Bøger om Alderdom

"Kaninhuset – og andre historier" består af 11 noveller om især hukommelse og identitet.Anna Møller omfavner sine personer, giver dem karakter og dybde i deres vanlige rutiner og særpræg; hvor det pinlige, kejtede eller for nogen måske kiksede får tid og rum i al sin naturlige menneskelighed. Sproget er ligetil og med afvæbnende humor, og selvom udgangspunktet er realistisk, så er virkeligheden altid til fortolkning, når mennesker mødes.Anna Møller debuterede i 2020 med den anmelderroste novellesamling "Se, hunden er løs".

Mine lyriske jeg-personer har været på besøg de mærkeligste steder, og iagttagelser er siden komprimeret, til tider karikeret, til tider tilsat en ironisk eller humoristisk tone. Min ambition er ubeskedent, at lyrikken når ud over ungdommens åbenhed og forbereder os inden næste dom, alderdommen. To ”domme”, hvorimellem livet skal rummes og leves med så få fordomme som muligt.Verden er, tror jeg, på vej mod et bedre sted og større bevidsthed i løbet af de næste 2-300 år. Undervejs er tempoet accelereret, hvor overskrifter skifter i turbofart. Håbet er, vi giver os tid til refleksion undervejs over, hvor vi kom fra, søger indsigt i, hvor vi skal hen, og kan grine undervejs. Spor af sorg. Skal vi lade som ingenting? Dykke lidt ned og kigge på dem eller haste videre? Det bestemmer læseren.Så kære læser! Jeg har lukket et af mine ”børn” ud af buret. Mit ejerskab og forældrepligter svinder ind nu, hvor de nu skal leve deres eget liv i din tolkning.

“Bedste havde lagt mærke til, at hendes øjne også var blevet mindre, så hun fik nye briller, men det hjalp ikke meget. Hun kunne ikke rigtigt få øje på sig selv i spejlet. Hvor er jeg mon blevet af? tænkte Bedste – og lo.” Bedste er en blomstrende smuk historie om at være så gammel, at alt bliver mindre på én (undtagen ørerne) og om det naturlige i at skulle sige farvel. Historien er skrevet af 90-årige Patricia Ryan og illustreret af hendes mangeårige (og mange år yngre) ven Anna Margrethe Kjærgaard.

For den pensionerede hjertekirurg Birgitte Solheim er det meste ved at gå i opløsning. Hun står ved slutningen af livet, hvor kroppens forfald isolerer hende. Selv om livet med kæresten Javiér til tider kan være krævende, er det først og fremmest livsbekræftende. Birgitte reflekterer kompromisløst, vittigt og sårbart over livets sværeste øjeblikke med tab, sorg og savn i en verden, der fremstår mere og mere fremmed for hende. 'Øjeblik for evigheden' er en øm, eftertænksom og morsom roman om kærligheden, døden og tilværelsens ensomhed. Bogen er nomineret til EU's litteraturpris 2022 og er en selvstændig fortsættelse til 'De sidste kærtegn', der udkom i 2021. Pressen om 'De sidste kærtegn': »Skøn lille perle af en roman.« Litteratursiden.dk »Poetisk, stilfærdigt humoristisk og utrolig fin fortælling med gode refleksioner over kærlighed, ensomhed, karriere og alderdom.« Ældresagen »Romanen balancerer elegant mellem det melankolske og det komiske, og jeg grinede højt flere gange.« ★★★★★ Altaposten ★★★★★ Stavanger Aftenblad Om forfatteren: Kjersti Anfinnsen er født i 1975 og bor i Oslo, hvor hun til daglig arbejder som tandlæge. Øjeblik for evigheden blev nomineret til EUs litteraturpris 2022 og er en selvstændig fortsættelse af hendes første roman på dansk, De sidste kærtegn (2021), for hvilken hun høstede flotte anmeldelser og modtog flere udmærkelser i Norge. Hun vandt prisen for den bedste nordnorske bog, Havmannprisen 2020, samt vandt Subjektprisen 2019 for årets bog og modtog Bokhandlens forfatterstipend 2020.

Mine lyriske jeg-personer har været på besøg de mærkeligste steder, og iagttagelser er siden komprimerede, til tider karikerede, til tider tilsat en ironisk eller humoristisk tone. Min ambition er ubeskedent, at lyrikken når ud over ungdommens åbenhed og forbereder os inden næste dom, alderdommen. To ”domme”, hvorimellem livet skal rummes og leves med så få fordomme som muligt. Ubeskeden således, at mit håb er, at Tilbage på sporet også kan ende i den side af sengen, hvor herren i huset ligger. Verden er, tror jeg, på vej mod et bedre sted og større bevidsthed i løbet af de næste 2-300 år. Undervejs er tempoet, hvor overskrifter skifter med turbo så hurtigt, at håbet er, vi giver os tid til refleksion undervejs over, hvor vi kom fra, søger indsigt i, hvor vi skal hen, og kan grine undervejs. Tilbage på sporet, hvor har man været? Er det godt at komme tilbage, og hvor fører sporet hen? Det bestemmer læseren. Så, kære læser, jeg har lukket mine ”børn” ud af buret. Mit ejerskab og forældrepligter svinder ind nu, hvor de nu skal leve deres eget liv i din tolkning.Uddrag af bogen Der er ingen grund til at bære nag men jeg har grunde nok og trætte arme du satte mig af i et sving, ved en afgrundjeg læner mig ud men gribes kun af harme De mål vi havde sat den kurs der var lagt rev tæppet væk under mine fødder da du sagde, det sidste ord var sagt Det siges man ikke skal bære nagjeg har båret rundt på lidt af hvert Jeg har noter nok til en retssagmen du udeblev fra dommedag Om forfatteren Carsten Vilches har baggrund som socialrådgiver, coach, healer, fys., massør, sorg /krise, nabokonfliktmediator. Han har arbejdet inden for psykiatri, flygtninge og indvandrere. Beboerrådgiver i sociale boligområder. Sagsbehandler, personlig og økonomisk værge. jobkonsulent. Projektarbejde, bestyrelsesarbejde, nævning. Internt TV, nærradio.

"Hvis det bliver mørkt, svøber jeg mig i et stykke af himlen. Stjernerne kilder som sodavandsprikker over hele kroppen." En pige og en morfar ser på skyer og blomster og fugle. Mormor snakker med fra foderbrættet foran køkkenvinduet eller fra en sky på himlen. Så vinker pigen og morfaren og trutter i deres trompeter, til morfars kinder er ved at eksplodere. Hvis det bliver mørkt er en livspoetisk bog om rødder og vinger, om før og nu, og om barnets blik på at blive gammel og skulle dø. Velegnet til oplæsning og som udgangspunkt for samtaler mellem generationer – om generationer. Bogen er skabt i tæt samarbejde mellem Inge Duelund Nielsen, som – med egne ord – er "lidt gammel", og som har arbejdet med værket gennem en periode, hvor hun mistede sin sidste forælder og selv blev bedstemor; og illustrator Simon Væth, der er ung og nybagt far ... og det er tydeligt i værket, at de begge er optaget af liv og død, fortid og fremtid.

Din Margot er en medrivende historisk roman fra 1980’ernes Østberlin om forbudt kærlighed, svigt, erindringer og samfundets betydning for, hvem vi udvikler os til som individer.Da Vilja Siltanen finder en stak breve fra den mystiske Margot blandt sin fars efterladte papirer, bliver det startskuddet til en rejse tilbage til hendes barndom i 1980’ernes Østberlin.Viljas far var korrespondent og ivrig fortaler for socialismen, men det viser sig, at han har levet et ganske andet liv, end Vilja troede.Hvem var Margot? Og frem for alt: Hvem var Viljas far? Hvordan bliver man som voksen, når man som barn har fået visket det allervigtigste bort fra sin hukommelse? Hvordan fortsætter man sit liv, når man har været nødt til at begrave sine største drømme?Din Margot er en stor kærlighedshistorie og en fortælling om drømme, bedrag og den sump, vi kalder vores hukommelse. En episk fortælling om erindringens skrøbelighed og tavshedens magt.Meri Valkama (f. 1980) er journalist, forfatter samt suppleant i partiet Venstreforbundet og bosat i Helsinki. I sin barndom boede hun nogle år i Østberlin, og har som voksen studeret statskundskab og journalistik på Freie Universität Berlin, hvor hun især beskæftigede sig med DDR-tidens journalistik. Valkama har gået på Den Kritiske Højskoles skrivelinje i Helsinki. I 2021 blev hun tildelt den finske Debutantpris for Din Margot.

Alting, Fjaltring er er en digtsamling om relationen mellem en voksen mand og hans efterhånden gamle far. Digtene er et ømt portræt af et menneske (faren), som altid har gang i noget og som gør tingene som han vil. Det er også en skildring af hvordan en voksen søn har accepteret tingenes tilstand - men stadig både forundres og frustreres over farens adfærd. På den måde står læseren med et dobbeltblik: både sønnens på faren og læserens på sønnen.Digtene er fulde af humor, Vesterhavets stilhed og stemningsbilleder fra dagligdagen. Fjaltring er en lille by i Vestjylland. Scenerne kunne have udspillet sig mange andre steder i Danmark. Franz Emborg Jannsen, født 1985, debuterer med "Alting, Fjaltring".

Det er endnu ikke lykkedes nogen at bekæmpe alderdom og død, men det afholdt nu ikke heksen Bianca fra at forsøge at finde en kur imod begge dele. Nok var hun - ligesom sin elverpige-mor - selv udødelig, men hendes afdøde far havde været en ganske almindelig, men meget flot mand, der var kommet fra menneskeverdenen til den forheksede skov, som Bianca regerede over. Chokket over hans sørgelige alderssvækkelser og død havde fået hende til at starte sit store projekt, nemlig at finde en kur imod begge dele. Det foregik dog ikke på en helt regelret måde, da det betød, at hun bortførte både børn og voksne til sit gamle og flotte, men spøgelsesfyldte slot midt i den forheksede skov. Denne skov var fyldt med mange sære væsener, hvoraf nogle var meget farlige, da de kunne en masse, der slet ikke var kendt i menneskeverdenen. Alt i alt var skoven mildt sagt for viderekomne, og det var Bianca også ....

Villaltas roman Lærlingen var Strega-nomineret i ’20; en stilfærdig, lyrisk stilsikker og stramt fortalt historie om to ganske usædvanlige hovedpersoner, de aldrende – eller faktisk temmelig gamle – Tilio og Fredi, der skifter vokslys i kirken, vasker gulve, arrangerer blomster og i pauserne drikker kaffe med vodka for at få varmen. Den ene er, trods sin høje alder, lærling hos den anden. En roman, der rummer et helt lands sjæl, fortalt med en historisk, social og dybt menneskelig diskurs. En historie om at være i en alder, forfattere ellers ikke ofte skriver om. Og ikke mindst en fortælling om lige til det sidste at være på sporet af ’hjertets glæde’.

Der udkommer kun meget få tyrkiske børne- og ungdomsbøger i dansk oversættelse, så det er en glæde at kunne præsentere denne roman, der vandt den tyrkiske børnebogspris og af avisen Hürriyet blev kaldt årets bedste børnebog.En gammel dame sidder i sin lejlighed i Byens centrum og betragter menneskemylderet gennem sin kikkert. Og da begynder sælsomme sager at ske. Vilde dyr trænger fx ind i byen. En smuk og poetisk fortælling om erindring, som bl.a. spørger, hvem der egentlig er de mest vilde: dyrene eller byens indbyggere.

Holger er i 70’erne, da hans ægteskab pludselig bryder sammen. Ud af det blå beskylder hans kone gennem mere end 40 år ham for utroskab og for at være voldelig. Holger føler sig uskyldigt anklaget, men der er intet, han kan stille op. Konen vil skilles. Nu ser han tilbage på et langt liv med en blændende karriere og et familieliv, han selv anså for lykkeligt. Han spørger sig selv, om det virkelig var så godt, som han selv mente, eller om han levede på en løgn."Livsløgnens mange ansigter" er et spændende psykologisk portræt af en ældre mand, der ikke blot må tage sin fortid op til revision, men også må indse, at livet ikke kommer til at ende, som han havde regnet med. I takt med at dørene smækkes i foran ham, må han selv vælge, hvilke nye han vil åbne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLars Blinkenberg er en dansk diplomat og forfatter. Han har arbejdet som ambassadør i over 20 forskellige lande og har skrevet bøger om sine oplevelser og analyser af de internationale hændelser, han har været vidne til. "Livsløgnens mange ansigter" er hans debut som romanforfatter.

Matilda Poliports mand er død og forholdet til hendes fire voksne børn er nærmest ikkeeksisterende. Der er ikke meget tilbage for Matilda at leve for, så nu har hun besluttet at afslutte det hele. Hun har gjort huset rent, givet sin elskede kæledyrsgås væk og brændt alle sine personlige breve. Alt hun skal gøre nu er at tage sin picnickurv under armen, spise sine piller og svømme ud i havet. Men idet Matilda skal til at føre sin plan ud i livet, møder hun Hugh Warner. Hugh er på flugt fra politiet og hans liv føles ligeså fortabt som Matildas. På mærkværdig vis finder de to trøst i hinanden og livet begynder igen at lysne for dem begge. Dog er der nogle spørgsmål, der trænger sig på. Hvad lavede Matildas mand Tom i Paris inden hans død? Hvorfor begynder Matildas nabo at se UFO’er på nattehimlen? Og hvorfor dræbte Hugh sin mor?idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMary Wesley (1912 - 2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger, før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.

Birgitte Solheim er blevet så gammel, at de fleste af hendes venner er døde. Ensom og skrøbelig tilbringer hun det meste af tiden i sin lejlighed i Paris. Hun har haft en krævende karriere som hjertekirurg i et mandsdomineret miljø og har aldrig prioriteret at stifte familie. Nu forsøger hun at forsone sig med livet, mens hun kaster sine sidste blikke på menneskene og verden. Til trods for sin livsvisdom og sine erfaringer opgiver Birgitte ikke at realisere drømmen om kærligheden. 'De sidste kærtegn' er en øm, bitter og overraskende morsom roman om tilværelsens ensomhed og om kærligheden og døden. »Romanen balancerer elegant mellem det melankolske og det komiske, og jeg grinede højt flere gange.« ★★★★★ Altaposten★★★★★ Stavanger aftenblad Kjersti Anfinnsen er født i 1975 og bor i Oslo, hvor hun til daglig arbejder som tandlæge. 'De sidste kærtegn' er hendes første roman på dansk, for hvilken hun høstede flotte anmeldelser og modtog flere udmærkelser i Norge. Hun vandt prisen for den bedste nordnorske bog, Havmannprisen 2020, Subjektprisen 2019 for årets bog samt modtog Bokhandlens forfatterstipend 2020.

Demens er en uhelbredelig sygdom, som langsomt forværres. Den starter i 40/50-års alderen men viser sig normalt først 20 år senere. Man ved med andre ord ikke, om demens er ved at udvikle sig, før det er for sent.Denne bog behandler de ting, den enkelte kan gøre for at mindske risikoen for at få sygdommen - eller gøre symptomerne mildere, hvis man allerede har den. Bogen indeholder uvurderlige informationer for alle personer, som er omkring 50 år eller ældre - uanset deres nuværende helbredstilstand.

Når vi bliver gamle, som jeg er blevet det nu, ser vi ikke så meget fremad og lægger mange planer, men kaster i stedet et blik tilbage over skulderen. Uanset hvad vi har oplevet i vort liv, er det interessant og berigende at tage det hele i øjesyn endnu en gang. Noget kan vi glæde os over, og andet fortryder vi måske, men under alle omstændigheder er det godt at se på det i bagklogskabens klare lys. Det er dette, jeg har gjort i denne bog, og det er, som om jeg er kommet tættere på det, der er mig, og det giver mig ro i sjælen, så jeg kan slappe af og nyde min alderdom uden at lægge nye planer. Jeg kan med glæde og tilfredshed sige: “Det har været et godt liv!” Uddrag af bogenI 1996 arvede jeg lidt penge efter mine forældre, og jeg brugte en del af dem til en tur tilbage til den samme egn i det vestlige Canada, som jeg havde boet i tidligere. Her besøgte jeg min broder, min søster og fætre og kusiner, og ved et “Hansen-træf” viste det sig, at vi var mere end 50 familie­medlemmer samlet derovre. Selvom der var gået 27 år, siden vi rejste derfra, var der stadig enkelte indianere, der huskede mit indianske navn, “Schubtjin”, og det var ikke helt uden stolthed, at jeg bemærkede dette, selvom det “kun” betyder “gedebukkeskæg”. Om forfatterenBent Abkjer Hansen er født i 1937. Oprindelig uddannet i SAS som assistent, derefter en del år i erhvervslivet, 4 år i Canada, cand.phil. i engelsk sprog og litteratur fra Odense Universitet, og han har derefter været gymnasie-, HF- og højskolelærer i resten af sit arbejdsliv, bl.a. 1 år som rejselærer ved HF i Klaksvig på Færøerne.

I 'For Elli' møder vi Søren Sørensen, som i sit livs efterår begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om han har levet livet, som han ville og om han har prioriteret rigtigt.Søren Sørensens flotte karriere er blevet hans hvilepude og han har aldrig fået taget en samtale med sig selv om hvad, der betyder noget for ham. Opbrud i hans hverdag, mødet med nye mennesker, en åbenbaring og fundet af sin afdøde kone Ellinors gamle dagbøger, minder Søren Sørensen om en version af sig selv og et liv han for længst havde fortrængt.Bevæbnet med anekdoter fra Ellinors dagbøger og håbet om at slutte fred med sig selv, begiver Søren Sørensen sig ud på en sidste rejse for at møde sin fortid.'For Elli' er en historie om, hvordan idéen om kærligheden til livet, specifikke mennesker og naturen kan være en mands fyrtårn, når livets absurditet og afslutning langsomt sniger sig ind på ham.

Hovedtemaet for Den store skala er at stå på tærsk­len til den sidste 3. del af livet, selve det at blive ældre, hvilket afføder en række symbolladede erindrings- og fremtidsbilleder og eksistentielle refleksioner over ophav, barndom, ungdom, familie og rejser, men uden at det ses som en afslutning, snarere en produktiv ledetråd videre i tilværelsen – frem mod det uundgåelige.Digtene er samtidig et væv af tider med referencer til international kunst, kultur og historie, ligesom en række fantasier løfter digtsamlingen ud over en kras realisme.

I slutningen af sit liv, får Kasper at vide, at veninden Lydia er forsvundet ind i et koma på plejehjemmet, hvor hun er beboer. Han rejser ud i verden for at bede sine gamle venner, Elmo og Maria, om hjælp til at bringe Lydia tilbage fra dødens rand og dermed samle DECEMBERVAGTEN en sidste gang.Kan det lykkes Kasper og de andre at overkomme de ældgamle kroppes forfald og dødens stædige kald? Bliver Lydia reddet?"Decembervagten i Nærvarna", oprindeligt en sms-julekalender, er holdt i så stramt og dog vildtvoksende et sprog som muligt, for at tilgodese den travle læser.Flertallet af ord og sætninger kan sidestilles med de gode gamle hold-kæft-bolcher, og bør indtages med forsigtighed. Læsning er på eget ansvar.

En personlig roman om forfatterens sidste stykke tid sammen med sin mor, der forsvinder mere og mere på alderens vej mod døden. Det tvinger forfatteren ud i overvejelser om, hvad en mor egentlig består af, overvejelser om sine egne børn, sin egen rolle som en mor, nu hvor hun er blevet både mor for sin mor og mormor for sine børnebørn.En roman om den svære balance mellem foranderlighed og tryghed.

Gregers og mormor er på biblioteket. På vejen hjem opdager han, at han har glemt Kæleklovnen.Gregers går tilbage for at hente ham. Men der står ikke noget om klovnen i bogen over glemte ting.Derfor må Gregers ned i kælderen og lede selv. Ned til Glemmestedet.

Morgenstund bag gardinet jeg slår øjnene opser ind i gardinetmorgenlysets farveminder mig omendnu en dags nødvendighedendnu en dags langstrakte stilhedfor livet med fortsat modtil at kaste sig ud iat lære at strikke for at dulmefjernsynets kedsommelighedholde fast på dagens kravder er dageder vågner med morgenens lysen helt ny farve i gardinetaf nyfødt glædeover dagens store mulighederhold fast hold fastskriv et digtom dage fulde med viljeeller det ender med din alder forkortesjeg gider ikke være tilskuertil så kedeligt et liv Lasse Rydberg er født 1940. Har arbejdet som lærer, forsker og 31 år som skoleinspektør. Har undervist i mange år på Københavns og Gøteborgs universiteter. Modtaget Københavns Lærerforeningens pris ”Den gyldne pegepind” for ledelse og formidling. Har som frivillig igennem det meste af livet været aktiv skribent og redaktør ved flere tidsskrifter. Bidraget til flere bøger, bl.a. bogen Sans og Samling i forbindelse med Kunstmuseet Louisianas store børneudstilling. Forfatter til filmen”Skjult Viden”.Digtsamlingen er et produkt af ”en poetisk raptus” i sommeren 2019, efter at fået Parkinson Sygdom. Digtsamlingen er på ingen måde en tekst om sygdom, men om livet i den periode vi kalder alderdommen.Lasse Rydberg bor på Østerbro sammen med sin kone Ellen Georg der sent i livet blev billedkunstner.

Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2018 Titlen Gudehoved må ikke få nogen til at tro, at Jóanes Nielsen er gået i kloster. Digtene i Gudehoved er - som altid hos Jóanes Nielsen - spundet af hverdagens tilskikkelser, som han ophøjer til at have en særlig betydning. Det er digte om havet og månen, de levende og de døde, slægten og de smuldrende venskaber, den aldrende krop og barndommens stadig mere lysende sprog. Jóanes Nielsen er en af de digtere, der kan fremtrylle det væsentlige ud af det mest ubetydelige og samtidig skrive stærkt lyrisk om den verden, der er i uorden. “[Gudehoved] har været en fryd at læse. Jóanes Nielsen har skrevet et tankevækkende værk, som jeg mener er alle tænkende individer, stort og småt, forundt at læse. Det er absolut ikke det sidste, jeg har læst af den færøske forfatter.” – Jacob Eskildsen på Modspor.dk “Nielsen er ironiserende og har sans for det absurde. Bogen er herligt fyldt med eksempler på Nielsens fabulerende, fortællende stil, hvor der altid er mere på færde. (…) Nielsen får det mest ubetydelige til at funkle lyrisk.” – Dansk BiblioteksCenter

Marguerite og Emile har begge haft hver deres at kæmpe med i fortiden, og begge har været præget af ensomhed i deres alderdom. Så da de finder hinanden er de sikre på, at de har fundet lykken.Men det, der skulle have været et fredsommeligt og rart otium, udvikler sig hurtigt til et voksende gensidigt had imellem dem. Til sidst er hadet så voldsomt, at deres kommunikation er reduceret til de sårende sedler, de udveksler.Imens er spørgsmålet: Hvor længe kan et sådant forhold få lov til at udvikle sig, før det ender katastrofalt?idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlGeorges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller.Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.

"Tænker sørgmodigt tilbage og mindesgamle Rejserslarmende opbrud.Minderne samler sig helstom dristig Kajak-Farttilsøs. [...]Genoplever min Ungdomstidligt vaagnende Foraar.Var det virkelig mig? Gammel Mand henter Styrkei Yndlinge-Dagenes Tøbrud."Polarforsker Knud Rasmussen indsamlede i en stor mængde sange på sine ekspeditioner i Grønland. Bogen er et spændende vidnesbyrd om den ældre grønlandske sangtradition og kultur. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKnud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Med en god, solid portion humor deler forfatter Birgit Erup ud af egne erfaringer, når hun i "Smil - du er stadig på! 2" fortæller om mange af de skøre, skæve og måske lidt pinlige situationer, som man kan komme ud for, når man når - bare en smule - op i årerne.Birgit Erup (f. 1941) er en dansk forfatter og journalist, der i en længere periode arbejdede for ugebladet SØNDAG, og er kendt for sine samfundsrelevante bogudgivelser. Erups bibliografi indeholder blandt andet bøger, der omhandler alderdommen og det at blive ældre, singletilværelsen, sex, familieliv og skilsmisse.

Liv opstår og liv leves. Mennesket er altid på vej - et liv, en vandring på jorden opfyldt af rystende undren. Gennem farver, former, tanker og tegn fortælles her om ungdom og alderdom, natur og samfund, kærlighed, sorger og glæder. Virkeligheden blander sig med drømmene, og øjebliksbillederne illustrerer en tro på, at det at leve er at leve nu og her, og det at forstå er at standse op og se tilbage.

Charlotte Strandgaard fejrer sit 50 års forfatterjubilæum med digtsamlingen Ingenmandsland, som er umiskendelig Charlotte Strandgaard. I stemmeføringen og med hensyn til emnets presserende aktualitet. Stemmen er som altid lige sikker - Charlotte Strandgaard gør det aldrig vanskeligere, end det er, og det er svært, det er i sig selv en kunst – og emnet syg- og alderdom har, vil man erfare, smasket hende én lige i ansigtet:Lige før forløsningen falder han på gulvet. Med megen møje får vi hevet ham op. / Jeg får selv krampe i venstre ben igen lige før orgasmen. Vi flytter rundt på /mit ben. Og så lykkes det /endelig. Han mumler, at alderdommen ikke vinder ved nærmere /bekendtskab.Humoren er en god partner, den forløser som oftest de mest tåkrummende situationer, men det kan også blive så pinagtigt, spørgmålene til eksistensen så delikate, at kun poesiens billedsprog kan hamle op med det. Således i Oldingens visdom:Hvordan ser oldingens visdom ud /Jeg prøver forgæves at se den for mig /Jeg prøver forgæves at tegne den /Jeg prøver forgæves at filme den // Sandet i hænderne drysser fra mig / Sandet er ikke til at holde fast /Sandet er oldingens visdoms enæggede tvillingMen der er også plads til, at Charlotte Strandgaard reflekterer over sin egen historie og egne bedrifter som forfatter i frontlinjen. Og ikke uden triumf konstaterer hun, at ligesom hun var den første, der skrev poesi om menstruationsblod og nedbrød tabuer der, sådan nedbryder hun nu tabuer om kroppens nedbrydning og fordærv og blod i afføringen.