Bøger om Amerikaner

Efterkrigstidens ruinbyer i det besatte Tyskland er hjemsted for en skyggeverden, hvor korruptionen og desperationen lever side om side, og den eneste gyldige valuta er amerikanske cigaretter. For dem kan du til gengæld købe hvad som helst. Amerikaneren Walter Mosca vender tilbage til dette Tyskland efter krigen, for at genfinde den kvinde han elskede, og opbygge et nyt liv. Men skyggerne sniger sig ind på ham, og han må snart vælge mellem kærlighed og ambition, passion og grådighed, og ikke mindst mellem liv og død...Mario Puzo (1920-1999) var en amerikansk romanforfatter, hvis bøger ofte skildrer Amerikas kriminelle underverden og bagsiden af den amerikanske drøm. Blandt hans værker er den udødelige klassiker "The Godfather" fra 1961 (da. 1971), som blev filmatiseret under samme navn i 1972, med Francis Ford Coppola som instruktør og Mario Puzo selv som manuskriptforfatter.

En kvindelig tilskuer står og græder foran maleriet Guernica på et museum i Madrid, da hun studerer Picassos voldsomme billede. Kunstneren malede det som protest mod den spanske diktator Franco. En teatermand lægger mærke til hende. Han vil udnytte denne lidt sørgelige episode på sit teater. Han skaber en musical. Han samarbejder med en instruktør i London. Deres fælles plan er, at forestillingen først skal sættes op i Madrid og senere i London. Kvinden fra episoden på museet bliver inviteret til premieren. Et kærlighedsforhold opstår. Hun er kurator og kunstuddannet og får tilbudt at sætte kunstudstillinger op i Paris, Rom og København. Hun falder i poolen på sit hotel og er ved at drukne. En amerikaner redder hende. Udstillingen bliver en succes. Snart er hun i gang med den næste i Rom. Under sine opgaver møder hun forskellige mænd, både unge og lidt mere satte. Det sætter hendes hjerte i gang adskillige gange.

Bogen skildrer hverdagen på en sovjetisk arbejdsplads og vilkårene for samfundsforskning. Det er en personlig oplevelse af Sovjetunionen i en brydningstid efter Stalins død, da mange håbede, at socialisme kunne bidrage til tryghed i en mere fredelig verden. IMRD (Institut til forskning af den internationale arbejderbevægelse) var både en almindelig og lidt ualmindelig arbejdsplads med en ”sovjetisk amerikaner” som direktør. Dets hovedopgave var oprindeligt at analysere Vestens sociale og politiske forhold, men blev med tiden udvidet til også at omfatte udviklingen i Sovjet. For nogle ansatte var arbejderbevægelse og marxisme hjerteblod, mens andre var ligeglade med dette. De fleste tilhørte den såkaldte ”tressergeneration” med et stort intellektuelt potentiale. Bogen præsenterer et galleri af personligheder – mere broget, end de fleste danskere forestiller sig. Hvem var de? Hvad var deres faglige interesser og håb? Bogen bygger på forfatterens egne oplevelser, men også andres erindringer samt faglitteratur. Den henvender sig til akademiske læsere, men kan læses af alle, der ønsker indsigt i sovjetisk hverdag og samfundsforskning. Uddrag af bogen Jeg oplevede ikke livet i Sovjet gråt eller sort-hvidt, som det fremstilles af vores medier. Og som arbejdsplads omfattede instituttet folk med forskellig social og etnisk baggrund samt – viste det sig – af forskellig politisk observans. Vi læste, diskuterede og forskede. Vi havde forholdsvis frie forhold til at diskutere og være uenige med vore afdelingsledere. I store træk kunne vi selv planlægge vores arbejdsdag, og vi havde større chancer for at komme til udlandet end mange andre. Og alt i alt var arbejdspladsen til daglig præget af en afslappet atmosfære, hvor summen af intellektuel indsigt og refleksion måske var større vedrørende historie og filosofi – end ved andre forskningsinstitutter og videregående uddannelser i Sovjet.Om forfatteren Aksel Vladimir Carlsen, født 1945 i København i en dansk-ukrainsk familie. Boede fra 1956 til 1991 i Sovjetunionen. Ph.d. i historie (Moskva) og ph.d. i statskundskab (Aarhus). Han er pensioneret universitetslektor fra Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet (Nuuk). Forfatter til bøger og artikler om politiske forhold i Norden, Sovjetunionen og de tidligere sovjetrepublikker.