Bøger om Anekdoter

Den danske kokkescenes ‘grand old men’ samles igen, omkring deres store passion for at tilberede fantastiske retter med østers. Fire af vore mest velrenommerede mesterkokke, Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl, Søren Gericke og Hans Beck Thomsen, fortæller i denne smukke og indbydende bog, hvorfor de holder af østers, og om hvordan de tilbereder deres personlige ynglingsretter med østers. Det hele krydrer de med personlige anekdoter om deres oplevelser med det luksuriøse skaldyr. Østers er en kongelig spise, der har været elsket af høj og lav i årtusinder. Vi får den fascinerende historie om, hvorfor verdens ældste østersbestand i Limfjorden altid har været så eftertragtet og højt elsket en spise. Her er masser af faglig viden og en gennemgang af forskellige typer østers. Bogen er fyldt med flotte, velkomponerede opskrifter. Her er noget for enhver smag, også for dem, der endnu ikke er helt klar over, at de elsker østers. Forfatterne er ikke blot mesterkokke på hver deres måde, de har alle fire en fælles passion som østers­elskere – en passion, som de i rigt mål deler ud af her. Det hele er krydret med smukke fotos af de mange herlige retter. Et uundværligt værk og must for alle, der holder af østers. Om forfatterne Erwin Lauterbach er en nestor i kredsen af prominente danske mesterkokke. Han har i en lang årrække præget den høje kvalitet, der har været en afgørende faktor for det nye, nordiske køkkens succes. Erwin Lauterbach drev og ejede i en årrække den velrenommerede Restaurant Saison, i dag står han bag Restaurant Lumskebugten på Esplanaden i København. Lauterbach har modtaget den prestigefyldte pris Champagneprisen. Jan Hurtigkarl åbnede sin første restaurant, Hos Jan Hurtigkarl, i 1979, i hjertet af København. Siden drev han i mange år restauranten Jan Hurtigkarl & Co. på Nordsjællands kyst, hvor han udviklede et meget personligt, opfindsomt og globalt køkken, der hver sæson havde et nyt tema. Han har modtaget en Michelin-stjerne og adskillige prestigefyldte priser, herunder Årets kok og Champagneprisen. I dag driver han Restaurant Mielcke & Hurtigkarl i Frederiksberg Have i København sammen med Jakob Mielcke Hansen – en gourmetrestaurant med fokus på eksperimenterende mad og samspillet mellem den omkringliggende have og køkkenet. Søren Gericke er mesterkokken, der om nogen har sat dagsordenen for det nye, danske køkken. Der findes stort set ikke en gourmetkok i dette land, der ikke er mærket af hans fingeraftryk. Han har mod­taget en række prestigefyldte priser for sit arbejde og bliver regnet for at være en af de betydeligste, nulevende danske kokke. Hans Beck Thomsen har gennem mere end 25 år, som tredje generation, været ejer af Henne Kirkeby Kro i Vestjylland og har forandret den mere end 200 år gamle kro til et af de fornemmeste madtempler i Danmark. Han har modtaget adskille prestigefyldte priser, ligesom han har været dommer ved VM for professionelle kokke i Lyon. Er medlem af Fonden til fremme af dansk gastronomi og driver i dag også Restaurant Stranden i Henne.

’Samtaler om natten’ af Jane Aamund er en livsbekræftende og ærlig beretning fra en af de mest folkekære forfattere, vi har herhjemme. I bogen finder vi Jane Aamund i Lemvig i Vestjylland. Jane Aamund er alvorligt syg. Hun bliver holdt vågen til de sene nattetimer på grund af smerte og uro. Men tiden i de sene aften- og nattetimer giver Jane Aamund tid og rum til at samle sine tanker og sine erindringer fra et langt liv. I bogen her, ’Samtaler om natten’, fortæller Jane Aamund frit om alle de ting, som for hende giver mening. I ’Samtaler om natten’ af Jane Aamund får man som læser både morsomme, lattervækkende anekdoter og beretninger om det system, hun er under behandling af, samt om de mennesker, der nu tager sig af hende. Du vil også komme til at møde personerne fra Jane Aamunds barndoms hjemegn – den slags mennesker som måske er svære at komme ind på livet af, men som man altid har hjertet nær.  ’Samtaler om natten’ handler om alt det, der var sjovt, og det der var – og er en sorg. Jane Aamunds bog er skøn, sjov og sorgfuld på en og samme tid, og hun formår med sin fantastiske pen at få alt dette til at gå op i en højere enhed på smukkeste vis.’Samtaler om natten’ er et must read for alle, som elsker Jane Aamund og hendes forfatterskab. Det er en smuk og personlig beretning fra en af Danmarks mest succesfulde og populære forfattere i nyere tid.  

Ikke et ord om Preben – interviews, dilemmaer og citater fra Mads og Monopolet er et sjældent kig ind i studiet hos Danmarks mest populære radioprogram. Seks af de mest rutinerede gæster i Monopolet, heriblandt Hella Joof og Søren Pind, åbner op for personlige overvejelser om at være med i programmet; hvad de stiller op, når de er i tvivl om et dilemma, og hvad de taler om i studiet, når mikrofonerne er slukkede. De fortæller også om forholdet til de andre i Monopolet og meget mere. 10 udvalgte dilemmaer med spørgsmål og bonus-info giver læserne mulighed for selv at diskutere videre derhjemme, til festen eller på arbejdet. Bogen har fotos fra studiet, fra Mads & Monopoletshows rundt om i landet og selvfølgelig en masse morsomme og skæve citater. Bogen er illustreret med finurlige og originale tegninger af Anders Morgenthaler, som er tegnet live i studiet under optagelserne.

Verdens suverænt største og mest populære idrætsgren er fodbold, som overalt i verden dyrkes og beskues med passion, begejstring og kærlighed. Alle, der elsker denne sport, har formentlig et eller flere hold, som de holder særligt meget med, og igennem tiderne har de fleste fået en eller flere favoritspillere. Enten fra yndlingsklubberne eller fra et eller flere landshold, der har gjort det særlig godt under en slutrunde. Nogle kan huske Pelés store gennembrud som blot 17­årig under VM 58, mens andre jublede særligt meget, da Müller scorede sejrsmålet i VM 74­finalen. Andre igen husker Zidanes vidunderlige flugter mod Leverkusen i CL­finalen i 02, mens den yng­re generation måske bedst husker Mbappes præstationer under seneste VM, hvor han som den blot tredje teenager i historien kunne løfte VM­pokalen sammen med Frankrig. Vi kan blive ved med at hive disse fantastiske individuelle præstationer frem af bunken med fodboldminder, og konstant går snakken om, hvilken spiller der er den bedste.Valentino Mazzola, Meazza, Di Stefano, Pelé, Cruyff, Maradona, Ronaldo, Zidane, Ronaldinho eller måske en helt anden? Hvem er den største, den bedste, den mest fantastiske individualist, som verden endnu har set? Hvem har vundet mest, hvem har begejstret mest, kort sagt – hvem er den bedste af de bedste af de bedste?Bogens forfatter har i mange år arbejdet i store internationale klubber og har scoutet et utal af spillere. Heriblandt verdensstjerner som Hazard, Lukaku, Suarez, Azpilicueta, Boateng og Reus samt danske spillere som PE Højbjerg, Andreas ’AC’ Christensen, Kvist og Christian Eriksen m.fl. De mange års erfaring gør, at Aakjær har erhvervet sig en uvurderlig viden og indsigt i fodbol- dens specielle verden, og evnen til at vurdere spillere fra den øverste hylde, gør ham i stand til at definere sit bud på de bedste af de bedste, vel at mærke dem, som har ’smidt støvlerne’.I bogen vil du, ud over historierne om de 100 bedste, endvidere kunne læse om hvordan Torben Aakjær fejlvurderede Luis Suarez, om dengang han vandt over Ryan Giggs i en spisekonkurrence, da han drak rødvin med Sir Alex Ferguson, og da han i den grad dummede sig på de sociale medier. Dertil kommer historier om alle de spillere, der måske ikke er i top 100, men som hver for sig har defineret fodbolden fra 1930’erne og frem til vore dage.Om forfatterenTorben Aakjær har siden 2007 arbejdet som scout i bl.a. Hamburger Sport-Verein og Manchester United, og endvidere rådgiver han en række engelske firmaer omkring fodbold. Før da arbejdede han som træner for forskellige ungdomselitehold i Danmark og har herudover sit eget firma, Aakjærs Football Player Advisoring, hvor han vejleder unge spillere i såvel Danmark, som i udlandet. I privat regi bestyrer han 7-8 fodboldsider på Facebook om alt lige fra beskrivelse af unge talenter, diverse afstemninger, til historier om nostalgiske fodboldbegivenheder m.v.

Mød Kristina, som løb 1.841 kilometer alene gennem Iran; Gitte, som tre gange vendte tilbage til Sahara for at løbe 250 kilometer med sin proviant på ryggen; og Molly, som løb 222 kilometer i Himalayas ilttynde luftlag. Få et unikt indblik i, hvad der får mennesker til at løbe i dagevis i ufremkommelige bjergområder, 100 kilometer på et stadium eller 5.649 gange rundt om en boligblok i New York. Hvor det tidligere var en præstation af de helt store at løbe et maraton, stiger ultraløbet i dag eksplosivt i popularitet. Ultraløb er oprindeligt betegnelsen for løb, der er længere end den klassiske maratondistance på 42 kilometer og kræver en hel særlig form for motivation, styrke og udholdenhed. Der er i dag stort set ingen grænser for sværhedsgraden. Der er traditionelt færre kvinder end mænd, der stiller op på startlinjen til ultraløb. Men også blandt kvinderne er der i disse år stadigt flere, som kaster sig ud i de mest ekstreme fysiske og mentale udfordringer, der tester både krop og sind. I bogen følger vi journalist Mette Birk Jensen på hendes personlige rejse ind i ultraløbsverdenen, hvor hun møder nogle af verdens sejeste ultrakvinder, som presser sig selv til grænsen for, hvad der er menneskeligt muligt. Og lidt til. I en række farverige portrætter deler de hudløst ærligt ud af deres oplevelser og erfaringer. Hvad driver dem? Hvad får de ud af det, og hvilke råd, kan de give videre? Deres bevæggrunde er lige så forskellige, som de er. Nogle løber fra indre dæmoner eller depression, andre for en sag, for at føle sig i ét med naturen, for at lære sig selv bedre at kende eller for at prøve grænser af. Fælles for dem alle er, at løbet ikke blot gør dem klogere på sig selv, men også bedre rustet til livet generelt. Ultrakvindernes erfaringer viser os, at både krop og sind gemmer på uanede ressourcer. Og hvor der tidligere var en udbredt tendens til at frygte de potentielle skadevirkninger af for meget motion, går den seneste både danske og internationale forskning nu mere i kvindernes retning. Vi kan fysisk holde til en del mere, end vi tror, og mentalt kan der være stor gevinst at hente ved følelsen af at præstere langt ud over det sædvanlige. Udover en grundig introduktion til ultraløb, giver bogen via sine mange portrætter inspiration til enhver, som drømmer om ikke blot om at løbe lidt længere, men også at vove lidt mere. Om forfatteren Mette Birk Jensen er selv ultraløber. Hun bor og træner til dagligt i Thailand, men løb sine første 100 kilometer i Danmark, hvor ideen til Ultrakvinderne opstod. Bogen tager udgangspunkt i og forsøger at besvare de spørgsmål, hun selv stillede sig under sit første møde med de helt lange distancer.

Undrer du dig også over, hvorfor graviditetsbøger handler om babyen og ikke om dig? Vil din mand også kalde jeres søn Rottigan, mens du er mere til Pernille? Og har du følelsen af, at alle dine veninder kollektivt har udeladt et par detaljer omkring det dér med at være gravid?Så er Overlevelsesguide for gravide bogen for dig.Bogen er en humoristisk fortælling om graviditeten fra en vordende mors synspunkt. En fortæl- ling om alle de sære, besynderlige og klamme ting, som kan ske under en graviditet. En fortælling fuldstændig uden filter, men med rigeligt bid. Denne bog handler om at bide i toiletmåtterne, at prutte som en krigsgasmaskine, kæmpe fremmede menneskehænder væk og shoppe uformeligt graviditetstøj – og samtidig er det en guide til at overleve alle disse ting med et minimum af fornuft i behold.Overlevelsesguide for gravide er også bogen, hvor der stilles alle de spørgsmål til en læge og en jordemor, som man ikke selv tør spørge om i den virkelige verden. Hvad gør I med bæen, hvis jeg skider under fødslen? Behøver I virkelig veje mig, når jeg er gravid? Hvor skal manden stå under fødslen? Er det virkelig min baby, man kan se med scanneren? Og hvorfor fortæller alle mig historier om bristninger fra hul til hul?Om forfatterenMie Møller Storm er født i 1987, er mor til to troldebørn per april 2018 og bor i Roskilde- området med sin mand. Mie arbejder som kemiker og har en ph.d. i batterier. Mie udgav i 2018 bogen Politisk ukorrekte råd til mødre. Den blev til på baggrund af en række små råd, som hun havde skrevet til en veninde, der netop var blevet mor. Den yderst humoristiske stil med små krusedulletegninger fortsættes i denne nye udgivelse.

Blomsterkunstneren Bjarne Als fra Bering House of Flowers har altid været inspireret af Danmarks berømte digter Hans Christian Andersen. Fra denne inspiration opstår en magisk fusion af eventyr og blomster. Blomsterne i H.C. Andersens eventyr inviterer os ind i en verden af skønne dekorationer og tankevækkende blomsterfortællinger. Sammen træder vi ind i et univers, hvor blomsterne ikke blot er en del af fortællingerne, men også en kilde til anekdoter og inspiration. Bjarnes kunst udfordrer den traditionelle opfattelse af blomster og åbner på smukkeste vis døren til vores fantasi.Om forfatterBjarne Als, Bering House of FlowersBjarne Als, født i 1965 og opvokset i Fredensborg, indledte sin karriere som blomsterdekoratør allerede som 11-årig. Han arbejdede som blomsterbinder og medhjælper på Country House i Fredensborg. I 1982 begyndte han sin elevtid hos Erik Bering, The House of Flowers Aps, og sammen udførte de opgaver for både det danske og internationale kongehuse.I 2003 blev Bjarne Als udnævnt til Kongelig Hofleverandør og overtog forretningen efter Erik Bering. Privat er Bjarne gift med Hanne og har 2 børn.E-bogen er lavet i fixed format

Bolthøj-krøniken udspringer fra den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Denne bog er en erindringsbog med forfatterens oplevelser, hvor et underligt frimærke gør, at tid er noget diffust i fortællingen. Historien begynder og slutter i 2012, men mellem begyndelse og slutning er Ebba Møller, der i bogen kalder sig Katrine Hansen, dels i Bolthøj i 1796 - hvor hun møder den navnkundige Marie Gadekær - og dels i Bolthøjs nabosogn Dalby-Skov i 1906 - hvor hun møder pastor Adam og hans hustru, Flora; ritmesterparrets yngste datter, og også ritmesterparrets barnebarn, den 6-årige Rikke Rivejern. Og Katrine opnår også at træffe Henrijette og hendes mand, inden det underlige frimærke driller igen, hvorefter Katrine lander i 1945, midt i verdenskrigens sidste dage. Men også i 1945 møder Katrine personer, der har relation til Bolthøj. Måske vil nogle ryste på hovedet og kalde denne fortælling tankespind, men så dem om det - sådan var det nu for forfatteren! Men hvis læseren måtte ønske en mere realistisk beretning, så læs blot Ebba Møllers erindringsbog fra 2013: "Det gik vist som det skulle". Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bogen er sidste bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Lige fra barndommen har jeg altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Da jeg var elleve år, fik jeg af far en dagbog i fødselsdagsgave. År efter år blev gaven fornyet. Da jeg blev voksen, købte jeg selv min dagbog, som hver aften blev taget frem, så jeg kunne skrive ned, hvad jeg havde oplevet af godt og skidt i dagens løb. Jeg skrev dagbog, lige til jeg fik min computer, det var i 1989 eller 90, og siden har computeren taget over med alt. Her får jeg også ind imellem skrevet noget, som ikke bør gemmes, men her er det let bare at trykke på slette-knappen. Det, som denne bog indeholder, er nogle lokalhistoriske "beretninger" og "brokkerier," der har fået lov til at blive stående på min computer i de sidste 20 år. De forskellige beretninger står jeg helt inde for: Jeg holder af at fortælle om lokalhistoriske ting, selvfølgelig fra mit hjemsogn, Køng (Glamsbjerg kommune).Mine lidt "sure brokkerier" får også lov at blive stående, omend jeg har overvejet dem længe. Men eftersom det er første gang, at jeg oplever, hvordan det er at være gammel, så svarer det jo til, hvordan jeg i dagbøgerne beskrev, hvordan det var at være på højskole, på seminariet og nygift og alt muligt andet, jeg oplevede.Jeg håber, mine beretninger vil interesserer de, der læser denne bog. Jeg har i hvert fald haft glæde af at samle tingene sammen... nå ja, og ind imellem også genopleve en hel masse arrigskab!

Autentiske beretninger fra de svedige omklædningsrum, når snakken løber frit, eller på grønsværen under kampens hede.Fortalt af en mand med fodbold under huden, der ikke behøver kigge gennem nøglehullet for at få fat i de gode historier.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlFrits Ahlstrøm (f. 1945) var i mange år sportsredaktør på Politiken og Alt om Sport. Senere skiftede han spor og blev informationschef i DBU og sportschef i Brøndby. Frits Ahlstrøm er desuden kendt som medkommentator til VM-fodboldkampe på DR TV og var i mange år tilknyttet UEFA og FIFA.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspringer fra den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. I denne bog bevæger vi os fra 1870 helt frem til 1945. Estelle og Jens Christian fra Olegården planlægger bryllup, men må igennem mange besværligheder inden det lykkes. Blandt andet giver Jens Christians gamle fjende, gårdejer Engeman, dem mange vanskeligheder. En ny familie med seks børn kommer til sognet, og fattige, som de er, indlogeres de på sognets fattighus. Familien er vellidt af alle bortset fra Engeman, der også her spiller en fjendtlig rolle. Men heldigvis er der besindige mænd i sognet, der tager vare om familien. For den ældste pige, Juanita, arter det sig godt: som barn besøger hun England sammen med sin nye familie, og efter hjemkomsten får den begavede pige mulighed for at studere. Hun bliver dermed en af de første piger i landet, der får en studentereksamen og mulighed for at studere på universitetet. Senere fortsætter de store oplevelser: Juanita besøger Indien sammen med sine forældre, og opnår derefter mulighed for at opholde sig hos en fyrstelig familie i Zarens Rusland. Her er det lige ved at gå galt for den unge pige, der slet ikke er vant til hoffets stive og forældede former. Og der fødes børn i Bolthøj i disse år. Både ritmesteren og Marinus Hønsepasser har fjorten børnebørn, men så fører en af dem pludselig ... Bogen er femte bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken drejer sig omkring den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Store følelser hersker mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Vi er i 1870 til begyndelsen af 1900. Henrijette og Elo bliver viet i Bolthøj kirke, fulgt af bryllupsfest med alle de gamle traditioner. Og bedstefars tale til brudeparret huskes stadig. På Rønnegården, en af sognets bedste gårde, sker der to dødsfald, som berører hele familien. Gårdejer Røn bliver næsten sindsyg af sorg, og reagerer med vrede mod alle - især går hans voldsomme temperament ud over den 10 årige søn, Anders, der for en tid må sendes hjemmefra. Købmandsparret lader sig presse af deres fætter til at modtage dennes hustru som feriegæst, mens manden er på forretningsrejse. Gæsten er båden hoven og vigtig, men daglig omgang med fynboer får hende næsten til at blive ordentlig - og det sidste hak klarer en voldsom snestorm. I den samme snestorm får Agnes og Lyla held til at redde fire unge mennesker fra at omkomme. De to piger fra gruppen er fra en fynsk herregård. Deres far blev for et år siden gift med den unge guvernante Rhita, der var flygtet fra København efter at hun var involveret i en stor skandale: Ganske kort før sit bryllup meldelte hendes kæreste, at deres forlovelse var ophørt, og forlod derefter landet sammen med den mand, der gik for at være hans bror, men som var hans kæreste. Og hele det københavnske borgerskab snakkede om dette forhold, som var helt ukendt på det tidspunkt - ihvertfald officielt ... Bogen er fjerde bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. - oOo - Bolthøj-krøniken udspiller sig omkring den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj. Tiden er 1860 til 1900. De to københavnske overklassepiger, Agnes og Lyla forelsker sig under et besøg i Bolthøj i de to håndværkerlærlinge ude fra Mosen. Pigerne vil lære at blive dygtige håndværker-koner og tager derfor plads på en herregård som husholdningselever. De får held til at opklare et ondskabsfuldt spøgeri, og siden indblandes i et kidnapnings-drama, hvor ritmester Uffe von Bolt heldigvis kommer dem til hjælp. De to veninder, Flora og Henrijette får lagt deres fremtid i mere faste rammer. For begge betyder det spændende ophold i udlandet og nye udfordringer. Ritmester-parret bortgifter deres fire ældste døtre på en og samme dag, mens Flora kommer i pension i Dredsden. Flora kan dog ikke klare alle de stive regler, som skolen har, så ritmesteren må afsted efter hende. Henrijette ansættes i et stort modehus og kommer til Paris og siden København. Ved et ubehageligt møde træffer hun sin biologiske bedstemor - men hun møder også bedre mennesker: Absalon, en gæv fynbo, endda fra Bolthøj. Og Elo, som hun bliver kæreste med. Bogen er tredje bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspiller sig i perioden 1770 til nutiden. Handlingen finder sted i den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men udspilles her i det fiktive sogn Bolthøj. Tiden er nu 1840 til 1900. Ritmester Uffe von Bolt er flyttet ind på Bolthøj Gods, sammen med fru Ninet og deres efterhånden fem døtre. Ritmesteren er en venlig og velmenende mand, men har et kolerisk temperament som ind imellem slår gnister. Så skal både skyldige som uskyldige dukke sig! Ude i Mosen bor hønsepasser Marinus Jensen sammen med sin kone Anna og deres fem sønner. Ved et mærkeligt tilfælde kommer efternøleren, den lille Henrijette, til. Og som tiden går, bliver hun veninde med ritmesterens yngste datter Flora. Det er en urolig tid med mange forbryderbander på landevejene. Den teologi-studerende Adam fra Bolthøj bliver overfaldet på vej til Fredericia, og kommer ikke til at deltage i krigen 1864. Bolthøj sogn går heller ikke fri, og der sker mange uhyggelige ting, da store Enock og hans bande kommer til egnen. Bogen er andet bind af seks i Bolthøj-krøniken.

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng / Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund. Bolthøj-krøniken udspiller sig i perioden 1770 til nutiden. Handlingen finder sted i den lille fynske landsby, hvor alle kender alle på godt og ondt, og lever med i hinandens liv. Her hersker de store følelser mellem rig og fattig, både kærlighed og had, hjælpsomhed og forbrydelser, sammenhold og svigt. Disse (næsten) alle autentiske hændelser kommer fra forskellige egne af Fyn, men udspilles her i det fiktive sogn Bolthøj. Det er tiden for den store landbrugsreform. Mange familier bliver tvunget til at bryde op fra det trygge landsbyliv for at bosætte sig langt ude på marken, og ganske vist får de nu egen jord og gård, men de mister det tætte nabo og familieliv. Det er ensomt at bo i de nye udflyttergårde, og ikke ret mange familier har endnu haft råd til at anskaffe sig en hest. Ved en tilfældighed bliver Marie Gadekær et bindeled mellem de mange udflytterfamilier og samtidig et bindeled til landsbyen. Marie går på landevejene hver eneste dag, hun besøger hver familie en gang om måneden. Hun går med mange nyheder, men hun går aldrig med sladder; for Marie kan noget, som kun ganske få kan: hun kan læse, og hvert sted læser hun sine beskeder højt for modtagerne. Nogle gange er det officielle beskeder, andre gange nyhedsbreve om, hvad der sker i landet, men tit er det også vigtige beskeder mellem mennesker, der er knyttet sammen, familiemæssig eller som venner. Folk lytter høfligt til det, der bliver læst op, men når det foregår i København, så det er ikke særlig interessant, og så lyder spørgsmålet: "Er der nogen nyheder hjemmefra?" For hjemmefra er landsbyen, og derfra har Marie altid noget at fortælle. Bogen er første bind af seks i Bolthøj-krøniken.

This book is intended as a breath of fresh air for those who think your relationship needs something extra. It may be you have an acquaintance, a friend or girlfriend you think would like to have a fun experience.When you choose to do a strip show, always remember others' limits. That they must be respected, just as he or she must respect your boundaries. Whoever we are as a people, whether we are men or women, so we enjoy how others think of us and put us in the center of their lives. The same joy goes when we are talking about getting a strip show or doing one. I am about to make sure that the person you have chosen to get the experience to be in the center of this experience. People will love that is being done something extra for them as you give them this experience.My desire with this book is to give an insight into, what it means to be a stripper and what underlies into a strip show. It is not intended that you should throw yourself into this profession, but more as something to refresh your relationship with. And you'll even get experience of being the star of the evening with the magic associated with it.

Fortællinger fra støvlelandet er en suite af individuelle fiktioner baseret på virkelige begivenheder. De gribende beretninger er blevet til på forfatterens anden dannelsesrejse i Italien i 2011. Lars Hee observerede og noterede målbevidst med baggrund i samtaler med de lokale, der gavmildt delte deres øjnevidneberetninger, familietragedier, eller genfortalte spændende lokalhistoriske hændelser. En virkelighedsnær eventyrstil og ligefrem skrivemåde frembringer en række bevægende og gribende anekdoter, der yderligere vækker ens nysgerrighed på dette fascinerende støvleland og dets historie.

Med Helge V. Qvistorff som kyndig rejsefører følger bogen den 54-årige digter H.C. Andersen, der skipper en rejse til Italien for at besøge Nordjylland. Det var i 1859, og det var den eneste gang han besøgte landsdelen. Men det blev en eventyrrejse, der resulterede i, at han både inspireredes til at skrive et eventyr og også skrive digtet, der blev Jyllands nationalsang ”Jylland mellem tvende Have”.Vi følger ham fra Århus til Silkeborg og videre over Herning, Holstebro, Nørre Vosborg og Lemvig til Aalborg. Her beundrede han den gamle middelalderby, alt mens der blev gjort en vældig stads af ham, og her mødte han både en tidligere forelskelse og en nuværende forelskelse.Videre går turen til Børglum Kloster, Hjørring, Frederikshavn og Skagen, hvor han får drømmen om at se ”de to have, der mødes”, opfyldt. Hvert sted har digteren øje for muntre og pudsige episoder – lige fra at drikke strandingsvin til at smide sokkerne og på Grenen stå med et ben i hvert hav.

Holger og Marie- historier fra en lille byForfatteren har som aktivt medlem af lokalsamfundet på Nordfyn oplevet mange sjove episoder og lagt øre til en del snak og anekdoter. Det er disse oplevelser der udgør inspirationskilden til denne bog:Vi møder et ældre ægtepar med en købmandshandel, den stive Holger og den geskæftige Marie. Vi bliver præsenteret for deres private skrøbeligheder og fortrædeligheder, hvor de hver især bidrager med stædighed og snuhed, som ægte repræsentanter for deres køn.Om kunderne, kusine Erna med rollatoren og den unge knøs Ronnie. Om omgangskredsen med slagter Poulsen, fisketurene, dilettant komedien og turene til Harzen og Himmelbjerget.Alt sammen skrevet med lune og indføling.