Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Om bogen: Familiens low carb favoritter er en kogebog med opskrifter på hele familiens livretter i sunde udgaver med masser af grøntsager og uden mel og sukker. Derudover indeholder den en detaljeret, men lettilgængelig vejledning i low carb-kosten og praktiske tips til at få indarbejdet sundere kostvaner. Bogen giver desuden inspiration til mere bevægelse og motion i hverdagen, og ikke mindst kommer den rundt om de uhensigtsmæssige spisemønstre, der kan betyde, at vi igen og igen falder i, selvom vi godt ved, hvordan vi bør spise.Om forfatteren: Tatjana Albinus er uddannet ernæringsøkonom med speciale i human ernæring, LCHF og har gennemført adskillige uddannelser inden for fitness, kostvejledning og coaching. Hun er forfatter til den populære kogebog Low carb lækkerier. Hun er skribent, foredragsholder og madblogger. Læs mere på www.lowcarb.dk.
På tværs af en række forskellige diagnoser som ADHD, autisme, Aspergers Syndrom, ODD, ikke-verbale indlæringsvanskeligheder, Tourettes Syndrom, OCD mv. reagerer børn med disse diagnoser ofte ens i en række af hverdagens situationer: De har svært ved at håndtere frustrationer og behov, der ikke opfyldes med det samme, de er ufleksible og har svært ved at omstille sig.I det daglige samspil med andre børn eller voksne reagerer de tit ved at eksplodere, når omverdenens krav og forventninger bliver ”for meget”.Fælles Proaktiv Problemløsning (tidligere kendt som Samarbejdsbaseret Problemløsning) er den første pædagogiske metode, der effektivt og synligt hjælper denne gruppe børn og unge.Ross W. Greene har forsket i emnet i en årrække, og hans erfaringer er her omsat til en praktisk brugsbog med masser af eksempler og konkrete anvisninger på, hvordan man praktiserer metoden i hverdagen.'Det eksplosive barn’ henvender sig til alle, der er i kontakt med udfordrede og udfordrende børn – herunder også børn, der reagerer ved at trække sig ind i sig selv og ”implodere”.Metoden fører til langt færre konflikter i hverdagen, samtidig med at børnene lærer de nødvendige sociale færdigheder til at kunne begå sig i en stadig mere kompliceret verden.Bogen er blevet ”bibel” for såvel forældre som lærere, pædagoger og andre, der er i kontakt med disse børn. Som psykolog Bo Hejlskov Elvén skriver i bogens forord: ”At diskutere adfærdsproblemer hos børn i dag uden at nævne Ross W. Greene er ikke seriøst. Og så er det lige meget, om man er forælder, lærer, pædagog eller psykolog. Derfor er ’Det eksplosive barn’ en klassiker.”Denne udgave er den nye udgave: Den 7. gennemreviderede og opdaterede udgave fra 2017.
Piger og kvinder med ADHD slås ikke bare med en hård og stresset hverdag. I kraft af deres køn har de også en række ekstra udfordringer, som drenge og mænd med ADHD ikke oplever. F.eks. er diagnosekriterierne baseret på de symptomer, drenge og mænd har, og derfor får piger og kvinder betydeligt mindre hjælp i skolen, i sundhedsvæsenet og i psykiatrien. Lotta Bog Skoglund har som læge og psykiater specialiseret sig i at hjælpe disse piger og kvinder. I bogen gennemgår hun den viden, der er om de særlige udfordringer, piger og kvinder med ADHD er udsat for, og hun beskriver alle aspekter af hverdagen fra at være teenager til at blive pensionist. Dette suppleres med en række eksempler og historier, hun har hørt i sin private praksis. Bogen er blevet kåret til årets populærvidenskabelige bog i Sverige i 2020. Lotta Bog Skoglund skriver i bogens forord bl.a.: ”I løbet af mine år som læge og psykiater har jeg mødt mange piger og kvinder med udiagnosticeret ADHD, som har kæmpet så hjerteskærende hårdt for at få deres liv til at hænge sammen. Desværre har hverken forskningsverdenen eller sundhedsvæsenet været specielt interesseret i de særlige udfordringer, som disse piger og kvinder har, og kendskabet til deres særlige situation, er stadig skræmmende lav. Denne bog er til Jer.”
'Stille ADHD' er et andet navn for den variant af ADHD, der hedder ADD - altså uden H'et for hyperaktivitet. Mennesker med ADD bliver hele tiden forstyrret af både indre og ydre stimuli, og de har ofte tankemylder og indre uro. ADD kan være svær at opdage, fordi symptomerne er utydelige eller bliver misforstået og mange får først diagnosen i ungdomsårene eller som voksne. I bogen kan man møde en række unge og voksne, der fortæller om deres liv med ADD. Undervejs får vi sagkundskabens blik på fortællingerne fra Lene Straarup, der er psykolog på Center for ADHD. Stille ADHD præsenterer også viden om ADD, symptomer, årsager og om udfordringer og positive sider ved diagnosen. Disse afsnit bygger på forskning og interviews med eksperter i ADD, pædagoger og lærere, der møder mennesker med ADD i deres arbejde. Stille ADHD er skrevet til unge og voksne med ADD, deres forældre og andre tæt på. Bogen kan også bruges af lærere, pædagoger og fagfolk, der møder mennesker med ADD. "Bogen er et must for alle, der enten privat eller professionelt kommer i kontakt med mennesker, der har fået diagnosen." – Lene Straarup, psykolog med speciale i klinisk børneneuropsykologi, Center for ADHD "Mennesker med ADD fortjener i højere grad opmærksomhed og fokus, og det får de med denne bog." – Per Hove Thomsen, overlæge, dr.med. og professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet. Om forfatteren: Majbritt Augustinus er cand.merc. og master i Journalistik. Hun arbejder som journalist, forfatter og foredragsholder med fokus på sundhed, psykiske vanskeligheder og særligt udsatte. Hun formidler og holder foredrag på både dansk og engelsk. Se mere på majbrittaugustinus.dk
Autisme er en livslang udviklingsforstyrrelse. At blive forældre til et barn med autisme ændrer livet for altid. I starten befinder man sig ofte i chok og krise – overvældet af spørgsmål og situationer, man ikke aner, hvordan man skal håndtere.”Vejen videre – når dit barn har autisme” er en håndsrækning til at få styr på tankerne og fornyede kræfter til at opbygge en hverdag, et familieliv og et liv sammen med sit barn.I et lettilgængeligt sprog får forældre og pårørende den nødvendige viden til at reflektere over de enorme udfordringer, de står over for, og til at træffe deres egne beslutninger på et solidt grundlag.Jeanette og Michael Rothenborg er selv forældre til tre drenge, hvoraf den ældste har autisme. Med dyb indsigt og empati formidler de konkrete erfaringer fra hverdagen med et barn med autisme plus den nyeste viden fra førende forskere og specialister på autismeområdet.- Hvad er autisme, hvordan fungerer hjernen hos et menneske med autisme og hvorfor har lige netop vores barn fået det?- Hvilke rettigheder har vi og hvordan får vi den hjælp der passer til vores barn og vores familie?- Hvordan samarbejder vi med fagfolk og hvordan møder de os?- Hvordan hjælper vi ham eller hende bedst og hvordan får vi familielivet til at fungere?- Hvordan undgår vi, at vores andre børn kommer i klemme?- Hvordan overlever vi som par og hvordan kan vi hjælpes ad med alle udfordringerne og problemerne?Bogen er også skrevet til inspiration for fagfolk, der arbejder med disse børn og deres familier. Her kan de få et unikt indblik i familiernes hverdag, udfordringer og ressourcer.
Hører du overhovedet efter?! er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Manu Sareen. Udgivet i 2021 af People'sPress, denne bog tilbyder en unik blanding af genre, der vil holde dig engageret og underholdt. Manu Sareen har formået at skabe en verden, der trækker læseren ind fra den allerførste side. Udgivelsesåret 2021 markerer et højdepunkt i forfatterens karriere, hvor han har formået at skrive en bog, der er både tankevækkende og underholdende. People'sPress, forlaget bag denne udgivelse, er kendt for deres engagement i at bringe kvalitetslitteratur til læserne, og denne bog er ingen undtagelse. Hører du overhovedet efter?! er et must-read for enhver bogelsker.
Kristin Leer var 44 år gammel, mor til tre børn og på vej til at uddanne sig til psykiater, da hun endelig fandt ud af, hvad det var, hun kæmpede med. Til trods for sin lægeuddannelse forstod hun ikke selv, hvorfor simple hverdagsopgaver var uoverkommelige eller hvorfor hun havde problemer med at huske aftaler, at betale regninger til tiden og følge med i børnenes fritidsinteresser. Samtidig var hun så stresset på sit job, at hun overvejede at forlade arbejdsmarkedet.Det var en stor lettelse for forfatteren at få at vide, at det er fordi, hun har ADHD. Og et af hendes budskaber i denne bog er, at man får et bedre liv med en diagnosticeret og behandlet ADHD. En ubehandlet ADHD kan let føre til, at man som voksen bliver ensom, ikke får en uddannelse, glider ud af arbejdsmarkedet og bruger alkohol eller stoffer som selvmedicinering. ADHD kan have nogle forbløffende positive sider, men kan også betyde et liv med mange svære udfordringer, og spændet i funktionssvigt kan være meget stort.Kristin Leers bog giver nye indfaldsvinkler til, hvordan ADHD kan forstås, den gennemgår diagnosekriterier og behandlingsformer og tilbyder fremragende mestringsstrategier for hverdagen. Bogen er skrevet til dig der har ADHD, din kæreste, forældre, søskende, lægen, læreren og alle andre, der gerne vil være klogere på, hvordan et liv som barn, ung og voksen med ADHD kan leves og mestres.Kristin Leer er fra Trondheim og er uddannet psykiater og psykofarmakolog. Hun arbejder i dag med misbrugere og underviser sundhedspersonale og pårørende om ADHD.
Her bestiller du Lærebog for sociale opdagelsesrejsende og hæfte 1-5 i Vi Tænker! • Serien samlet med rabat.Lærebog for sociale opdagelsesrejsende er den bog, lærere og pædagoger skal bruge, når du arbejder med Vi Tænker! • Serien. De 5 hæfter er beregnet til børnene. I Lærebog for sociale opdagelsesrejsende gennemgås og forklares principperne bag Vi Tænker!, ligesom den indeholder en lang række øvelsesark til brug i arbejdet med at lære de små sociale kompetencer.Den pædagogiske tankegang bag bøgerne kaldes Social Tænkning og er udviklet af Michelle Garcia Winner, der er medforfatter til bøgerne i denne serie.Det er vigtigt, at de fem hæfter ikke bruges uden at inddrage denne bog. Ellers får man ikke det fulde udbytte af hæfterne og metoden.Vi Tænker! • Serien består af 5 hæfter, der er udviklet for at hjælpe børn i alderen 4-7 år med at forstå de sociale, mentale og følelsesmæssige forhold, som er nødvendige for at opbygge en social bevidsthed og kunne agere og kommunikere socialt. Hvert hæfte fokuserer på et bestemt element i den sociale kommunikation – fra det helt basale om, hvad tanker og følelser er, til det at indgå i en gruppe og at lytte med hele kroppen.Titlerne er:1. At tænke tanker og føle følelser2. Gruppens plan.3. At tænke med øjnene4. Kroppen i gruppen5. Lyt med hele kroppenSerien er velegnet til alle børn, men Vi Tænker! • Serien er særlig vigtig for børn, der har brug for støtte til at begå sig i det sociale fællesskab.Lærebogen kan købes for sig selv på ISBN-nummer 9788790333928. De 5 hæfter kan købes samlet med rabat på ISBN-nummer 9788790333911.
Børnenes egen bog om ADHD Flere og flere børn bliver diagnosticeret med ADHD – en diagnose, der giver dem en kaotisk hverdag, og som også påvirker deres familier og omgivelser. Som et ADHD-barn siger: »Det er, som om jeg har 10 tv-kanaler i mit hoved, og jeg ved ikke, hvilken kanal jeg skal se på«. Børnene har større udfordringer end andre ift. at passe ind, få venner, kunne følge med i skolen og meget mere. Et andet barn siger bl.a.: »Jeg kan ikke holde orden på mine ting. Mine opgaver bliver væk, og jeg glemmer ting, som jeg skal gøre«. Ofte ved børn med ADHD godt, at omgivelserne ikke altid kan rumme dem, og de forsøger selv at kontrollere deres lidelse. Men det kan være svært, og det er ikke altid rart at være ’ham med ADHD’: »Jeg kan ikke lide at blive stemplet med ADHD. Nogle mennesker tror, at det betyder, at jeg er mærkelig eller uintelligent«. En overlevelsesguide for børn med ADHD er børnenes egen bog, der hjælper dem med at få mere styr på hverdagen. Bogen er fyldt med gode råd, quizzer (som bare er for sjov – man får heldigvis ikke karakterer for dem), huskelister, strategier og aktiviteter. Alt sammen er det med til at give barnet en større forståelse for diagnosen og effektive måder at håndtere den på. Bogen slutter med en række nyttige oplysninger om bogens opbygning til forældre, lærere og rådgivere, så de kan hjælpe og støtte barnet. John F. Taylor er amerikansk psykolog og ph.d. Han har egen praksis, hvor han arbejder med familier og børn, der lider af ADHD og ADD. Han har skrevet flere bøger om ADHD og ADD, og han er en ofte anvendt taler på konferencer om de to diagnoser. Bogen er oversat fra amerikansk og bearbejdet til danske forhold af Anne Skov Jensen.
Hvad er ADHD? Hvad sker der, når man har ADHD? Hvorfor får man ADHD? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan foregår behandlingen? Hvad kan man selv gøre? Og hvordan kan man hjælpe, hvis man er forældre eller tæt på et menneske med ADHD?Kort & godt om ADHD henvender sig til dig, der har ADHD eller er tæt på et barn, ung eller voksen med ADHD og gerne vil have mere at vide om emnet, hvordan behandlingen foregår, og hvad man selv kan gøre. I bogen finder du kort og klar viden om ADHD, om symptomer, årsager og behandling, særlige forhold for børn, unge og voksne med ADHD, og om hvordan man kan forholde sig til ADHD i hverdagen. Bogen indeholder viden og råd om opmærksomhed, hyperaktivitet, impulsivitet og andre vanskeligheder som søvn- og spiseproblemer mv.Bogen er også relevant for lærere, pædagoger, behandlere, ledere og andre, der er i kontakt med mennesker med ADHD.Serien Kort & godt:Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi, sundhed og det gode liv. Bøgerne er skrevet af førende eksperter på området og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå. Kort & godt!
ADHD og ADD er opmærksomhedsforstyrrelser, der påvirker adskillige aspekter af livet, og som kan vise sig på forskellig vis med en myriade af symptomer. AD(H)D overses hyppigt hos kvinder, og målgruppen for denne bog er kvinder, der mistænker, at de kan have en opmærksomhedsforstyrrelse eller allerede lever med AD(H)D, samt deres pårørende og fagpersoner. Bogen beskriver, hvordan symptomerne på AD(H)D ændrer sig i takt med kroppens hormonelle svingninger, fx i puberteten, igennem menstruationscyklus, ved graviditet og i overgangsalderen. Bogen indeholder en grundig beskrivelse af symptomer, udredning og behandling, samt hvordan forstyrrelsen adskiller sig fra andre psykiatriske lidelser. I bogen fortæller en række kvinder om deres liv med AD(H)D, herunder udfordringer og glæder i en hverdag med uddannelse, arbejdsliv, parforhold og familieliv samt kampen for at nå frem til den rigtige diagnose.
Anton Tigertæmmer er en sjov, lærerig og tankevækkende historie om, hvordan Anton lærer at tæmme den tiger, han har inde i maven, så den nøjes med at knurre lidt, når han bliver vred eller bange.Anton synes, det er svært at have en tiger i maven, for de andre børn bliver bange. Men andre gange er han glad for tigeren, Den kan hjælpe ham til at sige stop, når nogen gør noget, Anton virkelig ikke kan lide. Men det ville være bedre, hvis den ikke var så voldsom og skræmmende.Skrevet med respekt for barnet"Historien er skrevet med respekt for barnet, og gør det tydeligt, at vrede er en naturlig følelse, som altså ikke skal udryddes fuldstændig. Men som skal tæmmes lidt, så banet kan begå sig i sociale sammenhænge uden at skræmme sine venner".(Anmeldelse i Lektørudtalelse til bibliotekerne.)Psykologisk metodeBogen indgår i en serie børnebøger, hvor der bliver talt om et problem, som barnet bøvler med, på en legende måde, så problemet bliver til noget eller nogen, der er uden for barnet og ikke inden i barnet selv. Der giver barnet en lettere tilgang til at lære at mestre noget svært og samtidig blive mindre tynget af problemet.Metoden, der kaldes eksternalisering, forklares bagest i bogen på en måde, så forældre og andre kan anvende den på andre af de problemer og tanker, mange børn bøvler med.
11 mødre til børn med autisme fortæller åbenhjertigt om, hvordan det er at have børn, der er anderledes.Det er beretninger om at være sit barns oversætter og faste holdepunkt i verden, om at kæmpe for den rette hjælp til sit barn, om bekymringer og udfordringer på hjemmefronten, om skyld og skam, sorg og tab og om at betale kærlighedens pris – men også historier om små sejre i hverdagen, om at glæde sig over sit barn og finde sig til rette i livet, som det nu former sig.Beretningerne kan vække genkendelse hos andre mødre til børn med autisme, ligesom de kan give fagfolk og pårørende større forståelse for, hvem disse mødre er, og hvorfor de handler, som de gør."En glimrende bog til indsigt i og med forståelse for de mange forskelligartede udfordringer mødre til autisme står med. Barsk, rørende og tankevækkende - en vigtig udgivelse." Lektørudtalelse, DBC"Bogen anbefales varmt – til fagprofessionelle, der gerne vil blive dygtigere til deres arbejde, og til mødre, som finder styrke ved tanken om ikke ’at være alene i’ det." Hanne Gullestrup på Pårørende i Danmarks hjemmeside: paaroer.dk"Bogen lader en række modige mødre på en sand og levende måde beskrive, hvor vigtig kampen er for at blive forstået som sit barns talerør, advokat, støtte, ven og en af de primære personer, som skal ruste barnet til at klare sig i livet ... Allermest handler bogen om kunsten at elske som mor – uforbeholdent, råt, tilgivende – og at forsøge at elske sig selv som mor." Kirsten Callesen, psykolog og leder af Psykologisk Ressource Center
”Social tænkning” er et banebrydende nyt og virkningsfuldt redskab til at lære børn og unge med socialkognitive vanskeligheder at begå sig i den komplicerede, moderne verden.Metoden anvendes verden over af fagfolk og forældre til at opbygge sociale kompetencer hos børn og unge med diagnoser som autisme, Aspergers syndrom og ADHD.Denne grundbog giver fagfolk og forældre en række redskaber til at vurdere børn og unges forskellige indlæringsbehov i forhold til sociale evner. Den giver også en række strategier til at arbejde med social tænkning i skoler og på institutioner.Blandt de emner, der uddybes i bogen er:Hvordan social tænkning kan bruges bredt til inklusion i almindelige skoleklasser såvel som i hjemmet, i lokalsamfundet og i arbejdsregi.Hvordan vi kan udforme mere hensigtsmæssige undervisningsprogrammer ved at undersøge og vurdere børn og unges færdigheder inden for social tænkning og social kommunikation.I bogen præsenteres en række undervisningsstrategier og -redskaber, der kan hjælpe børn og unge med at forstå sprogets samtaledynamiske aspekter. Bogens metode kan bruges til at understøtte inklusion i skolen og institutioner.
Mange voksne med adhd klarer sig fint på arbejdsmarkedet, mens andre kan have en række udfordringer. Men med den rette viden og i nogle tilfælde en vis tilpasning behøver adhd ikke at være en forhindring for at få et godt, indholdsrigt og meningsfyldt arbejdsliv.I bogen beskriver de to forfatter de udfordringer, voksne med adhd typisk oplever på en arbejdsplads, og de kommer med en række gode råd til hvilke strategier, man kan vælge for at overvinde udfordringerne, og den støtte, arbejdspladsen kan give. De gennemgår ligeledes den nyeste forskning på området. Det hele suppleres med en række cases fra en hverdag med adhd på jobbet – fortalt af nogle af de mennesker, de to har mødt i deres klinik.Bogen henvender sig både til voksne med adhd, til arbejdsgivere, chefer, ledere og HR-afdelinger, der vil give deres medarbejdere en hjælpende hånd. En af bogens pointer er, at de tilpasninger, arbejdspladsen kan lave i forhold til mennesker med adhd, altid viser sig at komme alle til gode.Bogen er blevet anmeldt til 5 stjerner i Sundhedspolitisk Tidsskrift og har fået begejstrede anmeldelser på forskellige blogge skrevet af mennesker med ADHD.Om forfatterne:Lotta Borg Skoglund er overlæge i almen medicin og psykiatri. Hun har grundlagt organisationen SMART Psykiatri, og hun er lektor ved Uppsala universitet. Lotta Borg Skoglund bliver ofte brugt som oplægsholder og samfundsdebattør. Hun har en række tillidsposter i forskellige organisationer og er forfatter til bestselleren ”ADHD hos piger og kvinder”.Martina Nelson er chefpsykolog hos SMART Psykiatri. Hun er uddannet psykolog med fokus på neuropsykologi samt uddannet i kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi. Martina holder foredrag og formidler viden om neuropsykiatriske funktionsnedsættelser og har arbejdet både inden for almen psykiatri og misbrugsbehandling.
Her bestiller du Lærebog for sociale Problemløsere og de fem sidste hæfter (hæfte 6-10) i Vi Tænker! • Serien samlet med rabat.Lærebog for sociale problemløsere er den bog, lærere og pædagoger skal bruge, når du arbejder med Vi Tænker! • Serien. De 5 hæfter er beregnet til børnene.I Lærebog for sociale problemløsere gennemgås og forklares principperne bag Vi Tænker!, ligesom den indeholder en lang række øvelsesark til brug i arbejdet med at lære de små sociale kompetencer.Den pædagogiske tankegang bag bøgerne kaldes Social Tænkning og er udviklet af Michelle Garcia Winner, der er medforfatter til bøgerne i denne serie.Det er vigtigt, at de fem hæfter ikke bruges uden at inddrage denne bog. Ellers får man ikke det fulde udbytte af hæfterne og metoden.Vi Tænker! • Seriens 2. del består af 5 hæfter, der er udviklet for at hjælpe børn i alderen 4-7 år med at forstå de sociale, mentale og følelsesmæssige forhold, som er nødvendige for at opbygge en social bevidsthed og kunne agere og kommunikere socialt.Hvert hæfte fokuserer på et bestemt element i den sociale kommunikation – fra det helt basale om, hvad tanker og følelser er, til det at indgå i en gruppe og at lytte med hele kroppen.Titlerne er:Hæfte 6: Skjulte regler og forventet og ikke-forventet adfærdHæfte 7: Smarte gætHæfte 8: Fleksibel og fastlåst tænkningHæfte 9: Problemets størrelseHæfte 10: At dele en forestillingSerien er velegnet til alle børn, men Vi Tænker! • Serien er særlig vigtig for børn, der har brug for støtte til at begå sig i det sociale fællesskab.Lærebogen kan købes for sig selv på ISBN-nummer 9788793716124. De 5 hæfter kan købes samlet med rabat på ISBN-nummer 9788793716117.
ADHD I SKOLEN er en let tilgængelig grundbog til lærere og pædagoger. Bogen giver teoretisk forståelse og praktisk inspiration til det daglige arbejde i og uden for klassen med alle børn – med eller uden diagnosen ADHD. ADHD I SKOLEN tilbyder lærere og pædagoger et mind set og en række konkrete strategier, som hjælper til at nedbringe konflikter og skældud, og som skaber en mere positiv stemning i klasseværelset for alle. Bogen kan være med til at styrke læreres og pædagogers tro på deres egne muligheder for atstøtte og hjælpe børn til bedre trivsel i klassen. Bogen er bygget op over en model med tre grundsten, der altid er i spil: • Opbygning og styrkelse af relationen • Brug af anvendt opmærksomhed • Bevidsthed om, hvad og hvordan der kommunikeres. På den baggrund behandler bogen fire emner: • Forældresamarbejde, som kan være særligt udfordret og konfliktfyldt, når et barn har ADHD. • Klasseledelse og styrkelse af børnefællesskabet, som er helt uundværligt for børn med ADHD og deres klassekammerater – men hvordan skal der ledes – på både makro- og mikroplan? • Håndtering af konflikter, som der kan være mange af i kølvandet på impulsive, uopmærksomme og let stressbare børn. • Udvikling af egen praksis, som er en fortløbende proces for og med én selv i lærerrollen og gerne med en kollega som sparringspartner. Bogen kan bruges som opslagsbog. Man behøver ikke at læse den fra ende til anden, men kan dykke ned i de kapitler, som man har brug for.
Hvad er autisme og Aspergers syndrom? Hvad er kernesymptomerne, og hvad skyldes de? Hvor tidligt kan autisme genkendes, og hvad kan man gøre ved det? Hvorfor ser autisme ud til at blive mere og mere almindeligt? Er vi alle en lille smule autistiske? Vi har alle hørt om autisme, men ved vi, hvad der ligger bag udviklingsforstyrrelsen? Uta Frith gennemgår i denne meget korte introduktion de tre hovedtræk i autismespektret: gensidig social interaktion, kommunikation og gentagen handlinger og snævre interesseområder og beskriver de frem aktuelle forskningsteorier. Forfatteren giver et klart overblik over den viden, vi i øjeblikket har om autisme og Aspergers syndrom. Ved gennemgang af symptomer fra hele spektret af autistiske forstyrrelser og diskussion af de nyeste beviser fra hjerneforskning og genetik udforsker denne autoritative og samtidig lettilgængelige bog det sociale handicaps oprindelse og natur. Autisme og Aspergers syndrom – en introduktion giver et indblik i livet set med autismens øjne. Henvender sig til psykologer, psykiatere, læger, lærere, pædagoger, børn, unge og voksne med autisme, Aspergers syndrom og andre udviklingsforstyrrelser samt forældre og andre pårørende.
I denne bog kan du møde Matthias – en dreng med ADHD, der fortæller om sig selv og sit liv set fra hans perspektiv. Bogen kan hjælpe børn og voksne til bedre at forstå de udfordringer, der følger, når man har ADHD. Matthias beskriver bl.a.: • hvad ADHD er, og hvordan det føles• hvordan han fik sin diagnose• hvordan man kan lindre ADHD-symptomer• hvordan kammerater, forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe et barn med ADHD til at klare udfordringerne hjemme og i skolen.Denne flot illustrerede bog er en ideel introduktion til ADHD til børn og unge i alderen syv år og opefter samt til forældre, venner, lærere og andre fagfolk, der arbejder med børn med ADHD. Bogen kan også bruges som et godt udgangspunkt for en diskussion i klassen.
Vi Tænker! Serien er en serie på 5 hæfter, der er udviklet for at hjælpe børn i alderen 4-7 år med at forstå de sociale, mentale og følelsesmæssige forhold, som er nødvendige for at opbygge en social bevidsthed og kunne agere og kommunikere socialt.Hvert hæfte fokuserer på et bestemt element i den sociale kommunikation – fra det helt basale om, hvad tanker og følelser er, til det at indgå i en gruppe og at lytte med hele kroppen.Titlerne er:1. At tænke tanker og føle følelser2. Gruppens plan3. At tænke med øjnene4. Kroppen i gruppen 5. Lyt med hele kroppenSerien er velegnet til alle børn, men Vi Tænker! • Serien er særlig vigtig for børn, der har brug for støtte til at begå sig i det sociale fællesskab. Den pædagogiske tankegang bag bøgerne kaldes Social Tænkning og er udviklet af Michelle Garcia Winner, der er medforfatter til bøgerne i denne serie.Der er også udarbejdet en bog til læreren eller pædagogen, hvor principperne bag Vi Tænker! og Social Tænkning beskrives. Den har titlen Lærebog for sociale opdagelsesrejsende. Det er vigtigt, at de fem hæfter ikke bruges uden at inddrage denne lærebog og de øveark, der findes her. Ellers får man ikke det fulde udbytte af hæfterne og metoden.De 5 hæfter og lærebogen kan købes samlet med rabat på ISBN-nummer 9788790333942.De 5 hæfter kan købes på hver deres ISBN-nummer.
Midt i livet sker der noget med mange mænd: Det sædvanlige drive daler, humøret bliver mørkere, kroppen bliver blødere, sexlysten (eller -evnen) ændrer sig. Forandringerne kan påvirke både karriere og parforhold og ikke mindst vores opfattelse af, hvem vi selv er. Alligevel taler vi sjældent om mænds overgangsalder.I denne interviewbog leder Manu Sareen nysgerrigt efter forklaringen på de forandringer, både han selv og andre mænd oplever. Han opsøger alt fra hormonlæger til psykoanalytikere for at forstå, hvordan kroppen og sindet forandrer sig, og hvad vi selv kan gøre, for at denne næste livsfase bliver fantastisk i stedet for flad.Hør også almindelige mænd fortælle ærligt om alt det, der pludseligt ændrer sig –arbejdsglæden, ægteskabet, vægten, rejsningen, udsynet – og hvilke tanker om at være mænd midt i livet, de nu gør sig.En åbenhjertig bog om en tabubelagt overgang, vi alle skal igennem.
En bog om struktur til os, der elsker vores skæve & særlige eksistenser. En bog til os, der ønsker at give vores særlige børn en overskuelig hverdag. En bog med forslag & ideer, små fif og gode råd. Denne bog er skrevet som hjælp til forældre, i hvordan man kan skabe struktur, give sine børn faste rytmer og gøre hverdagen mere overskuelig. En lille erfaringshåndbog om, hvordan man som forældre kan holde fast i strukturen.
Alle børn med ADHD (attention decifit hyperactivity disorder) ønsker at håndtere deres symptomer, så de kan komme bedre ud af det med andre, få mere selvtillid og være gode i skolen. Men de fleste af dem har ikke de færdigheder, der skal til for at kontrollere deres impulsive adfærd. Aktivitetsbog for børn med ADHD præsenterer enkle måder at hjælpe børn med ADHD til at lære disse vigtige færdigheder på – ved at bruge blot ti minutter om dagen.Denne aktivitetsbog rummer mere en fyrre aktiviteter for børn, udarbejdet af børnepsykolog Lawrence Shapiro. Han kan hjælpe børn med ADHD til at klare hverdagens pligter, få venner og opbygge selvtillid, mens han eller hun lærer at overvinde de mest udfordrende sider af lidelsen. Dit barn skal – alene eller med din hjælp – fuldføre en ti-minutters aktivitet hver dag for at lære, hvordan man tager gode beslutninger og opdager nye teknikker til at bevare fokus i situationer, hvor man skal være koncentreret. Lawrence E. Shapiro, ph.d., er en internationalt kendt børnepsykolog og ekspert i børneopdragelse fra Norwalk, Connecticut. Han har skrevet over 50 bøger for forældre, børn og sundhedseksperter.
Den blå hest er fortællingen om et liv med udiagnosticeret Asperger og ADHD. Om den lange og hårde kamp det er at finde sig til rette i tilværelsen, når omgivelserne ikke forstår, hvad der rører sig i ens sind – og man så heller ikke selv er meget klogere på det.For Susanne Longhi var opvæksten svær og ensom, og voksenlivet blev ligeledes præget af et indre kaos, der tærede på kræfterne. Først da hendes diagnose endelig blev stillet, fik hun fred i sjælen og overskud i hverdagen. Og nu åbner hun op for sin livhistorie. Hun fortæller uden omsvøb om de udfordringer, knæk og successer, hun har oplevet undervejs. Hendes egne copingstrategier inddrages, og hun byder på kritisk velfunderede tanker om ADHD og Asperger. For målet med bogen er at italesætte, hvad det faktisk vil sige at leve med disse lidelser. At vise, at man sagtens kan have en almindelig dagligdag på særlige forudsætninger. At ingen behøver gennemleve de prøvelser, hun har stået over for. At den triste, grå arbejdshest, vi alle somme tider føler os som, faktisk er farvestrålende blå.Uddrag af bogen:Alt imens jeg tidligere vidste og tydeligt kunne føle, at jeg var anderledes, vidste jeg jo ikke hvorfor, kun at jeg havde behov for regler, strukturer, ensartethed, orden osv. omkring mig, for at tingene fungerede. Jeg kunne mærke, at sarkasme, ironi og drilleri virkelig gik mig på. Jeg tog alt ind og blev ked af det, men viste det aldrig udadtil. Facaden virkede rigtig godt: jeg var hård udenpå, men glasagtigt skrøbelig indeni. Alle mine sanser undtagen synet er forstærkede. Lugte, lyde, berøringer, smage – ja, alt er forstærket. Så i andres øjne (især min families) var jeg besværligt sart og fik tit beskeden: ”Hold op med at være så nærtagende!”Om forfatteren:Susanne Elisabeth Longhi (f. 1967) er fra Himmerland i Nordjylland. Bogen er skrevet som hjælp til det kognitive terapiforløb, hun har undergået igennem 4-5 år.
Bogen sætter som den første fokus på livet som 50+’er med ADHDHvordan er det som voksen pludselig at indse, at man har levet hele sit liv uden at forstå, hvorfor nogle ting tilsyneladende altid går galt? Hvorfor andre mennesker gang på gang misforstår én, og hvorfor man ikke bare gør alle de ting, man ved, man burde gøre? Det handler denne bog om.I mange år troede man, at ADHD var en diagnose, børn fik og som de voksede fra. I dag er vi blevet klogere. Men hvad ved vi egentlig om alle de voksne og ældre, som har levet et helt liv uden den rigtige forklaring, og som får en ADHD-diagnose sent i livet? Hvad sker der efter diagnosen? Hvilken støtte er der, og hvordan skal du navigere gennem resten af dit liv med denne nye indsigt?”ADHD 50+” er den første bog på dansk, der sætter fokus på denne del af det at leve med ADHD.Uddrag fra bogen:"Jeg har mødt så mange voksne og så mange bedsteforældre, der kan genkende deres børns og børnebørns udfordringer, og som nu endelig forstår, hvorfor deres egen barndom var så kaotisk og med så mange konflikter og problemer. Det kan lyde som en ringe trøst, men denne nye indsigt kan i sig selv være meget helende. Mange voksne med ADHD har fundet strategier, som har fungeret for dem, så længe arbejdet, familien og en støttende partner har skabt struktur og rutiner i hverdagen. Men mange fortæller også, hvordan disse strategier og rutiner ikke længere er tilstrækkelige, når deres livssituation forandres, når de mister deres partner eller når de går på pension.
LOW CARB LÆKKERIER er en kogebog fyldt med opskrifter på lækkerier uden mel og sukker.Opskrifterne er relevante for diabetikere, glutenallergikere, personer med opmærksomhedsforstyrrelser, så som ADHD, samt alle der bare ønsker en sundere livsstil og en kost med færre hurtige kulhydrater.Bogen byder også på masser af tips til en sundere hverdag og er krydret med personlige anekdoter.Om forfatteren:Tatjana Albinus er født i 1975 og uddannet ernæringsøkonom med speciale i human ernæring og LCHF. Desuden er hun lærer, aerobic- og zumbainstruktør og uddannet BioSignature Coach hos Charles Poliquin, USA.Hun er skribent og madblogger og tilbyder kost- og livsstilsvejledning.
Legetræning er kongevejen til at hjælpe et barn med autisme, adhd og andre udviklingsforstyrrelser.At lege er sjovt og motiverer barnet til at forblive i kontakten med den voksne. Den forbedrede kontakt sætter gang i barnets udvikling. Dermed kan legetræningen vise barnets stærke sider og afdække problematikker og huller i barnets udvikling, som der så kan arbejdes målrettet med gennem legen. Forskning viser, at en tidlig, målrettet indsats centreret om leg gør en verden til forskel for det enkelte barns udvikling og markant forbedrer barnets sociale, relationelle og følelsesmæssige kompetencer.I bogen beskriver forfatteren, hvordan man som lærer, pædagog eller forælder kan gribe legetræningen an med udgangspunkt i barnets aktuelle udviklingsniveau.Bogen er spækket med konkrete eksempler fra de over 25 år, hun har arbejdet med børn med udviklingsforstyrrelser. De demonstrerer overbevisende, hvor meget barnet kan udvikle sig på denne måde.Bogen indeholder desuden beskrivelser af, hvordan en psykolog, en mor, en elev, en lærer og en pædagog har oplevet legetræningen.Om forfatteren:Hanne Bendix er uddannet lærer, og efter 10 år i den almindelige folkeskole har hun i mere end 25 år undervist børn og unge med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. I 2008 tog hun til USA for at lære mere om legetræning af børn og blev uddannet som konsulent i ”PLAY Project”, som er et legetræningsprogram specielt beregnet til børn med autisme, adhd og andre udviklingsforstyrrelser.Sundhedspolitisk Månedsblad skrev:" ... en ny, inspirerende og opmuntrende bog om legetræning af børn med autisme og ADHD. ... Bogen er ikke bare en avanceret, pædagogisk legemanual. Det er også en bog, der - i kraft af forfatterens helt særlige og nænsomme fornemmelse for udviklingsforstyrrede børn - giver alle os andre en chance for indsigt i, hvordan man tænker, når man har en udviklingsforstyrrelse."Specialpædagogisk månedsblad skrev:"En god bog, som bringer nyt om legetræning. Bogen er rigt udstyret med illustrative cases."
Milla og Anton synes, det er svært at læse. Milla siger, at man har nogle helt særlige BlivGod TilAltingknapper. Dem vil Anton gerne lære, for han synes, det er bøvlet, når der er noget, man ikke kan. Så bøvlet, at man faktisk godt kan blive lidt ked af det. Heldigvis kan Milla noget smart med knapperne, så man hurtigt får det bedre, hvis der er noget, man er ked af eller har det svært med. Hun kalder det TankeBanke. Måske er der noget, dit barn synes er urimeligt svært. Måske har han eller hun oplevet mobning, dødsfald eller en rigtig ubehagelig situation. Eller måske har dit barn en fobi, der fylder alt for meget. Hvis dit barn oplever, at uro, angst, vrede, ked-af-det-hed, sorg eller andre svære følelser kommer til at fylde for meget i hverdagen, så kan teknikkerne i denne bog være med til at hjælpe! TankeBanke for børn er en let, blid og effektiv forløsende teknik, der kan hjælpe med at ”slukke for de alarmer”, der skaber ubehag i dit barn. Sammen kan I bruge teknikkerne, mens I læser om Milla og Anton, og I kan lave jeres helt egen TankeBanke om lige netop dét, der er svært for jeres barn. Bogen om Milla, der lærer Anton at bruge TankeBanke, bygger på teknikker fra behandlingsformen Tankefeltterapi (TFT). Det kendes også som EFT (Emotionel FrihedsTeknik) eller Tapping. Teknikkerne er opstået i 1980’erne, men bygger på gammel kinesisk viden om vores energisystem – det samme man bruger i fx zoneterapi eller akupunktur. Tusindvis af mennesker har haft glæde af at bruge tankefeltterapi, og grundprincipperne kan sagtens bruges hjemme og være med til at skabe en bedre hverdag for dit barn og for hele familien. Bogens teknikker er også velegnede til børn med diagnoser, fx ADHD/ADD. De erstatter ikke an- den behandling, men er et bivirkningsfrit supplement, der kan bidrage positivt til barnets hverdag med mere ro og større overskud. Om forfatteren Rikkestasja Solviig Isolde Johannsen har i fem år arbejdet som konsulent på Center for Undervis- ningsmidler, hvor hun tilrettelægger og formidler sundhedsundervisning i folkeskolen for både læ- rere og elever. Med en bachelor i sundhedsformidling og en kandidat i pædagogik har Rikkestasja en rygsæk bestående af psykologiske, pædagogiske, sociologiske og coachende redskaber. Hun er uddannet både i Emotionel Frihedsteknik (EFT) og i den originale Tankefeltterapi (TFT), og derudover har hun uddannelse i esoterisk kinesiologi. Rikkestasja brænder for at gøre en forskel og særligt for børn og unge, derfor holder hun meget af at arbejde i skolen. For hende er det et af de steder, hvor vi virkelig kan gøre en forskel for vores børn ift. glæde, overskud og magi i hverdagen.
En historie fortalt af en mor til hendes søn.Igennem opvæksten har mor skrevet dagbøger. Bøgerne er blevet til denne historie, hvori også hendes søn fortæller om episoder fra sin opvækst med blandt andet ADHD.Bogen henvender sig til familier der har børn med særlige behov. Til fagpersonale i institutioner og kommuner – til forståelse af familiernes kamp.Ligeledes henvender bogen sig til alle der har et barn, et andet familiemedlem eller en ven, da historien giver et godt indblik i de udfordringer, der kan være i livet med blandt andet ADHD.Ydermere giver bogen inspiration til forældre om, hvordan de offentlige myndigheder gribes an samt til brugen af redskaber for en bedre og mere overskuelig hverdag i barndom- og ungdomslivet.
Hvordan kan man tilpasse en almindelig skolehverdag til et barn med særlige behov, uden at det vælter klassens hverdag, eller påfører lærere og pædagoger mange timers ekstra forberedelse? Der findes mange bøger om særlig pædagogik, men hvordan denne skal udmøntes i praksis, i et klasselokale med 25 andre elever; det er straks sværere at finde beskrevet. Denne bog er skrevet af en praktiker og tænkt som en slags kogebog, om realistiske hensyn, til elever med særlige behov. Hensigten med bogen er, at give brugbare, pædagogiske redskaber, der er så simple og overkommelige, at bogen finder en naturlig plads på skrivebordet når timen, dagen og ugen skal planlægges. Med enkle handlinger kan der bid for bid skabes en mere positiv hverdag for eleven, klassen og læreren.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.