Bøger om Ateisme

Antikrist består af materiale, Nietzsche havde tiltænkt et større projekt (´Omvurdering af alle værdier´), men i september 1888 opgiver og supplerer med nyskrevne tekstforløb i samme ånd. Den 30. september blev det sidste punktum sat, men værket udkom - pga. Nietzsches sammenbrud i januar 1889 og sikkert også pga. det kontroversielle indhold - først i 1895, og da i en noget retoucheret udgave. Nietzsche bedriver dog ikke religionskritik i den gamle stil (jf. Feuerbach, Marx og Freud): kristendommen er ikke så meget et problem, fordi den er usand, et bedrageri osv., men fordi den er usund! Den lider af og hviler på sygelige instinkter: en unatur, der ikke vil livet og lysten, men døden, frelsen og lidelsen. Derfor er Nietzsche i sin ´Forbandelse over kristendommen´ (undertitlen) ikke optaget af at afsløre bluffnumre, men af at vise, hvordan kristendommen opstod, hvilke morbide kræfter der bragte den til verden og orkestrerer dens ideologi, magtregime osv. Det er en dissektionsøvelse, vi er vidne til: den allerede døde Gud og hans vældige organisation er under den skarpe og funklende skalpel, hvis lære også er, hvad vi - den europæiske civilisation - fik sat over styr med kristendommen, og hvilke dårligdomme vi fik i stedet. Antikken blev trampet ned, og renæssancens nysyn blev ædt op af reformationen - vi har med andre ord sovet gevaldigt i timen og ladet de dummeste og mest livsfornægtende ideer drive os rundt i manegen. Nu må den galskab høre op! Nu må vi træde i eksistens og blive os selv - deraf den afsluttende ´Lov mod kristendommen´, der i kort form vil afvikle og afslutte en lang og uhyrlig misforståelse. - 'Antikrist' er kritisk analyse af den mest skarpe karakter, sprogligt gnistrende, ja til tider meget morsom. Peter Thielst, der har nyoversat teksten og forsynet den med grundige noter, har også leveret indledningen og i et appendiks arrangeret en række af de breve, Nietzsche skrev til Brandes.

Troende eller ateist? Fronterne står stejlt over for hinanden, men er det nødvendigt? Nej, siger forfatteren til Tro og tvivl. Der er nemlig meget, der forener troende og ikke-troende, kristne og ateister. Bogen ser på nogle af de ting, der netop kan forene, og på den fælles verden, kristne og ateister kan tage udgangspunkt i. Tro og tvivl indeholder desuden tre længere interviews:Med en troende: sognepræst, ph.d. og forfatter Pia SøltoftMed en frafalden i troen: filosof og forfatter Peter TudvadMed en erklæret ateist: forfatteren Karl Ove Knausgård.

Sprogligt veloplagt debatbog med skarpe pointer, skrevet i fællesskab af den forhenværende og nuværende formand for Ateistisk Selskab. De er nok de to personer i Danmark, der seneste år har været mest aktive i debatten om ateisme og religion. Her er et par af deres pointer: De fleste danskere er ateister. Nogle ved det bare ikke - og selv om andre inderst inde har erkendt det, er de ikke parat til at ”springe ud”. Religiøse ideer bremser vores udvikling og står både i vejen for at løse de store problemer, vi står over for på verdensplan. Milliarder af mennesker hindres i at leve et godt liv, fordi overtro tvinger dem til at følge absurde dogmer og forbud. Samfundet har historisk set har haft brug for religion, men i dag er der i højere grad brug for, at vi tager nogle aktive skridt væk fra religionerne.De to forfattere belyser både de mange negative følger af religionerne og viser, at man ikke behøver guder for at leve et godt, etisk og meningsfyldt liv. Emne for emne gennemgår de, hvilken betydning religion har for samfundet og for den enkelte. Fra de mest dogmatiske og fundamentalistiske varianter til den bløde, danske kulturkristendom. Deres konklusion er klar: verden ville være et bedre sted uden religionerne.

”Vær gode mennesker, det er tilstrækkeligt” Sætningen er essensen af, hvad præsten Manuel vil lære indbyggerne i den lille landsby Valverde de Lucerna, der ligger for bjergenes fod og spejler sig i søens blanke vand. Men under hans egen overflade er billedet mere mudret. Uventet begynder han at spejle sig i den fra Amerika hjemvendte fritænker Lázaro – og omvendt. Don Manuel den Gode er en eviggyldig lille perle om tro, tvivl og meningen med tilværelsen, charmerende, tragisk og livsbekræftende. Miguel de Unamuno (1864-1936) var spansk tænker, dramatiker og forfatter af både poesi, drama, romaner og essays. Unamuno blev bl.a. stærkt inspireret af Søren Kirkegaards eksistentialisme og lærte sig dansk for at kunne læse og oversætte ham. Don Manuel den Gode betragtes som forfatterskabets højdepunkt og syntesen af Unamunos tænkning; teksten skulle efter sigende have bragt ham den katolske kirkes Index Librorum Prohibitorum.

Kan Anders Breivik være lykkelig? I hvilken forstand er han skyldig? Hvilken straf fortjener han?La Mettrie er ikke i tvivl om, hvordan sådanne spørgsmål skal besvares: Forbryderen kan lige såvel som det mest moralske menneske være lykkelig, han er ikke skyldig i nogen absolut forstand, kun i forhold til vilkårlige, menneskeskabte normer og konventioner, og straffen, der ikke baserer sig på en højere retfærdighed, men på en prosaisk samfundsmæssig nødvendighed, skal af humane grunde være så mild som muligt. Julien Offray de La Mettrie (1709-1751) er den første og mest konsekvente af 1700-tallets franske materialister. På grund af sine ateistiske anskuelser måtte han flygte først fra Frankrig og senere fra Holland, indtil han fandt et fristed i Frederik den Stores Preussen. For La Mettrie hviler al religion på illusion og bedrag, der eksisterer kun materie, og ”sjælen” eller ”ånden” er i sig selv ingenting – kroppen er uden sjæl, og universet uden Gud. I sit hovedværk Om lykken eller det højeste gode fra 1751 undersøger han, hvori lykken består, og hvordan man opnår den. For den betyder mere for et menneske end noget som helst andet: ”Den, der har fundet lykken, har fundet alt”. ”Skriv sådan, som om du var alene i universet og ikke havde nogen grund til at frygte menneskenes misundelse og fordomme – eller du vil forfejle dit mål!” – La Mettrie.