Bøger om Anbragt

Som en virkelighedens version af romanfiguren Lisbeth Salander tager Nanna kampen op imod et socialt system, som hun mener er gennemsyret af grådighed, vilkårlighed og inkompetence."Vi mødes på Amager. På en parkeringsplads, der er under ombygning. Jeg har en seddel i lommen. Kan ikke huske, om det er en 50’er eller 200 kroneseddel, men det er alt, jeg har. Den giver jeg hende, da vi mødes. Jeg har forberedt mig og taget smertestillende piller. Aftalen er, at så længe jeg er i stand til at rejse mig op, skal hun blive ved med at slå eller sparke mig. Den unge kvinde lægger ikke fingrene imellem. Jeg får virkelig bank for mine penge."Gennembankningen på parkeringspladsen er sidste stop i Nanna Hansens desperate forsøg på at råbe systemet op. Hun har været i det, siden hun som barn blev anbragt i en plejefamilie, der i stedet for kærlighed og støtte udsætter hende for mishandling og seksuelt misbrug. I årevis svigter kommunen sin tilsynspligt og overbebyrdede sagsbehandlere vender det blinde øje til hendes og hendes søstres mistrivsel.Da Nanna omsider bryder sammen og fortæller om overgrebene i plejefamilien, mødes hun af mistro og ligegyldighed fra de pædagoger, der er sat til at tage sig af hende. De siger hun har en livlig fantasi. At hun forsøger at gøre sig interessant. At hun må lære at leve med det. Selv om Nanna hver dag frygter at møde den mand, der voldtog hende – igen og igen.Først da hendes søster tager bladet fra munden går politiet ind i sagen. Og Nanna? Hun flyttes til en ny institution, der umiddelbart virker lovende, men som snart viser sig at overlade den sårbare teenager til sit eget depressive selskab.Jeg er Nanna er Nannas fortælling om en opvækst i et institutionssystem, hvor hun oplever svigt på svigt fra personale, der hverken lytter til eller har øje for behovene hos de sårbare børn og unge, det er sat i verden for at hjælpe. Og som ender med at spytte hende ud som voksen til fattigdom, hjemløshed og håbløshed.

Læseren følger den udfordrede unge Phillip, som har opgivet håbet, da han anbringes på endnu en institution.Handlingen følger Phillips ankomst på Godhavn i Tisvilde og hvorledes han finder det vanskeligt at overgive sig til de voksne, som prøver at skabe en hverdag for Phillip. Igennem nogle svære oplevelser, støttes Phillip til at finde en ny vej.Bogen er skabt i samarbejde med elever på Godhavn Skole, der åbent har fortalt om deres tid på Godhavn og andre institutioner. Eleverne har delt både svære og gode oplevelser, der tilsammen udgør Phillips fortælling.Bogen er således et vidnesbyrd om oplevelser i hverdagen på Godhavn og andre døgninstitutioner.

Livet på et børnehjem set indefra. Jan Vogel og halvsøsteren blev anbragt på børnehjemmet ”Skovlyst” under Kong Frederik den 7.’s Stiftelse på Jægerspris Slot. Jan er politisk aktiv, EU-modstander, radiovært og har to voksne sønner. Læs, hvordan livet formede sig for Jan, halvsøsteren og de andre anbragte børn. Bogen skriver sig direkte ind i hjertet på læseren med beskrivelser af medarbejderes svigt og tvang, ikke mindst i forhold til forældre, som muligvis havde kunnet beholde børnene med en smule hjælp. Det løber læseren koldt ned ad ryggen, når man hører om den forsvundne pige fra et af de andre børnehjem, hvorfor blev den leder ikke stoppet tidligere? Bogen er højaktuel i dagens Danmark, da vi har omkring 30.000 anbragte børn. Uddrag af bogen De stod over for hinanden inde i legestuen som to kamphaner. Jeg fulgte med inde fra kontoret, hvor døren ind til legestuen stod åben. ”Hun er jo døbt Helle, og det er hendes navn,” fastslog Gudrun. ”Det er muligt, men hun skal ikke hedde Helle. Hun minder os om en pige, der desværre ikke er her mere, der hed Bodil. Hun døde som toårig,” sagde Inga. ”Det skal Helle da ikke lide under,” prøvede Gudrun. ”Hun skal altså hedde Bodil og dermed basta,” afsluttede Inga diskussionen. Selvom Gudrun var den biologiske mor, så var det alligevel Inga og Svend, der havde forældreretten på deres side, og Gudrun måtte underordne sig deres regler, så længe vi boede på ”Skovlyst”. Om forfatteren Jan Vogel er børnehjemsbarn, politisk aktiv, skakspiller, tidligere misbruger, svagtseende; har tidligere arbejdet i et skånejob i 25 år som receptionist og radiostudievært i Folkebevægelsen mod EU. Han har undervist i skoleskak. Han er desuden far til to sønner og, takket være sin samlever gennem 44 år, mønsterbryder.