Bøger om Amatør

I Glenn Christians udgivelse: Kiddicraft lanceres der intet opgør fra et yderområde, et lokalt sted i landet (se mig, I andre er så bøvet!), ingen heroisk lidelse over tabt ungdom, hvor alt skraldet efterfølgende falder som digter-tårer ned i en bog. Jeget tager stadig på arbejde, i Dybvads ånd, og holder stramt om sig selv, mens et frit fald ned i ugedagens årelange tilstand kværner løs. Kiddicraft vil være en legoby, poesi som fortsætter, flyende, op i luften, en kommune omsat i smukke farver, en fælled for alle. Men vandet kommer og “kollega-folket” møder ind hver dag, dagen efter, ugen ud. År ud og år ind. Kiddicraft er en hyldest til den glade amatør, en dans med krea i blodet. Bygge bygge

London, 1889: Anna Kronberg lever et dobbeltliv. Hun optræder offentligt som dr. Anton Kronberg, en respekteret bakteriolog og epidemiolog på Guy’s Hospital, fordi hun som kvinde ikke har lov til at studere eller praktisere. Indtil videre er det hemmelige spil gået godt, men så en dag bliver hun kaldt ud til vandværket i forbindelse med et muligt koleradødsfald. Da hun kommer derud, står hun ansigt til ansigt med Londons mest berømte detektiv – Sherlock Holmes. Efter en kort ordveksling står det klart, at han fuldstændig har gennemskuet situationen, og Anna er klar over, at hendes hemmelighed er afsløret. Holmes holder dog tæt, og trods det at ingen af dem er amatører, beslutter de sig for i fællesskab at løse mysteriet om den ukendte døde ... Djævelens grin er første bind i serien om Anna Kronberg. Pressen skrev: ”Djævelens grin føjer en ny stjerne til Sherlock Holmes-universet. Anna Kronberg beriger det ellers mandsdominerede domæne og giver en ny vinkel på Victoriatidens England.” (Gmünder Tagespost) ”Et must for alle Sherlock Holmes-fans.” (Schwäbische Zeitung) Uddrag af bogen ”Hr. Holmes, dette er dr. Anton Kronberg, epidemiolog fra Guy’s,” sagde Gibson, og jeg rakte min hånd ud, som blev taget, klemt fast og øjeblikkeligt sluppet, som var den inficeret. ”Dr. Kronberg, dette er hr. Sherlock Holmes,” afsluttede inspektøren og fik det til at lyde, som om jeg burde vide, hvem Sherlock Holmes var. ”Er ofret blevet skubbet ned i grøften, hr. Holmes?” spurgte Gibson. ”Sandsynligvis ikke,” svarede hr. Holmes. ”Hvordan kan De vide det?” spurgte jeg. ”Der er ingen mærker på nogen side af Themsens bredder …” Hans stemme døde hen, og jeg lavede en mental note om at tjekke Themsens strøm for at fastslå, om en krop faktisk kunne flyde ind i grøften uden hjælp. Hr. Holmes var begyndt at stirre på mig med sammenknebne øjne. Hans blik smuttede fra mine slanke hænder til mine små fødder, gled ned over min slanke skikkelse og mit ikke særligt maskuline ansigt. Hans opmærksomhed låste sig i et kort øjeblik fast på min flade barm. Et sidste blik på min hals og det ikkeeksisterende adamsæble, der var gemt bag en høj krave og min halsklud, og pludselig lyste hans øjne op af overraskelse. Et lille smil spillede i hans mundvige, mens hans hoved gav et næsten umærkeligt nik. Om forfatteren Annelie Wendeberg er egentlig miljømikrobiolog, men så en smuk vintermorgen slog hun øjnene op og tænkte: ”Jeg må skrive noget.” Siden har hun forsøgt at formidle forskning – sin lidenskab – på en let forståelig og spændende måde i blogartikler. Hun skriver om alt, hvad der har at gøre med forskere, biologi, miljø, økologi og især mikrobiologi. Om natten dræber Annelie folk. På papir (eller rettere: på skærm!). Hun begyndte som indieforfatter og skrev på engelsk, men efter succes i USA fik et forlag i hjemlandet Tyskland øje på hende og udgav den populære Anna Kronberg-serie.

Mange mennesker – og mange flere, end man skulle tro – har en overbevisning om, at de ikke har en tone i livet. Måske har blot en enkelt utilsigtet bemærkning i deres barndom fået dem til at gemme sangstemmen langt væk og melde sig ud af det fællesskab, det er at synge sammen.Det vil musikpædagog Pia Bohr Scharling med sine mere en 30 års virke som sanglærer gerne ændre på. I et lettilgængeligt, u-akademisk sprog giver hun inspiration og opmuntring til, hvordan man ved hjælp af helt enkle metoder og øvelser kan komme i gang med at synge eller udvikle sin sangstemme.Undervejs indgår også små personlige case-historier om mennesker, som tidligere har været dømt ude som ‘falsk-sangere’, men via en simpel sangtræning har opdaget, at de faktisk har en fin sangrøst. Endelig giver tre professionelle sangundervisere i små interviews deres bud på, hvad det vil sige at være musikalsk.Forordet er skrevet af Helle Skaarup, forstander på Løgumkloster Refugium, hvor bogens forfatter hvert år holder et weekendkursus med titlen ’Hver fugl synger med sit næb’ – et særdeles populært kursus, der henvender sig til mennesker, der ikke selv tror, de kan synge.Med denne bog inviteres en stor gruppe mennesker til at tage del i sangen, og det overordnede, gode budskab er, at alle kan lære at synge.Om forfatterenPia Bohr Scharling er uddannet musikpædagog fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1984 og har siden specialiseret sig i at undervise begyndersangere. Hun har desuden arbejdet som stemmecoach og sanger hele sit liv. I 2014 startede hun det lille kulturrejsebureau PUST Rejser, som fra begyndelsen var baseret på sang- og musikkurser afholdt i en lille italiensk landsby, Castel Vittorio i Ligurien, hvor hun også står bag den årlige musikfestival, Festival dell’Alta val Nervia. I dag har hun også kunst- og gastronomirejser til andre steder i Italien, men hendes hjerte banker dog stadig for sang og sangpædagogik. Hun underviser stadig lejlighedsvist – bl.a. på Løgumkloster Refugium – og i Italien.