Bøger om Amerikansk litteratur

New York, 1950’erne. Engang brillerede alle syv børn i familien Glass i radioen med deres vid og fremmelighed, men den tid er forbi. Familiens to yngste, Franny og Zooey, står på tærsklen til voksenlivet i denne todelte roman, der foregår næsten udelukkende over et enkelt restaurantbesøg i en collegeby og nogle timer af en ualmindelig hverdag i en lejlighed på Manhattan.Franny & Zooey demonstrerer på fineste vis Salingers evne til at indfange den særlige skrøbelighed, man oplever som ungt menneske.Bogen er af The Guardian blevet kaldt »Salingers mesterværk« og af The New York Times omtalt som »måske den bedste bog af den fremmeste sprogkunstner i sin generation«.J. D. Salinger (1919-2010) fik kultstatus med romanen 'The Catcher in the Rye' og brugte meget af sit efterfølgende liv på at afværge pressens og offentlighedens stormende interesse i ham. Han var et ufrivilligt idol for en hel generation af unge amerikanere, der dyrkede ham for portrættet af den oprørske teenager Holden Caulfield, men selv holdt Salinger mest af sine historier om Glass-familien: 'Nine Stories', 'Franny and Zooey', 'Raise High the Roof Beam' og 'Carpenters and Seymour: An Introduction'.

”Ubik” er en kultklassiker inden for science fiction-litteraturen. I 2009 blev titlen udråbt af Time Magazine som en af de 100 bedste bøger, der er udkommet siden 1923.I en ikke så fjern fremtid har menneskene lært at bruge clairvoyance til industrispionage. Samtidig har man udviklet en teknologi, der kan få afdøde mennesker til at eksistere videre i en form for dvale, som de kan vækkes af, når behovet opstår. På den måde er den afdøde Ella Runciter med til at drive firmaet Runciter Associates sammen med sin mand, Glen. Firmaet modvirker de clairvoyantes spionage for dem, der ønsker at bevare deres hemmeligheder. Da firmaet bliver angrebet af en konkurrent, ender Glen selv i en semibevidst dvale, og langsomt begynder virkeligheden at tage en ny form for de overlevende i firmaet. Tiden lader til at gå baglæns, og de bevæger sig længere og længere tilbage mod en tid, hvor der var mangel på fødevarer, mens teknologien bliver stadig mere primitiv.”Ubik” udkom første gang i 1969. Handlingen foregår i 1992.Philip K. Dick (1928-1982) var en amerikansk science fiction-forfatter, hvis romaner har haft en enorm indflydelse på science fiction-genren både inden for film og litteratur. Han skrev omkring 120 noveller og over 40 romaner, hvoraf den nok mest kendte er ”Drømmer androider om elektriske får?”, som senere blev til filmen ”Blade Runner”.

En ung kvindes kamp for at overleve i vildmarken. En tjenestepige flygter fra en puritansk nybyggerkoloni i 1600-tallets Nordamerika og ud i vildmarken på egen hånd. Hun har ikke andet med sig end sin forstand, nogle få ejendele og en religiøs gnist, der brænder i hende. Det, hun møder i vildmarkens ingenmandsland, overgår alle hendes forestillinger og vil bøje hendes tro på alt det, civilisationen har lært hende. Vildmark er en nervepirrende flugtfortælling af en stor stemme i amerikansk litteratur. Det er en storslået og eventyrlig fortælling om mødet med vældig natur og en roman om at finde nye måder at leve på i en verden underlagt kolonialistisk magt. Lauren Groff skriver krystalklart om en enkelt kvindes skæbne på et særligt punkt i historien, som trækker tråde til vores egen tid. „Lauren Groff har genopfundet eventyrromanen.“ – Los Angeles Times

Det private jeg ... smelter umærkeligt ind i den store ytring, poesiens storhed, som, fordi den forbliver forankret i hverdagslige detaljer, aldrig lyder ‘storslået’, men er lige så stille overbevisende som daglig tale.— John AshberyFor første gang foreligger et samlet værk på dansk af den amerikanske digter Elizabeth Bishop (1911-1979). Digtsamlingen Geography III (1976) er et af forfatterskabets centrale værker, hvor Bishop viser sin særlige evne til at udvide verden indad, til at skalere, zoome fra store landskaber og ind i de mindste detaljer.Gang på gang, fra sætning til sætning, overrasker digteren og udvider tekstens rum ved ubesværet at lede læseren igennem billeder og tableauer, som sjældent er lineære, men forførende idiosynkratiske. Man ender steder, man aldrig havde forestillet sig. Gennem atlasser, vinduer, postkort, malerier, indre og ydre geografi og små erindringsstykker arbejder hun ihærdigt på at inddæmme verden i en orden, en orden hun samtidig fremstiller som utopisk. Bogens indledende tekst “First Lessons in Geography” er et eksempel på denne kamp, en lektion i ordenens utilstrækkelighed, illustreret ved en tekst fra en gammel skolebog.Et centralt emne hos Elizabeth Bishop er vores hovmod, vores evige forsøg på kategorisering af naturen og virkeligheden. Hendes digte er stille, desperate advarsler mod trangen til at forstå alt. Autoritet skaber geografi, poesi kan måske gøre det anderledes.

John Irving har skrevet flere romaner, der siden er blevet filmatiserede – blandt andet "Verden ifølge Garp", "Hotel New Hampshire" og "Æblemostreglementet". I erindringsbogen "Min filmaffære" fortæller han om tilblivelsen af især "Æblemostreglementet" og om forskellen på at skrive en roman og et filmmanuskript.John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen "Slip bjørnene fri" i 1968 og brød igennem ti år senere med "Verden ifølge Garp", der blev en stor international succes. Flere af John Irvings romaner er filmatiserede.

Californien i slutningen af 1800-tallet. Der er opstået konflikt mellem hvedebønderne og den sydvestlige amerikanske jernbanevirksomhed P&SW. Jernbanen har monopol på næsten alt. Gennem sine ejere og agenter kontrollerer de den lokale avis, jorden, den lovgivende forsamling i Californiens lokaladministration og det viser sig, at de også har fingre med i spillet om rentefastgørelsen. Hvedebønderne gør oprør, men det viser sig hurtigt, at deres metoder er ligeså rå og ublu som jernbaneindustriens. "Polypen" er første del af den uafsluttede trilogi "The Epic of the Wheat". Romanen er en chokerende fortælling om magt, grådighed og forrædderi. Historien er inspireret af den virkelige og blodige strid mellem Californiens hvedebønder og The Southern Pacific Railroad i 1880, hvor syv personer mistede livet. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlFrank Norris (1870–1902) var en amerikansk journalist og forfatter. Han er særligt kendt for romanen "The Octopus: A Story of California", der i Danmark blev oversat af Johannes V. Jensen under titlen "Polypen". Romanen var desuden inspiration til filmen "A Corner in the Wheat" fra 1909. Norris’ stil var naturalistisk og han er gennem tiden blevet sammenlignet med forfattere som Émile Zola og Edith Wharton.

Det ultimative værk om den amerikanske beatgeneration. Igennem 10 år har Lars Movin beskæftiget sig med beatgenerationens forfattere, som blandt andet tæller William S. Burroughs, Allen Ginsberg og Jack Kerouac. Han har fulgt deres deres spor, kørt mere end 80.000 kilometer i USA for at samle materiale og interviewet en lang række litterære skikkelser og personer med tilknytning til beatgenerationen. Lars Movins Beat former sig som en rejse gennem det mentale, kulturelle og litterære landskab, som beatgenerationen skabte og beskrev i 50´ernes USA. Alle de vigtigeste værker og personer behandles. Derudover spores beatgenrationens påvirkning afsmitningen på dansk kultur og litteratur. Hvornår, hvordan og af hvem blev beat introduceret herhjemme. I starten af 60´erne var det særligt Elsa Gress, Erik Wiedemann og Erik Thygesen, som foruden at skrive om beatforfatterne også oversatte beat-værker til dansk. Fra omkring 1970 tog en ny generation over med Dan Turèll og Peter Laugesen i front som formidlere af og eksponenter for beatlitteraturen og -ånden, og det er først og fremmest i kraft af deres indsats, man overhovedet kan tale om en fordanskning af fænomenet. Bogen tegner et portræt af et fænomen og en generation af amerikanske forfattere, som for længst er blevet kanoniserede, men ikke tidligere har været genstand for en større samlet fremstilling herhjemme.

Solveig Daugaard: Gertrude Steins portrætterGertrude Steins portrætter går bag om portrætterne i Gertrude Steins forfatterskab og dykker ned i nærlæsningen af fem portrætter, som alle er inkluderet i udvalget Portrætter af enhver, som udkommer samtidig (ISBN 978-87-92684-24-0). Ud fra analyserne kombineret med et udblik på Steins øvrige værk og poetik opstiller Solveig Daugaard en samlet optik på Gertrude Steins meget personlige version af det litterære portræt.Det har taget mange år før Stein-receptionen er nået frem til at tage portrætterne alvorligt som portrætter. Ved første læsning er det heller ikke altid let at genkende den portrætterede i teksten. Gertrude Stein bevæger sig i sine portrætter fjernt fra de genreforventninger, som fordrer genkendelighed via traditionel beskrivelse og biografisk information. Gertrude Steins portrætter demonstrerer hvordan portrætternes tætte tilknytning til deres motivpersoner etableres gennem en række vidt forskellige greb. For selvom portrætterne er så forskellige i stil og udformning, som tænkes kan, så er de fælles om en bestræbelse på at bruge sproget til at skabe et møde med et andet menneske i et absolut nu, som ikke er tynget af erindring og historie. Stein trækker portrætgenren fri af dens tilknytning til biografi og historieskrivning, men ikke på bekostning af interessen for det andet menneske. Tværtimod er Steins portrætter forsøg på at skabe et dialogisk rum i teksten, hvor et levende møde med noget helt nyt kan finde sted.Om forfatteren Solveig Daugaard (f. 1977), cand. mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Har skrevet artikler og anmeldelser i bl.a. Den Blå Port, Vagant og Dansk Noter.