Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Der er én ting, som Sophie Honeywell fortryder bitterligt: At hun forlod drømmemanden Thomas Gordon, lige inden han skulle til at fri til hende på Fiji. Da det endelig går op for hende, at han måske alligevel er den rette, er det for sent. Et år senere er han allerede gift og har fået et barn, mens Sophie stadig ufrivilligt er single.Deres veje krydses igen, da Sophie uventet arver Thomas’ afdøde tante Connies hus på den sagnomspundne ø Scribbly Gum. Sophie flytter dertil og begynder et nyt liv. Hun føler sig fri og lykkelig, lige indtil det hele kompliceres. Hun bliver en del af en ukonventionel familie, hvor alle bærer på et spind af hemmeligheder.
Konkursklubben En thriller om konkurs og kærlighed I Køge bliver en mand fundet død i havnen. Ingen ved, hvem han er, og ingen savner ham. Kendis-kommissær Tessa Højmark bliver mod sin vilje sat på sagen. Til hendes frustration fører sporene ingen vegne. Det er, som om manden i vandet aldrig har eksisteret. Det gør Tessa nysgerrig. Hvad skete der, som gjorde manden til ingen? Efterforskningen er ved at gå i stå, da Tessa pludselig finder en kobling mellem den døde mand og den private sikkerhedsekspert Adam Forsberg, som Tessa kender og skjuler en mørk hemmelighed for. På Tenerife bor den 72-årige konkursramte lykkejæger Jack Nielsen. Sammen med sine venner beslutter han at vende tilbage til Danmark på en omhyggeligt planlagt mission for at tage hævn over den mand, der har taget deres økonomiske liv. Planen ser ud til at lykkedes. Faktisk over al forventning. På nær en enkelt uforudset hændelse, som pludselig gør Jack og hans venner til de jagede ... KONKURSKLUBBEN er en fortælling om hævn, fiasko og kærlighed – om at miste alt og overskride alle grænser. Måske kan du selv havne der ... Mikael Lindholm (f. 1961), finlandssvensk journalist og forfatter. Har arbejdet som politisk reporter, udenrigskorrespondent og chefredaktør på flere landsdækkende medier. Lisbeth Zornig Andersen (f. 1968), dansk forfatter og debattør, uddannet cand. polit. Har udgivet anmelderroste besteseller-biografier, børnebøger og fagbøger om livet på kanten af samfundet. Lindholm & Zorning debuterede sammen som spændingsforfattere i 2016 og har skrevet i alt fem thrillers, senest ET UBETYDELIGT MORD og MONSTERLAND - de to første bind i serien om politikvinden Tessa Højmark og sikkerhedseksperten Adam Forsberg.
Og forargelsen over, hvad dersker i verden, har vi taget til os. Forargelsen, der fortæller, at vi er på denrigtige side. Vi er det godes forkæmpere. Vi er de gode. Vi er den gode! Jacob, Casper og Tommy samt den halveverden bliver efter tur, som i et stafetløb, draget ind i Anne-Maries intensefortryllelse, og med hende følger en usynligt udstukket kurs, der i begyndelsenbyder på ren lykke. Hunkan være vild, forførende, dragende, men også bly og beskeden. Med sig selv somspejl lader hun dig se, at du, ligesom hun, er unik og fantastisk. Du lyser op,når hun spejler dine længsler, dine drømme og dit begær. Stafetten bevæger sig flere steder hen ibogen og kommer snart med det nyuddannede lærerpar, Martin og Anne-Marie, til Grønland,hvor kultur og klima gør det vanskeligt at bevarebilledet af værdighed, når ens tilværelse vender rundt og braser sammen. Spejlets andenside reflekterer ikke lys.
Kujalleq betyder syd og er også navnet på Grønlands sydligste kommune, som består af byerne Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq samt et stort antal bygder og fåreholdersteder. Det var i Sydgrønland, nordboerne i en fjern fortid anlagde Østerbygden, og den dag i dag er der mange synlige fortidsminder fra den tid, ligesom sporene af inuits bopladser er mangfoldige. Ole G. Jensen, tidligere museumsinspektør i Qaqortoq, videregiver i denne smukke, nye fotobog sin kærlighed til Grønlands frodigste kommune. Et væld af fotos af grønne dale med blomster i mange farver, høje, grønne fjelde og is i alle afskygninger og livet i de farverige byer og bygder gør bogen til appetitvækker eller et dejligt minde om alle Sydgrønlands herligheder. Kujalleq har tekst på dansk og engelsk.
Bogen udgør anden og sidste del af den indkredsning af kloden, århundredet og historien, der blev indledt med "Jeg har set verden begynde". Bøgerne, der blander rejseskildring, essay og litterær fortælling, blev Carsten Jensens store folkelige gennembrud.
SANGEN FOR LIVET er en samlet udgave af trilogien Heq, Arluk og Soré, og er en storslået grønlandsk slægtssaga fra de tidligste tider til i dag, hvor båndene i slægtsfølgen knyttes i et mylder af fortællinger gennem et årtusinde."En sang og hyldest til livet i en enkel og glad form. Et enestående stykke fortællekunst i moderne dansk litteratur."INFORMATION"Utrolig smuk og varm, halvt skrøne, halvt myte. Han er bare en gudbenådet fortæller."EKSTRA BLADETDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.
”QIMMEQ – Den Grønlandske Slædehund” er en hyldest i tekst og billeder til en helt unik hunderace og de mennesker der omgiver den.Med tekstbidrag fra 14 eksperter, beskrives den grønlandske slædehunds oprindelse, dens kulturelle betydning, den nutidige brug af hunden i Grønland samt hundens sundhed. Igennem bogen optræder desuden citater fra, og interview med, grønlandske slædekuske, der beskriver deres forhold til slædehunden. Bogen indledes med forord af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik.Bogen er rigt illustreret med prisvindende fotograf Carsten Egevangs sort-hvide fotos. I et indbydende layout portrætteres slædehunden, det specielle bånd mellem slædekusk og hundene samt hundens funktioner i dagens Grønland – alt sammen med det storslået grønlandske natur-sceneri som baggrund. Bogen findes desuden i en engelsk (ISBN 9788797178010) og grønlandsk (ISBN 9788797178027) version.
Nordøstgrønland havde i begyndelsen af 1900-tallet en spredt befolkning af en ganske særlig støbning: danske og norske fangstmænd, som bosatte sig på kysten med mange mil til nærmeste nabo. De medbragte forsyninger til et par år samt en god portion mod og udholdenhed. Formålet var at indsamle skind af ræv og isbjørn, der kunne sælges i Europa og sikre fremtiden derhjemme. Ofte blev det til årelange ophold i Nordøstgrønland. I denne bog fortælles historien om de stationer, hvor fangstmænd, videnskabsfolk og slædepatruljer overvintrede, og giver et indtryk af de mange personligheder, som satte kulør på livet. Bogen indeholder desuden en fuldstændig liste over hytter, huse og stationer i området; oplysninger indsamlet gennem årtiers forskning i arkiverne, hos fangstmændene og i Nordøstgrønland. Den nye udgave er en ajourført og udvidet version af bogen, der udkom første gang i 1994. Den indeholder en mængde nye oplysninger om hver eneste hytte, hus og station, om folkene der har brugt dem og om det arbejde, der gennem de seneste 25 år er gjort for at bevare de historiske bygninger. Bogen er på 592 sider og indeholder mere end 1.100 fotos - nye som historiske - samt et register med over 2.500 opslagsord. Peter Schmidt Mikkelsen er tidligere medlem af den navnkundige militære slædepatrulje Sirius, direktør for Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok og forfatter til en række bøger om Grønland. Han har berejst Nordøstgrønland talrige gange gennem mere end 40 år.
Med det japanske overraskelsesangreb på Pearl Harbor den 7. december 1941 fik Anden Verdenskrig sin fulde udstrækning: Den amerikanske befolknings modvilje mod at blive inddraget i en ny europaisk krig blev fejet til side af det japanske overfald og den efterfølgende tyske krigserklæring. I de følgende knap fire år udkæmpedes Anden Verdenskrig på to overordnede krigsskuepladser: i Europa og Atlanten og i Stillehavet og Sydøstasien.Forud var gået næsten hundrede års radikale forandringer af det japanske samfund, der fra at have været lukket og tilbagestående var blevet udviklet teknologisk og ikke mindst militært, hvilket manifesterede sig i sejren over Rusland i 1905 og i en stigende intervention på det asiatiske fastland, der i 1937 førte til en krig mod Kina, således som det skildres i det indledende kapitel af af Mogens Lunds omfattende beretning om Stillehavskrigen.Efter angrebet på Pearl Harbor opnåede de japanske tropper, der var krigsvante efter fire års krig i Kina, succes i de samtidige angreb på Malayahalvøen, Singapore og Filippinerne og de efterfølgende angreb på Hollandsk Ostindien og Burma: I løbet af et halvt år beherskede Japan store dele af Sydøstasien og en række øposter i Stillehavet.Men for flere af beslutningstagerne i Tokyo stod det klart, at hvis de indledningsvise sejre ikke udmøntedes i en generel fredsslutning, ville Japan ikke være i stand til at vinde en forlænget krig. Den førende allierede magt, USA, indlod sig ikke på fredsforhandlinger, og krigen gik over i en langtrukken, metodisk tilbagetrængen af japanerne fra de erobrede områder.Mogens Lund skildrer de mangeartede aspekter af denne fireårige krig, der blev udkæmpet over et enormt areal bestående af hav, små øer omgivet af koralrev og nogle af verdens mest utilgængelige bjerg- og jungleområder. Det var en krig, hvori de nyeste landvindinger inden for fly- og radarteknologi fik afgørende betydning, hvor der udvikledes avanceret materiel til amfibieoperationer, men hvori der også kæmpedes langs mudrede junglestier, hvor forsyninger var afhængige af lastdyr.
Du skal opleve Grønland og Arktis sammen med Uri Golman. Han har prøvet at falde gennem en issprække, kun reddet af sin rygsæk, ventet i timer på en sneugle og set en sæl med sin store unge på en drivende isflage. Han tilbringer mange dage i det kolde nord og ser med egne øjne de forandringer, der sker i Arktis. Forandringer, som på lang sigt vil være katastrofale for hele det arktiske miljø, og os alle os andre. Arctic Light er resultatet af 10 års rejser i Arktis, og de mere end 100 billeder viser, hvor smukt, specielt og sårbart miljøet er i Grønland og området omkring Nordpolen.De mange flotte fotografier i fuld størrelse gør Arctic Light til den perfekte bog til alle med tilknytning til Grønland og interesse i det arktiske område, ligesom alle med bare den mindste interesse for fremtidens klima får udvidet horisonten.Tekst på dansk, svensk og engelsk.
Tim Marshalls internationale bestseller FANGET AF GEOGRAFIEN viste, hvordan enhver nations valgmuligheder er begrænset af bjerge, floder, have og beton.I sin nye bog undersøger Marshall ti regioner, der vil forme den globale politik i en tid med ny rivalisering: Australien, Iran, Saudi-Arabien, Storbritannien, Grækenland, Tyrkiet, Sahel-regionen, Etiopien, Spanien … og rummet. Find ud af, hvorfor Europas næste flygtningekrise er tættere på, end vi tror, hvorfor det østlige Middelhav er et af det 21. århundredes mest volatile brændpunkter, og hvorfor rummet bliver den næste slagmark.
Få inspiration til at genopdage Danmark og Nordatlanten med denne rigt illustrerede bog i stort format. Med beskrivelser og flotte fotos af storslået natur og en levende kultur viser bogen vej til de vigtigste attraktioner og de største oplevelser. Desuden er bogen, som er i coffee table-format, udstyret med et detaljeret vejatlas.Bogen dækker JYLLAND med Nordjylland, Læsø, Mors, Aalborg, Midtjylland, Viborg, Aarhus, Sydjylland, Esbjerg, Fanø, Ribe, Vejle og Als; FYN OG ØHAVET med Odense, Nyborg, Lyø, Ærø, Tåsinge og Langeland; SJÆLLAND med Roskilde, Helsingør, Frederiksborg Slot; KØBENHAVN med Indre By, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg; BOGØ, MØN, FALSTERog LOLLAND; BORNHOLM; FÆRØERNE og GRØNLAND.Turen går til har eksisteret siden 1952 er blandt verden hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Bøgerne skrives af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til destinationerne.
?Rammer læseren lige i hjertekulen.? - USA Today Til dig, der elskede Fordelene ved at være en bænkevarmer, Paper Towns og En flænge i himlen. Henry har aldrig været forelsket, men en dag starter Grace i klassen. Hun ligner langt fra Henrys drømmepige, og det er tydeligt, at hun har det svært. Alligevel falder Henry for Graces uperfekte og ægte væsen, men kan han håndtere, at hun bærer på en stor sorg? Vores kemiske hjerter er en uimodståelig og tankevækkende ungdomsroman om den første forelskelse, knuste hjerter og de gyldne tråde, der formår at væve dem sammen igen. ?Denne hypede debut beskriver så fint alle de forvirrende og pinlige følelser, som optager en forelsket teenager.? - Entertainment Weekly ?Kompleks, sjov, realistisk. Sutherlands debut er ikke en, man lige glemmer.? - Booklist ?Mageløs.? - Teen Vogue ?Gribende.? - Kirkus ?De skarpe ordspil og Henrys underspillede charme vil uden tvivl begejstre fans af Stephen Chboskys Fordelene ved at være en bænkevarmer og John Greens En flænge i himlen.? - School Library Journal
Knud Rasmussen blev født i Grønland i 1879. Her boede han, indtil han var 12 år. Så kom han i skole i Danmark. Men Knud havde en drøm. Han ville møde polareskimoerne, og det ønske fik han opfyldt. I bogen fortælles om hans spændende ekspeditioner med hunde og slæder. På den 5. ekspedition rejste han 18.000 kilometer gennem Canada og Alaska. Det var verdens længste slæderejse.
Vil Grønland løsrive sig fra Danmark? Hvordan skal vi forstå grønlændernes frihedstrang? Hvad nu, hvis de finder olie? Hvad mener de, når de taler om uafhængighed? Hvilke menneskelige, kulturelle, økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser vil en adskillelse føre med sig? Er vi danskere forpligtet til at hjælpe friheden på vej, eller er frihed for Grønland en vildfaren illusion, der bør holdes nede? Hvad står Danmark til at tabe?”Balladen om Grønland” er en kontant og fremadrettet debatbog skrevet af en af vores største kendere af grønlandske forhold, journalist og forfatter Martin Breum.
En fortælling om en dansk skolelærer, der kaster sig ud i det ukendte og møder kærligheden. Kærligheden til Grønland, til menneskene dér, til livet og ikke mindst til hende, der hævet over enhver tvivl er kvinden i hans liv.Men ingen kærlighed er uden omkostninger, og gennem et tæppe af humor pibler livets ofte ulykkelige realiteter frem. Handlingen udvikler sig fra et uskyldigt kultursammenstød frem mod en dramatisk afslutning, hvor den umulige kærlighed skal stå sin prøve for foden af det fjeld, der lignet et hjerte.Ímaqa er en roman om at gøre den umulige kærlighed mulig. "Bogen handler om en ydmyg dansker, der indser, at hans egen kultur er kantet og kluntet - og at de såkaldte primitive folk jo netop er alt andet end det ... Flemming Jensen har fået en imponerende debut som romanforfatter." - B.T. "En solstrålehistorie - med ikke så få skyer på himlen. Historien om en mand, der finder sig selv, sin kvinde, sit (ud)sted på Jorden ... Og Flemming Jensen fortæller den godt - der er flugt over feltet og smæk for skillingen." -Berlingske Tidende"En roman fra Grønland, hvor humor og alvor hører sammen, og svaret på mange spørgsmål er ímaqa. Måske. - Kristeligt Dagblad"Det går både godt og ond i hjertet at læse Flemming Jensens utroligt indlevede roman om livet i Grønland." Ugebladet Søndag Flemming Jensen, født 1948, er forfatter og skuespiller. Har ved siden af sit humoristisk virke fulgt en mere samfundsengageret linje, der bl.a. har resulteret i stykkerne SPINDOCTOR, LET‘S KICK ASS! og SPINDELHVÆV - samt romanerne IMAQA og DEN SKYLDIGES USKYLD. Imaqa er Flemming Jensens debutroman.
Grønland ser sig selv på vej til selvstændighed. Dette billede – og de spændinger, der indgår i det – former trekantforholdet mellem EU, Grønland og Danmark.Danmark har i flere århundreder fyldt rigtigt meget af horisonten, når man fra Grønland ser ud mod verden. Samtidig findes både i Grønland og i Danmark et ideal om, at hvis man er en rigtig nation, så er man et homogent fællesskab med sin egen stat. På den baggrund bliver det afgørende for, at Rigsfællesskabet kan fortsætte, at Grønland har behov for ekstern bistand til sin udvikling frem mod selvstændighed – og at dette behov kan formuleres på en måde, der ikke fremstiller Grønland som et umyndigt barn.Som en del af afkoloniseringsprocessen har Grønland søgt at sprede sin afhængighed af omverdenen. Forholdet mellem Danmark og Grønland er dermed gradvist åbnet. Et centralt eksempel er den serie af retoriske og praktiske ‘suverænitetspil’, der har udspillet sig i trekantforholdet Grønland/EU/Danmark. I forhold til både EU og andre har aktuelle forestillinger om, hvordan klimaforandringerne åbner Arktis for mineraludvinding og handel, givet Grønland nye kort på hånden.Denne bog analyserer disse forandringer i national identitetsdiskurs og praktisk udenrigspolitik ved hjælp af fem greb: Gennem diskursanalyser identificeres de centrale begreber, der organiserer dansk og grønlandsk identitet. Politiske debatter læses som identitetsforhandlinger. Den praktisk-diplomatiske håndtering af modstridende identitetsdiskurser afdækkes gennem kvalitative interviews med politikere, diplomater og embedsmænd fra Grønland, Danmark og EU. Juridiske tekster betragtes som det ‘fastfrosne’ resultat af retoriske og praktiske suverænitetsspil. Endelig udvikler bogen scenarier for fremtiden og udpeger på den baggrund, hvordan rigsfællesskabets overlevelseschance kan bedres, hvis det tænkes som en ‘stadigt løsere union’. Én måde, hvorpå Danmark kan gøre det billede mere overbevisende, er at sætte sit embedsværk og diplomati i Grønlands tjeneste: Danmark må aktivt understøtte arbejdet med at sprede Grønlands afhængighed ud – som det er sket i forholdet til EU. Kun ved at gøre Rigsfællesskabet overflødigt, kan det reddes.Ulrik Pram Gad er lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet. Fra 1998 til 2002 arbejdede han i Nuuk som direktionssekretær i Landsstyrets Sekretariat og som kontorchef i Hjemmestyrets Udenrigskontor. Hans forskning fokuserer aktuelt på postkoloniale relationer mellem Grønland og Danmark, bæredygtighedsbegreber i Arktis, samt på sikkerhedsliggørelse af muslimer.
Tolv humoristiske historier om en ung dansk lærers oplevelser på et udsted i Umanak-distriktet.Forfatteren og skuespilleren Flemming Jensen meddeler følgende biografiske oplysninger: Født 1948 i Tappernøje. Student fra Holte Gymnasium. Læreruddannet på Jonstrup Statsseminarium. Ophold i Grønland fra 1973 til 1975. Debuterede som forfatter med denne bog (som han finder har mange lighedspunkter med "Krig og fred" - når bortses fra omfang, form og indhold) i 1975, og som skuespiller i "Rottefælden" i Svendborg i 1979. Videre oplyser Flemming Jensen: at han aldrig har været medlem af bestyrelsen for nogen grundejerforening, at han vejer ti kilo for meget men er rimeligt omgængelig - og at han ellers har brugt de sidste fem år på at forsøge at lære sin hund at hente en pind."Denne bog er så sjov, at man beklager, at den er så lille - Så man læser den hurtigt en gang til med samme festlige resultat." - Kjeld Rask Terkilsen. Berlingske Tidende"Hvad sker der dog ikke i denne herlige bog. Flemming Jensen bør indstilles til humoristlegatet." - Ulf Gudmundsen, Vestkysten"Som gammel Grønlandstelegrafist grinede jeg som en sindssyg ad historien om, hvordan forfatteren vil sende sin mor et lykønskningstelegram:" - Franz Berliner, Politiken"En serie forrygende morsomme beretninger om oplevelser i Nunarqarfik blandt fangere og andet godfolk. Den er meget, meget morsom." - Jyllands-Posten.
Kajs GRØNLANDSKRØNIKE fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kaj Kleist (f. 1943), hovedpersonen i denne bog, er født ind i den grønlandske elite og er med sin livslange placering i midten af grønlandsk politik – bl.a. som mangeårig øverste embedsmand i Grønlands Hjemmestyre – en unik nøgle til forståelsen af Grønlands politiske udvikling. Bogen giver et sjældent kig ind i maskinrummet i grønlandsk politik før og nu, hvor der kæmpes med druk og kammerateri, men først og fremmest kæmpes for et stærkt og økonomisk levedygtigt Grønland. En kamp, der rummer alle de udfordringer med sproglig og kulturel identitet og magtmisbrug, der kendetegner de fleste unge nationers vej mod selvstændighed Kajs GRØNLANDSKRØNIKE er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden. Susanne Christiansen (f. 1949) er uddannet historiker og journalist i DR siden 1995, hvor hun har beskæftiget sig indgående med Grønland – særligt i radioen. I 2005 modtog hun Folketingets Grønlandsstipendie. Kajs grønlandskrønike er hendes bogdebut.
Die spektakulären Fjorde Norwegens, die Tundra und die heiteren Wälder Schwedens, zauberhafte Seen in Finnland, Vulkane und Mondlandschaften auf Island, das Inlandeis Grönlands - die nordischen Länder bieten eine atemberaubende Vielfalt an Landschaften und endlose Möglichkeiten zum Wandern. Wanderlust Skandinavien lädt mit einer großen Auswahl und einem ansprechenden Mix an Wanderwegen dazu ein ein in diese unverwechselbare Wildnis zu erkunden. Auf in den Norden!
Lucy Hutton and Joshua Templeman hate each other. Not dislike. Not begrudgingly tolerate. Hate. And they have no problems displaying their feelings through a series of ritualistic passive-aggressive maneuvers as they sit across from each other, executive assistants to co-CEOs of a publishing company. Lucy can't understand Joshua's joyless, uptight, meticulous approach to his job. Joshua is clearly baffled by Lucy's overly bright clothes, quirkiness, and Pollyanna attitude.Now that they're up for the same promotion, their battle of wills has come to a head and Lucy refuses to back down when their latest game could cost her her dream job. . . . But the tension between Lucy and Joshua has also reached its boiling point, and Lucy is discovering that maybe she doesn't hate Joshua. And maybe he doesn't hate her either. Or maybe this is just another game.
Brian Rosengren har arbejdet i ca. 15 år som politimand i Grønland. Han fortæller en samling oplevelser, muntre og sørgelige, som livet nu engang er.
Den unge englænder Jean Paget var krigsfange i Sydøstasien under Anden Verdenskrig. Da hun efter krigen arver en betydelig sum penge, beslutter hun at bruge en del af dem på at bygge en brønd til kvinderne i den landsby, hvor hun tilbragte en stor del af krigen. Hendes rejse ender i Australien på jagt efter soldaten Joe Harman, som hun troede var død af den straf, han fik for at hjælpe hende og hendes medfanger med at holde sig i live.Mødet med Australien bliver også mødet med den primitive by Willstown i den australske outback, og her bliver Jean et friskt pust, der snart får forandringens vinde til at røre på sig.Nevil Shute (1899-1960) var en britisk forfatter og flyingeniør. En del af hans romaner handler om tiden under og efter Anden Verdenskrig og er præget af troen på et kommende stærkt Commonwealth. Nevil Shute levede de sidste ti år af sit liv i Australien.
Akajik, kalder stemmen igen. - Det er ikke sjovt, siger jeg og vender mig om. Pludselig står en gammel kone med viltert hår foran mig. Hun er klædt i en tyk sælskindskappe. Alt i mig skriger på at flygte, men jeg kan ikke. Jeg stirrer bare på hende, mens hun slår kappen til side og afslører en kæmpe mund med sorte, sylespidse tænder midt på maven. Tænderne skyder ud mod mig som pile. Jeg skriger. Malou er den eneste overlevende efter en mystisk eksplosion i en grønlandsk mine. Da hun vågner efter eksplosionen, har hun mistet sine forældre, og hendes krop er ændret for altid. Hun har fået superkræfter. Da et mytisk væsen pludselig dukker op og truer både hende og alle andre i byen, må Malou samle alt sit mod og gå i kamp som Nordlys.
Noveller, lyrik og billedkunst skaber her en mosaik om nordisk identitet og kvindeliv. Samtidig har forfatteren udgivet musikalbummet NINA - Hun står i nordenvind med relation til novellesamlingen. Helga, Maalia, Lulu, Anna, Gudska og de andre bor i Grønland, Island, Færøerne og Danmark, og novellerne om dem er nedslag i moderne kvinders liv med de fejl, masker og udfordringer, de har. De handler om hverdagens trivialitet og overflade, om spiseforstyrrelser, tab af barndom og selvværdsproblemer. Men de handler også om erkendelser, drømme og håb.
Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeJørn Riels grønlandske skrøner:Den kolde jomfru og andre skrønerEn arktisk safari og andre skrønerEn underlig duel og andre skrønerHelvedespræsten og andre skrønerRejsen til Nanga – en usædvanlig lang skrøneEn lodret løgn og andre skrønerSignalkanonen og andre skrønerHaldurs ballader og andre skrønerCirkulæret og andre skrønerForliset og andre skrønerDen pjaltede mand og andre skrønerDenne lydbog er en genudgivelse af en tidligere indlæsning og konverteret fra bånd.
Året er 1893. Maleren Carl Rasmussen er på vej til Grønland. Han er i en dyb kunstnerisk krise, og nu drager han ud for at genfinde den tabte inspiration. Men rejsen langs den grønlandske vestkyst udvikler sig til et skånselsløst selvopgør. I en årrække har han boet i Marstal og givet en række idealiserede skildringer af søfartsbyens liv. Han har været et åndeligt centrum i byen, men også følt sig stadig mere udenfor.Sidste rejse er ikke blot en roman om en kunstners splittelse mellem ideal og virkelighed, men også om et menneskes kamp for at høre til i et fællesskab, han ikke forstår, om kløften mellem pligt og kærlighed og nødvendigheden af et opbrud. Det er historien om et menneske, hvis livsgrundlag smuldrer under presset fra en ny tid, der river alt det bort, han har troet på. Hvor fører den sidste rejse hen?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.