikoniske værker om ungdom: den første forelskelse, kampen med den umulige krop, mødet med voksenlivets forventninger og ikke mindst om at finde sin plads i dette vidunderlige kaos. FOREVER YOUNG taler til generationer af unge på tværs af tid, og kan læses af både unge og voksne.

  • af Lars-Martin Sørensen
    138,95 - 367,95 kr.

    Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

  • af Volker Kutscher
    207,95 - 208,95 kr.

    Et lig bliver fundet kvalt i et glasøje, og snart er den bramfri efterforsker Gereon Rath på sporet af en underjordisk forbryderring ledet af den Berlins kriminalkonge, Johann Marlow. Liget og forbryderringen er knyttet til de fremadbusende brunskjorter, SA-agenterne, og ikke mindst den forladte forlystelsespark, Lunapark, og snart er ikke bare Gereon men også Charly i fare.Sjette bind i Volker Kutschers forrygende serie om politiefterforsker Gereon Rath, der opklarer forbrydelser i mellemkrigstidens Tyskland. Det er både hårdkogt spænding og et levende, historisk portræt af storbyen Berlin i 1930'erne.

  • - 6. Bind
    af Philip Kerr
    81,95 - 224,95 kr.

    Berlin 1934: Nazisterne har overtaget magten. Livet forandrer sig for de fleste tyskere, ikke mindst for jøderne, der diskrimineres og udelukkes fra samfundet. Nazificeringen af politiet har fået Bernie Gunther til nødtvunget at forlade politiet og i stedet tage arbejde som hoteldetektiv. Alligevel formår han ikke at holde sig uden for begivenhedernes gang, da kombinationen af to ligfund, forberedelserne til De Olympiske Lege 1936, en smuk, amerikansk journalist og en brutal Chicago-gangster sender ham direkte ind i mørkets hjerte.Havana 1954: Gunther har fundet et tilflugtssted i det præ-kommunistiske Cuba under et nyt navn. Han arbejder på at realisere drømmen om at vende tilbage til Tyskland for at leve resten af sit liv der. Men fortiden stikker hovedet frem, og Gunther finder endnu en gang sig selv i rollen som detektiv. Det, der skete i Berlin tyve år tidligere, må nu finde sin afslutning.OM DØDE EJ OPSTÅR er sjette bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. ”Nazikrimi skrevet med fingerspitzgefühl. OM DØDE EJ OPSTÅR er en forrygende historisk ’tour de force’ og en blændende godt fortalt krimi. [...] gedigen og spændende underholdning…et særdeles flot historisk tidsbillede. Jan Vandall, MetroXpress

  • - Historien om en følelse 1929-39
    af Florian Illies
    180,95 - 337,95 kr.

    Europa, 1929 og ti år frem: Mens de glade 20’ere går på hæld, og verden er på vej mod en ny krig, har tidens store kulturpersonligheder tilsyneladende andet at tænke på. Jean-Paul Sartre sidder på en café og venter utålmodigt på sin date Simone de Beauvoir. Marlene Dietrich flygter fra et kærlighedsløst ægteskab ind i Berlins natteliv. Far og søn, Thomas og Klaus, lægger arm med hinanden om, hvorvidt det er comme il faut at udleve homoseksualitet i familien Mann. Og Vladimir Nabokov placerer kærlighedsfuldt en sommerfugl for fodenden af sin Veras seng.Ingen af dem aner, at deres bøger snart brændes, og deres kunst vil blive kaldt degenereret.I ''Kærlighed i hadets tid'' folder Florian Illies nogle af tidens største, og skøreste, kærlighedshistorier ud på en mørk baggrund af Europas gryende fascisme. Han tager læseren på en fængslende rejse tilbage i tiden, i intimsfæren af et afgørende årti i Europas historie - som har flere lighedspunkter med vores tid, end vi måske ønsker os.Om forfatteren: Florian Illies (f. 1971) studerede kunsthistorie og nyere historie i Bonn og Oxford. Han var leder af kultursektionen af Frankfurter Allgemeine Zeitung og Die Zeit, forlægger på Rowohlt-forlag, leder af et auktionshus og medstifter af kunstmagasinet 'Monopol'. I dag er Florian Illies freelanceskribent. Han bor i Berlin. I 2012 udkom hans store, internationale succes '1913. Århundredets sommer', som lå over 70 uger på Spiegels bestsellerlisten og er udkommet på 28 sprog.

  • af Kristin Hannah
    162,95 - 227,95 kr.

    TEXAS, 1934Millioner af mennesker er arbejdsløse, og en ekstrem tørke breder sig over landet. Bønderne kæmper for at redde deres sidste levebrød, mens afgrøderne langsomt visner, og voldsomme støvstorme truer med at begrave alle levende.Det er svære tider, og Elsa Martinelli må som så mange andre træffe et skæbnesvangert valg: kæmpe for alt, hvad hun kender og har kært, eller drage mod vest med sine to børn i søgen efter et bedre liv i Californien.Elsas utrolige rejse gennem det barske og ufremkommelige landskab bliver et vidnesbyrd om urokkeligt håb, hjerterum og offervilje. Det er historien om en mors endeløse kærlighed til sine børn og om kvinders styrke og udholdenhed, når verden rammes af mørke.De fire vinde er et uforglemmeligt portræt af USA og den amerikanske drøm set gennem øjnene på en kvinde, hvis mod og trængsler får afgørende betydning for en hel generation. »Stærk og fængslende«- Delia Owens, forfatter til HVOR FLODKREBSENE SYNGER Pressen skriver:»En gribende fortælling.«****- Jyllands-Posten»En utrolig beretning om en ubarmhjertig periode i amerikansk historie. Et stærkt portræt af håb, overlevelse og en mors kærlighed og kamp for et bedre liv for sig selv og sin familie.«- JP Aarhus»En helt igennem fantastisk bog.«- Bogblogger.dk»En vellykket historisk roman.«- Bogvægten»En rigtig fin bog, der bestemt er værd at kaste sig over, hvis man gerne vil læse en medrivende historisk roman med en stærk kvindelig hovedperson.« - Bogrummet»En storslået læseoplevelse.«- Forestilling om Paradis

  • - Hitlers sidste træk
    af Antony Beevor
    205,95 kr.

    Den 16. december 1944 satte Hitler sin sidste offensiv ind i Ardennernes sneklædte skove og kløfter på grænsen mellem Belgien og Tyskland. Han troede, at de tyske tropper kunne nå hele vejen til Antwerpen og dermed skyde en kile ind mellem de allierede. Hitlers egne generaler tvivlede på planens chance for succes. De yngre officerer derimod var parat til at kæmpe, drevet af desperation efter at redde deres hjem og familier fra den hævntørstige Røde Hær, der nærmede sig fra øst. Ardenneroffensiven fra december 1944 til januar 1945 blev med mere end en million involverede soldater anden verdenskrigs største vesteuropæiske slag. Den barske vinter og kampenes vildskab mindede i uhyggelig grad om kampene på østfronten. Efter massakrer begået af Waffen-SS-soldater billigede selv de amerikanske generaler, at deres soldater skød tyskere, der overgav sig. Offensiven i Ardennerne blev det slag, som endegyldigt knækkede den tyske værnemagt.

  • af Kim Leine
    43,95 - 117,95 kr.

    Kim Leine tager i denne roman igen udgangspunkt i sin egen families historie, idet hovedpersonen Erik er bygget over Leines egen farfar. Valdemarsdag udspiller sig over en enkelt dag - den 15. juni 1938. På denne dag myrdede Erik sin kones elsker - en gerning han fik livstidsstraf for. Efter drabet er det Eriks plan straks at melde sig selv, men han kan ikke få sig selv til det ...

  • af Fiona Valpy
    189,95 kr.

    Nutid: På et øjeblik er Abi Howes’ tilværelse blevet knust. Hun må væk og beslutter sig for at rejse til Château Bellevue i Sydfrankrig. I takt med at hun lærer slottet og dets fortid at kende, er der særligt én kvinde, hvis historie kommer til at ændre Abis sommer – og liv.1938: Eliane Martin forelsker sig hovedkulds i Mathieu Dubosq. Sammen drømmer de om en lykkelig fremtid, men skæbnen vil det anderledes. Mørke skyer trækker sig sammen over Frankrigs østlige grænse, og Eliane beslutter sig for at kæmpe for Frankrigs frihed. Men kan hun samtidig kæmpe for kærligheden?Endnu en uforglemmelig fortælling af forfatteren til ET HAV AF MINDER om styrke og håb, om tab og nye begyndelser og om krig og kærlighed i det skønne Sydfrankrig.Pressen skriver:»Fiona Valpy er dronningen af stærke kvinder og romantik med et historisk twist.«– Søndag»En meget fin historie om at holde fast i den, man er.«**** – Femina

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.