Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Accept

Her finder du spændende bøger om Accept. Nedenfor er et flot udvalg af over 14 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anna Kåver
    128,95 kr.

    Bogen handler om accept. Stop kampen mod andre, dig selv og dit indre. Stop med at skulle mene noget om alt. Stop med at stræbe efter forandring. Opgiv din krig mod tilværelsen. Først når du lader være med at flygte fra eller undvige livet, først når du accepterer din indre og ydre tilværelse, vil virkelig forandring kunne ske.

  • af Ivan Fruergaard
    168,95 - 228,95 kr.

    ”Skynd dig langsomt,” siger et gammelt visdomsordsprog. Det siger forfatteren Ivan Fruergaard også i den nye bog Lykken skabes indefra. Den vil udfordre os til at gøre op med forestillingen om, at lykken ligger lige om hjørnet, men aldrig dér, hvor vi er. Lykken er en livsstrategi; at være nærværende i livet, fremfor noget, der handler om de mål, vi ofte forbinder den med. Lykken er uafhængig af ydre omstændigheder som status, materielle værdier og anerkendelse. Det er der en stærk kraft i at forstå. Lykken skabes indefra er en gribende enkel bog. Den gør op med den idé, at vi hele tiden skal videre. Lykken findes ikke først, når vi har gjort ditten eller datten – ikke først, når vi har mødt den rigtige kæreste, fået det rigtige job, opnået det perfekte liv. Lykken er lige her, hvis vi vil se, lytte og mærke efter! “Hvis du tror, du ikke har et valg, – så husk, det bare er en tanke, du er kommet til at tro på.” Ivan Fruergaard "Der er efterhånden skrevet meget om nuet og dets kraft, men med ”Lykken skabes indefra” er der tilføjet et væsentlig kapitel. Jeg bevæges altid, når jeg fornemmer, at forfatteren har investeret sig selv i værket. Og det gør Ivan Fruegaard her. Præcist og nærværende udfolder han øjeblikkets muligheder for forvandling, så alle kan få glæde af det. En lille, stor bog!” Lars Muhl"En vigtig, autentisk og bevægende bog at læse. Jeg vil anbefale bogen som en inspirerende samling af små tekster, øvelser og citater, der er velegnet til selvrefleksion og samtale. En meget smuk og fin bog." Steen Hildebrandt, Professor, Ph.D. ”Det er meget sjældent, at der udkommer en bog i disse tider om lykke og nærvær, som ikke kun har de rigtige ord – men som også via sine ord giver følelsen af ro. Jeg har gennem min tid som psykolog læst et hav af bøger om nuet, nærvær, mindfulness og lykke. Ganske få har som denne talt direkte til mit hjerte. Eckhart Tolles “Nuets kraft” og Jon Kabat Zinns “Lige meget hvor du går hen, er du der” er også eksempler.Nogle bøger er skrevet med så stor klarhed, at de taler direkte til hjertet og giver en indre ro, dette er tilfældet med Ivan Fruergaards bog om lykken.” Ulla Burmeister (Psykolog) ”Denne bog er umådelig smuk og stærk at læse. At en så dyb smerte – som det må have været, når ens far begår selvmord – kan forvandle sig til så stort et håb og så stærk en tillid til, at livet grundlæggende er smukt, godt og kærligt – når vi bare accepterer livet og os selv, som vi er. Jeg hører den som en bøn om at forsone sig med livet, som det er. Og at elske livet, som det er – og sig selv. Hvis nogen skulle have misset det, viser denne bog, hvor livsvigtigt det er at huske det.” Ulla Skorstengaard (Sognepræst)

  • - når ledere tager deres erfaringer alvorligt
    af Jesper Gregersen & Sune Bjørn Larsen
    188,95 - 228,95 kr.

    At lede efter kompleksitet er en bog til ledere, der ønsker at tage kompleksiteten i organisationer alvorligt – både som en ledestjerne og som et vilkår, der skal håndteres. Inspireret af Ralph Staceys kompleksitetsteori, der er en stærk stemme mod New Public Management-bølgens styrings- og ledelsestænkning i den offentlige sektor, beskrives kompleksitet både som det, der driver organisationer frem, og som det, der opstår mellem mennesker i organisationer. Kompleksitetsteorien tilbyder et forfriskende blik på, hvad der egentligt sker når vi er præget af samarbejde og konkurrence, forudsigelighed og uforudsigelighed, klarhed og rod, magt og ydmyghed – på samme tid. At lede efter kompleksitet tilbyder en konkret og anvendelig tilgang til kompleksitetstænkningen og beskriver veje til at komme overens med kompleksiteten i ledelse, så lederen hverken behøver at opgive arbejdet med planlægning og strategier eller blot må overgive sig betingelsesløst til kompleksitet. Bogen viser, hvordan ledelse i kompleksitet handler om at tage sine erfaringer alvorligt og derved udvikle praktisk dømmekraft. Bogen er udviklet sammen med en lang række ledere, der gavmildt deler både deres gode og ikke så gode erfaringer med at skabe udvikling i spændet mellem organisatoriske krav om kontrol og styring og den komplekse hverdag. Lederne har løbende kommenteret, inspireret og bidraget til bogen. Deres historier beskriver, hvordan kompleksitet opleves i det virkelige arbejdsliv. Med afsæt i de mange dialoger og kompleksitetsteorien, peger forfatterne på fire kompleksitetskompetencer, der kan bruges til at skabe handling og til at komme overens med kompleksiteten i ledelse. De fire kompleksitetskompetencer er: · Accept. · Deltagelse. · Refleksivitet. · Responsivitet. Bogen giver eksempler på, hvordan disse kan bruges, og hvordan du som leder kan udvikle kompetencerne og dermed din praktiske dømmekraft i din daglige ledelse.

  • - 11 interviews af forældre til børn med særlige behov
    af Maria Ingeman
    148,95 - 199,94 kr.

    Denne bog er tilegnet mødre og fædre, som indimellem mister glæden, håbet og drømmene, fordi livet med de skønne, særlige børn fylder meget. Klap dig selv på skulderen er en åbenhjertig fortælling, som gennem forfatterens egen historie og 11 interviews lader læseren få et indblik i de inderste tanker og følelser, man har som forældre til et barn med særlige behov. Forfatterens håb er, at forældre, som læser bogen, vil få flere vinkler på, hvordan livet også kan håndteres som forældre til børn med særlige behov. Vinkler, som medfører håb, taknemmelighed og accept. Også selvom livet ikke blev, som man havde regnet med. Bogen bryder desuden med tabuer og giver en følelse af, at “du er ikke alene” og kan ses som en følgesvend i de udviklingstrin, du tager som forælder til et udfordret barn. Bogen bygger på tesen om, at uanset hvilken diagnose dit barn har, så er din rejse som mor eller far den samme ”Som bedsteforælder til et barn med særlige behov har Maria Ingemans bog været en helt igennem positiv læseoplevelse. Den er fuld af erfaringer, klogskab og varme, som alle, der er tæt på disse børn, kan bruge som inspiration, erkendelse og en mere indsigtsfuld adfærd.” Mads Christoffersen, kultursociolog & forfatter Uddrag af bogen De tanker, vi har om os selv, er med til at præge os til at være den, vi er. Jeg gik virkelig og slog mig selv oveni hovedet, da drengene var små. Jeg havde en konstant tanke, der lød: “Det er ikke godt nok.” Jeg var stålfast i min overbevisning om, at det jeg gjorde, var bare ikke godt nok. Jeg kunne gøre det bedre, eller nok mere, en anden kunne gøre det bedre end mig. Jeg var ikke god nok til at være mor, jeg kunne ikke gøre det bedste for mine drenge, selvom jeg kæmpede for det. Det var hårdt. At slå sig selv så meget oveni hovedet, stå med to drenge, som ikke passede ind i rammerne, tale med så mange psykologer, rådgivere og sagsbehandlere som vi konstant gjorde og samtidig føle, at de kunne se lige igennem mig, mens de tænkte “synd for de to drenge, at de skal trækkes med den mor. Hun er jo ikke god nok.” Om forfatteren Maria Ingeman (f. 1975) uddannet erhvervssproglig bachelor i engelsk og tysk (1999), NLP Practitioner (2013), NLP Master Practitioner (2016) og NLP Coach (2019). Arbejder i dag som projektkoordinator i et mediehus. Maria Ingeman har længe haft en drøm om at skrive den bog, som hun selv havde brug for, da hun stod som ung mor til et barn med særlige behov. En bog, der bekræftede hende i, at hun var god nok som mor, og at hun ikke var alene med sine frustrationer, sorger og bekymringer.

  • af Jessica Love
    238,95 kr.

    På vej hjem i toget møder Julian og bedstemor tre fabelagtigt flotte kvinder, klædt ud som havfruer. Deres hår changerer i smukke nuancer og tøjet glimter af perler og pailletter – og kjolerne munder ud i elegante fiskehaler. Julian kan slet ikke holde op med at tænke på dem, og da han kommer hjem, piller hans bedstemors gardin ned og draperer den som en fiskehale om sig. Men synes bedstemor mon, dét er sjovt?En strålende kulørt og kærlig bog om accept. The New York Times skrev:“Dette er Jessica Loves debut-billedbog, og hvert og ét af de valg, hun træffer – den sparsomme tekst; den på én gang dæmpede og livlige farvepalet; fuldfarve opslagene der får både togkupeer og dagligstuer til at virke så store som oceaner – tilfører historien charme, følsomhed og humor … Sammen med Julian lærer læseren, at alle kan være en havfrue: Det eneste, det kræver, er kærlighed og accept, en lille smule fantasi og en stor, brusende hale."

  • - Minen
    af Mariane Mide
    207,95 kr.

    Forfatter Mariane MideForsideillustrator Simon ZanderLæs de to første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/“Stop det!” Jeg råber ind i mørket foran mig, men har ingen forventning om, at det vil gøre en forskel. Jeg går frem, så hurtigt jeg kan med armene strakt ud foran mig i mørket. Jeg ved ikke, hvem der venter mig, kun at det må være en anden nekromantiker, og at han prøver at skille sig af med os. Jeg prøver at koncentrere mig om at finde modstanderen, men kan ikke høre ham for Upion og Rold. Og Rolds fakkel må være faldet på jorden, for alt er pludselig endnu mørkere. Arnina, Rold og Upion gemmer sig i bjergene, mens de håber, at Martes Zoblerne og kongen skal miste interessen for dem. Minen, de gemmer sig i, er dog ikke så forladt, som de først tror. Arnina skal for alvor forholde sig til de konsekvenser, som hendes magi kan have. I løbet af den kolde vinter kommer der også et nødråb fra Malenoi. I drømme kalder Junel Arnina tilbage til fa’atallernes magiske haller. Dødemagersken er en medrivende, magisk fortælling om, hvordan fremmed ikke er forkert og accept ikke betyder overgivelse.Bind 1 i serien er vinder af KRABATs fantasykonkurrence.Sagt om bind 1:Bibliotekernes materialevurdering: "En virkelig velskrevet og spændende fantasyroman for unge. Historien er godt skruet sammen og byder på alt fra magi og evner til venskab og kærlighed i et helstøbt univers. En virkelig stærk romandebut. Anbefales indkøbt bredt."★★★★ kristines_bogbase: ""Novice" er en spændende og tankevækkende bog som udfordrer vores biased syn på os selv og andre, på fremmedgørelse, venskab, kærlighed, liv og død, rigtigt og forkert." ★★★★ laeselyst_og_livsglaede: "Novice er en rigtig spændende dansk YA fantasy roman om anderledeshed og om lære at acceptere sig selv (og livet) - ikke kun, som den man troede man skulle være, men også som den man udvikler sig til at blive." forfatter_pipaluk_motzfeldt: "Det er en levende og velskrevet historie, hvis sider vendte sig selv." Please, just let me read: "Novice er en stærk begyndelsen på serien om Dødemagersken, og jeg ser virkelig frem til at læse videre i serien!" Boglitt: "Novice er skrevet i et godt og “læseligt” sprog, magi systemet og world building fungerer rigtigt godt." hersigaardsbogpalads: "Jeg elskede hver side og glæder mig til at læse mere om universet og hvordan det går med Arnina."

  • af Katrine Bruun Nielsen
    148,95 - 214,95 kr.

    I Når livet rammer følger vi de fem veninder, Anne, Helle, Malene, Julie og Pernille. Alle i 40’erne og med hver deres stærke historie og udfordringer i livet. I takt med at kvindernes problemer folder sig ud, får vi indblik i de stærke bånd og konflikter, der opstår i en venindegruppe, som har kendt hinanden igennem mange år.På en medrivende og nærværende måde får læseren indblik i, hvordan de hver især og sammen håndterer de problemer, de står over for, fra Malenes kamp for at komme ud af et psykisk voldeligt ægteskab over Julies utroskab, Helles kamp mod alkoholisme, Pernilles fremmedgørelse fra sin mand og tab af sin far til Annes accept af sin fortid og den mulighed, det giver for at hjælpe de andre.

  • af Marianne Iben Hansen
    258,95 kr.

    Forvirring, sorg, accept – og familiekærlighed ... uanset kønDu findes er en bog om transkønnethed, henvendt til unge og voksne, især til de nære relationer, som må finde vej i en ny virkelighed og justere deres forestillinger om identitet.Billedkunstner Hanne Matthiesen har skabt illustrationerne med udgangspunkt i egne forælder-erfaringer, og forfatter Marianne Iben Hansen skriver i et poetisk-søgende sprog om den erkendelsesproces, der kort kan opsummeres i titlen, Du findes. Mens man læser tekst og billeder, toner det egentlige "du" langsomt frem – for sig selv, for sine forældre og for læseren.

  • af Hilde Hodnefjeld
    328,95 kr.

    En ulykke kommer sjældent alene!Det kan vores hovedperson i billedbogen Hovsa! tale med om. Det er, som om der sidder en ulykkesfugl på skulderen og bare venter på, at man skal tabe noget, falde over noget eller komme til at ødelægge noget, så ens far bliver irriteret og sur. Men man kan jo ikke gøre for det! Det fylder bare mere og mere!Hovsa! er en fortælling om at favne sine fejltagelser og lære at leve med dem. Men det er også en historie om at acceptere og tilgive de fejl, andre af og til begår, for ingen af os er jo perfekte.I en skæv og udtryksfuld streg har Hilde Hodnefjeld fortalt en historie, som vi alle kan genkende os selv i - men som de færreste af os har lyst til at indrømme. En skøn lille perle af en billedbog, der vil lande lunt hos de fleste læsere.Hovsa! er en del af Carlsens nye imprint NOR. NOR er oversat børnelitteratur fra de øvrige nordiske lande af høj litterær kvalitet, som giver anledning til samtaler mellem børn og voksne. Fra ca. 4 år.

  • - Novice
    af Mariane Mide
    78,95 - 206,95 kr.

    Jeg er ikke forkert. Jeg gjorde ikke noget forkert. Jeg beskyttede mig selv. Ordene er hurtigt blevet et mantra, som jeg siger for mig selv, hver gang andre kigger på mig, og til min overraskelse tror jeg på det. De få gange jeg alligevel får dårlig samvittighed over drabet, kigger jeg ned på min arm og ser på det store M.Arnina er sytten år og drømmer om at blive gift med den mand, hendes forældre har valgt til hende. Hun vil bo i den landsby, hvor hun er vokset op med en flok børn i huset og gederoser i haven.Da De Gyldne ser evner i hende og tager hende med fra alt, hun kender, kvæler det hendes drøm.Trods sin egen modstand mod magi har hun ikke noget valg. Udstødt af alle hun kender, må hun tage med til de magiske haller i Malenoi og håbe på, at det hele viser sig at være en fejltagelse, og hun kan komme hjem igen.Novice er en medrivende, magisk fortælling om, hvordan fremmed ikke er forkert og accept ikke betyder overgivelse.Novice er vinder af KRABATs fantasykonkurrence.

  • af Ditte Steensballe
    308,95 kr.

    Hr. og Fru Svin snorker, så væggene skælver – og de får hele tiden vækket hinanden. De bliver mere og mere fortvivlede, noget må gøres. Nu følger en række mislykkede forsøg med bl.a. ørepropper, næseklemmer og i tusindvis af får. Men som ethvert barn ved, er det sjovt at gå og gynge i takt, og måske er løsningen helt enkelt at snorke i takt!Ditte Steensballes Snorkesvinene er en kærlig historie om at kunne rumme hinanden, humoristisk sat i svinestreg af Jon Skræntskov (sandsynligvis Danmarks bedste illustrator af grise).

  • - Fyrtårn 3
    af Alex Mangor Grave
    148,95 - 298,95 kr.

    En gammel krig. En mørk fortid. En verden under sammenstyrtning.Da Noah sætter ud for at finde sin forsvundne bror, der opgav sin eksistens for hans, må han snart indse, at der er langt større ting på spil end ham og hans familie. Hvem er Faderen? Hvad er hans forbindelse til den store englekrig? Og hvad er der galt med Verdenstræet, som holder sammen på hele Megaverset? Disse spørgsmål må Noah og hans venner skynde sig at finde svarene på, før al eksistens ophører for evigt. Astralkompasset er endnu et spændende kapitel i Fyrtårn-serien. En gribende fortælling om venskab, mod og om at lære at acceptere dig selv, som du er, da Noah flere gange må konfrontere sin mørke fortid, før han kan begynde at tænke på at redde andre.

  • af Maria Nilsson Thore
    128,95 - 258,95 kr.

    Livet bliver så meget herligere, når vi er sammen. Vi har brug for hinanden, lige meget om vi er hunde eller mennesker! Det her er en fortælling om en anderledes gravhund. En varm og komisk allegori om at høre til – men alligevel få lov til at være præcis som man er.

  • - Om at kunne være sig selv, uanset hvem man er.
    af Pia Brandt Danborg
    33,95 - 143,95 kr.

    Peter har en kasse, fyldt med drengelegetøj, men den passer ham ikke længere. Ida har også en kasse, fyldt med pigelegetøj, men den passer heller ikke hende længere. Heldigvis møder de to børn hinanden, for de bor på samme vej ... Bogen handler om at kunne være sig selv, uanset hvem man er.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.