Bøger om Antropocæn

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

Naturens lys er en moderne klassiker i dansk faglitteratur. Bogen er både en kritisk gennemgang af den naturforståelse, der dominerede det 20. århundrede og samtidig en afdækning eller genopdagelse af en række forestillinger om natur, der er blevet afvist eller undertrykt op gennem historien. Det viser sig, at denne understrøm af forskellige natursyn og videnstraditioner er en del af filosofiens og videnskabernes historie og en stadig kilde til fornyelse og inspiration. Naturens lys er en fascinerende fortælling om en levende natur og mennesket som indfoldet heri med både krop og sjæl og ånd. Gennem bogens kapitler kommer den fortrængte historie til orde som en fortløbende fortælling, der lodder dybere og dybere og samtidig taler direkte ind i vores egen tid. Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet som mag. art. i middelalderens latin fra Københavns Universitet, ph.d. i Science Studies fra Roskilde Universitet, hvor han er lektor i Filosofi- og videnskabs- historie. Naturens lys. Filosofi og kosmologi i middelalder og renæssance 1250-1650 er en medrivende fortælling om glemte verdensbilleder og fortrængte vidensformer, hvad man i digtning og filosofi, i videnskab og religion, kaldte verdenssjælen (anima mundi), kvintessensen, livets rod eller jordens ånd (spiritus mundi) og naturens lys (lumen naturae). Værket viser, at disse traditioner bestræber sig på at forklare og formulere en forbindelse mellem menneske og natur, mellem legeme og sjæl, og beskriver samtidig, hvordan alting er forbundet i et større hele; tankeformer, der gennem senere århundreder kom til at stå i skyggen af fortællingen om menneskets herredømme og naturen som råstof eller materiel ressource.

"Et mesterværk" * * * * * * Christian Møgeltoft, Jyllands-PostenLeena Krohns gennembrudsroman fra 1985, der har opnået kultstatus bl.a. i USA, består af en samling breve, alle ubesvarede, fra en kvinde, der er landet i insektbyen Tainaron, uden at hun kan huske hvorfor. En kafkask meditation over livets cyklus og en fremsynet litterær kommentar til det antropocentriske verdensbillede.”Forfatteren antyder, at intet adskiller sprog og musik; hendes elegante sproglige melodier fortryller sjælens øre” Publishers WeeklyAndre romaner på dansk af Leena Krohn: Bipavillonen 2014; Hotel Sapiens 2015; Fejltagelsen 2016.

Større end riger og langsommere handler om en hyperempat, hvis krop og sind gennemstrømmes af andres følelser. Hyperempaten er en del af en intergalatisk besætning på et rumskib, som er sendt af sted for at lede efter liv på andre planeter. De ankommer til en smuk og ensom jadegrøn planet, der i flere millioner år kun har kendt sin egen ro, enhed og uendelighed, og fortællingen drejer sig om mødet mellem den fremmede besætning og planetens symbiose, hvor både jord og mennesker kan mærke hinanden.

Siden 1980 har neoliberalismen formet den politiske styring af samfund verden over. Og også i Danmark vedbliver den med at have en gennemgribende indflydelse. Men bag denne succeshistorie gemmer sig en anden sandhed. Neoliberalismen befinder sig i dyb krise, eftersom den nationalt og globalt forårsager nogle stadigt mere tydelige problemer, som den ikke rummer løsningerne på. Med udgangspunkt i politikudviklingen under de to sidste Løkke-regeringer og den nuværende socialdemokratiske regering tager denne bog derfor et tiltrængt opgør med neoliberal tækning. Nærmere bestemt viser bogen, hvordan diagnoseboomet i psykiske lidelser, den tiltagende økonomiske ulighed og de accelererende klima og miljøproblemer underminerer neoliberalismens legitimitet som politisk styreform og derved i stigende grad udfordrer det liberale Danmark.Samtidig forsøger bogen at udstikke en kurs for de danskere, der ønsker radikale forandringer og leve i et mere frit, lige og bæredygtigt samfund.

Hvad en sjælden svamp kan lære os om at opretholde livet på en skrøbelig planet.Matsutake er den mest værdifulde svamp i verden og vokser i menneskeforstyrrede skove på hele den nordlige halvkugle. Den kan ikke dyrkes, men der, hvor den gror, giver den næring til træerne og hjælper dem med at overleve. Matsutake anses for en delikatesse og handles for astronomiske priser. Ved at følge de nye globaliserede forsynings- og varekæder disse meget efterspurgte svampe skaber, beskriver Anna Lowenhaupt Tsing områder, der rækker langt ud over svampe, ogstiller et afgørende spørgsmål: Hvad formår at leve i de ruiner, vi har skabt?Svampen ved verdens ende udforsker den underjordiske fælled og de multiartslige verdener omkring os. Vi møder japanske gourmeter, købmænd, hmongfolk i Oregon, industriskove, yi-kinesiske gedehyrder, finske naturguider og meget mere. Disse ledsagere fører os ind i svampeøkologier og skovhistorier for bedre at forstå løftet om samliv i en tid med massiv menneskelig ødelæggelse. Det er en original undersøgelse af forholdet mellem kapitalisme og samarbejdet om overlevelse i multiartslige landskaber, som er forudsætningen for fortsat liv på jorden.“En poetisk og bemærkelsesværdig frugtbar udforskning af forholdet mellem mennesker og det naturlige miljø.” – Pankaj Mishra, The Guardian“Jeg er meget taknemmelig for at have denne bog.” – Ursula K. Le Guin

Den kristne mystik er Aksel Haanings anmelderroste og eminente indføring i middelalderens tankeverden med fyldige kapitler om bl.a. Augustin, Bernhard af Clairvaux, Frans af Assisi og Meister Eckhart. Bogen belyser som Haanings forfatterskab i øvrigt menneskets aktuelle og kriseombruste forhold til naturen. Her foreligger den i en ny, gennemrevideret og smukt indbundet udgave, der kan læses af enhver også uden forkundskaber indenfor feltet.

Peter Waterhouse (f. 1956), østrigsk forfatter og oversætter, bosat i Wien. På dansk er senest udkommet digt-romanen Sprog Død Nat Udenfor (Forlaget Virkelig, 2022, 2024) oversat af René Jean Jensen. Blomster er både et vandredigt og en poetik for Waterhouse. Bogen er desuden forsynet med et interview med forfatteren, hvor han fortæller om sin skrivepraksis og om Blomster-digtets landskaber: »Et udkantsområde, som det kan ligge omkring en hvilken som helst by, en hvilken som helst storby, og som, det er min fornemmelse, bliver særligt karakteristisk i tusmørke, fordi det er der dets blomsteragtighed tydeliggøres – af de neonstrålende tankstationer og af de projektøroplyste haller og af store logoer, af den strømmende trafik, parkeringspladser, kratområder, blikkirkegårde, containerparkerne, de rolige naturområder, landbrugsejendommene, landsbyerne.«

Kim Stanley Robinson (f. 1952), amerikansk forfatter bosat i Californien, er kendt som en af verdens førende science fiction-forfattere med hovedværker såsom Mars Trilogy (1992-1996), Antarctica (da. 1999), Green Earth (2015) og senest Ministry for the Future (2020) bag sig. Han er blevet kåret til »Hero of the Environment« af Time Magazine på baggrund af forfatterskabets visionære kraft, økologiske og planetariske bevidsthed og fremtidshistoriske perspektiver. I 2021 blev han inviteret til COP26, hvor han bl.a. bidrog med teksten Remembering Climate Change – A MESSAGE FROM THE YEAR 2071, der fortæller historien om, hvordan menneskeheden endte klimakrisen og tog hånd om biosfæren, og som her foreligger i dansk oversættelse. Kim Stanley Robinsons forfatterskab gengiver verden, som noget levende og foranderligt, vi kan deltage i. Vi lærer at tænke frem i tid og sammenligne det, der sker med det, der kunne ske. Fiktion og historiefortælling danner en højere enhed og bliver til en utopisk visualiseringsøvelse, der kan skabe nye veje og retninger i det menneskelige sind: »Utopia er processen med at skabe en bedre verden, navnet på en retning, historien kan tage, en omskiftelig, rodet, pinefuld proces uden ende. Stræben uden ophør. Sammenlign den med historiens nuværende retning, hvis du kan.« (Three Californias, 2020)

Hvad kan inspirere lærere og elever, undervisere og studerende, når de sammen vil fordybe sig i H.C. Andersens eventyr?Med Læs Andersen! åbnes der for en genfortryllelse af den verdenskendte digters univers. Bogens analyser og fortolkninger udfordrer til skarp litteraturlæsning og gør samtidig digteren til en nærværende samtalepartner i læserens eget dannelsesprojekt.På sin pædagogiske opdagelsesrejse kommer Steen Beck på sporet af en ny og engagerende litteraturundervisning, når han nærlæser Nattergalen, Hyrdinden og Skorsteensfeieren, De røde Skoe, Skarnbassen, 'Alt paa sin rette Plads!', Sneedronningen og Skyggen.