Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ingen kunne have forudset, at en klejn tysk knægt med tyrkisk familie, der voksede op i et lejlighedskompleks i Gelsenkirchen (og hellere ville have heddet Matthias end Mesut, da han var lille), ville blive en global superstar i verdens største fodboldliga, vinde VM 2014 samt erobre titler i klubber som Schalke 04, Werder Bremen, Real Madrid og Arsenal, men det har Mesut Özil gjort – og han er ikke engang fyldt 30 år. Men han er mere end det. Mesut Özil er muslim og som sådan ambassadør for en moderne og åben udgave af islam, hvilket gør ham til rollemodel i den muslimske verden – en fanskare, han primært når gennem de sociale medier med 30 millioner følgere på Facebook. Da Mesut postede et billede af sig selv i hvid kjole foran Ka’baen i Mekka, affødte det millionvis af likes og kommentarer i løbet af få timer. I sin fremragende selvbiografi I skudlinjen, træder Mesut Özil frem med åbent ansigt og fortæller ærligt og modigt om sit liv som fodbold-wonderboy og multi-kulti-forbillede med alle de tæsk og glæder, det har givet. Sjældent er man kommet så tæt på en professionel fodboldspiller – som ovenikøbet befinder sig midt i vor tids mest sprængfarlige kulturkonflikt.
John Faxe Jensen bragede sig ind i dansk fodboldhistorie med et kraftfuldt højrebensskud til 1-0 mod Tyskland i EM-finalen i 1992. Men hans karriere bød på meget, meget mere end det.FAXE - DEN RAMTE JEG SGU LIGE I RØVEN er fortællingen om mere end 30 år i professionel fodbold: Ni danske mesterskaber med Brøndby IF og et overraskende mesterskab med Herfølge IF, Årets Spiller i Danmark i 1987, Årets Pokalfighter i 1998 og Årets Træner i 2000. Dertil kom hårde lærepenge i Bundesligaen for Hamburger SV, kultspiller, FA Cup- og Europa Cup-vinder i Arsenal, trænerduo med Michael Laudrup, ansvarlig for Vikarlandsholdet i 2018 - og selvfølgelig landsholdsspiller i 10 år for Danmark.Bogen er ren fodboldnostalgi og tager læseren med tilbage til en tid, hvor selv de professionelle spillere kunne drikke en øl efter kamp, hvor der var mere plads til sjov og spas end i dag - og hvor spillerne rejste sig og kæmpede videre efter en hård tackling.FAXE - DEN RAMTE JEG SGU LIGE I RØVEN er rigt illustreret med forord af Peter Schmeichel, interviews med bl.a. Michael Laudrup og Steve Bould - og en helt særlig hilsen fra forsvarslegenden Tony Adams.
Premier League er uden sammenligning verdens mest populære, stærkeste og mest fulgte fodboldliga, og de største klubber er i vore dage brands omtrent på niveau med Google, Ferrari og Rolex. Klubberne er for længst hoppet med på SoMe-bølgen, og alene kvartetten Arsenal, Manchester United, Liverpool og Chelsea følges af over en halv milliard mennesker på Facebook, Instagram, X og TikTok. På verdensplan vurderes det, at ca. 650 millioner mennesker fordelt på over 210 lande følger med, når der sendes fodbold fra Premier League, og uanset om det er i Ghana, Japan eller Colombia, ser man børn og voksne gå rundt i tøj påført deres engelske favoritklubs logo.Navne som Kevin De Bruyne, Mohamed Salah, Bruno Fernandes og Erling Haaland m.fl. er blevet “allemandseje”, og sæson efter sæson ser man engelske klubber nå langt også ude i Europa, hvor der i skrivende stund har været 28 klubber i euro- pæiske finaler siden Premier Leagues start, hvoraf de 13 er vundet, herunder de 7 i den fornemmeste turnering, Champions League. Naturligvis ser vi også en hel del danske spillere i Premier League, og alene i den igangværende sæson er der hele 16 med dansk pas, hvilket selvsagt ikke mindsker interessen blandt danske fans og seere.Torben Aakjær beskriver i denne bog samtlige 51 klubber, der har optrådt i Premier League. Herunder de 10 største i særlig grad. Hver sæson gennemgås i “over- skrifter”, og desuden har han udvalgt de bedste målmænd, forsvarere, midtba- nespillere, angribere og managere, ligesom han fortæller om hardhitterne, de største kaptajner, excentrikerne, de ypperste teknikere, de oversete og mange andre kategorier. Endelig kan du naturligvis også læse om alle danske spillere og managere, der har optrådt i ligaen siden dens begyndelse.Torben Aakjær har før denne bog udgivet Historiens 100 bedste fodboldspillere i 2020 og Historiens 100 bedste danske fodboldspillere i 2022, så dette er således hans tredje bog. Også denne gang underholder han med sin uvurderlige viden og indsigt i fodboldens helt specielle verden samt med anekdoter fra sit mangeårige virke som scout, analytiker og rådgiver i forskellige udenlandske klubber.Om forfatterTorben Aakjær har siden 2007 arbejdet som scout i bl.a. Hamburger Sport-Verein og Manchester United, og endvidere rådgiver han en række engelske firmaer omkring fodbold. Før da arbejdede han som træner for forskellige ungdomselitehold i Danmark og har herudover sit eget firma, Aakjærs Football Player Advisoring, hvor han vejleder unge spillere i såvel Danmark, som i udlandet. I privat regi bestyrer han 7-8 fodboldsider på Facebook om alt lige fra beskrivelse af unge talenter, diverse afstemninger, til historier om nostalgiske fodboldbegivenheder m.v.E-bogen er lavet i fixed format
Det er 1939 og det engelske fodboldhold Arsenal ser ud til at være ustoppelige. De fejrer sejr efter sejr, og nu skal de mødes i en historisk kamp mod Englands bedste amatørhold Troja. De 70.000 tilskuere hepper ivrigt på hver deres hold, men få øjeblikke inde i anden halvleg lyder dommerens fløjte. Publikum bliver tavse. Det er hverken mål, frispark eller straffe der fløjtes for. En af trojanerne er faldet død om på banen. Inspektør Anthony Slade fra Scotland Yard sættes straks på sagen, men der går ikke længe, før han selv er viklet ind i et dødbringende spil, der ikke kun udspiller sig på fodboldbanen. "Fodboldmordet" udkom på dansk første gang i 1966.Den britiske krimiforfatter Leonard Gribble (1908-1985) var særdeles produktiv og udgav flere end hundrede romaner gennem sin karriere. Mest kendt er krimien “The Arsenal Stadium Mystery” fra 1939 (da. "Fodboldmordet" fra 1966), som fortæller mysteriet om en fodboldspillers dødsfald midt på banen.
BIG – Magtkampen om Premier League er til den læser, der elsker engelsk fodbold og gerne vil vide mere om spillet i kulisserne.Om hvordan magtkampe mellem managers, bestyrelsesmedlemmer og mediefolk bevæbnet med enorme formuer og stjernespillere i mere end 30 år har afgjort Premier League.Det er fortællingen om den evige rivalisering mellem Manchester United, Manchester City, Liverpool, Arsenal, Chelsea og Tottenham har formet verdens bedste populære fodboldliga, hvor selv stater nu kæmper med på sidelinjen i et højdramatisk magtspil. BIG – Magtkampen om Premier League er skrevet af fodboldjournalisten Søren Sorgenfri, der tidligere har skrevet en række bøger om engelsk fodbold og har fulgt Premier League i mere end 20 år.Bogen henvender sig til alle fodboldfans i alderen 12 til 100 år. Ældre fodboldfans må naturligvis gerne læse med.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.