Bøger om Afhandling

Mange mennesker synes, det er svært og forbundet med et pres at skulle skrive. Flowskrivning beskæftiger sig med, hvordan du skaber en mere effektiv og glædesfyldt skriveproces, der både fører til bedre tekster og et generelt bedre arbejdsliv og måske også et bedre liv i det hele taget. Hovedbudskabet er, at du — med stort udbytte — kan opfatte din skriveproces som noget, der hænger nært sammen med både din generelle måde at tænke på dit skrivearbejde på og med dine professionelle og private rutiner og dit liv i øvrigt. Flowskrivning er for alle, der har brug for at få mere glæde og effektivitet ind i deres skriveproces, både den kommunale medarbejder der skal skrive virksomhedsrapporten, akademikeren der skal aflevere en professionel tekst om et fagligt emne, og forfatteren der ønsker at optimere sine kreative evner — for ikke at tale om alle de studerende på diverse uddannelsessteder, der sveder tran over at skulle aflevere en skriftlig opgave, stor eller lille. Hent et gratis uddrag af bogen Flowskrivning (37 sider, pdf, inkl. indholdsfortegnelsen, 1. kapitel og 10 gode skriveråd): www.flowskrivning.dkFå løbende skrivetips og artikler om at skrive med nyhedsbrevet Flowskrivning: www.powerwriting.dkINDHOLD:Indledning■ KAPITEL 1 Når det er svært at skrive■ KAPITEL 2 Sådan skriver du■ KAPITEL 3 Flow i din skriveproces■ KAPITEL 4 Verden ifølge professor Robert Boice■ KAPITEL 5Første aktivitet: Planlægningen■ KAPITEL 6 Nonstopskrivning■ KAPITEL 7 Anden aktivitet: Komponeringen■ KAPITEL 8Tredje aktivitet: Revisionen■ KAPITEL 9 Hurtige tekster■ KAPITEL 10 Teamskrivning■ KAPITEL 11 Feedback■ KAPITEL 12 Persona■ KAPITEL 13 LogbogenSlutord og takLitteraturStikordAnmelderne siger om Flowskrivning: "″Den er velskrevet og anvendelig og bør stå på hylden i håndbogsbiblioteket, i reolen, i studerekammeret eller på kontoret.″(Birthe Christiansen, Læsepædagogen)" "Flowskrivning er en glimrende og letlæst bog om skriveprocesser og kreativitet i skriveriet. Bogen har mange punktopstillinger og opsummeringer i direkte sprog. Kan anvendes af alle, der skriver tekster af både fag- og skønlitterær karakter."(Sanne Caft, Dansk BiblioteksCenter) "Bogen er dejlig konkret, med mange facetter i tilgange til skriveprocesser og metoder."(Coach, Søren Axel Philippe Franc) "En skøn bog med en dejlig ukrukket tilgang til det at skrive. Bogen genåbnede meget af min oprindelige skrivelyst og glæde ved det."(Begejstret læser) "Kender du det, at det kan være svært at få ordene til at gå op i en højere enhed? Og kunne du godt tænke dig en mere effektiv og glædesfyldt skriveproces? Så er der hjælp at hente i Flowskrivning."(Lise Nehm, Tidsskriftet Psykologi)

Vil du skrive mere og bedre?’Skriv! Hurtigt og frit’ giver dig konkrete tips og tricks til at udvikle din skriveproces, så du kommer til at skrive mere effektivt og med større glæde. Det gælder alle dine tekster – rapporter, mødeagendaer, referater, artikler, e-mails, salgstekster, præsentationer, fagbøger, romaner, invitationer, tekster til nettet, studiet mv. Bo Skjoldborg er forfatter, cand.phil. i dansk og indehaver af kommunikationsvirksomheden Powerwriting.dk. Han står bl.a. bag skrivebogsklassikeren ’Flowskrivning – vejen til flydende skriveprocesser’ og ’Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’.Derudover har han skrevet digtsamlinger, romaner, børnebøger og langt over 10.000 sider som tekstforfatter. Anmelderne skriver om de andre skrivebøger: "Den er velskrevet og anvendelig og bør stå på hylden i håndbogsbiblioteket, i reolen, i studerekammeret eller på kontoret." (Birthe Christiansen, Læsepædagogen) "Flowskrivning er en glimrende og letlæst bog om skriveprocesser og kreativitet i skriveriet. Bogen har mange punktopstillinger og opsummeringer i direkte sprog. Kan anvendes af alle, der skriver tekster af både fag- og skønlitterær karakter." (Sanne Caft, DBC) "En kortfattet og lettilgængelig værktøjsbog skrevet til dig, som skal skrive tekster som en del af dit job." (Berit Ellehammer-Ronthov, Danske Kommuner) "Bogens force er dens mange gode huskeregler. Huskereglerne bliver fulgt op af eksempler, som på fin vis illustrerer deres pointer, og det er gjort til UG med kryds og slange." (Søren Kreilgaard, Børsen)

I slutningen af 1800-tallet begyndte forskere at udvikle en række forskellige teorier om “det abnorme menneske”. Gennem alt fra Darwins evolutionsteori til den franske sindssygelæge Morels degenerationsteori om sindssyge og idioti forsøgte samfundet at kontrollere “de abnorme” ved på forskellige måder at indespærre dem og begrænse deres muligheder for ægteskab og reproduktion. “Da de åndssvage blev farlige” er en afhandling om den danske åndssvageforsorgs historiske udvikling. Gennem en undersøgelse af De Kellerske Anstalter i perioden 1884-1902 ser forfatteren på, hvilken betydning de forskellige teorier om “de åndssvage” har haft i samfundet.Birgit Kirkebæk (f. 1938) er en dansk forsker og debattør. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men blev efter en årrække ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. I 1993 forsvarede hun sin afhandling “Da de åndssvage blev farlige" om den historiske udvikling af åndssvageforsorgen i Danmark. Siden har hun udgivet en lang række bøger og artikler om samme emne.

"Roser og laurbær", der oprindeligt udkom i 1978, er en afhandling om den danske forfatter og kvindesagsforkæmper Thit Jensens forfatterskab. Forfatterskabets gennemgående tema var kvindens stilling i samfundet og misforholdet mellem kvinders arbejde og deres juridiske rettigheder. Thit Jensen var stærk fortaler for kvinders ret til uddannelse og arbejde, men værnede i lige så høj grad om moderskabet og ægteskabet som institution. Splittelsen mellem de borgerlige kerneværdier som ægteskab og reproduktion og de mere socialistiske – og på den tid radikale – ideer om kvinders frigørelse gennem arbejde skildrede Thit Jensen i sine romaner helt fra det tidlige forfatterskab. Gennem analyser af tre udvalgte værker beskriver Elisabeth Møller Jensen den danske kvindekamps udvikling og udfordringer gennem det 19. og 20. århundrede. Elisabeth Møller Jensen (f. 1946) er dansk kønsforsker og forfatter. Hun er uddannet mag.art i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og var i perioden 1990-2014 direktør for KVINFO. Møller Jensen har i en årrække været anmelder ved forskellige dagblade og var med til at koordinere og redigere et stort forskningsprojekt, der mundede ud i fembindsværket "Nordisk Kvindelitteraturhistorie".

Gennem tiden har man i historiebøger som oftest haft fokus på mænds liv og virke eller på samfundet set med mandens øjne. Men historieforskning er ikke bare en neutral, objektiv disciplin. Som det beskrives i afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" har en analyse af et historisk emne behov for et kønsperspektiv, fordi hvert køn har sin særegne erfaring. Det er udgangspunktet for Grethe Jacobsens analyse af sammenhængen mellem kvinder, køn og lovgivning. I analysen tager hun fat i emner som kvinders rolle i og uden for familien, giftermål og værgemål, vold og tyveri samt kvinders rolle i borgerskabet. Det er et relevant værk om kvinders historie under reformationen og bidrager til at forstå, hvordan lovgivning historisk har skelnet mellem kønnene og har skabt - og fortsat skaber - ulighed i retssystemet mellem mænd og kvinder. Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" fra 1995 blev hun dr. phil.

Der findes meget let læselig litteratur materialer om friluftsliv, som er skjult i akademiske afhandlinger og tykke fagbøger, men de fortæller intet om friluftsmennesket. Uddrag af bogen Jeg tror, mennesker alligevel er forbundet med en uløselig samhørighed fra fortiden. Når jeg sidder ved bålet, som mine forfædre gjorde det for over flere tusind år siden, så kan jeg næsten mærke, hvordan de havde det. Jeg rettede lidt på gryden, og noget af vandet skvulpede uheldigvis over, så det hvæsede brutalt fra flammerne. Det er mystisk at tænke på, at naturens lyde sikkert ikke har forandret sig meget i tusindvis af år. Lydene er stadigvæk de samme. Det er måske derfor, friluftslivet renser sjælen så grundigt. Det var en dejlig dag, fri for stress og alting. Om forfatteren Stefan Warburg er uddannet socialpædagog ved Ballerup Seminariet og har profileret sig i friluftsliv som pædagogisk værktøj. I studieperioden medførte dette en læringsgivende praktikperiode i England, North Yorkshire, ved Bewerly Park Center for Outdoor Education. Pædagogstudiet gav ham yderligere mulighed for 2 x 5 måneders fordybelsesperiode i Finland, Tornio, ved Perä Pohojolan Opsiso.

Afhandlingen undersøger et hypermoderne og populært fænomen; coaching indenfor tre rammer; kontrolsamfundets kapitaldrevne orden, som et organiseringsprincip (i en organisatorisk kontekst) og som en ledelsesdisciplinering. På baggrund af den franske filosof, Gilles Deleuze (og til dels Felix Guattari), anvendes en filosofisk metode (betegnet som en firleddet pragmatik og transcendental empirisme), hvorfra der udvikles et teoretisk diagram, der analyserer hvilke affekter og udfordringer coaching afstedkommer indenfor de respektive tre rammer.

Universitetsspecialet er traditionelt et højdepunkt i en akademisk uddannelse - og det afgørende bindeled mellem uddannelse og arbejdsliv. Men specialet er under pres af forandringer og reformer, og mens de faglige miljøer holder fast i specialets nødvendighed, ved vi faktisk meget lidt om, hvad de studerende lærer ved at skrive speciale.I Det danske universitetsspeciale råder Tine Wirenfeldt Jensen bod på fraværet af forskningsbaserede perspektiver på specialet. Hun indkredser specialets rolle og kvalitet og undersøger, hvad det vil betyde, hvis den afsluttende afhandling begrænses eller helt skrottes. Gennem en analyse af litteraturen om specialet og interviews med tyve specialvejledere på tre fakulteter afdækker og problematiserer hun den danske forståelse af specialet - og åbner for nye måder at anskue og forstå afhandlingen på. For specialet er ikke kun afgørende for den enkelte studerende og for den akademiske kultur. Det er også centralt i diskussionen om universitetets betydning for samfundet.