Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fra fast forhold til frit faldI en familie af ambitiøse advokater er 21-årige Klara kunstner med stort K og kendt som den flyvske lillesøster, alle skal hjælpe og passe på.Selv ikke da hun flytter fra Flensburg til Aarhus, løsner klanen deres omklamrende greb, og da Klaras kæreste frier, opmuntret af familien, bliver det dråben.Fra asken af et langt forhold og et opgør med sine forældre vokser Klara version 2.0 frem. Hun vil klare sig uden sine forældres penge, sine storebrødres hjælp og sin ekskærestes trygge favn. Hun vil lave installationskunst og nyde at være single – gerne i selskab med den sexede tømrer Michael.Men inden længe må hun sande, at følelser er svære at tøjle. Og da Michaels blakkede fortid begynder at indhente ham, mærker Klara tvivlen nage. Var det en god idé at løsrive sig fra sit trygge liv? Og kan Klaras hjerte overhovedet rumme den nye kærlighed?Med humor, flirt og store følelser fortæller Hjerterum en fængende historie om at frigøre sig og selv finde vej, i kærligheden såvel som i livet. Romanen er det andet uafhængige bind i serien Kærlighedens kunst.
HVOR LANGT VIL DU GÅ FOR SELV AT VÆLGE DIN FAMILIE? Et homoseksuelt ægtepar bliver fundet dræbt i deres pragtvilla på grænsen til Frederiksberg Have. Ægteparret efterlader sig en lille søn, som kun har en pårørende tilbage, sin gamle morfar i Thy. Politikommissær Lasse Busk og politiassistent Silke Løve sætter alt ind på at finde morderen, men da ægteparret viser sig kun at være de første i rækken af ofre blandt velhavere i Hovedstadsområdet, hober motiverne sig op. Alle prøver at fastholde det billede, de har skabt af sig selv, trængt af hemmeligheder, der pibler op til overfladen, og ven- og fjendskaber, der vikler sig ind i hinanden. Mens efterforskningen spidser til, kæmper Lasse og Silke med deres private udfordringer og en trængt justitsminister, der presser de to efterforskere til det yderste. SKABERVÆRK er en fortælling om livslængsler og venskabspagter, der kommer med en høj pris. SKABERVÆRK er andet uafhængige bind i Tine Gudruns roste Busk- og Løveserie.Da Tine Gudruns debutkrimi DUKKESAMLEREN udkom, strøg den ind på bestsellerlisten. Siden har Tine Gudrun kun vokset sig større, stærkere, modigere, og SKABERVÆRK er et brag af en ny krimi. ”Det ene øjeblik har man tårer i øjnene og det næste ved man ikke, om man tør læse næste side.” ****** Bogfidusen om DUKKESAMLEREN TINE GUDRUN er iværksætter, højtelsket krimiforfatter, podcastvært på Blåt blod & bedrag og mor til tre børn.
Bogen præsenterer en bred vifte af oplysninger om over 50 statuer og skulpturer i og omkring Aarhus, om historien og konceptet bag fremstilling, og ombilledhuggeren.Bogen er opdelt i kapitler, der giver læseren mulighed for at følge et spor gennem forskellige områder. Forfatteren håber at give læserne inspirationen til at opleve samspillet mellem skulpturer og kunst i det offentlige rum.
DAISY – VI KOM SVÆVENDE Historien om et band! Historien om et band fra 1960’erne – er et tidsbillede på en epoke, som forsvandt lige så hurtig, som den dukkede op. Det er historien om fem knægte fra fem forskellige bands fra Aarhus, med en fællesvision om at skabe noget, der ikke var set eller hørt før i Danmark. Det er historien om bandet, der var glamrock fem år før Glamrocken blev opfundet, som spillede powerpop ti år inden nogen havde tænkt på at den slags fandtes. Det er historien om et band, der for en kort stund satte Led Zeppelin, Deep Purple og Black Sabbath til vægs. Men en uges fængselsophold i 1969 i Israels hårdeste fængsel, Abu Kabir, vendte op og ned på alt. Derefter visnede blomsten! Men nu gror den igen, i en tid, hvor der måske er brug for den! Lars Muhl skriver: ”I dag skal DAISY ingen steder hen. Det eneste og vigtigste for os er at nå de hjerter, der har lyst til at høre fem garvede mænds musik samt deres no-bullshit sange. Vi er døve, har gigt og alt mulig andet flimmer, men der går en lige linje fra alt det, vi har erfaret, til de sange vi synger i dag. I håb om at bæstet stadig kan kysse og bide fra sig! Længere er den egentlig ikke! Og alle er velkomne – også i lårkort!” Hvis ikke os – hvem så? Hvis ikke nu – hvornår så?
Bertram og hans tre venner har dannet en lille tyvebande ved navn Ravnene. Han bor alene sammen med sin mor, der arbejder som servitrice. Hans far husker han ikke særlig godt, for Bertram var kun syv år, da faren blev anholdt for drab og idømt fængsel på livstid. En dag stjæler Bertram en dyr ”Schott Made in USA”-læderjakke i restauranten, hvor hans mor arbejder. I lommen finder han noget skjult under foret, og det får fatale følger ikke kun for Bertram.Rolando Benito, efterforsker i Politiklagemyndigheden, og hans kollega er sendt ud til afhøring af to politibetjente i en udrykningssag. En fængselsbetjent er sprunget ud ad sit vindue på fjerde sal, netop da de to betjente ankommer i forbindelse med anmeldelsen af høj musik fra hans lejlighed. Da fængselsbetjenten er far til Rolandos barnebarns skoleveninde, hører han rygter om, at en fange er død i det fængsel, han arbejdede i, og at fængselsbetjenten har følt sig truet og forfulgt. Er der i virkeligheden ikke tale om selvmord?Også Anne Larsen, journalist på TV2 Østjylland, er på sagen om dødsfaldene, der alle ser ud til at have forbindelse til en fange, morderen Patrick Asp, som har dræbt sit eget spædbarn og er indsat i det fængsel, hvor fængselsbetjenten arbejdede.Da der sker flere mystiske dødsfald, og en højesteretsdommer forsvinder sporløst, går Rolando Benito og Anne Larsen sammen om at finde sammenhængen, der viser sig at føre tilbage til Bertram og tyveriet af jakken. Nu er Annes liv også i overhængende fare.
"Forestil dig et bjerg. Hvis min fortælling var et stort maleri ville jeg starte med at lægge bjergets konturer som et grundrids i brede blå strøg. Jeg ville lægge erindringer som gennemsigtige kulørte kvadrater hen over hinanden, så bjerget var tydeligt men dunkelt. Stemninger og skikkelser ville jeg stikke ind med legende penselstrøg i stærke farver."Cora Berg er en ung norsk kunstner, der flytter til Århus for at slå igennem på den danske kunstscene. Rundt omkring på cafeerne og i kunstnerkredsene oplever hun meget mere end hvad der kan males på et lærred. Med et satirisk glimt i øjet føres vi med gennem hendes seksuelle oplevelser og rundt i det samfund, hun bliver en del af. "Englemageren" tegner et humoristisk, farverigt og kritisk billede af kunstnermiljøet i Århus i 1990’erne.Bogen udkom første gang i 1993.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlErik Kjær Larsen (1960-2014) var en dansk journalist og forfatter, der både skrev noveller og romaner. Han var uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og arbejdede i en årrække som rejsereporter på Jyllands-Posten og senere som kultur- og it-reporter for Dagbladet Information.
Iskold novemberregn siler ned, og aftenmørket har for længst sænket sig over Aarhus’ gader, da en lille handicappet dreng findes efterladt på en øde grusvej i en af byens efterårstomme kolonihaveforeninger. Alene, forfrossen og ude af stand til at kommunikere.Drengen var i sin mormors varetægt, men ingen har set noget til den pensionerede Mimi Egelund, siden hun hentede barnet i børnehaven flere timer tidligere.Eftersøgningen sætter i gang, og hvad der ved første øjekast ligner et drab på et tilfældigt offer, viser sig hurtigt at dække over en sadistisk morders hang til symbolik. Efterhånden som Lucy og kollegerne skræller lagene af den vellidte Mimi Egelunds historie, dukker fortidens grimme ansigt frem i lyset. En desperat jagt på sandheden sætter ind, for ondskaben, der engang var hvermandseje, var alligevel ikke gratis. Lucy Kiehl er tilbage i Smilets By, men med lejligheden fyldt op af kollegerne Joan og Nick, har hun selv svært ved at finde smilet frem, og i baggrunden lurer mysteriet om hendes biologiske far.MASKEN VI BAR er femte bind i Marianne Monteaus krimiserie med politiassistent Lucy Kiehl i hovedrollen. En fortælling om barndommen, fortidens synder og den tilgivelse, de fleste af os håber på at få.MARIANNE MONTEAU (f. 1965) bor i Kgs. Lyngby og har i mange år arbejdet som læge. I 2018 besluttede hun sig for at bruge al sin tid på at skrive bøger, og begyndelsen på hendes forfatterskab er den populære krimiserie om den stædige arbejdshest, politiassistent Lucy Kiehl fra Aarhus.
Den 17. august 1974 skete der et dødsfald på Banegårdsplads 20 i Aarhus. Tragisk nok var der tale om et selvmord. Den afdøde blev 91 år. Navnet var Demokraten.Det gamle dagblad opgav livskampen, der i den sidste tid havde været hård og udmattende, så det var en stærkt svækket 91-årig, der gav op. På trods af dette, så kom selvmordet alligevel overraskende og uventet. Som ved de fleste selvmord så var der også her nogle omstændigheder, der blev den direkte årsag til beslutningen, herunder en dårlig økonomi.Hermed var det slut for den avis, der i næsten hele sin levetid havde været en væsentlig aktør i arbejderklassens kamp for lighed og retfærdighed. Lukningen var samtidig et af de store nederlag i den århusianske arbejderbevægelses historie. Demokratens betydning for arbejderbevægelsen har været kolossal. Avisen var i en årrække provinsens største avis. Fra provinsens største avis til lukning. Det forekommer næsten uden for fatteevne. Hvordan kunne det gå så galt? Det forsøger bogen at give svaret på.Freddie Kristiansen (født 1947) er journalist, uddannet ved Aktuelt, hvor han var ansat 1969-1989, og i flere perioder var tillidsmand. I perioden 1992-2017 var han sekretariatsleder i solidaritets- og bistandsorganisationen International Børnesolidaritet. Han har skrevet bogen Mordet på Kalvebod Brygge – den socialdemokratiske presses liv og død.
Niels er blevet alene, skilt fra den kvinde, som han har levet med i mange år, og blevet alenefar med to teenagedrenge. Han har i hele sit voksne liv arbejdet som slagter, fritiden har han tilbragt i den lokale bokseklub. En rygskade sætter ham i gang med en ny uddannelse som folkeskolelærer. Det er en stor omvæltning for ham. Der er spørgsmål, der trænger sig på. Kan han overhovedet styre eleverne og sætte sig i respekt, samtidig med at han skal lære dem noget? Skal han være alene resten af sit liv? Under uddannelsen stifter han bekendtskab med indvandrermiljøet på Aarhus-skolerne og beslutter sig for at søge et job på en skole på landet, hvor der er mere fredeligt. Niels kommer fra asken til ilden. Intet er, som han forestiller sig.
Min verden i smerten er en stærk og hudløst ærlig fortælling om to indlæggelser i 1997 på det nu daværende psykiatriske hospital i Risskov, nord for Aarhus, med efterfølgende ni års fejlmedicinering, hvor alt var mørkelagt, og hvor lyset for enden af tunnellen syntes så svær at se, lige indtil hverdagen atter strålede om kap med livet for Hanne Nedbo.
'Hun var i jeans og sneakers og en bluse, der engang havde været hvid. Nu var den rød af blod. Et sværd stak op af hendes bryst.'Grete er flyttet ind hos Jensen - på prøve - og har fået et vikariat som frisør på Aarhus Teater. Aftenen før hendes tiltrædelse fejrer de deres nye samliv ved at gå i teatret og se premieren på Dracula. Dog fornemmer de straks uro blandt skuespillerne.Louise Stuk, ensemblets unge stjerne, mangler på scenen, og da Jensen og Grete efter forestillingen ser sig om bag kulisserne, finder de hende dræbt med en af teaterets dødelige rekvisitter - samme dag, som stjerneinstruktøren Walter Richard blev suspenderet i en krænkelsessag.Mens Jensen deltager i politiets officielle efterforskning, kommer Grete gennem sit nye job anderledes ind under huden på Louises kolleger, konkurrenter og tidligere kæreste. Meget tyder på, at gerningsmanden er iblandt dem. Eller gerningskvinden?
Hvem er Karsten?Karsten Møller er krimiforfatter. Det skilter han dog ikke med, da han flytter til Håndværkerparken i det sydlige Århus.Han er tilflytter fra Nørrebro, København, der i mange år har inspireret ham til at skrive succesfulde romaner om kriminalitet og terror, som han oplevede på tæt hold.I Håndværkerparken håber han at finde en fredfyldt oase og et folkeligt miljø, der vil inspirere ham i en helt anden retning. Tænk at kunne skrive en historie om almindelige mennesker, om trivialitet, samhørighed og harmløse overraskelser.Han bliver hurtigt en del af miljøet, men erfarer også, at der under overfladen kan være hemmeligheder. Måske i en grad, der vil ændre hans liv.Karsten med K er en læseoplevelse, der underholder, fastholder og overrasker til sidste side.Palle Hansen-Skov, født 1953, tidligere tekstforfatter og grafiker i reklamebranchen, skaber nu billeder og fortællinger som kunstner og forfatter.
Hvordan ved man, om en flirt er mere end en flirt?Sofie er egentlig ikke i tvivl. Efter at have grinet, delt utallige øl og ja, flirtet med Jacob – der godt nok er kendt som kunstakademiets største charmør – er hun sikker på, at der er mere mellem dem. Men alle hendes forestillinger krakelerer, da hun opdager, at han var sammen med Emilie fra deres hold kort tid efter, at han fortalte Sofie, at hun var ret dejlig.Det er ikke første gang, Sofie er blevet besnæret af et skævt smil og et varmt blik, og hun lover sig selv, at hun ikke vil falde for Jacobs pis igen. Men det bliver en daglig kamp at modstå ham, når han insisterer på, at han vil gøre alt for at få en chance til. For hvor meget kan man egentlig ændre sig? Og tør hun for alvor stole på ham?Samtidig er Sofies faglige selvsikkerhed i bund, og i horisonten venter en vigtig kunstudstilling og nogle svære valg. For det kræver mod at stole på sig selv – og sætte sit hjerte på spil.Med følelserne helt uden på tøjet og masser af humor fortæller Den du er en stærk historie om den store kærlighed og om at finde modet til at ryste fortiden af sig. Romanen er det første uafhængige bind i serien Kærlighedens kunst.
Politikommissær Jakob Bojsen og hans krimiteam har gennem tiden været udfordret i efterforskningen af mange mord. I denne krimi må de sande, at selv den værste opgave, som de har efterforsket, ikke rækker. Det ene mord efter det andet i Aarhus og omegn giver Jakob Bojsen og krimiteamet svære betingelser. De kan i lang tid ikke finde et motiv eller en sammenhæng mellem mordene. Hvad handler det egentlig om? Er en seriemorder på spil? Stille og roligt arbejdes der frem mod den endelige løsning på de mange mord. Som sædvanlig møder vi retsmediciner Bak, som har mere end nok at gøre. Ligeledes den lille tekniker PP, som styrer teknikerne på gerningsstederne og hjemme på gården. Som altid rummer handlingen en god portion lun humor og ikke mindst mange spændende personer. Uddrag af bogen Hun lå hulkende tilbage i sengen. Møgsvin. Han så ellers pæn og nydelig ud i sit jakkesæt, men det fik hurtigt ende. Straks han kom ind i soveværelset, fik hun en lussing. Sådan fortsatte det igen og igen. Der var ikke den ting, som han ikke gjorde ved hende. Til slut smed han lidt penge på natbordet og gik ud. De to unge mænd på 23 år havde set det gang på gang. Mænd, der besøgte deres mor og gik igen, mens deres mor græd. Stille sad de ved bordet i stuen som så mange andre gange i den lille lejlighed. Hun havde ringet til dem på den anden side af midnat og havde bedt dem komme. Hun havde det ikke så godt. Naturligvis kom de og blev der hele natten. Om forfatteren Erik Frandsen er født i Aarhus i 1954, men har boet i Høver i 34 år. Han har arbejdet 35 år i den finansielle sektor, primært inden for investeringsrådgivning. I 2011 forlod han arbejdsmarkedet for blandt andet at udleve forfatterdrømmen. Han har tidligere udgivet krimierne Fritstillet, Pas på børnene, Dødens motiv, Den indre kamp og senest Fuglekongen og andre kriminoveller samt Fatale sekunder.
Embedsmanden Markus rykkes på grund af udflytningspolitikken væk fra sin københavnske forstadsidyl til Aarhus. Her møder han en helt ny mentalitet og levevis. Et uheld med en uvelkommen gæst fra fortiden formørker hans sind, og det bliver yderligere forstærket af forskellige traumatiserende oplevelser. Hans medfølgende regnskabskyndige hustru forstår helt anderledes godt at indleve sig i den helt nye livsform. Hun kaster sig ud i et sexliv, hun før kun har drømt om, og fører regnskaber for deres nye skrupelløse bekendte. Både de lovlige, som er blottet for moral, og de lyssky, som omhandler alt lige fra narko- og menneskesmugling til bordeldrift og udnyttelse af mennesker i nød. Hun lærer at udnytte situationen og tjener mange penge. Til sidst svigter hun dog den forkerte persons tillid, og det får fatale følger. Uddrag af bogen Nu ville han sprøjte en gas derind, så de blev bevidstløse. Han havde valgt isoflurangas og ville sprøjte så meget derind, at det svarede til 1,5 % af rummets volumen. 2 % ville godt nok slå dem ihjel, men han var nødt til at gå så tæt på, at han fik tid til sit forehavende. Da han havde sprøjtet gassen ind, tog han sin gasmaske på, brød næsten lydløst døren op og gik ind i soveværelset. Som forventet lå de alle tre dybt bevidstløse uden at have bevæget sig. Han gik over til Julie, løftede op i trusseelastikken og tog et vue. Han var lige ved at lade sig friste. Om forfatteren Ole Mollerup Rytter er født i 1945 i Lemvig og arbejdede som murer i Aarhus, indtil han gik på pension. Hans debutroman, At blive født, var min første fejl, udkom i 2015, Det forkvaklede liv i 2017 og Ludere, lommetyve og andet godtfolk i 2020.
Filmfeber, kærlighed og mord. Året er 1910, og stedet er Aarhus. I det nye århundredes første årti har filmen – de levende billeder – skabt grobund for en helt ny og særdeles indbringende industri. Bernhard Bruun arbejder som bydreng hos en af byens filmfabrikker, Aarhus Films-Compagni, og drømmer om en fremtid inden for det nye billedmedie.Tingene tager fart, da filmfabrikkens direktør har en visionær plan på bedding, og da Bernhard møder den fornemme, men hemmelighedsfulde, frøken Edith Pedersen, der også har en drøm om at gøre karriere i filmens verden. Den unge frøken gør et dybt indtryk på Bernhard, men ikke alt udvikler sig, som han kunne ønske sig det – og samtidig rystes byen af et makabert mord, hvor offeret har været udsat for et angreb med stærkt ætsende syre.En stræbsom politimand sætter sig for at opklare sagen, men snart står det ham klart, at morderen har flere mord på samvittigheden, og da sporene pludselig peger i retning af filmfabrikken, må Bernhard se sig hvirvlet ind i jagten på den vanvittige syremorder ...
Fortælleren er 68 år og uden nævneværdig vandreerfaring, da hun beslutter sig for at gå Caminoen alene – som afslutning på et veloverstået kræftforløb. Kendskabet til vandring er begrænset og stammer primært fra bibliotekets Caminobøger samt erindringerne om, hvor øm man bliver i fødderne efter en dag som turist i Paris. En veludviklet sans for at fare vild – selv på velkendte stier i og omkring Aarhus – gør måske projektet lidt risikabelt? Efter en forsigtig start for at se, om fødderne og kroppen kan bære, går det alligevel – om ikke over stok og sten – så dog med jævnt stigende dagsetaper. Vandringens langsomhed gør godt. Intet går stærkere, end at fødderne kan følge med, og i det tempo kan hovedet også være med. Bogen præsenterer en mosaik af mennesker og oplevelser af mad og drikke, pleje af fødder, snorkende pilgrimme og trivielle vasketøjsrutiner. Efter 35 dage er eventyret slut – foreløbig. Uddrag af bogen Jeg finder cafeen, der ligger lidt afsides. Der bliver helt stille i lokalet, da jeg træder ind. Alle gæster er mænd og alle kigger på mig. Jeg nikker og hilser ud i lokalet, går hen til kvinden bag disken og bestiller en kop kaffe. Kortspil, dominospil og småsnak fortsætter, da servitricen serverer mig en kop god kaffe og et venligt smil. Med fagter bliver vi enige om, at det er dejligt, at det er holdt op at regne. På engelsk spørger jeg, om hun har nogle gamle aviser. Det forstår hun ikke, og så prøver jeg med El País og Local og mimer, at jeg læser avis. Det forstår hun, går ud i køkkenet og vender tilbage med en håndfuld af den lokale avis. ”For shoes,” siger hun og smiler stort, da jeg nikker og takker mange gange. Om forfatteren Sonja Christensen (f. 1947) er cand.mag. Har i mange år arbejdet i it-verdenen med bl.a. undervisning, kvalitetssikring og markedsføring – både i Danmark og i udlandet. En kræftdiagnose satte i 2010 en uventet stopper for arbejdslivet. Har rejst meget, gerne på tommelfingeren eller med tog. Sammen med mand og søn tilbagelagt mange sømil i familiens sejlbåd i de danske farvande.
Bianca tager på ferie til Venedig med en veninde. Hun bliver forelsket i Luigi, som tror, det var et one night-forhold, men Bianca bliver så forelsket, at hun ikke ville acceptere, at det ikke er gensidigt. Derfor indlægges hun af forældrene på Solhjemmet, som er et psykiatrisk hospital i Aarhus.Team Milton, bestående af Ella, Ibsen, Li-Mei og Milton selv, får deres gang på Solhjemmet. En tidligere læge på Solhjemmet findes brændt ihjel, og en tidligere ansat findes også dræbt. Desuden forsvinder nogle af plejerne på Solhjemmet. Team Milton opdager en masse uregelmæssigheder på Solhjemmet, hvor den ledende sygeplejerske, Marion, regerer med hård hånd. Spørgsmålet er, om Team Milton finder den eller de skyldige og opdager alle de skjulte dagsordner på Solhjemmet.
Tvillinger - Q22.11.2Første bog af en trilogi, handler om David Salomo, en århusiansk psykolog som bliver opsøgt af sin afdøde fars tvillingebror. Onkel Malek er en af Dr. Josef Mengeles tvillinger. En af dem som overlevede forsøgene i Auschwitz. Mødet udvikler sig til forfølgelse, spændende ture til historiske, vigtige steder i Århus og en rejse til Argentina, som afslører at Onkel Malek og Davids far, har en søster. En trillingesøster på kun 20 år..Bøgerne kan læses hver for sig.
Oline er en aldrende skruppelløs kvinde først i halvfjerdserne. Hendes datter, Ella, og svigersøn er efterforskere ved Aarhus Politi. Oline har boet i mange Spanien, men da hendes afdøde mand efterlod hende med et konkursbo, bliver hun opsøgt af pengeafpressere. Det tvinger hende til at begå den ene ulovlighed efter den anden sammen med sin logerende, den unge kvinde Layla. Ulovlighederne fylder så meget i Olines liv, at datteren Ella gang på gang har besvær med at få kontakt med Oline, der altid virker stresset, distræt og ikke kontaktbar. Ella vil gerne have Oline tvangsindlagt, men Oline udskriver hurtigt sig selv, da hun har uendelig travlt med at ville overtage den mands plads, som styrer hendes egne pengeafpressere. Oline ønsker selv at styre pengeafpresserne og skyer ingen midler for at opnå dette mål. Spørgsmålet er bare, om det lykkes. Følg med i del 2 af En skruppelløs kvinde.Uddrag af bogen“Jo, men hun må altså forstå, at jeg ikke er syg. Hvor svært kan det være at forstå, at jeg er en kvinde i halvfjerdserne med nogle få alderdomstegn,” postulerede Oline. Layla trak på smilebåndet og mumlede ordene få alderdomstegn med tryk på få, men Oline undlod at høre dem. “Nej, du er vist ikke helt normal, men du har din helt egen charme,” sagde Layla og smilede til Oline, da de begge forlod bilen. “Hvem gider også at være normal, når man oplever en masse mere ved at være speciel,” smilede Oline og smed alt, hvad hun havde på og styrede mod bruseren i badeværelset. “Det kan du selvfølgelig have ret i,” medgav Layla og rystede på hovedet, da Oline blot smækkede døren i ud til badeværelset, som om hun slet ikke hørte, hvad hun havde sagt. Man kan også blive for specielt, ræsonnerede hun blot og grinede lidt. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over tyve værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Albert er en ambitiøs, men socialt utryg dreng, og så er han yngste aktive medlem af Modstandsbevægelsen i Århus, under sidste halvdel af 2. Verdenskrig.Siden han var 16 år gammel, har han, stolt, deltaget i det illegale arbejde i den militære del af modstansbevægelsens aktiviteter i byen.Gennem sin rolle som kurér og våbeninstruktør, finder han spænding i hverdagens opgaver og oplever respekt i en meningsfyldt identitet. Dette indgyder ham stolthed, og samtidigt aner han en fremtidig mulighed for, når krigen engang slutter, at påbegynde den prestigefyldte uddannelse til Officer i Hæren.Modstandsgruppen kompromitteres imidlertid af Gestapo i Januar 1945, og gruppelederen Løjtnant Kramø flygter i sidste minut fra Århus. I dagene herefter hvirvles Albert ind i begivenheder, som langt overstiger hans værste forestillinger.I månederne op til 2. Verdenskrigs afslutning, bliver Albert uden egentligt at forstå, hvilke kræfter han er op imod, hvirvlet ind i et livfarligt spil om svig, mistillid og frygt, og han tvinges herved ud i handlinger, som får vidtrækkende konsekvenser for ham resten af hans liv.Alberts mentale overgang fra barn til voksen bliver kort - og hård.
Oline Merle har været gift tre gange og fået datteren Ella med sin første mand. Hun fik datteren Søs med den næste mand. Da hun blev gift med den tredje mand, flyttede hun til Spanien og levede der i mange år uden kontakt til sine døtre i Danmark. I en alder af 72 år dør hendes tredje mand, og Oline finder ud af, at de slet ikke ejede deres hus og bil nede i Spanien. Hun bliver erklæret konkurs og rejser hjem til Danmark. Hendes døtre er alt andet end begejstret for hendes ankomst og ikke mindst grænseoverskridende adfærd. Det største problem opstår dog for Oline, da pengeafpressere fra konkursboet i Spanien opsøger hende i Danmark med pengekrav. Hun drives ud i skrupelløse, grænseoverskridende og kriminelle handlinger for at klare sig i Danmark. Hele situation tilspidses af, at Olines datter Ella er en del af et efterforskningsteam i Aarhus sammen med kæresten til hendes anden datter, Søs. Denne kæreste hedder Jacob Ibsen. Oline må hele tiden balancere på denne svære situation ikke at blive gennemskuet for sine kriminelle handlinger, hvilket ofte udfordrer hende med sindsoprivende handlinger til følge. Olines anden mand var psykisk syg og tog sit eget liv efter deres skilsmisse, men deres fælles datter Søs har arvet det psykisk udsvingende sind efter sin far og bliver diagnosticeret som bipolar. Uddrag af bogen Vi har holdt øje med dig, Oline. Du skylder os stadig penge, men bruger stadig selv penge på at nymale lejlighed med dyr maling, kan vi se på malerbøtterne. Desuden så er der sat dyre lædermøbler inde i stuen sammen med andre dyre lamper og så videre. Vi foreslår, at du sagtens kan afbetale 10.000 kroner her til den første. Du kan bare smide dem ned i det tomme fuglehus ude i haven på bøgetræet. Hvis pengene ikke er der som aftalt, må vi tage grovere metoder i brug, læste Oline og tog sig for munden. Hun genlæste brevet og kiggede forskræmt ud i haven. De havde åbenbart gået ude i hendes have og ublu gloet ind i stuen, tænkte Oline og ærgrede sig over, at hun ikke havde gardiner eller persienner, som hun kunne trække for, så hun kunne opholde sig inde i stuen, uden at skulle tænke på, om hun blev overbegloet eller overvåget ude fra haven. Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over tyve værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Temperaturen tager dyk under frysepunktet langt ind i april måned det år, og på en af de iskolde forårsnætter finder man det maltrakterede lig af en ung grønlandsk mand i en baggård på Vesterbro i København.Politiassistent Lucy Kiehl er kun lige raskmeldt efter en sag, der for hende endte i et fald ned ad en kældertrappe, da billedet af den spinkle unge mand dukker op på storskærmen i afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi. Lucy og kollegerne når tættere og tættere ind på livet af Vesterbros lyssky eksistenser, mens hun forsøger at tie dét ihjel, som hun tror er senfølgerne efter sit kraniebrud.Symptomerne bliver kun værre, da der dukker mystiske beskeder op under gennemgangen af forældrenes ting i barndomshjemmet i Aarhus. Fortidens hemmeligheder og løgne får vidtrækkende konsekvenser for Lucy, men også for de implicerede i sagen om den unge grønlænder. Det viser sig, at den unge mand ikke kun er en junkie, der er blevetoffer for de sædvanlige pengeproblemer. Hans korte liv med opvæksten i Albertslund er flettet ind i et omfattende net af menneskelig elendighed, der skriver sig tilbage til de små klasser i folkeskolen.GRØNLÆNDEREN er fjerde bind i Marianne Monteaus krimiserie om politiassistent Lucy Kiehl. En bog om ungdommens drømme og værste mareridt og om svigtene fra dem, der burde passe på os.
15 writers from 5 countries. The essays in this book were all written during the COVID-19 pandemic. While the pandemic shut down our societies, these local writers took the time toshare stories from their hometowns and regions with the rest of us. Together, their stories are an important testament bringing us closer to their home and making it personal, more local andwith a deeper meaning.
Oplev Jimi Hendrix, Rolling Stones og Duke Ellingtons big band for fuld udblæsning. Hasse Boe interviewer også Elton John, Roger Whittaker, Dorthe Kollo, Birthe Kjær og Brødrene Olsen om deres mål. Forfatteren formår at få Birgit Lystager, Monica Zetterlund, Hannah Bjarnhof og Karl Stegger til at åbne deres hjerter. Rugbrødsjournalistens ungdom opleves, og han tager læserne på en forrygende tour de force i Aarhus 1964-73. Oplevelser med stjernerne causerer Hasse Boe videre på med autentisk skriveglæde, engagement og humor. Vi møder også hans læremestre Pedro, Thomle og rækken af journalister og pressefotografer, skøre sjæle og halvstuderede røvere på Demokraten indtil avisens død i 1974. En ung studerende spørger forfatteren: Hvordan bliver man en stærk journalist? Alverdens elektronik med pc, websites og smartphones er sekundært. Menneskelige egenskaber som nysgerrighed, empati og balance mellem frækhed og ordentlighed er afgørende, skriver Hasse Boe efter hans egen karriere i aviser, radio og tv.Uddrag af bogenJeg interviewer superstjerner som Jimi Hendrix, Duke Ellington og Monica Zetterlund. Jeg drikker frokostøl med Elton John, hilser på Paul McCartney er så tæt på Rolling Stones ved deres Aarhus-koncert, at Mick Jaggers sved, savl og spyt ryger ud over rampen og lige i hovedet på mig på første parket. Verdensstjernens væsker rammer mig midt i ansigtet, mens Jagger hvæser sig igennem rockgruppens kanonhits.En række reportager fra Aarhus kulturlivs blomstring i 1969-73 repræsenterer min tid som journalist på avisen Demokraten og er rygrad i min første erindringsbog. Mine artikler fører til flere interviews med store amerikanske jazzsolister ved Jazz Festivals, som Aarhus deler med København. Jeg er med på events med berømte dirigenter, skuespillere og tidens store danske musiknavne.Om forfatterenHasse Boe (f. 1947) er journalist og forfatter. Bankuddannet, lærer og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Udgivelser: Skulpturoplevelser i Hjørring med Kunstudvalgets formand (2020) og tv-film med Gistrup Film for EU. Før: Journalist i Danmarks Radio, Demokraten og Vendsyssel Tidende, adm. direktør Radio ABC, redaktør TvDanmark og konsulent i folkekirken.
Leroy og Lise Lund bor begge i Aarhus. Det eneste, de ellers har til fælles, er et engangsknald på en skibsbriks. De går hver til sit og forsvinder ud i en by med vokseværk og et virvar af farverige personer.Bogen er også historien om blandt andre politibetjenten Rebeca, der staver sit navn med ét c og i øvrigt er med i en særlig loge. Om faren, der ikke er far, men alligevel har to børn. Om Bjarne, der ligger nøgen på en solseng og gokker den af i sine ankelsokker, mens konen Bellis ligger ved siden af og læser et dameblad og svigerdatteren er ude at lave kaffe. Om den melankolske stripper Miss Nancy og hendes kollegaer Babs og Butte med nye bryster, der junger i takt med terningerne i de raflebægre, som de ryster i provinsens værtshuse. Om to musikalske syrere i et kolonihavehus, der har tabt deres hjerte til et gammelt kassettebånd med Povl Dissing. Foruden selvfølgelig Elly, der vinder en million på sin afdøde kærestes lottokupon. Og roadien Pop, der blev træt af at fylde varer på hylderne i Netto, og den demente fru Svindal, der ser klart i det helt rigtige øjeblik.Denne bog er fuld af skikkelser, der hver for sig er virkelige og særegne, men hvis handlinger har konsekvenser for andre. Men først og fremmest handler det om Leroy og Lise og deres søgen efter en retning i en tid, der kan synes uoverskuelig med alle dens forandringer.Danmark hænger ikke længere sammen, lyder det. Fællesskabet er opløst. Men det er løgn. Når mennesker mødes, holder de altid et stykke af hinandens tilværelse i deres hænder. Den enes lykke, længsel eller liv er den anden herre over. Den ene kan pludselig blive det hængsel, hvorom en andens livshistorie drejer. Vi hænger på hinanden i tusind sammenhænge. Og selv det mest uskyldige og uforpligtende engangsknald har betydning.Historien foregår i et nutidigt Aarhus, men kunne på en måde være hvor som helst, men ikke hvornår som helst. Det er trist og tragisk til tider, men det er altid morsomt.
"Blomsterengen" beskriver i ord og fotografier tilblivelsen af et nyt stykke bynatur. Det begynder med, at græstørvene i en af byens parker delvis bliver skrællet af. Derefter sås der vilde blomsterfrø, som overvintrer i jorden. Og da det igen bliver forår og sommer, er parken som forvandlet!
Er du i gang med at planlægge en rejse til Aarhus?Så er denne overskuelige rejsebog om Aarhus lige sagen.Den indeholder alle de oplysninger, du har brug for i forbindelse med dit ophold her i Smilets By, Aarhus.Rejsebogen består også af diverse billeder og bykort.Derudover finder du inspiration til, hvad du kan opleve her i Aarhus.For i Aarhus er der et væld af oplevelser, der venter på dig.God fornøjelse med rejsebogen og rigtig god rejse til Aarhus!
Først kaldtes det Prinseslottet i Jylland. Det blev så til kongeslottet i Aarhus - Marselisborg Slot, der ligger syd for byen i en meget smuk natur med udsigt til Aarhus-bugten. Slottet var en bryllupsgave til prins Christian, senere kong Christian 10., og hans hustru Alexandrine, der blev viet i Cannes i 1898. De fik et stykke jord foræret af Aarhus Købstad, jord der havde hørt under det store Marselisborggaard gods. Hack Kampmann fik opgaven at tegne slottet. Der blev lavet en landsindsamling, da slottet skulle være en folkegave til prinseparret. Byggeriet strakte sig over et par år. I 1902 var slottet klar med forskellige tilbygninger som forvalterbolig og vagthus til Livgarden. Indretning og møblering blev vist frem for publikum og journalister, inden prinseparret flyttede ind. Slotsparken er blevet udvidet flere gange ved opkøb af mere jord. I dag findes der mange moderne skulpturer i parken, der siden 1974 har været åben for publikum. Gennem årene har de kongelige familier haft mange besøgende på slottet, både familiemedlemmer fra nær og fjern, og flere kendte danske og udenlandske personligheder. Om livet ved slottet hører også beretninger om feriebørns ophold, en bådulykke, indbrud, tyveri, brand og reklamernes brug af slottet. Dette er historien om Marselisborg Slot gennem de seneste 100 år, rigt illustreret med gamle og nye billeder.
"Mit Aarhus" er en personlig kærlighedserklæring til Jyllands største by, skrevet af Niels Kjær. Bogen rummer tekster og digte om Aarhus, samlet fra hele hans forfatterskab gennem 45 år.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.