Bøger om Annie Ernaux

Årene betragtes som et moderne mesterværk i fransk litteratur. Det er en roman om Frankrig og om en kvindes liv fra 1940’erne og frem. Fra Annie Ernaux’ opvækst i en arbejderklassefamilie i Normandiet til tiden som lærer foran nådesløse klasser med fyrre elever, forstadslivet med mand, to sønner, uendelige mængder indkøb og tilværelsen med en ung elsker efter skilsmissen – og gennem det hele livet som skrivende menneske.Mest af alt er Årene en bog om tid. Den er fortalt fra et kollektivt ståsted og forsøger med afsæt i fotografier og erindringsbilleder at fange selve tidens sprog og gang. Vi sidder med til bords til familiefesterne og oplever de små skred og de store samfundsomvæltninger: efterkrigstiden, studenteroprøret i 1968, seksuel frigørelse, politiske kampe, familierelationer, globalisering og forbrugskultur.Årene er blevet sammenlignet med Marcel Prousts På sporet af den tabte tid, men Annie Ernaux’ perspektiv er folkeligt, intimt og moderne.”En selvbiografi som ikke ligner noget andet, du har læst. Årene er en oprigtig og frygtløs bog, en På sporet af den tabte tid til vores mediestyrede og forbrugsorienterede tidsalder.” New York Times Book Review”Ernaux’ mesterværk.” The Guardian”Et af de vigtigste værker i fransk litteratur.” Forfatter Édouard Louis”I denne totalroman samler forfatteren på suveræn vis sine erindringer … Årene kan ikke anbefales nok.” Le Monde”Annie Ernaux er dronningen af autofiktion.” Die Zeit

Året er 1989. Annie Ernaux nærmer sig de halvtreds og er fraskilt med to voksne sønner, da hun indleder en affære med en diplomat ved den sovjetiske ambassade i Paris. Han er gift, ikke spor intellektuel og elsker dyre biler. Hendes sult efter ham er umættelig. Hun kan ikke skrive, hun bevæger sig søvngængeragtigt gennem verden, mens hun afventer hans næste telefonopringning eller det næste besøg, som hun aldrig ved, hvornår kommer. Da begæret begynder at falme, føler hun, at hun er et skridt nærmere døden. Fortabe sig er Annie Ernaux’ ucensurerede dagbog fra det år, forholdet til den russiske elsker stod på. I dagbogen er hendes skrift reduceret til det mest nøgne og sårbare. Hvor romanen Simpel lidenskab er en fortættetmeditation over det samme kærlighedsforhold, møder vi i Fortabe sig en kvindes begær, desperation og ensomhed helt umiddelbart og ufiltreret.“Som ANNA KARENINA og MADAME BOVARY må Ernaux’ affære betragtes som et af litteraturens helt store kærlighedsforhold. … Det er, som om man holder hendes hjerte i hænderne.”THE GUARDIAN

Hændelsen er en rystende fortælling om en abort og en udforskning af forholdet mellem krop, køn og klasse af den franske stjerneforfatter Annie Ernaux. Som 23-årig noterer Annie Ernaux følgende i sin notesbog: ”Jeg er gravid. Det er et mareridt.” Året er 1963, og abort er forbudt. At fortælle sine forældre om graviditeten er utænkeligt. Hun har heller ikke noget ønske om at få et barn, hun har livet for sig. Hændelsen er en fortælling om en illegal abort i et køkken i Paris. Fyrre år senere dykker Annie Ernaux ned i dagbøger og minder fra tiden omkring aborten. Samtidig reflekterer hun over forholdet mellem krop, klasse, køn og skrift og viser, hvordan en enkelt hændelse kan præge et helt liv. ”Et oprørende, dybt relevant værk – såvel kunstnerisk som menneskeligt. Burde være obligatorisk læsning.”Financial Times

I Simpel lidenskab dokumenterer Annie Ernaux et kærlighedsforhold, hun havde til en gift mand, da hun var omkring halvtreds år. Forholdet varer to år, og i den periode forbinder hun alt, hvad der møder hende, med den mand, hun elsker og begærer. Simpel lidenskab er et litterært og antropologisk studie af et hjerte i brand. Med præcision og mod undersøger Ernaux sin egen tilstand i en periode af sit liv, hvor hun ikke foretog sig andet end at vente på en mand. ”Et værk af lyrisk præcision og diamanthård klarhed.”New Yorker

“Min far ville slå min mor ihjel en søndag i juni først på eftermiddagen.” Sådan begynder Skammen. Annie Ernaux er 12 år, da hun overværer, at hendes far forsøger at slå hendes mor ihjel i kælderen ved familiens café og købmandsbutik. Umiddelbart efter den voldsomme hændelse falder faren til ro. Moren erklærer, at “det er ovre”. Samme eftermiddag tager forældrene Annie med på en cykeltur. Et halvt århundrede senere undersøger den voksne Annie Ernaux, hvad der præcis skete den dag i juni, og hvordan familien kunne eksistere herefter. Jo mere Ernaux dykker ned i fortiden, jo mere indser hun, hvilket spændingsfelt hendes forældre har levet i. Mellem ønsket om social fremgang og skammen over det, de kom fra. Samtidig skildrer Ernaux sin egen skam og sine bestræbelser på at undslippe de konventioner, hun er vokset op med, og i stedet følge sin længsel efter et andet liv end sine forældres.

En søndag i sommerferien 1950, hvor den lille Annie løber og leger, overhører hun en samtale mellem sin mor og en nabokone. Moren fortæller, at de har haft en anden datter, som døde i en alder af seks år. Annies mor siger: Hun ved ikke noget, vi ville ikke gøre hende ked af det. Og tilføjer: Hun var sødere end hende der. “Hende der” er Annie. Annie Ernaux kommer aldrig til at høre et ord mere om denne søster fra sine forældre, og hun kommer aldrig til at spørge. Men ud af tavsheden former der sig en fortælling med afsæt i de få spor, der var ladt tilbage: seks fotografier, en skoletaske i læder, en barneseng i rosentræ. En pigeskikkelse tager form – eller faktisk to, for Annies egen historie og karakter er præget af søsterens fravær og af det, at hun selv var den, der kom efter. Annie Ernaux har skrevet en bevægende fortælling om sin families store hemmelighed – en bog til den søster, hun aldrig har kendt.

I Den unge mand fortæller Annie Ernaux om et kærlighedsforhold, hun havde til en tredive år yngre studerende i slutningen af 1990’erne. I nogle måneder lever hun, som da hun var ung: sover på en madras i et iskoldt værelse, frekventerer sin studietids caféer og føler sig for en kort periode – og med en ny følelse af sejr – forvandlet til den ”skandaløse pige”, hun var engang. Hun er på én gang uden for tiden og tættere på døden end nogensinde. Forholdet bringer hende til at tage et afgørende skridt i sit forfatterskab. Den unge mand udkom i Frankrig i 2022. Bogen udkrystalliserer Annie Ernaux’ forhold til tid, klasse, erindring, begær og først og fremmest til det at skrive.

“Jeg er stadig i mørket” er den sidste sætning, Annie Ernaux hører sin mor sige. Og det er titlen på en uafrystelig, intim og universel fortælling om en voksen datters bånd til sin mor. Da moren får konstateret Alzheimers, ændrer hun gradvist personlighed. Forholdet mellem de to forandres også, og Annie Ernaux må træde i karakter som omsorgsperson. En rolle hun hverken ønsker eller magter at tage på sig. I en rå og ufiltreret prosa skriver Ernaux om, hvor ondt det kan gøre at miste en forælder som voksen. Annie Ernaux har skrevet en mor-datter-bog uden mage, som både rummer fortvivlelse og en stædigt vedholdende kærlighed. “Et vidnesbyrd om erindringens vedvarende, uafrystelige og melankolske kvalitet.”THE NEW YORK TIMES “Et værk af chokerende ærlighed og intimitet.”THE SPECTATOR

En elegi over en tabt verden og en tabt tid. Men også en gribende fortælling om venskabets væsen, om kærlighed, begrænsninger og ubærlige tab.Lige fra første møde bliver Goliarda fascineret af den smukke, gådefulde Erica. Hun vil gøre alt for at vinde hendes opmærksomhed, og et særligt venskab vokser frem mellem de to kvinder på trods af deres forskelligheder. Det usædvanlige bånd mellem en velhavende aristokratisk enke og en idealistisk bonvivant blotlægger 1900-tallets kompleksitet og paradokser i Italien, hvor katolicisme, fascisme og socialisme strides. Men venskabet vækker også genfærd fra fortiden, der kaster skygger over det solgyldne Paradis. Møde i Positano fortæller historien om Goliarda Sapienzas betydningsladede møde i den lille havneby på Amalfikysten i 1950’erne, før masseturismens indtog. Positano folder sig ud som et flimrende drømmesyn fuld af fortryllende charme og fatale indsigter. Engang for vild for Italien, men nu får Goliarda Sapienza endelig sin plads … et særligt intenst stykke autofiktion … Møde i Positano er en nuanceret udforskning af glæden, skylden og de menneskelige følelsers omskiftelige natur. — New York Times Book ReviewGoliarda Sapienza blev født i Catania på Sicilien i 1924. Som 16-årig flyttede hun til Rom for at studere på Skuespilakademiet. Siden blev hun en central figur i efterkrigstidens italienske kulturelite. Sapienza skrev flere romaner, men hendes vilde, ukonventionelle skrivestil mødte modstand i samtiden. Først efter hendes død i 1996 blev de fleste af hendes værker udgivet. Møde i Positano er hendes sidste roman, skrevet i 1984, og foreligger her for første gang på dansk. Hendes gennembrudroman Kunsten at glædes udkom i 2021 på dank og modtog seks hjerter i POLITIKEN.