Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Suspensefuld roman af Cæcilie Lassen. En nat på highway 70 i Missouri forulykker den danske kvinde Sidsel. Cirkusartisten Sheila finder hende bevidstløs på førersædet, og synet af den kvæstede kvinde vækker pludselig mindelser om begivenheder fra hendes barndom. Hvordan kender Sidsel og Sheila hinanden, og hvilke mørke hemmelighed gemmer de på? Da Sheila opsøger Sidsel på hospitalet efter ulykken, konfronteres de med en frygtelig hændelse. De døgn, de tilbringer sammen, bliver lige så skelsættende som begivenhederne 20 år tidligere, som de begge har fortiet. Pressen skriver: »Enormt spændende.« **** – Nordjyske Stiftstidende
Fire unge kvinder flytter sammen i en lejlighed i hjertet af New York, og selv om de er meget forskellige, bliver de hurtigt hjerteveninder og hjælper hinanden gennem livets op- og nedture med kærestesorger, skuffelser, tragedier og store familiedramaer. Men som tiden går, bliver de hver især stillet over for nye og udfordrende muligheder i livet og må indse, at de alle med tiden vil flytte væk fra det sted, hvor deres drømme begyndte.
En ærlig mand I + II udkom oprindeligt som lydsbogsføljeton og blev én af de mest streamede på Storytel. Det er historien om en velmenende mand, der driver et samtalested i provinsen. Poul Helweg er en attraktiv mand i fyrrerne, der bor i en fiktiv provinsby. Ved et uheld sætter han ild til sine syge forældres hus, og både moren og faren omkommer i branden. Midt i sorgen og skyldfølelsen modtager Poul en god nyhed: En opfindelse, han gjorde i sin ungdom er solgt og gør ham rig. Han beslutter sig for at dedikere sit liv til at hjælpe andre og lejer et postkontor i et lille indkøbscenter, som han omdanner til samtalerummet Ærligt nærvær. Enhver kan her komme ind til en snak, og Poul er kompromisløs i sin ærlighed. De besøgende repræsenterer alle samfundets lag - der kommer indvandrere og politikere, socialt udsatte og overklassefruer. I rummet diskuteres en lang række af nutidens genkendelige dagligdagsproblemer, der ofte munder ud i en samfundskritik. Der tales for eksempel om skilsmisse, misbrug, race, ensomhed og forældreopdragelse. Poul bliver hvirvlet ind i flere konflikter. De sociale myndigheder forsøger at tvangsfjerne hans søsters syge søn efter farens selvmord. Han involveres i et tilsyneladende tilfældigt skuddrab, og da hans vinduer bliver overmalet med antisemitisk graffiti, arbejder han sammen med det lokale politi for at opklare sagen. Pressen skriver: »En ærlig mand er en begavet, barok og opbyggelig bog« – Merete Reinhold, Berlingske
Ginny Carter har en succesfuld karriere inden for nyhedsverdenen, er gift med en anerkendt nyhedsvært og er mor til en vidunderlig søn. Men da den lille familie kommer ud for en billulykke, som kun Ginny overlever, styrter hele hendes verden i grus. 3 år senere, på datoen for ulykken, står Ginny på en bro. Hun har besluttet, at hun vil gøre en ende på sit sorgfulde liv, men netop da hun skal til at kaste sig ud, bliver forstyrret af den 13-årige Blue Williams, der er hjemløs og helt alene. Ginny beslutter sig for at tage sig af Blue, og de udvikler et helt specielt bånd til hinanden. Men så opdager Ginny, at Blue gemmer på en chokerende hemmelighed, der truer med at ødelægge deres venskab og sende dem begge tilbage i mørket.
Alle i Washington kender Madeleine og Jack Hunter. Madeleine er en prisbelønnet tv-vært, og Jack er chef for tv-stationen og medierådgiver for Præsidenten. For omverdenen ligner deres ægteskab et eventyr. Og Madeleine tilbeder sin mand. Som ganske ung havde hun en voldelig kæreste, som hun ikke kunne forlade – før hun mødte Jack. Han reddede hende ud af forholdet og tog hende med til Washington, hvor han hjalp hende til stjernestatus som nyhedsoplæser på sin tv-station. Sammen lever de et liv i luksus, og Madeleine føler, at hun skylder Jack alt. Derfor ser hun også igennem fingre med hans uforudsigelige humør og grundløse beskyldninger. Madeleine er ikke stolt af sin fortid, som Jack har hjulpet hende med at holde skjult, men da hun bliver tvunget til at afsløre en dyb hemmelighed for Jack, bliver han hvidglødende af raseri, og Madeleine finder pludselig ud af, at hendes mands skyggesider er mere dystre, end hun kunne have forestillet sig. Madeleine står over for sit livs sværeste valg, og kun Bill Alexander, formanden for Kommissionen om Vold mod Kvinder, kan se, at der noget galt. Madeleine må søge dybt i sig selv for at finde en styrke, hun aldrig vidste, at hun havde ... og den gave, der vil ændre hendes liv for evigt.Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger, er oversat til mere end 40 sprog, og med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan, og over tyve af hendes titler filmatiseret, er hun elsket af læsere over hele kloden."Amerikas mest populære romanceforfatter siden Louis L'Amour" - Romantic Book Reviews
"Jonathan Tropper kunne sikkert skrive om selvangivelser, så man grinte sig fordærvet og bare måtte læse videre." Dagens Nyheter Det er næsten umuligt at skrive en bestseller. Og det er næsten lige så svært at fornærme en hel by. Men som den stræber, Joe Goffman nu engang er, formår han at gøre begge dele på én gang. Hans satiriske debutroman om hjembyen Bush Falls giver ham mange fjender, men også en tilværelse som succesforfatter på Manhattan. Efter sytten års fravær bliver han kaldt hjem til farens dødsleje og til byen, hvis indbyggere nu står i kø for at fortælle ham, hvad de mener om ham. Pludselig står han ansigt til ansigt med en fortid, der slet ikke er forbi endnu, og en ungdom, som han aldrig er vokset fra. JOES BOG er en befriende morsom roman om venskaber og teenageforelskelser, om svære familieforhold og nye chancer - og om endelig at blive voksen som 34-årige. "Skal du bare læse én roman i år, så synes jeg det skal være denne - et absolut mustread.” Bognørden.dk, 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Læs den og få en vanvittig skør og finurlig oplevelse i selskab med Joe og alle de andre i Bush Falls." Livetidukkehuset.dk, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Der er kun ét at sige: hit med resten af forfatterens bøger!" blog.drustrup.dk "Man kan ikke andet end elske denne roman, der både rummer humor og alvor. Jonathan Tropper har noget på hjertet, og han formidler det overbevisende." Bogvægten.dk "JOES BOG er en fortiden møder nutiden-historie. En tidsrejse tilbage til et årti, der ikke er ældet med ynde, og hvor man skal have været der for at forstå, hvor dårlig musikken var. Måske lige med undtagelse af The Boss." Fyens.dk, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "En velskrevet, satirisk og tankevækkende coming-of-age roman" Bogrummet.dk
Tafdrups digte spænder fra undfangelsesøjeblikket til evigheden. Liv ses som en konfrontation med det, der er større end én selv. Kærlighed, begær og død, urkræfter, der er til stede selv i en nok så moderne civilisation. Noget truer og trækker mod fald, andet løfter. Besøg Pia Tafdrups hjemmeside
Den knap tresårige Irma Funder bor alene i et gammelt hus. En aften dukker attenårige Andreas og hans ven Zipp op i hendes køkken - øjensynligt fordi de tror, at det vil være en let sag at hugge penge fra en ældre dame. Men Irma Funder viser sig at være i besiddelse af uventede dæmoniske sider, og hun gør overraskende stærk modstand. Det bliver en højst usædvanlig sag for Konrad Sejer og hans assistent Svarre - for når djævelen holder lyset, ser ingen klart...
Konrad Sejer er tilbage! I Carmen Zita og døden er han yderst nærværende, ikke bare som den sindige og let melankolske efterforsker, men også som mennesket Konrad Sejer, som har sit at slås med. Helbredet er ikke, hvad det har været, og på væggen i stuen hænger billedet af hans elskede Elise, som han hver dag deler tanker med, og hunden Frank Robert, en kinesisk Shar-Pei, er altid ved hans side. Og hver aften afsluttes som vanlig med en whiskysjus og en enkelt cigaret.Denne gang løber Sejer ind i en sag, som ved første øjekast kunne ligne en ulykke. Det er kollegaen Jacob Skarre, som er først på åstedet. En lille dreng bliver fundet druknet i en sø kun få meter fra huset, hvor han boede sammen med forældrene. Faren opholdt sig i kælderen. Moren var ved at ordne vasketøj ude på badeværelset. Et øjebliks uopmærksomhed og det værst tænkelige er sket. Moren fandt ham inde ved bådebroen. De unge forældre er sønderknuste. Det er uklart, hvordan han havnede i vandet. Han kan selv være gået ud i søen. Eller var det alligevel ikke sådan, det skete? Skarre undrer sig; der er noget med den unge mor, og han lufter sine anelser for Sejer. Efterforskningen bliver sat i gang, og den unge mor, Carmen, viser sig at være noget for sig selv. Selvoptaget, forkælet og pyntesyg.Det handler om det, der kaldes pludselig uventet død hos spædbarn, hvor man ikke finder nogen sikker dødsårsag. I sådanne sager findes der ofte hverken tekniske beviser eller andre vidner end forældrene, hvorfor sagerne bliver arkiveret som netop det. Tragiske ulykker. Selv om meget tyder på at mørketallene er store, og at disse statistikker skjuler de værst tænkelige forbrydelser.Roman har alt hvad man forventer sig af en krimi fra Karin Fossum; en frygtelig ulykke, gode og spændende portrætter af de involverede, et godt politiarbejde med en uventet udvikling.
Undskyld, er der nogen, der har set mit liv ...?Lexi er sidst i tyverne og utilfreds med sit job, sit udseende og sin kæreste. En aften, hvor hun er i byen med sine veninder, snubler hun og mister bevidstheden. Da hun vågner op på hospitalet, er hendes sidste minde stadig byturen. Men det viser sig, at hun siden hen har været ude for et trafikuheld, og det nu er 2007. Tre år er forsvundet fuldstændig fra hendes hukommelse. Derfor genkender hun ikke den smækre sag i spejlet med perfekt hud, tjekket frisure og snorlige, blændende hvide tænder. Nu begynder arbejdet med at rekonstruere de forgangne tre år: Hvad har fået hende til at holde af fitnesscentret og kulhydratfattig kost, når hun plejer at foretrække sin sofa og toast med smør? Og hvordan er fyren Taber-Dave blevet til den smukke og succesrige ægtemand Eric? Hvordan i alverden er det lykkedes hende at blive chef? Og hvorfor er veninderne ikke himmelrykte over at se hende, da hun vender tilbage til jobbet?Øv. Måske er det slet ikke lykken for Lexi at have penge, luksus og et lederjob?Ny roman af forfatteren til Shopaholic-serien.
Efterfølgeren til Jojo Moyes' mest populære romaner, Mig før dig og Efter dig, byder på et kærligt gensyn med Louisa Clark, som for alvor er klar til at efterkomme Wills ønske om at leve livet og kaster sig ud i et nyt eventyr i New York.Lou Clark ankommer til New York, klar til at starte et nyt liv og overbevist om, at hun godt kan holde liv i forholdet til kæresten, Sam, hjemme i England. Her bliver hun hos sin nye arbejdsgiver, det superrige Gopnik-par, kastet ud i en tilværelse meget fjernt fra de beskedne kår, hun selv stammer fra.Leonard Gopnik og hans noget yngre kone Agnes introducerer Lou for byens absolutte overklasse, heriblandt Joshua Ryan, en mand der bringer en fjern hvisken med fra Lous fortid.For at holde sammen på sine to verdener må Lou holde på en del hemmeligheder – og ikke kun sine egne. Og hun må spørge sig selv: Hvem er Lou Clark? Og hvordan skaber man ro i et hjerte, der er splittet i to?Pressen skriver:»… man må sidde tæt på sine Kleenex og samtidig planlægge en fridag. Den er ikke til at slippe.«***** – Femina»Jojo Moyes formidler Lous tanker og følelser eminent … alle kvinder kan genkende sig selv i Lou.«***** – Familie Journal »… en fin påmindelse om, at man skal huske at tage på eventyr og leve livet.«**** – ChriChri»Jojo Moyes skriver som altid med en ærlig, rørende og empatisk tone, hvor humoren skinner igennem hver en sprække.«– IN »Læs den - og grin, græd og krum tæer som altid i Louisa Clarks selskab!«– Kulturkapellet
Alle siger, at modsætninger mødes. Og de må have ret, for der er ingen logisk forklaring på, hvorfor Summer er så tiltrukket af Colin Fitzgerald. Hun plejer ikke at gå efter tatoverede, computerspilskodende, ishockeynørdede sportsidioter, som synes, hun er flyvsk og overfladisk. Hans snæversynede opfattelse af hende er det første, der taler ham imod. Og det hjælper ikke, at han er en af hendes brors bonkammerater.Og at hans bedste ven er forelsket i hende.Og at hun lige er flyttet ind hos dem.Og at de er roommates.Det betyder vel heller ingenting. Fitzy har gjort det klart, at han ikke er interesseret i hende, selvom gnisterne mellem dem truer med at brænde huset ned. Hun er dog ikke den slags pige, der jagter en mand, og hun har ikke tænkt sig at begynde nu. Hun har også nok at se til med sit nye studie, en klam underviser og en usikker fremtid. Så hvis hendes sexede, surmulende roommate bliver klogere og indser, hvad han går glip af?Så ved han, hvor han kan finde hende.
Hvedekorn 2, 2019, har kun én lyrisk bidragyder, nemlig Anne Mari Borchert, født 1991, som debuterede i bladet i 2013. Det er første i de nuværende redaktørers regeringstid, at bladet overlades til en enkelt digter og en enkelt digtsamling, men det er ikke første gang i bladets historie, fx udkom Laus Strandby Nielsens vigtige, anden digtsamling Illustrationer som et Hvedekorn-nummer i 1974. Det sker, undtagelsesvist, når der ligger et uimodståeligt, men hjemløst digtværk på redaktørens bord, og det gjorde der pludselig!Digtværket, som Hvedekorn har den ære at være vært for, er Anne Mari Borcherts vidunderlige og glitrende digtsamling vidunderligt glitrende, med undertitlen ”til america’s next top model cycle 1-22”.Billedkunst: Steen Sperling.
Det er Klaras første chance for at få en ridetur. Men hun har faktisk lovet Rose at tage med på klub og sy tørklæder. Men måske kunne man godt sige, at hun ikke helt har lovet det ...Rideturen er 12. bog i serien K for Klara.Fra 8 år.
Nomineret til "Sveriges bedste krimi-prisen 2014 "Manden som kollegerne hader, forbryderne frygter og læserne elsker er tilbage! Sebastian Bergman er ikke kun kriminalpsykolog, han er også kvindebedårer, arrogant, provokerende og intelligent. Uimodståelig med andre ord…Den stumme pige er Hjorth & Rosenfeldts fjerde bog med Sebastian Bergman som hovedperson, og man kan roligt sige at de har taget verden med storm; serien udkommer i 22 lande. Rosenfeldt er da også manden bag tv-serien Broen – han ved, hvordan man skruer et godt plot sammen.Under påskens sidste dage bliver Carlsten-familien brutalt myrdet: To drenge og deres forældre bliver skudt på klos hold i deres hjem. Det lokale politi finder hurtigt en mistænkt, men beviserne mod ham er ikke stærke nok til at få ham fængslet og rejseholdet tilkaldes for at overtage efterforskningen.Det går snart op for Sebastian Bergman og rejseholdet, at der kan have været et vidne til mordene. En pige, drengenes 12-årige kusine Nicole, var på besøg hos dem hen over påsken. Man finder hendes fodspor i skovbunden omkring huset, og de fører ind i skoven. Pigen har været væk i tre dage, og hendes chance for at overleve i skoven er begrænset, så politiet beslutter at bede offentligheden om hjælp, vel vidende at de samtidig risikerer at advare morderen om, at der er et vidne. Bergman og hans team er nødt til at finde pigen før morderen. Eftersøgningen er vanskelig i det ufremkommelige skovområde, men Sebastian er klar over, at pigen handler fornuftigt og gemmer sig, hvor hun kan finde beskyttelse. Sebastian finder hende og straks knyttes et bånd mellem dem. Hun genforenes med sin mor, men Nicole er så traumatiseret, at hun ikke længere taler – det eneste hun gør er at tegne. Frygtindgydende tegninger. Der er ingen tvivl om, at hun har været vidne til mordene.Sebastian begynder at behandle hende i et forsøg på at få hende til at tale igen, og jo mere han er sammen med hende, minder hun ham om hans egen datter, som forsvandt under tsunamien. Hun ville nu have været på Nicoles alder. Sebastian har altid haft svært ved at trække grænsen mellem sit professionelle lig og sit privatliv, og forholdet til Nicole og hendes mor udgør ingen undtagelse. Han lover, at han kan beskytte dem…Hjorth & Rosenfeldt er garant for skandinavisk krimi i topklasse. Den stumme pige byder på en cocktail af forrygende underholdning og spænding.
Efter tre års pause med lyrikken er Nikolaj Zeuthen tilbage med en større samling såkaldte "viceværtsdigte". Der er tale om en omgang uforfalsket knækprosa hvor forfatterens viceværtsarbejde står som tyngdepunkt for små observationer og historier. Vi lærer om fejeteknikker, ukrudtsbekæmpelse og systemer og mærker inden for gulvvask. Da der skal anlægges en ny græsplæne i gården bliver det især dramatisk. Det er i bogens sidste afsnit: "Forår". Bogen kan læses som en alternativ fagbog, men også som dagbogsoptegnelser hvor livet i og omkring en andelsforening er i fokus. Det er endnu en ristet rune for det prekariat som også blev beskrevet i Zeuthens roman Buemundet Guitarfisk. Forfatteren selv kalder viceværtsdigtene for et "ambient værk": På godt og ondt et lyrikkens svar på den type elektroniske album hvor kunstneren simpelthen bare falder i søvn henover keyboardet. Pressen skriver: »fintfølende rent socialt og ømt humoristisk… uforpligtende fest med ironisk distance til det hele og hinanden.« – Kamilla Löfström, Information »Nikolaj Zeuthen er en primær skønlitterær joker og trickster, næst efter Pablo Llambías den mest uforudsigelige forfatter, vi har… Stilen og tonen, bristefærdigt nøgtern, perlende post-ironisk, holdes sikkert hele vejen igennem, men i særklasse hypnotiske er og bliver de omstændeligt mikroskopiske beskrivelser af det vildt konkrete håndens arbejde.« – Lars Bukdahl, Weekendavisen »Dansk zenmester sætter ikke en sætning forkert i sine viceværtsdigte… hysterisk morsom.« – Alexander Vesterlund, Politiken ››Nikolaj Zeuthen griber hverdagens øjeblikke og fastholder dem i ord -og undervejs viser han en imponerende evne som iagttager. Det er flot digter-håndværk.‹‹ – Avisen Danmark »"Viceværtsdigte" understreger igen-igen Zeuthens overlegne gehør for hverdagens små sociale drejebøger og rollespil… varmt, skarpt og famlende præcist. « – Jyllands-Posten
Bind 19 i serien om K for Klara. Klara skal i vanland med sine bedste veninder. I vandlandet møder hun Karl. Karl med K. Han er enormt sød og sjov. Klara og veninderne hænger ud med Karls og hans venner, og lige pludselig synes Klara, at han er noget helt særligt. Er hun mon forelsket? Og synes Karl det samme om hende? K for Klara er en serie bøger for piger og drenge på 6-9 år om venner, skole og hverdag. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Blå tiger er et skævt, psykologisk portræt af den unge kvinde, Timian, der ikke kan lade være med at leve sig ind i alt og alle omkring sig. En roman om vrangbilleder og klarsyn og det farlige ved at føle sig udvalgt. Timian bor i et kollektiv og er et særligt barn, der lever sig fuldt og helt ind i andres følelser, hun kan faktisk ikke lade være. Måske er det derfor, de alle sammen holder så meget af hende. Men en dag, revet med af en fjendtlig stemning, stikker Timian en kniv i låret på en fremmed mand. Fra da af bliver alting noget andet. Det, de alle sammen før syntes var så bedårende ved hende, skræmmer dem nu. Timian føler sig for første gang forkert og beslutter sig for at lave et regelsystem, hun kan følge, så hun aldrig kommer til at lade sig rive med igen. Timian vil gøre det alle gør, have det alle har, være som alle andre. Timian bliver ved med at øve sig, og som ung kvinde er hun blevet rigtig dygtig til at følge reglerne. Nu er Timian som alle de andre og har alt det, de andre har: En veninde, en lejlighed, en kæreste, et arbejde. Men Timian ved, at hun også er noget helt særligt og en dag, når hun har lært det hele, er hun klar til at give slip på alt. Pressen skriver: »Långs arbejde med sproget er ukonventionelt og finurligt...« –Information »LINE-MARIA LÅNGs beskrivelse af psykisk sygdom er gruopvækkende, og smerten over at mærke Timian forsvinde mere og mere sætter sig som en dump følelse i maven. Også hendes personkarakteristik er eminent, og hun mestrer sproget og leger med ord og sammensætninger, der ikke er set før.« *****–Søndag
Jamie Canning har aldrig fundet ud af, hvorfor han mistede sin bedste ven for fire år siden. Hans fandenivoldske, flabede roommate droppede ham fra den ene dag til den anden uden en forklaring. Ja okay, tingene udviklede sig lidt mærkeligt mellem dem deres sidste nat på hockey camp – men de havde bare fået alt for meget at drikke og fjollede rundt. Der skete jo ikke rigtig noget.Ryan Wesleys største fortrydelse er, at han lokkede sin meget heteroseksuelle ven ud i et væddemål, der overtrådte grænserne for deres venskab. Nu, hvor deres hold skal spille imod hinanden i det nationale collegehockeymesterskab, får han endelig en chance for at sige undskyld. Men efter at han har kastet blot et enkelt blik på sit crush, er hans længsel større end nogen sinde.Jamie har ventet længe på svar, men mødet med Wesley efterlader ham bare med endnu flere spørgsmål. Og da Wesley melder sig til at være træner sammen med Jamie på seks ugers hockeycamp opdager Jamie overraskende ting og sager om sin ven – og en stor ting om sig selv.Ham er en sød og rørende bog om venskab, forelskelse og kærlighed og om at opdage sider af sig selv, men ikke anede man havde.
Ellevte bind i den populære britiske krimiforfatter Peter James' prisbelønnede serie med kriminalkommissær Roy Grace og hans kollegaer i Brighton på den engelske sydkyst.Det sidste, Jamie Ball hører til sin kæreste, Logan Somerville, er et panisk opkald fra parkeringskælderen under den etageejendon, de bor i i Brighton. Jamie tilkalder straks politiet, der ankommer inden for få minutter, men politiet finder ikke andet end Logans bil og mobiltelefon. Logan er væk.Samme eftermiddag finder et hold bygningsarbejdere liget af en ung kvinde, der har ligget begravet i tredive år. I første omgang ser Roy Grace og hans hold ingen sammenhæng mellem de to begivenheder. Men så forsvinder endnu en ung kvinde – og endnu et lig fra fortiden dukker op. Og Roy Grace får mistanke om, at der måske kan være en forbindelse mellem fortidens og nutidens forbrydelser. Står han over for Brightons første seriemorder i nyere tid?Pressen skriver:»[…] en krimi, der får én til at ønske, man ikke skal ud ad døren.«**** – Femina»Spændingen og underholdningen er i højsædet.«– Sanne Mendel, lektør
'Bolsjehjerte' er andet bind i Jóanes Nielsens fortælling om de færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, en krønike der godt og grundigt blander fiktion og virkelige hændelser i nyere færøsk historie. Den første bog i krøniken er 'Brahmadellerne'. 'Bolsjehjerte' er en fortælling om familiebånd og venskab, kærlighed og had, sex, kristendom og djævelskab, medlidenhedsdrab, færøske nazisympatisører, sandsugning og slædehundemassakre i Grønland, en okkult Forbandersekt, et bombeattentat mod Lagtinget, en skibsulykke, rabbinerbesøg i bygden Sumba, bersærkergang i Klaksvík – og et møde med Den Onde selv. Jóanes Nielsen betragtes som en af de ypperste færøske forfattere lige nu. Han har vundet flere priser, og har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris flere gange. “... en genremæssig hybrid (…) et hidtil uset, men meget muntert og ofte livsbekræftende miks af roman og selvbiografi og metalitterært inficeret autofiktion.” – Erik Skyum-Nielsen, Information “Det er samfundshistorien på Færøerne set med et folkeligt blik, der gerne ser skærven i naboens øje. (...) Jóanes Nielsen fejrer store triumfer i genfortællingen af nid og nag, og hans gengivelse af erotik er yderst medrivende. Hans sider dirrer ofte af en intensitet omkring det menneskeligt basale, som ville have glædet Bachtin, den store russiske litteraturkritiker.” – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad “Genialt skildrer Nielsen lokalkoloritten i lillesamfundet i bygden Sumba, og de regionale tilhørsforhold, som har så enorm betydning for romanen og dens personer. (...) en interessant reflektion over tilhørsforhold og mangel på samme.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk “... man [skal] bare læse løs om det vilde liv i Nordatlanten og omegn med dramatiske familiekonflikter, sex, religiøsitet, djævelskab, politik, skibsulykker og bersærkergang. Det hele går op i en højere enhed i takt med læsningen, hvor selv indgående beskrivelser af sandsugerteknik og konstruktionen af Øresundsbroen forunderligt nok bliver interessant.” – Margit Andersen, Kommunist / Arbejderen“Det er råt og vildt, når Jóanes Nielsen slår gækken løs i sine fabulerende og fortællelystne historier om komplicerede familieforhold og både faktuelle og opdigtede historiske begivenheder. Nielsens sproglige overskud og fantasi er vidunderlig at give sig hen i.” – Dansk BiblioteksCenter
Despite its large and growing popularity — to say nothing of its near-ubiquity in the world’s art scenes and international exhibitions of contemporary art — installation art remains a form whose artistic vocabulary and conceptual basis have rarely been subjected to thorough critical examination.In Installation Art: Between Image and Stage, Anne Ring Petersen aims to change that. She begins by exploring how installation art developed into an interdisciplinary genre in the 1960s, and how its intertwining of the visual and the performative has acted as a catalyst for the generation of new artistic phenomena. She investigates how it became one of today's most widely used art forms, increasingly expanding into consumer, popular and urban cultures, where installation's often spectacular appearance ensures that it meets contemporary demands for sense-provoking and immersive cultural experiences.The main trajectory of the book is directed by a movement aimed at addressing a series of basic questions that get at the heart of what installation art is and how it is defined: How does installation structure time, space and representation? How does it address and engage its viewers? And how does it draw in the surrounding world to become part of the work? Featuring the work of such well-known artists as Bruce Nauman, Pipilotti Rist, Ilya Kabakov and many others, this book breaks crucial new ground in understanding the conceptual underpinnings of this multifacious art form.Anne Ring Petersen is associate professor in the Department of Arts and Cultural Studies at the University of Copenhagen and the editor of Contemporary Painting in Context.
Kunstbogen giver en helt særpræget og unik adgang til 40 internationale kunstneres atelierer. Kunstbogen er rigt illustreret med fotografier taget af den danske passionerede kunstsamler Jens-Peter Brask.Gennem adskillige år har Brask benyttet sit kamera til at dokumentere sine besøg. På baggrund af tusindvis af fotografier har Brask udvalgt fotografierne i bogen, der skildrer livet, kreativiteten og skabelsesprocessen på den enkelte kunstners atelier.Brask introducerer hvert besøg med en tekst og historie omkring kunstneren – en yderst personlig beretning, der både kommer omkring kunstneren som person, den kunstneriske praksis og stemningen på studiet.Bogen skildrer nogle meget forskellige studier fra Tal R, Michael Kvium til Wes Lang, Andres Serrano og Julian Scnabel. Nogle atelierer er enorme med højt til loftet og et smukt lysindfald, mens andre er ganske beskedne. Nogle er yderst organiserede mens andre understreger illusionen om en kunstners atelier med et kreativt kaos af maling, lærreder og stakke af kunstbøger – men i hvert atelier inspireres kunstnerne til at skabe deres værker.Gennem de 272 sider giver bogen et enestående glimt bag de ellers lukkede døre. En sand fornøjelse at lade sig opsluge af de smukke fotografier og drømme sig ind i stemningen på ateliererne. Et frisk nyt syn på samtidskunstscenen for kunstelskere og en unik introduktion til kunstverdenen for den uerfarne.
Hvis man har en dårlig barndom, kan man altid skrive autofiktion. Henrys barndom kan ikke blive værre. Hans mor spiller jævnligt død, hans far graver grave til hende ude i haven, og Henry skal genoplive hende med sit legetøjslægesæt – og den skønne skeløjede Alma ved det. Men barndommen kan blive værre: Hans mor drukner sig for real, hans far barrikaderer sig i soveværelset med et bjerg mælkechokolade og tv-serier, og al voksenkontakt er med overforstående lærere og psykologer – og Alma deporteres til Fyn. Kun vennen Adam er et lyspunkt, men er han ved at forelske sig i helt vildt irriterende Alice? Det er der, Henry tager fat i sin notesbog og begynder at hævne sig på virkeligheden. Det kommer til at ske - Lone Aburas' 4. roman - er en fortælling om at have en dårlig barndom og få succes på at skrive om den og derefter blive konfronteret med de mennesker, man skrev om, der ikke er tilfredse og vil hævne sig.
Hvem kan man egentlig stole på?Kane Black har mistet sin kone, Lily. Han er fuldstændig tynget af sorg … indtil han får øje på en kvinde i Manhattans gader, lige så udsøgt smuk som Lily. Hun kommer med op i hans tårnhøje penthouselejlighed, hvor hun bliver indhyllet i dyster luksus. Men mindet om Lily bliver en forførende – og besidderisk – kraft.Kanes mor har for mange spørgsmål, for få svar og alt for meget på spil. Den nye Lily har en farlig kontrol over Kane, og der er kun plads til én dronning på tronen – Kanes mor. På den anden side står Kanes svigerinde, som er blodtørstig, fordi hun føler sig forrådt. Hun har betalt en høj pris og vil nu kræve det tilbage, der er hendes.Disse tre kvinder, forbundet af mystiske hemmeligheder, kredser om en mand, som er lykkeligere, end han nogensinde har været, og som vil gøre alt for, at det forbliver sådan. Samtidig holder den gådefulde butler Witte øje med dem alle. Er det ham, der trækker i trådene?Så tæt på er første bind i Blacklist-duologien og en besættende roman om farlige forbindelser og destruktiv sensualitet.
Troels Mylenberg har sat de to unge politikere Alex Vanopslagh (Liberal Alliance) og Jacob Mark (SF) sammen. De har talt om politik, fremtid, håb, drømme, nederlag, familie, stress og alt det imellem. De er født med en dags mellemrum i oktober 1991, og både deres opvækst, ungdom og politiske karrierer har mange lighedstræk: De er vokset op i små provinsbyer i skilsmisseramte familier. De er storebrødre med stort ansvar. De havde en skoletid med udfordringer. Og så fik de pludselig et politisk engagement, der bragte dem til tops i et tempo, som de begge har betalt prisen for med voldsomme stressforløb.En af landets mest populære liberalister og en af landets mest populære socialister finder hinanden i opsigtsvækkende fælles svar på, hvordan fremtidens samfund bør indrettes. Der er meget, de er enige om.
Diana Dixon har mange bolde i luften. Ved siden af sin dansetræning jonglerer hun to jobs og en ekskæreste, som ikke fatter, at det er slut mellem dem. Oven i det har hun fået en ny nabo, ishockeyspilleren Shane Lindley, som virker fast besluttet på at pisse hende af og charmere sig igennem hendes cheerleaderhold.Hvad Diana ikke ved er, at Shane er træt af singleliv og onenightstands. Og da ekskæresten, der knuste hans hjerte, pludselig dukker op igen, får han en idé. Et fake forhold er den perfekte måde at gøre hende jaloux på, og hvem vil kunne spille rollen bedre end hans rapkæftede nabo?Shanes forslag virker som en oplagt løsning på Dianas egne ekskæreste-problemer, og det går snart op for hende, at deres fyrige skænderier måske er ved at udvikle sig til noget helt andet …Dixon-reglen er anden bog i Campus Diaries, en ny spin-off af den populære sportsromance-serie Off-Campus af Elle Kennedy.
Henry Turner har altid vidst, at hans mange overspringshandlinger ville gøre livet på college udfordrende. Og det var endda før, han blev kaptajn for ishockeyholdet og fik indskrevet sig på et af skolens sværeste fag.Her møder han heldigvis Halle Jacobs, elitestuderende og introvert people-pleaser, og hun kan selvfølgelig ikke sige nej til at hjælpe Henry med at bestå. Til gengæld lover Henry at gøre hendes collegetid lidt mere inspirerende – lige hvad en desperat forfatterspire med skriveblokering har brug for.Der er meget på spil for dem begge ... men det betyder ikke, at de ikke kan lade sig distrahere.
Marnie er kørt fast i sit liv. Hun arbejder hjemmefra i sin lejlighed i London, og hendes liv står stille. Michael er ved at gå i opløsning. Konen er gået fra ham, og han trækker sig fra verden. I stedet går han lange, ensomme ture i naturen. En ugeland vandretur i the Lake District bringer tilfældigt Marnie og Michael sammen og ruten, tiden og vejret, sporer dem ind på hinanden og noget, de begge har savnet: Et andet menneske at være tæt på. Om forfatteren: David Nicholls (f. 1966) er engelsk bestsellerforfatter og især kendt og elsket for bl.a. romanen "Samme dag næste år" (2010). Han har også skrevt filmmanus til bl.a. Edward St Aubyn's "Patrick Melrose" med Benedict Cumberbatch.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.