Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Anna politkovskaja

Her finder du spændende bøger om Anna politkovskaja. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jelena Kostjutjenko
    258,95 kr.

    "Engang kort før krigen i Ukraine blev jeg inviteret til middag. En lille beboelsesejendom i centrum med nogle få lejligheder. Middagen blev tilberedt af den filippinske hushjælp. På et særskilt bord stod der champagne. Gæsterne diskuterede nyhederne. Putin blev kaldt for tsar -- på samme måde som man taler om sin yndlingsbedstefar, krigsveteranen, og hans særheder. De lovpriste oligarkerne som visionære -- de brugte penge på moderne kunst, på god moderne kunst. Gæsterne udvekslede meninger om moderne kunst. Navne, navne, navne. Kender du ham? Jeg kan præsentere jer for hinanden. Det var da så lidt. Jeg spiste uden at sige noget. Jeg var netop kommet hjem fra Rjazan-distriktet, fra landsbyer uden veje, hvor man slukkede skovbrande med vand i spande. Maden var god. Jeg tror jeg har lært mig den vigtigste regel i Moskva. Spis uden at sige noget. Maden smager bedre når man ikke siger noget. Russerne siger: Moskva er ikke Rusland, Rusland er ikke Moskva. Hver tiende indbygger i Rusland bor i Moskva.OM BOGEN:”Jeg kunne ikke lægge den fra mig (…). Det er en bog der ramte mig fordi den er flot skrevet, der bliver skrevet med hjertet og skudt fra hoften, og der er ingen analyser, det er reportage når det er bedst, og den fortæller om et land som vi ved meget lidt om, og som vi gerne vil forstå …”Ulla Terkelsen, Go’morgen Danmark”Vil du vide hvor Putin kommer fra? Hvor det russiske folk er i dag? Hvorfor det opfører sig som det gør? Læs denne bog."Svetlana AleksijevitjJelena Kostjutjenko (f. 1987) er russisk graverjournalist og lgbt+-aktivist og er blevet sammenlignet med Anna Politkovskaja. Hun har siden hun var 17 år arbejdet på den uafhængige, nu lukkede avis Novaja Gazeta. I marts 2022 krydsede hun grænsen til Ukraine for at følge med i krigen fra den ukrainske side og vise russerne den forbrydelse som Putin begår i deres navn. I Mit elskede land beskriver Kostjutjenko det russiske samfunds vej til fascismen hvor de første ofre var egne medborgere, længe før annekteringer, invasioner og krig.Kostjutjenko har siden 2022 levet i eksil i Vesten. Bogen kommer vidt omkring og rapporterer for eksempel om hvordan massakren i Beslan i 2004 i dag håndteres af det nuværende styre i Rusland, hvordan kvindelige prostituerede lever på en parkeringsplads uden for Moskva og om forureningen i Norilsk i det nordlige Rusland. Titlen kan ses som en protest mod Putins forsøg på at tage patent på det patriotiske ved at straffe ”ikke-patriotisk virksomhed” og ændre historien.

  • - Anna Politkovskajas liv og kamp for sandheden
    af Vera Politkovskaja
    168,95 - 193,95 kr.

    En levende skildring af opvæksten med en kompromisløs, idealistisk mor i et moderne, rettighedsløst Rusland, skrevet af hendes datter fra et skjult eksil i Europa. Anna Politkovskaya, Ruslands verdenskendte journalist, afdækkede Kadyrovs forbrydelser mod menneskeheden i Tjetjenien, korruptionen i det russiske forsvarsministerium, overgrebene i den russiske hær og borgernes manglende rettigheder. Hun blev brutalt likvideret af Putins styre i 2006 på Putins fødselsdag, den 7. oktober. Og hun vidste, at hun løb den risiko. Vera Politkovskaya er Annas datter, hun er også journalist og har efter invasionen i Ukraine været på flugt fra Rusland. I bogen fortæller hun om sin mor, der kompromisløst kæmpede for sine idealer og frihed og på forhånd accepterede at dø for sin sag – også selvom prisen var høj for familien omkring hende. Om det russiske styres evige løgne og fortielser, når en regulær krig konsekvent benævnes som en særlig militæroperation (om invasionen i Ukraine) og dermed til nødvendigheden af at kalde ting og mennesker for det, de er – også diktatorer. Det ville Anna have gjort, og nu gør Vera det. Vera Politkovskaya født i 1980 i Rusland. Bor i dag et ukendt sted i Europa med sin mand og børn. Bogen er skrevet i samarbejde med den italienske journalist Sara Giudice.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.