Bøger om Absalon

I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger. Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud.

Romanen om Absalons liv og død hviler på et stort og dybtgående kendskab til de samtidige kilder, vi har om ham. Det er lykkedes at skabe et portræt af Absalon både som trofast familiemedlem, loyal undersåt for kongerne, ven til Vilhelm af Æbelholt og et dybt religiøst menneske. Det sidste er noget, som savnes i næsten alle moderne fremstillinger af ham - han bliver gjort til kriger­bisp. Romanen viser, at det kun var én side af et kompliceret menneske.

Hvem tilhører Danmark? handler om, hvornår Danmark blev en uafhængig, suveræn territorialstat. Forfatte­rens påstand er, at det først skete i perio­den 1074 til 1202. Det lykkedes i et dansk rige præget af indre skel og modsætninger og truet udefra både at overvinde spli­den om, hvem der skulle være konge, og hvor megen magt han skulle have. At det blev tilfældet, var dog ikke nogen selvfølge. For i perio­dens løb forekom en række dramatiske og ofte blodige episo­der som drabet på Knud den Hellige, likvideringen af Knud La­vard, slaget ved Fotevigen 1134, drabet på Erik Emune 1137, blodgil­det i Roskilde 1157, striden mellem Kong Valdemar den Store og ærkebi­skop Eskil, Valdemars opgør med tronkandidaterne Magnus Eriksen og Eskils dattersønner, Knud og Karl, og oprø­ret i Skåne. Alle episoder er omdiskuterede. Forfatteren søger at kaste nyt lys over dem. Bogen er forsynet med en omfattende litteraturliste, illustrationer, kort og noter; den kan læses af enhver, der er interesseret i dansk middelalderhistorie.

Tre skud i kanonen tager afsæt i folkeskolens historiekanon.Serien er tilpasset hele undervisningsforløbet fra 3. til 9. klasse således, at hver bog indeholder tre eller fire kanonpunkter, som læreren kan tilrettelægge sin undervisning ud fra. Her 4. klassetrin Kejser Augustus, Jellingstenen/Gorm den gamle og Absalon.