Bøger om Afrodite

Denne fortælling er om Afrodites Ø, Cypern, hvor Afrodite, kærlighedens gud og hendes kult, har trives i mere end to tusind år. Kultens styrke er tre lokaliteter, Afrodites tempel, fødested og bad. Det er velkendte steder ofte besøgt af turister og har tiltrukket kunstnere, forfattere og poeter. Det vigtigste sted er Afrodites bad (Fontana Amorosa), en kilde i landskabet Akamas i det nordvestlige hjørne af Cypern. Det var her Afrodite mødte sin elsker, Adonis. Mytologien hævder, at dem der drikker af vandet forelsker sig. Kilden har særlige egenskaber, fordi omkring den vokser Afrodites orkide, som kun finder der. Der er også andre arter i landskabet, som kun findes der, såsom Paphos blue, en sommerfugl der bestøver Afrodites orkide. Fortællingen starter med et mord på en videnskabsmand, der arbejder med såkaldte pheromoner, eller substanser der kan detekteres af dyr og mennesker, som påvirker adfærd, seksuel adfærd, som et afrodesikum. En arabisk prins har investeret i anstrengelserne for at finde et afrodesikum og sender en agent til Danmark for at likvidere videnskabsmanden. Hans samarbejdspartner, en leder af et danske medicinalkompagni, involvere regeringen, militærets og politiets efteretningstjenester. To af landets bedste agenter, en professor og en oberst bliver sendt afsted for at finde morderen og de stjålne resultater. Operationen bliver hjulpet af de danske FN styrker på Cypern og CCIA, Cyprus Central Intelligence Agency. For anker udenfor Limassol er den arabiske prins ombord på sin luksus yacht. Sagen kulminere igennem to hændelser, et videnskabligt symposium, Copulation Chemistry in Animals and Man og Afrodites Festival. Afrodites pilgrimme vandre til Afrodites bad, hvor hemmeligheden bliver demonstreret. Prinsens agent og direktøren for det danske medicinalkompagni kommer først og fjerner orkideer af mange slags. Ombord på prinsens yacht spiser prinsen i sin iver planterne uden omtanke og ender på hospitalet med en sjælden sygdom: Chronic Ischemic Priapism. Een orkide art giver stærk seksuel lyst, en anden en ukontrolleret latter. Prinsens erektion og sygdom er vedvarende og smertefuld. Obersten og de to danske agenter bliver ofre for Afrodites fortryllelse og skønne kvinder. Den lykkelige afslutning finder sted ved den årlige forsamling i The Aphrodite Society of Cyprus.

Bogen favner otte værker af Praxiteles omkring 350 f.Kr. De findes i kopier i mange eksemplarer på Vestens kunstmuseer, i parker og andre steder. Det er Apollon Firbendræber, Hermes med Dionysosbarnet, Afrodite fra Knidos og andre. Det bliver et greb ind i den antikke verden. Senklassikkens mennesker træder frem, teenagere, mænd og kvinder. De er skrøbelige og har svært ved at handle i verden. Men de er utrolig smukke med et vibrerende blødt liv i marmoret eller bronzen. Skulpturerne favner kærligt menneskene. De kan ikke være fyldt med strålende kraft som i kunsten omkring 450 f.Kr., hvor verden var mere gennemskuelig. De må finde ud af at eksistere i en mere skridende virkelighed og står derfor ofte, som om de er ved at miste balancen. Det er et konkret billedgreb og en indre karakteristik. Hvad er der på spil? Er der muligheder for dem?Uddrag af bogenHermes med Dionysosbarnet. Der er her ”grundskader i den mytiske horisont, som alle kendte dengang. Hermes forbinder ikke Dionysosbarnet med de redskaber, vindruerne, han skal bruge i sin mission … både Hermes’ forbindende og Dionysos’ sanselige kræfter er væk som selvfølgeligheder. Skulpturen kredser om et grundproblem i tiden: den manglende forbindelse mellem følelse og fornuft. Man kender godt betydningen af de homeriske dyder og den kraft, mennesket kan blive til, hvis det mestrer at finde en balance. Man ved det godt. … Men man kan ikke finde balancen. Man kender ikke sig selv fuldt ud, lever ikke op til Apollons bud: kend dig selv… Man skal i beskuelsen kunne mærke tabet af en indre loddestang… Men skulpturen giver også et drilsk modspil. Dette menneske er smukt trods sine svagheder”.Om forfatterenGitte Tandrup (f. 1956), kunsthistoriker, mag.art. fra Københavns og Aarhus Universitet, står for foredrag med eksistentiel søgen i billedkunsten. Artikler især i kunstmagasinet Janus. Bøger: Zigzag mod solen om Vilhelm Bjerke Petersen 1998; Idioten og stjernedyret om Harvey Martin, 2001 (med Leo Tandrup); Kandinsky, Klee, Ernst, Dali… 2009; Delacroix, Courbet, Manet, Cézanne … 2010; Caravaggio. Farlige billeder, 2012; Botticelli. Floras bud, 2021; Lær at se på kunst med Rafael. Indgange til billedsprog med eksempler fra renæssance og nutid, 2021; Malermester Giotto. 2022.

"Afrodite folder sig ud" er en bog om at turde folde sig ud som kvinde og menneske, og tage for sig af livet. I bogen giver forfatter og journalist Rie Osted en god portion konkrete bud på, hvordan man kan tage springet ud i livet, turde tro på sig selv og sine talenter, så man lever livet mere åbent, ærligt og i overensstemmelse med sig selv og sine inderste drømme og længsler. ”Allerede mens læseren sidder med bogen (formår hun) at indpode sit hovedbudskab: Du ved mere, end du tror. Du kan mere, end du tror. Du tør mere, end du tror.” -Iben Friis Jensen, Fyns Amtsavis”Rie Osteds bog er venlig, fjernt fra tidligere tiders kvindekampsbibler og derfor så vederkvægende at læse. Og der følger mange udmærkede brugsvejledninger til et godt liv med.” -Anne Victoria Birkemose, Vendsyssel TidendeRie Osted (f.1940) er en dansk forfatter, journalist, redaktør og klummeskribent. Hun begyndte at arbejde som journalist i 1969 og har blandt andet været tilknyttet magasinet Jyske Vestkysten, ALT for damerne og Berlingske Tidende. Hun debuterede med romanen "Kærlighed er en blå fugl" i 1985.