Bøger om Antropologi

What makes young men willing to risk their lives by enrolling in violent organizations? How do these organizations persuade young men to do so? In the age of radicalization, these questions are central to most debates about politics and globalization. Through long-term ethnographic fieldwork in various conflict settings, this volume explores both the violent organizations that entice young people to engage in conflict and how these same young people answer the call. It takes the reader into the worlds of Maoists in Nepal; ex-combatants, mercenaries, religious ‘zealots’ and drug dealers in West Africa; violent student politics in Bangladesh; ethno-nationalist vigilante groups in Kenya; both sides of the war between LRA and the Ugandan state as well as gang-like fraternities in the Philippines. When researched in situ and in-depth, these mobilizations show themselves to be multiple, performative and temporary, just as people may show themselves to be more sporadically radical than ideologically locked down.

Det kan udtrykkes sådan at denne sammenhæng, betryggende, livmoragtig, kan reduceres til et ønske om en positiv antropologi. Vi har brug for at man fortæller os hvad ‘et menneske’ er, hvad ‘vi’ er, hvad der er os tilladt at ville og være. Når alt kommer til alt er den- ne tidsalder fanatisk omkring mange ting, især hvad angår det så- kaldte menneske hvormed man sublimerer det indlysende faktum: Bloom. I dens dominerende form er antropologien ikke blot positiv i kraft af dens forsonende, noget enfoldige, og elskværdigt fromme opfattelse af menneskets natur, den er først og fremmest positiv fordi den positivt tilskriver ’Mennesket’ kvaliteter, bestemte egen- skaber, substantielle prædikater. Derfor er selv den angelsaksiske pessimistiske antropologi med sin hypostasering af interesser, af be- hov, af struggle for life, endt med at være et beroligende foretagen- de fordi den stadig leverer nogle anvendelige overbevisninger om menneskets væsen. Men vi; vi som ikke stiller os tilfreds med nogen form for kom- fort, som godt nok har flossede nerver, men også til hensigt at gøre dem stadigt mere modstandsdygtige, stadigt mere uforstyrrede; vi har brug for noget helt andet. Vi har brug for en radikalt negativ antropologi, vi har brug for nogle abstrakte begreber, som er til- strækkeligt tomme, tilstrækkeligt gennemsigtige til at afholde os fra at dømme på forhånd, en fysik der garanterer ethvert væsen og enhver situation deres tilbøjelighed til det mirakuløse. Begreber der bryder isen og giver adgang til - giver plads til erfaringen. Så de kan rumme den. Om mennesker, hvilket vil sige: om deres sameksistens, kan vi ikke sige noget som ikke omgående bedøver os. Intet kan forudsiges om denne ubønhørlige frihed, så vi er tvunget til at betegne det med en udefineret term, et blændet ord hvormed man sædvanligvis navngiver det man ikke forstår, fordi man ikke vil forstå, forstå at verden kalder os. Dette ord er borgerkrig. Det er et taktisk valg; det handler om på forhånd at genindtage det ord som vores operatio- ner uundgåeligt vil blive kendt under.

Inden for udviklingsstudier fremstilles “de fattige” ofte på to modstridende måder. De bliver på den ene side beskrevet som dem, der intet har, da nød og mangel er selve essensen af deres identitet og definerer hele deres eksistens. Dermed tildeler selve definitionen ”fattig” automatisk den udvalgte person en nedværdigende og magtesløs plads i samfundet. På den anden side bliver ”de fattige”, set i et idealistisk lys, beskrevet som særligt solidariske, at de har rige traditioner, og at de lever et autentisk liv – uberørt af det kapitalistiske livssyn og i stedet i fuldstændig harmoni med naturen. En ny analyse af fattigdom vil kræve, at disse stereotype opfattelser bliver sat til side, og at man i stedet undersøger disse mennesker brug af ressourcer og de handlinger, som de anvender i kampen for at leve deres liv.Med eksempler fra Zimbabwe, Mozambique, Indien, Bangladesh, Peru og Mexico spænder denne udgivelse over flere forskellige handlingssfærer: mellem velgører og modtager, lokale autoriteter og borgere, arbejdsgiver og medarbejder samt mellem forskellige sociale og etniske grupper. De forskellige bidrag i denne antologi fokuserer på forskellig måde på menneskers kamp for at afbøde effekten af fattigdom eller forholde sig til lidelser og afsavn. Bidragene udfordrer de traditionelle tilgange til studiet af fattigdom og udviklingslande ved, at de undersøger måden, hvorpå forskellige ressourcer, såsom jord, arbejdskraft, kredit og bistand, vand og penge, men også viden, færdigheder, organiseringsformer og moralsk bistand, bliver gjort tilgængelig, spredt og forhandlet. Uanset om de er succesfulde eller ej, så hjælper de individuelle og kollektive forsøg på at overvinde forhindringerne i kampen mod fattigdom os til at forstå de mekanismer, som reproducerer fattigdom, men som også kan bekæmpe den.

I denne bog undersøger otte forskere det indiske fænomen, der traditionelt har været kendt under betegnelsen “urørlighed”. Denne form for diskrimination bandt de lavest rangerede grupper i det indiske kastesystem til særlige jobs, og begrænsede deres sociale mobilitet.Formelt blev denne praksis afskaffet med den indiske forfatning. For at kompensere for den tilbageståenhed, der var skabt gennem århundreders urørlighedspraksis, indførtes en reservationspolitik for disse kaster med henblik på job og uddannelse. Disse tiltag forbedrede livsbetingelserne for målgruppen, men skabte samtidig spændinger i et samfund, hvor også andre grupper er økonomisk pressede. Også begrebet kaste blev bevaret som et kriterium, der i sig selv har betydning i konkurrencen om forbedrede vilkår. Dermed skabtes det moderne paradoks, at kasteprofilering er blevet et middel til at modvirke kastediskrimination.Fire kapitler, der alle bygger på feltarbejde gennemført sidst i 1990’erne, behandler disse nutidige forhold. Tre kapitler undersøger forhold før og i den sene del af kolonitiden, mens indledningen af Robert Deliège er en kritisk diskussion af den moderne dalit-bevægelses kombination af kasteretorik og konfrontationsstrategi.Mikael Aktor, lektor i religionshistorie på Syddansk Universitet.Robert Deliège, professor i socialantropologi ved ACLA Unité d’anthropologie culturelle et du langage, Université catholique de Louvain, Belgium.

Terrorangrebene den 11. september 2001 var en begivenhed, der i den offentlige bevidsthed knyttede terror sammen med islam og muslimer. I det sidste årti er udfordringer omkring flygtninge og indvandreres integration i det danske samfund derfor i stor udstrækning blevet betragtet som et spørgsmål om national sikkerhed.Islam og muslimer i Danmark belyser, hvilke konsekvenser denne udvikling har haft for hverdagslivet og samfundsdeltagelsen blandt muslimer i Danmark. I bogens tolv kapitler analyseres, hvordan enkeltpersoner, familier og religiøse grupper forholder sig til at være udpeget som del af en særlig problematisk religiøs minoritet. Forfatterne behandler på baggrund af aktuel forskning temaer som terrorbekæmpelse, mediedebat, religiøs beklædning, konversion og foreningsliv – og der viser sig ofte en modsætning mellem den fremherskende udlægning af islam og muslimer og danske muslimers egen opfattelse af deres religiøse praksis og position i samfundet.Islam og muslimer i Danmark viser ikke blot, hvordan muslimske minoriteter håndterer det at være muslim i Danmark efter 11. september 2001, men også hvordan begivenheden har udfordret og forandret forestillinger om religion, identitet og sikkerhed.Bidragydere: Connie Carøe Christiansen, Ulrik Pram Gad, Iram Khawaja, Lene Kühle, Jens Stensgaard Jakobsen, Tina Gudrun Jensen, Signe Kjær Jørgensen, Marianne Holm Pedersen, Catharina Raudvere, Mikkel Rytter, Garbi Schmidt, Jørgen Bæk Simonsen, Zachary Whyte.Marianne Holm Pedersen, ph.d. og ekstern lektor i Antropologi, Københavns Universitet.Mikkel Rytter, adjunkt ved Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet.

Tiden og stedet er i fokus, når en række førende forskere undersøger kulturelle processer i EU i et fagkritisk perspektiv. Bogens artikler giver et samlet billede af nye strømninger inden for den etnologiske og folkloristiske forskning, og forskerne stiller det spørgsmål, om man i højere grad end tidligere kan tale om et transregionalt Europa. Emnerne spænder vidt: Fra betydningen af EU's kulturpolitik til analyser af vore dages oplevelsesøkonomi over for datidens fortællinger om et nøjsomt liv på bare fødder, fra poesibøgernes vers til digitale hoax på internettet. Forskerne undersøger koblingen mellem hverdagsliv og internet, hvor man måske kan tale om et egentligt netværkssamfund. Også steder i deres betydning af mentalt atlas udforskes. Her udgør mindesmærker et vigtigt samlingspunkt med rødder til fortiden og danner udgangspunkt for nye oplevelser; ligesom en artikel viser, hvordan skiltning er mere end konkrete vejvisere, idet de udtrykker sprog og mentalitet i forandring.

I middelalderen og renæssancen fandtes der ingen selvstændig antropologisk videnskab, men der blev reflekteret i stor stil over "de fremmede" og deres anderledeshed. Middelalderens verdens-billede var fastlagt af kristendommen, så når de romerske kristne var i krig med eller blot missionerede blandt fremmede, var det især ved hjælp af Biblen, man bestemte og kategoriserede de fremmede folk og dermed definerede sig selv. Antropologi i Middelalderen og Renæssancen analyserer teorierne om forskellige folk i perioden fra kristendommens gennemslag til og med opdagelsen af Amerika.I konsekvens af den kristne antropologiske filosofi fik hvert verdenshjørne en speciel placering i udviklingen fra skabelsen til dommedag. Dette beskrives i bogen med særlig vægt på det mystiske Østen, som var kristendommens vigtigste verdenshjørne. Det var herfra, Adam var kommet efter syndefaldet, og det var også herfra, ondskaben de sidste dage blodigt skulle komme over verden. Bogen viser, hvordan det gennem hundredvis af år lykkedes at tolke nye og overraskende erfaringer af andre lande og folk ind i den kristne grundfortælling og dermed fastholde en antropologi baseret på Biblen.

Hvad har islandske spøgelser, indfødte åndemagere, mongolske shamaner og tibetanske dansere til fælles med transvestitter, turister, jazzsolister og Bruce Springsteen-fans? Hvad har mennesker i det hele taget til fælles i deres måder at være sammen på?Bogens ti indlæg belyser fra hver sin kant, hvordan det foregår, når mennesker iscenesætter sig selv og hinanden i forskellige former for menneskelige fællesskaber. Det viser sig, at socialiteten lever af performance eller iscenesættelse: Enkeltpersoner skiller sig ud og påtager sig en særlig rolle. En gennemgang af ældre og nyere teori om ritual og performance fører frem til eksempler på, hvordan mennesker i overført forstand sætter scener for samvær.Tilsammen handler bogens indlæg om den universelle menneskelige forestilling, som i rituelle og performative sammenhænge rækker langt ud over, hvad der foregår på en teaterscene. Bestræbelserne på at indfange socialitetens væsen berører forholdet mellem det kosmiske og det jordiske, guder og mennesker, solister og publikum, hverdag og fest.