Bøger om Anderledeshed

Fra psykoanalytikerens briks ser en yngre kvinde tilbage på sin barndom. Hun blev født med en hvid skønhedsplet på øjets hornhinde – i en familie der var opsat på at korrigere denne skavank for enhver pris – og med klap for det ene øje udvikler hun et særligt blik for det, andre ikke ser. Hendes frigjorte forældre flytter hende frem og tilbage mellem Mexico City og en socialt belastet forstad i Sydfrankrig, og hun udsættes skiftevis for progressiv 70’er-pædagogik og konventionel pigeopdragelse. Oplevelsen af fremmedhed og følelsesmæssig isolation får hende til at forskanse sig og fremkalder bizarre møder med kakerlakker og lysegrønne larver. Men efterhånden som den voksne kvinde fortæller sin historie forvandler de smertefulde erfaringer sig til et nyt blik på verden. Kroppen jeg blev født i, er et fascinerende portræt af forfatteren som ung pige, af en af Latinamerikas mest markante unge forfattere. "Guadalupe Nettel er en mester i at synliggøre barnets magtesløse perspektiv." Politiken, 5 hjerter "Fremragende selvbiografisk fabel... Et smukt og mildt ironisk opgør med normalitetsbegrebet." Kristeligt Dagblad, 5 stjerner "Litteraturen har fået en ny stemme. (...) En mexicansk forfattersøster til danske Leonora Christina Skov og Katrine Marie Guldager og franske Delphine de Vigan." Weekendavisen Let og legende roman." Nordjyske, 4 stjerner

Forfatterne til denne bog, Gry-Gabrielle Overgaard Hansen og Kasper Mechlenburg, medvirker i podcasten Forfattergården, hvor de taler om emnet psykisk sårbarhed.Tryk på linket og find afsnittet her:https://mellemgaard.dk/shop/120-podcast---forfattergaarden/3926-forfattergaarden-psykisk-saarbarhed/Tanker om et liv, hvor det er bedst at drømmeTanker om hinanden, hvor vi mødes i livets tidlige timerTanker om at være helt nede på jorden, når universets fodgængerfelt spejler os mestTanker om familier og vores forståelserTanker om samfundets sammenholdTanker om hengivenhed og grådighed og anderledes hedenTanker om, hvor vi har været, da vi ikke kendte os selvTanker om et forsøg på at vække vidunderbarnet, der sov med ankeret i håndenVi lægger vores tanker i seng for en stundAnkeret holder os i virkelighedens morgener

Livet bliver så meget herligere, når vi er sammen. Vi har brug for hinanden, lige meget om vi er hunde eller mennesker! Det her er en fortælling om en anderledes gravhund. En varm og komisk allegori om at høre til – men alligevel få lov til at være præcis som man er.

Cyrano er forelsket i Roxane, men han tror ikke, at han har en chance hos hende på grund af sin kolossale næse. Christian er smuk, men dum i modsætning til Cyrano, som får den geniale ide at skrive et digt til Roxane og lade Christian fremføre det. Roxane bliver så begejstret, at hun udbryder, at hun såmænd kunne elske digteren, selv om han måtte have en stor næse. Christian smutter, Cyrano besvimer. Da han vågner, er han glad, for nu ved han, at der er en, der elsker ham.