Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Første bind i Philip Pullmans spektakulære fantasy-trilogi om 'Det gyldne kompas' - en klassiker inden for fantasylitteraturen, oversat til 39 sprog, som har tryllebundet millioner af børn og voksne over hele verden.Den nysgerrige og handlekraftige Lyra vokser op på Jordan-kollegiet i Oxford. Ved et tilfælde hvirvles hun ind i et storslået og indviklet drama fuldt af mysterier: Hvad er det, hendes onkel, Lord Asriel, har fundet på sin arktiske ekspedition? Hvad har den mystiske fru Coulter med Lord Asriels opdagelse at gøre? Og hvorfor forsvinder der igen børn fra Oxford?Lyra begiver sig i Lord Asriels fodspor mod nord, hvor panserbjørnene vogter over deres uindtagelige fæstning, og hvor heksene suser gennem den isnende luft. Bag dem begynder en verden, som hidtil har været utilgængelig for mennesker...Pullman skriver om livets store temaer og dilemmaer, om kærligheden og døden, om venskab, troskab og ondskab, om tilværelsens dybere mening - med en dybde og en indlevelse, der ikke lader nogen læser uberørt. Pullmans trilogi har vundet utallige priser, inklusive Carnegie-medaljen, Guardian Fiction Prize, Whitbread Book of the Year samt 'børnenes Nobel-pris': Astrid Lindgren-prisen. Indlæst af Grete Tulinius, som er uddannet fra Statens Teaterskole i 1988. Udover arbejdet som skuespiller beskæftiger hun sig med speak til tv-programmer og oplæsning af litteratur til forskellige medier.
Will har netop haft en frygtelig og sindsoprivende oplevelse; og derefter finder han ud af, at Lyra er forsvundet. Nu befinder han sig alene i et uvejsomt og stormfuldt bjergområde. To engle kommer til ham og fortæller ham, at han som bærer af Skyggernes kniv har en uhyre vigtig mission, og at han skal følge med dem nordpå til Lord Asriels fæstning, hvor et slag af kosmiske dimensioner er under opsejling. Men Will nægter at adlyde dem, for han har kun én tanke i hovedet: Han må finde Lyra. Og det viser sig at være en større udfordring, end han havde forestillet sig.Da han endelig finder hende, kastes de to børn ud på en uhyggelig og farefuld færd, der blandt andet fører dem til de dødes rige, til afsløring af hemmeligheden om Støv, samt opdagelse af kærlighedens sande væsen.Ravkikkerten er tredje bind i trilogien. De to første bind Det gyldne kompas og Skyggernes kniv er ligeledes indlæst som lydbøger.Pullmans trilogi har vundet utallige priser, inklusive Carnegie-medaljen, Guardian Fiction Prize, Whitbread Book of the Year samt 'børnenes Nobel-pris': Astrid Lindgren-prisen. Den internationale bestseller - oversat til 39 sprog - har tryllebundet millioner af børn og voksne over hele verden.
Et sted i København raser en sygdom. Den kaldes Anja-epidemien, og Viktor er en af de ramte. Anja er pigen alle drenge snakker om og vil i kontakt med, så Viktor øjner ikke store muligheder for at komme i kontakt med hende. Det vender imidlertid ved en nytårsfest, som en af hans venner holder. Drømmepigen dukker op, og er straks omgivet af fyre der vil danse. Viktor får dog uventet hjælp af sin forfærdelige hikke. Da den ikke er til at få has på (på trods af mange "glimrende" initiativer), kommer Anja ham til hjælp. Hun tager ham med udenfor og lover ham et kys for det næste hik, og straks kan han selvfølgelig ikke hikke mere på trods af store anstrengelser. Kysset får han dog alligevel, og så ruller forholdet. Som en meget forsigtig og ret genert fyr har Viktor svært ved at finde ud af, hvordan han skal gribe det hele an. Bedre bliver hans selvtillid ikke, da Anja har fødselsdag, og Viktor tropper op med en højst usædvanlig pakke, som hun ikke helt har ønsket sig. Den hedder Hugo. Som den første udgivelse af Dennis Jürgensen er "Kærlighed ved første hik" en dejlig underholdende historie om de første skridt i et forhold mellem unge set fra fyrens synspunkt. Den er dog stærkt peppet op med gakkede episoder og humoristiske indfald og er fortalt med et glimt i øjet. Der er ingen løftede pegefingre eller dybdegående moraler, men det er ikke nogen svaghed. Det gør den derimod mere levende og medvirker til, at du får lyst til at tage den i en mundfuld.
Sagaen begyndte med Eragon …Den fuldføres omsider med Arven …For få år tilbage var Eragon – Skyggedræber og Dragerytter – blot en fattig bondedreng, og hans drage, Saphira, kun en blå sten i skoven. Nu hviler en hel civilisations skæbne på deres skuldre.Mange måneders hård træning og adskillige bloddryppende slag har bragt dem sejre og håb, men også medført hjerteskærende tab. Det endegyldige opgør mod Galbatorix ligger dog stadig forude. Når den tid kommer, skal de være stærke nok til at overvinde ham. Og hvis de ikke er i stand til det, er der ingen andre, der kan. Der bliver kun dette ene forsøg.Rytteren og hans drage har opnået langt mere, end nogen havde turdet håbe. Men formår de at styrte den onde konge og genindføre retfærdighed i Alagaësia? Og selv hvis det skulle lykkes dem, hvor høj en pris må de så betale?Arven er fjerde bog i Arven-kvartetten. Arven udkommer i to bind: Arven - Del 1 og Arven - Del 2.
Sagaen begyndte med Eragon … Den fuldføres omsider med Arven …For få år tilbage var Eragon – Skyggedræber og Dragerytter – blot en fattig bondedreng, og hans drage, Saphira, kun en blå sten i skoven. Nu hviler en hel civilisations skæbne på deres skuldre.Mange måneders hård træning og adskillige bloddryppende slag har bragt dem sejre og håb, men også medført hjerteskærende tab. Det endegyldige opgør mod Galbatorix ligger dog stadig forude. Når den tid kommer, skal de være stærke nok til at overvinde ham. Og hvis de ikke er i stand til det, er der ingen andre, der kan. Der bliver kun dette ene forsøg.Rytteren og hans drage har opnået langt mere, end nogen havde turdet håbe. Men formår de at styrte den onde konge og genindføre retfærdighed i Alagaësia? Og selv hvis det skulle lykkes dem, hvor høj en pris må de så betale?Arven er fjerde bog i Arven-kvartetten. Arven udkommer i to bind: Arven - Del 1 og Arven - Del 2.
Kærrens jernbeslåede hjul skramlede larmende mod gårdspladsens toppede sten. Der blev helt stille, da okserne stoppede op midt i gården. De ringbrynjeklædte soldater steg af hestene og overlod staldkarlen at trække dem til staldenKusken blev siddende tavs på bukken. Fifa løb om bag kærren. Hun stirrede måbende på den lille mand, der netop var sprunget af sin hest. "Guds fred," sagde han og lo højt.Hans ansigt var gammelt, og han havde et stort, sort skæg. Og så var han mindst et hoved mindre end Fifa. Han måtte være en en dværg, en gnom, eller hvad den slags nu kaldes."Ikke bange, lille pige, ikke bange. Jeg bider ikke," lo mandslingen og forsvandt mod staldens mørke.Dværgen Turold er ankommet til et kloster i Kent, England, hvor han efter ordre fra den nye biskop sætter gang i et ambitiøst broderi. Fire sypiger, heriblandt den tiårige Fifa, udvælges til arbejdet, der trods sin fredelige karakter ikke udspiller sig uden drama. Vi får igennem fortællingen en flot skildring og fortolkning af det lange broderi, der senere skulle blive kendt som Bayeauxtapetet, der skildrer det blodige slag ved Hastings 1066.Bogen blev tildelt Danmarks skolebibliotekarforenings Børnebogspris og Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris. Bogen henvender sig til de større børn og voksne læsere.Denne udgave af DVÆRGEN FRA NORMANDIET er en ny indlæsning af den seneste, gennemredigerede version fra 2012, der fortsættes i FLUGTEN FRA KLOSTERET og KONGENS DØD.
Berlin, 1942: Da Bruno en dag kommer hjem fra skole, opdager han, at hans ting er ved at blive pakket ned. Hans far er blevet forfremmet, og familien må flytte til et nyt hus langt, langt væk, hvor der hverken er nogen at lege med eller noget at lave. Et højt hegn strækker sig så langt øjet rækker, og afskærmer ham inde fra de underlige mennesker i horisonten. Men Bruno møder alligevel en anden dreng, som lever et helt anderledes liv, og deres møde bliver til et venskab, der har frygtelige konsekvenser. Denne internationale bestseller har rørt millioner af læsere verden over, og er nu tilgængelig i en smuk luksusudgave med illustrationer af den anerkendte Oliver Jeffers. .
Clara mener selv hun er en ganske almindelig pige. Lidt genert, måske, og gennemgående lidt for leverpostejsagtig. Men fra det øjeblik hun møder den sorte kat, er det sket med at være almindelig. Og hvis hun ikke passer på, er det også snart sket med at være i live ..."Ildprøven" er første bog i Lene Kaaberbøls nye serie om Clara, hendes kærlighed til dyr og hendes kamp for at overleve som vildheks i en verden hvor magi ikke ligefrem er barnemad.Bogens omslag og vignetter er tegnet af Anders Walter.Serien fortsætter med yderligere to bøger i 2011 – og flere derefter. www.vildheks.dk
12. og sidste bind i den populære fantasyserie Skyggens lærling.Will Treaty har udviklet sig meget siden han var den lille dreng, der drømte om at blive ridder. Livet havde andre planer for ham og som Rangerlærling for Halt, blev han en legende - kongerigets dygtigste Ranger nogensinde. Og alligevel står Will over for en tragisk kamp, som har efterladt ham trist og alene. Det bliver ikke lettere af, at tiden kommet, hvor han selv skal tage en lærling, som viser sig at være den sidste person, han nogensinde ville have forestillet sig. Midt i sin kamp med egne dæmoner, skal Will vinde sin nye ledsagers tillid og respekt - en udfording, der indimellem virker næsten uoverkommelig.Fantasy serie i et spændende middelalderligt univers, hvor hovedpersonen Will uddannes hos Skyggen. Men først som Ranger bliver det dødsens farligt, og for at klare opgaverne og bekæmpe de onde kræfter, kræves mod, venskab, kløgt, hurtighed og snedighed.Indlæst af Esben Hansen 2015.
SKYGGEHAVET – en ørken af livsfarligt, uigennemtrængeligt mørke – har delt nationen Ravka i to. Det engang så stolte rige er på randen af kollaps.ALINA STARKOV – en bleg, forældreløs pige – opdager en enestående evne, da hendes bedste ven såres livsfarligt under en rejse gennem mørket. En evne, der giver Alina adgang til grishaernes overvældende verden.MØRKNINGEN – en fascinerende, forførende og ubegribeligt farlig mand – er grishaernes hemmelighedsfulde leder. Med Alinas hjælp vil han oplyse Skyggehavet og genrejse riget.Men intet er, som det ser ud til, og mens rigets skæbne hviler på Alinas skuldre, er hun tvunget til at se sandheden om grishaerne i øjnene – og om sit eget forhold til deres dragende leder."Pigen og mørkningen" er første bog i Grisha-trilogien.“Tryllebindende ... Bardugos verden vil give dig kuldegysninger.” – New York Times“Et førsteklasses eventyr, en bevægende kærlighedshistorie og et fængslende mysterium i én bog.”– Rick Riordan, forfatter til "Percy Jackson"-serien.
"Fra hvalp til hund" henvender sig til hundeejeren, der søger råd og vejledning omkring hverdagslivet med en hvalp og unghund i dens første leveår. Du bliver klædt på med en viden om hundens mentale og fysiske udvikling, så du formår at håndtere den med tålmodighed og forståelse. Både i den tidlige hvalpetid med spidse tænder og urenlighed - og når den krævende teenagealder melder sig lidt senere i livet. I bogen finder du alle relevante oplysninger omkring hundesprog, racevalg, socialisering, barn og hund sammen og meget andet. Her udover får du træningsplaner til at indlære de to vigtige øvelser:Det perfekte indkald, der virker hver gang du kalder på din hund.Gå pænt i snor, så de daglige gåture bliver en fornøjelse for jer begge. Bogen giver også vejledning til hvalpekøberen, der allerede har hund i familien. I hvert kapitel finder du afsnittet "Du har hund i forvejen" med gode tips til tilvænning imellem de to hunde, så du kan støtte dem begge, når de skal etablere et livslangt venskab. Mit ønske er at give dig en hjælpende hånd med på vejen, der medvirker til, at din hvalp udvikler sig til en voksen, harmonisk hund. God fornøjelse med at være hundeejer.Irene Jarnved er en af Danmarks mest anerkendte hundetrænere og adfærdsbehandlere og har arbejdet professionelt med træning og adfærd siden først i 1990’erne. Hun er blandt meget andet forfatter til flere bøger og mange artikler om hundeadfærd, uddanner adfærdsbehandlere og trænere og holder træningskurser for både familiehunde og jagthunde. Derudover afholder Irene foredrag, efteruddanner hundetrænere, træner hunde til film og reklamefilm - og arbejder freelance for Dansk Kennel Klub. Irene er også medejer af Skolehunden.dk, der uddanner professionelle skolehundeekvipager til at hjælpe børn med særlige behov, for eksempel ADHD eller autisme, med personlig og social udvikling og støtte.
Engang må et eller andet da være opstået ud af det tomme intet. I bunken med familiens post finder Sofie for en gangs skyld et brev til sig selv. Uden frimærke, uden stempel, uden afsender. "Hvem er du?" Mere står der ikke. Mærkeligt! Men det er kun begyndelsen. Snart har Sofie fået adskillige gåder at tumle med. Brevet er det første af mange. Snart modtager Sofie den ene tykke kuvert efter den anden med, hvad der viser sig at være et helt grundkursus i filosofi. Brevenes indhold fylder hende med undren over verden og hendes egen eksistens og over at hun overhovedet er til - men samtidig udspringer det ene mysterium efter det andet af denne forunderlige, ensidige korrespondence. Hvem er f.eks. Hilde Møller Knag? Sofie støder pludselig på hendes navn alle vegne - selv på sit eget værelse ... SOFIES VERDEN er både en filosofihistorie og en roman om de to piger. Men filosofiens historie og historien om Sofie hænger nøje sammen. Romanen ender i Hildes baghave - eller er det her den begynder?
“Hvis du leder efter et alternativ til Harry Potter, så læs denne bog!” – The Guardian ”Jeg kan ikke vente med at læse resten af serien!” – Rick Riordan, forfatter til PERCY JACKSON-serien Callum har i løbet af sine fire års magikertræning på Magisterium måttet kæmpe med sig selv, med de andre elevers mistro og frygt, mod grænseløs ondskab, sorg og tab. Til sidst overvandt han truslen mod magernes verden i et altafgørende slag – men prisen var høj. Nu vender Callum sejrrig, men med tungt hjerte tilbage til Magisterium for at afslutte sin træning. Det står dog hurtigt klart, at han aldrig har været mere udstødt eller forhadt. Kammeraterne vender ham ryggen, og en ældgammel ondskab venter på ham. I dette afsluttende bind i Magisterium-serien står Callum og han trofaste venner over for den allerstørste trussel mod verden og alt det, de holder af – for den ondskab, som Callum troede, var væk for altid, har ikke givet op … FEMTE OG SIDSTE DEL AF SERIEN MAGISTERIUM.
Dette er den anden og endelige udgave af det prisvindende teaterstykke HARRY POTTER OG DET FORBANDEDE BARN. Den indeholder den komplette dialog samt regibemærkninger fra det originale stykke, en samtale mellem instruktør John Tiffany og manuskriptforfatter Jack Thorne, familien Potters familietræ samt en tidslinje med de vigtigste af de begivenheder i troldmandsverdenen, der ledte op til Harry Potter og det forbandede barn.Den ottende historie. 19 år senere.Det har altid været svært at være Harry Potter, og det er ikke blevet nemmere nu, hvor han er en overbebyrdet ansat i Ministeriet for Magi, ægtemand – og far til tre børn i skolealderen. Harry kæmper med en fortid, som ikke vil give slip, og hans søn Albus må bære den tunge byrde fra en arv, han aldrig har ønsket. Da fortiden og nutiden smelter sammen på ildevarslende vis, må både far og søn erkende den ubehagelige sandhed: Nogle gange kommer mørket fra uventede steder.
Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i „Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Frank (1929-1945) var en tysk jøde, der blev verdensberømt for sin enestående dagbogsskildring af livet som jøde i det besatte Europa under Anden Verdenskrigen. Dagbogen fortæller den gribende historie om hendes og hendes families forsøg på at skjule sig for nazisterne. Anne Frank blev i 1944 sendt i koncentrationslejr sammen med sin familie, hvor hun døde i 1945.
Gemt bag fjerne spiraltåger ligger Odysïa. Et magisk univers og hjem for et virvar af mægtige, magiske og mystiske væsner. Ét af dem hedder York, og han er nok den mest uheldige knægt af dem alle sammen. York bringer alle i fare, da han ved et uheld slipper et altædende monster løs i sin landsby og slukker den livsgivende S0L. Forvist af sin klan må York flygte dybt, dybt ind i den mægtige skov Djånglen, hvor han møder bæster med finurlig trylle-pels og selvlysende kroppe, Kantaralfer, hvis hud er dækket af svampevækst og en sær pige, med dødeligt magiske kræfter. Dette bliver starten på en farefuld rejse imod S0L’en og sandheden om en ældgammel hemmelighed gemt i hjertet af Odysïa. Bogen er skrevet af Rasmus Kolbe, aka Lakserytteren på sociale medier, og er en interaktiv roman, der skrives sammen med forfatterens følgere på sociale medier. Følgerne deltager gennem tegneopgaver, workshops, videoer og kommentarer direkte over sociale medier, og er på denne måde helt tæt på skabelsen af bogen. Formålet er at motivere børn og unge til at tegne mere og blive mere fantasifulde. Bogen er stadig i fuld gang med at blive skabt. Tag del i processen på @Lakserytteren på Instagram eller YouTube. Bogen udkommer i begyndelsen af 2020.
Eleverne på Magisterium bor trygt og godt under troldmændenes beskyttelse, mens de lærer at bruge magi for at skabe orden i en kaotisk verden. Eller ... sådan burde det være. Men nu går kaos til modangreb.Callum, Tamara og Aaron har travlt med deres eksamener og de magiske konkurrencer. Men efter et chokerende drab på en af deres klassekammerater, må de i stedet sætte efter en uhyggelig morder - og selv sætte livet på spil i jagten.De tre venner opdager hurtigt, at magi kan gøre ufattelig stor skade, hvis den bliver brugt i det ondes tjeneste ... og ikke bliver stoppet i tide."Bronzenøglen" er tredje del af fembindsserien "Magisterium".“Nervepirrende fortælling, der både er klassisk fantasy, men som alligevel konstant overrasker. Magisterium-skolen er lyslevende beskrevet, og enrække ildevarslende afsløringer vil få læserne til at længes efter næste bog. Fans af både Cassandra Clare og Holly Black vil elske dette nye eventyr.”– Publishers Weekly"De sidste 50 sider og slutningen efterlod mig derimod med en tabt kæbe og øjne der nærmest var ved at rulle ud af hovedet på mig, fordi jeg kørte dem over siderne så hurtigt jeg kunne. Jeg kan virkelig godt lide begge forfattere og derfor var jeg selvfølgelig virkelig spændt på, at læse hvad de to havde skabt sammen - og deres skrivestile passede ganske enkelt bare fantastisk sammen."- Wondrousbibliophile.blogspot.dkCassandra Clare er forfatteren bag #1 New York Times-bestsellerserien "Dødens instrumenter". Hun har solgt over 30 millioner bøger verden over og udkommer på 35 sprog. Holly Black er forfatteren bag #1 New York Times-bestsellerserien "Spiderwick-fortællingerne" og en lang række andre populære romaner for børn og unge.
Hvis du leder efter et alternativ til HARRY POTTER, så læs denne bog! – The Guardian En dramatisk udviklingshistorie, der holder læseren hen i spænding. – Publishers Weekly Magernes samfund har i årtier frygtet Constantine Madden, der erklærede døden – og magerne – krig og forsøgte at genoplive de døde. Tingene gik ikke helt, som han ønskede … Nu lever hans sjæl videre i magikerlærlingen Callum Hunt, som er fængslet, bandlyst af magikersamfundet og anklaget for at have slået sin bedste ven ihjel. Og værre endnu er han mistænkt for at have evnen og magten til at vække de døde til live – ligesom Constantine. Da det lykkes Callum at flygte fra fængslet, går det op for ham, at han kan blive tvunget til at leve Constantines liv, og han står over for sin allerstørste udfordring: Skal han føre Constantines store plan ud i livet? Skal han forråde sine venner og læremestre og tilintetgøre alt det, han nogen sinde har holdt af? Har han noget valg?
Callum Hunts tid på det magiske akademi Magisterium har allerede været fuld af farer, men det er intet mod, hvad der venter ham derhjemme. For da skoleåret er slut, og han tager hjem på sommerferie, finder han ud af, at hans egen far ikke blot mistænker ham for at være ondskaben selv – han planlægger at slå både ham og hans bedste ven, ulven Havoc, ihjel!Tilbage på Magisterium er en magisk handske forsvundet på mystisk vis, og Callum og hans venner, Aaron og Tamara, står snart over for en farlig fjende …"Kobberhandsken" er anden del af fembindsserien "Magisterium".“Nervepirrende fortælling, der både er klassisk fantasy, men som alligevel konstant overrasker. Magisterium-skolen er lyslevende beskrevet, og enrække ildevarslende afsløringer vil få læserne til at længes efter næste bog. Fans af både Cassandra Clare og Holly Black vil elske dette nye eventyr.”– Publishers Weekly"De sidste 50 sider og slutningen efterlod mig derimod med en tabt kæbe og øjne der nærmest var ved at rulle ud af hovedet på mig, fordi jeg kørte dem over siderne så hurtigt jeg kunne. Jeg kan virkelig godt lide begge forfattere og derfor var jeg selvfølgelig virkelig spændt på, at læse hvad de to havde skabt sammen - og deres skrivestile passede ganske enkelt bare fantastisk sammen."- Wondrousbibliophile.blogspot.dkCassandra Clare er forfatteren bag #1 New York Times-bestsellerserien "Dødens instrumenter". Hun har solgt over 30 millioner bøger verden over og udkommer på 35 sprog. Holly Black er forfatteren bag #1 New York Times-bestsellerserien "Spiderwick-fortællingerne" og en lang række andre populære romaner for børn og unge.
Den nysgerrige og handlekraftige Lyra vokser op på Jordan-kollegiet i Oxford. Ved et tilfælde hvirvles hun ind i et indviklet drama fuldt af uforklarlige mysterier: Hvad er det, hendes onkel, Lord Asriel, har fundet på sin arktiske ekspedition? Hvad har den mystiske fru Coulter med Lord Asriels opdagelser at gøre? Og hvorfor forsvinder der igen og igen børn fra Oxford? Lyra begiver sig i Lord Asriels fodspor mod nord, hvor panserbjørnene vogter over deres uindtagelige fæstning, og hvor heksene flyver gennem den iskolde luft. Bag dem begynder en verden, som hidtil har været utilgængelig for mennesker ...
I andet bind af Den Store Djævlekrig er Filip er vendt tilbage til Jorden. Han savner Satina, men efter opholdet i Helvede har meget ændret sig for ham. En dag går alting galt. Filip ser syner og har tre nærdødsoplevelser, og til sidst banker døden virkelig på hans dør: Selveste Mortimer, Døden, har nemlig brug for Fillips hjælp, for hans terning er blevet stjålet. Den terning, der tildeler menneskene deres leveår. Dødens terning er andet bind i Kenneth Bøgh Andersens prisbelønnede serie Den Store Djævlekrig. En fantastisk fortælling om en helt almindelig dreng, der ved en fejl kommer i lære i helvede.
Barden Beedles eventyr indeholder fem originale eventyr, oversat fra originale runer af Hermione Granger og kommenteret af Albus Dumbleddore, som begge er kendt fra bøgerne om Harry Potter. En eventyrklassiker indenfor troldemandsverdenen, som både Muggler-børn og troldemandsbørn vil elske!
Lyra har pålagt sig selv en vigtig mission og befinder sig nu i en fremmed verden i den uhyggelige spøgelsesby, Cittàgazze. Her møder hun Will, som lige har slået en mand ihjel og under flugten kom gennem en åbning til denne anden verden. Will har også en mission, og nu slår de to børn sig sammen. Men i et tårn i byen befinder sig en genstand, som mennesker fra mange verdener vil begå mord for at erhverve. Og denne genstand skal vise sig at få stor betydning for det drama, der venter de to børn.
Ny udgave. Børn og unge har en fantastisk nysgerrighed og undren over deres krop og sind. De vil kende sig selv og hinanden. Bogen er skrevet til unge uanset hvilke køn de har. Emnerne er målrettet de kropslige og følelsesmæssige forandringer, som typisk indtræder i løbet af pubertetsårene. Emnerne omfatter den biologiske drenge- og pigekrop, familie, venner og kæresteforhold, identitet, seksualitet, menstruation, lyst og ulyst, prævention, seksuelt overførte sygdomme, overgreb og meget mere. Unge er særligt sårbare, når kroppen begynder at forandre sig, og de stræber efter at få styr på deres følelser. Den viden de får, og de erfaringer de gør sig i puberteten, kan være afgørende for, hvordan de udvikler sig til voksne mennesker. Mange unge bruger meget tid og mange kræfter på at regne ud, om deres følelser er normale, om deres krop er normal, hvad man må spørge om og hvem man kan spørge. I denne bog har det været afgørende at give de unge forståelse for alle de ting, de undrer sig over og kan være i tvivl om. Uanset om en ung er glad, har selvtillid, føler sig usikker eller skamfuld, har alle spørgsmål til deres kroppe, og alle undrer sig over, hvordan krop og følelser hænger sammen. Bogen kan bruges som håndbog, da det vil være forskelligt, hvornår i puberteten de unge har behov for at læse om de forskellige emner. Der er desuden links til, hvor de unge kan finde mere information om emnerne eller få hjælp og rådgivning. Udover at være en personlig bog til den unge, er den målrettet seksualundervisningen på skoler. Her kan den bruges på tværs af fagene i skolen. Bogen er skrevet af to jordemødre og en læge. Alle tre med erfaring i rådgivning af unge om krop og seksualitet. ”Rigtig godt skrevet med et godt fokus på, at man kun skal gøre det, man føler er rigtigt. Og nævner vigtige ting, f.eks. at man altid kan få hjælp.” Benjamin, 16 år ”Der er rigtig meget nyttig information. Den er meget pædagogisk, så man kan forstå det. Jeg føler, at man får en god følelse af sig selv.” Nana, 15 år
NATURTERAPI er til alle, der interesserer sig for natur, naturoplevelser og personlig udvikling. Ved hjælp af øvelser, filosofi, videnskabelig dokumentation samt indblik i 35 menneskers terapeutiske forløb præsenterer bogen en vifte af måder at opleve naturen på, som fremmer fysisk og psykisk sundhed og sætter livet i perspektiv. Bogen henvender sig til alle, der ønsker at opleve naturen og kende sig selv bedre – og til fagpersoner, der vil inddrage naturen i terapeutisk arbejde med klienter, patienter og borgere. Forfatter Lasse Thomas Edlev giver desuden bud på, hvordan vi kan leve med naturen i et moderne samfund. For nogle mennesker er naturen en redning under en opstået livskrise. For andre er naturen en daglig kilde til sundhed og vitalitet. Og for andre igen sætter naturen livet i relief og udpeger nye retninger i tilværelsen. Mange mennesker oplever i dag stress og depression, ligesom naturen er truet af klimaændringer og økologiske kriser. Menneskets sundhed og klodens tilstand kalder på, at vi styrker og fornyr vores forhold til naturen – både naturen i os selv og naturen omkring os.
Paperback-udgave af Karen M. McManus' YA-thriller bestsellerEn helt almindelig mandag eftermiddag mødes fem studerende på Bayview High til eftersidning:Brownyn, stræberen, som er på vej mod Yale og altid følger reglerne.Addy, skønheden, som har lagt sit liv i hænderne på sin kæreste.Nate, forbryderen, som er skolens lokale pusher.Cooper, stjernen, som er alle pigers drøm og skolens baseball-stjerne.Og Simon, outsideren, som er manden bag skolens berygtede gossip-app.... men Simon kommer ikke ud af lokalet i live den mandag. Og tirsdag havde han planlagt at poste noget saftig sladder på sin app om de fire andre. Er én af de fire skyldige i Simons mord? Eller er morderen en helt anden?En af os lyver har ligget solidt placeret på New York Times' bestsellerliste siden udgivelsen i 2017. Originaltitel: One of Us Is Lying
Lyra er forsvundet, og Will befinder sig alene i et uvejsomt og stormfuldt bjergområde.,To engle kommer til ham og beder ham følge med dem nordpå til Lord Asriels fæstning, hvor et slag af kosmiske dimensioner er under opsejling. Men Will nægter at adlyde dem, for han har kun én tanke i hovedet: Han må finde Lyra. Og det viser sig at være en større udfordring, end han havde forestillet sig ...
Der er ingen regler. Der er ingen hjælp. Red dig selv eller dø.Maze Runner (2) - Infernoet er en hæsblæsende og hjernevridende dystopisk fortælling, hvor intet er, som det er ud. Trilogien er solgt til udgivelse i 42 lande, og første bind var bogen bag efteråret 2014’s store ungdomsfilm. Infernoet er planlagt som film i 2016.Venskab bliver sat på prøve. Loyalitet brudt. Alt kan ske.Thomas var sikker på, at flugten fra labyrinten ville betyde frihed for ham og de andre drenge. Men det var bare begyndelsen. "Fase 2" er kun lige gået i gang...Gruppen har to uger til at krydse Infernoet - den mest nedbrudte og barske del af den brændte Jord. Og alle ods er sat imod dem.Der er andre og nye personer at tage højde for denne gang. Og deres overlevelse afhænger af gruppens undergang - men drengene er fast besluttede på at klare den!Pressen skrev:»’Infernoet’ er den svære toer, og det lykkes forfatteren at bevare spændingen, at holde det høje tempo og samtidig tilføre historien nye elementer af mareridt og vanvid … Mr. Dashner er en fuldbefaren, dystopisk-labyrintisk fortæller.«**** – Steffen Larsen, Politiken»Bogen bevæger - ja næsten flyver - afsted i et hæsblæsende tempo, og man keder sig ikke på noget tidspunkt … Jeg vil klart anbefale bogen!!!«9/10 stjerner – bookeater.dk»Andet bind i serien er præcis lige så hæsblæsende actionfokuseret som det første.«– Damian Arguimbau, Weekendavisen»Andet bind i "Maze runner"-triologien er lige så spændende som første del. Så kast dig ud i en hæsblæsende dystopisk fortælling, hvor intet er, hvad det giver sig ud for, og du ikke kan stole på andre end dig selv … Dette er en af den slags bøger, man bare ikke kan lægge fra sig. Historien byder på nervepirrende spænding og hæsblæsende action.«- Jeanette Thisted Villadsen, Lektør» … utrolig spændende, fuld af action og tempo, venskab og kærlighed, og ikke mindst kampen om overlevelse. James Dashner holder mig fanget til historien, og med de små korte kapitler, giver det handlingen et hurtigere tempo.«– Anne Mette Bach Jeppesen, deungesord.dk»Den er umulig at lægge fra sig når først man er kommet i gang! En fantastisk spændende bog, barsk læsning til tider, men stadig interessant og rå. En virkelig pageturner! Nu skal jeg bare lige have sat tid af til at læse den næste og forberede mig mentalt på endnu en rutsjebane tur!«(5/5 stjerner) – Line Dalbro Schaumann, minforestillingomhvadparadiser.blogspot.dk
Heartstopper Volume 5, a captivating piece by Alice Oseman, will take you on a journey that you won't be able to forget. Published in 2023, this book is a must-read for those who are a fan of the genre. The story unfolds in a way that keeps you hooked from the beginning till the end. Alice Oseman has done an exceptional job in crafting a narrative that is both engaging and thought-provoking. The book is a testament to her storytelling prowess and her ability to create characters that resonate with the readers. Published by Hachette Children's Book, Heartstopper Volume 5 is a book that deserves a place in your collection. Grab your copy today and immerse yourself in the world that Alice Oseman has so brilliantly created.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.