Bøger om Adel

Med grundloven i 1849 mistede den danske adel sine forrettigheder, og Lensafløsningen i 1919 betød at de danske godser mistede den helt centrale økonomiske, politiske, sociale og kulturelle rolle, som de hidtil havde indtaget i danmarkshistorien. Ikke desto mindre har vi fortsat i Danmark en adelsstand, som omfatter en større gruppe mennesker, både godsejere, advokater, skolelærere, bagere og mange andre. Denne pragtudgivelse fortæller historien om den danske adel siden 1849, hvilken rolle denne førhen helt centrale samfundsgruppe har spillet efter at privilegierne forsvandt – politisk, kulturelt, økonomisk. Bogen er samtidig et portræt af en samfundsgruppe, som de fleste forbinder med herregårde, lange slægtsnavne og Billedbladets royale reportager, men som for langt de flestes vedkommende lever helt almindelige gennemsnitsdanske hverdagsliv. Og undervejs møder vi Neergaard’er, Moltker, Brockenhuuser, Biller, Reedtz-Thotter, Rantzauer, Huitfeldter, Rosenvinger, Wedell’er og mange, mange flere. Men hvad vil det egentlig sige at være adelig? Hvilken rolle spiller adelen, som bærere af en særlig kulturarv? Bogen skrives af en lang række af landets førende eksperter, heriblandt Bente Scavenius, Knud J.V. Jespersen, Ditlev Tamm, Jesper Laursen, Birgitte Possing, Anna von Lowzow, Jes Fabricius Møller. Værkets redaktører er Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, som også er redaktionen bag Danmarks Adels Aarbog.

Sverige 1884. Den unge Alexandra Rosenkvist er sendt i eksil i det nordlige Sverige efter en skandale, der har rystet adelen i Stockholm. Atle Falk, en mand med en mørk fortid, får til opgave at hente hende hjem. På overfladen har den drømmende, idealistiske Alexandra og den kyniske Atle intet til fælles. Men på rejsen kommer de tættere på hinanden, og forbudte følelser opstår. I Stockholm venter Alexandras rige og konservative familie imidlertid. Og de har helt andre planer for hendes fremtid. Om forfatteren:Simona Ahrnstedt (f. 1967) er Nordens ukronede romancedronning. Hun skriver både nutidige og historiske romaner, er udgivet i 23 lande og alene i Sverige solgt i over en million eksemplarer. Simona Ahrnstedt er en dedikeret ambassadør for romancegenren og for bøger af, om og for kvinder.

Thit Jensens første historiske roman er et farverigt og storladent malerisk indblik i højrenæssancens Danmark. Som en slags Romeo og Julie-fortælling om umulig kærlighed følger vi det unge forelskede par, Jens og Helle, hvis familier sætter sig imod deres ægteskab. De unge mennesker kommer til at stå i midten af deres respektive adelsfamiliers strid, og bliver dermed fanget i et magtspil som er større end dem selv.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Hvilken rolle spillede fyrsternes personlige religion i reformationens udbredelse i 1500-tallet? Hvor meget var politik, og hvor meget var religion? Svaret er nok, at de to ting var uadskilleligt forbundet for datidens fyrster - hvorfor deres personlige religiøsitet kom til at spille en væsentligt bestemmende rolle for deres politik. Bogen indeholder fire bidrag om nogle aspekter af de nordeuropæiske fyrsters rolle i reformationen: forholdet mellem tro og politik hos de to fætre Christian II og Christian III; Philip af Hessens betydning for den evangeliske reformation; hvorfor reformationsfyrsterne personligt engagerede sig i oversættelserne af Bibelen til folkesprog; forholdet mellem regent og kirke i den engelske reformation. Bogen indeholder desuden en bibliografi over Thorkild Lybys videnskabelige produktion.

Mørke kræfter er på spil. Madanmelderen Max skubbes pludseligt ud i en uprøvet rolle som spion i et forsøg på at kaste lys over, hvad det er, der udspiller sig i restaurantmiljøets kulisse. Noget stort er i gære, som synes at trække tråde til både udlandet og adelen. Kan Max stille noget op mod storkapitalen, der er ved at udvande livskvaliteten for alle i Bøgemose og omegn?

En fortælling om kongernes kamp mod adelsvældet og borgernes kamp for demokratiet. Om filosofferne Jean-Jacques Rousseaus og John Lockes tanker om politisk frihed og Adam Smiths tanker om økonomisk frihed. Om kampen om bondestandens ligestilling med borgere, adel og gejstlighed. Om kampen om en demokratisk forfatning. Om arbejdernes kamp om løn og arbejdsvilkår og om kvindernes kamp om ligestilling. Det er noget af fortællingen, men fortællingen fortæller også om de folkevalgtes kamp fra grundloven af 1849 til påskekrisen i 1920. Her fik vi endelig det demokrati, som vi med rette kan være stolte af i dag.

"Hvor længe kan man egentlig skjule et menneskes sande identitet?Sorgen har ramt Ulfeldt Gods. Greven og grevindens eneste datter, Julia, er død. I desperation beslutter greven sig for at begrave spædbarnet under det store egetræ i haven. Samme nat dukker en kvinde frem fra mørket og overrækker ham et andet barn, en lyshåret pige med klare blå øjne. I sin sorg tror grevinden, at den lille pige er hendes afdøde datter genopstået fra de døde, og greven beslutter derfor i ledtog med sin kammertjener, Alfred, at holde pigens sande identitet hemmelig. Årene går, og sandheden om den lille pige lader til at være glemt for stedse, indtil en dag ved byens marked hvor en udviklingshæmmet rakker kalder hende ved et andet navn, og fortidens fortielser begynder langsomt at træde frem i lyset... De Røde Huer er en historie i klassisk stil om ung forelskelse, familie og ikke mindst sandhed og konsekvenserne af et liv i bedrag. For hvad er prisen for at holde på en sådan hemmelighed?"

Familien Borgia blev allerede i deres samtid omkring år 1500 udsat for ondskabsfulde og udokumenterede angreb, hvor især Cesare blev anklaget for diverse voldsomheder, men de senere års forskning har vist, at familien ikke var mere kriminel eller voldsom end andre højtstående familier på dette tidspunkt. Imidlertid er det tydeligt fremgået, at der ved ensidigt at beskæftige sig med voldsomhederne er tale om en ukorrekt skildring af Cesare Borgias væremåde i forhold til den almindelige befolkning, der viser sig at have sat ham meget højt grundet de positive reformer, han indførte for dem i deres dagligdag. Hans nydannede hertugdømme blev et mønster for bønderne, men adelen hadede ham, og da det er adelen og overklassen, der har skrevet historien, har sandheden ladet vente på sig. Denne bog fortæller Cesare Borgias liv og den måde, han er blevet opfattet på i sin samtid. Uddrag af bogen Hans venner søgte at dæmpe ham. ”Tag det roligt,” sagde de. ”Han hedder Michelotto og er den bedste mand til nærkamp i hele Italien. Han er lejemorder for Cesare Borgia og uhyre farlig, så dæmp dig.” ”Du skal ikke få problemer med mig,” sagde Michelotto roligt og rejste sig. Det, han havde hørt, skulle straks bringes videre til Cesare og paven. Han vendte ryggen til bordet og kantede sig forsigtigt forbi de fyldte bænke, men før han nåede ud ad døren, fik han pludselig en fornemmelse af fare. Han vendte sig hurtigt om og blev med fuld kraft ramt i panden af en karaffel fyldt med vin. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.