Bøger om Æsop

Her er 16 af Æsops kloge, vittige og tidløse fabler, for første gang anbragt i afrikanske omgivelser. At Æsop måske var fra Afrika har inspireret forfatteren Beverley Naidoo og tegneren Piet Grobler, som begge er fra Sydafrika, til at lade afrikanske dyr optræde i disse elskede, ældgamle historier. Ifølge historikeren Herodot levede Æsop på øen Samos i 500-tallet f.Kr. Gennemillustreret.

Inspireret af bl.a. Æsop og La Fontaine fortsætter Niels Henrik Hooge med Fabler det miljø- og bæredygtighedslitterære pionerprojekt, han startede med den lyriske traktat Grøn nation og Miljødigte. I fablernes farverige og mangeartede univers, der ikke har mennesket i centrum, men i lige så høj grad dyrene, planterne og økosystemerne, og hvor alting er muligt, gives der stemme til de mange forskellige ofre for miljøødelæggelserne, foruden til miljøødelæggerne selv. Omgivet af naturen i alle dens afskygninger, med hvilke samtalen er konstant, udforsker fablerne visionerne for fremtidens litteratur og bæredygtige samfund.Uddrag af bogen En økomodernist tager en potteplante på hovedet for at vise, at han er økologisk, og lejer en elbil to gange om ugen for at vise, at han er moderne. Imidlertid peger folk i nabolaget fingre og børnene kaster sten efter ham. Piben skal nok få en anden lyd, når vi bygger et atomkraftværk midt på torvet og begraver atomaffaldet under rådhuset. Så er der ingen, der griner, tænker økomodernisten. Moralen er, at den grønne omstilling ikke fremmes af bitre følelser eller af atomkraft. Om forfatteren Niels Henrik Hooge er jurist og magister i filosofi. Hans interesse for miljø og bæredygtighed går mange år tilbage i tiden og har manifesteret sig i aktivisme, samarbejde med en lang række miljøorganisationer i Danmark og udlandet såvel som i mange forskellige typer tekster.

Ligesom de tre første fortsætter fjerde bind af Niels Henrik Hooges filosofiske digtsamling Miljødigte linjen fra det miljø- og bæredygtighedslitterære pionerprojekt, han startede med den lyriske traktat Grøn nation. I dette foreløbigt sidste bind af tetralogien gives der igen en række bud på indholdet af og brudfladerne for fremtidens grønne litteratur. Fænomener som ecocide, CO2-litteraturens og økokulturalismens rolle i samfundet bliver tematiseret, men først og fremmest retten og pligten til at yde modstand overfor den hastigt voksende ødelæggelse af den naturlige verden. Med i bogen er tillige en samling fabler inspireret af bl.a. Æsop og La Fontaine, der giver stemmer til de ansvarlige for miljøødelæggelsen og dens ofre.