Bøger om Aurora Boreal

Memorias de la utopia. Cuba en los años 80 y 90 (Minder fra utopien. Cuba i 80erne og 90erne) er en nostalgisk vandring på knap 90 sider gennem 80ernes og 90ernes Cuba og Havanna. Gennem godt fyrre korte essays skrevet af Jan Gustafsson (på spansk) og et tilsvarende antal fotografier af Oscar Alvarez Holt-Seeland og Jan Gustafsson, bringes vi i kontakt med et Cuba og et Havanna, der tilhører en anden æra, utopiens tid. I tekst og fotografi genskabes en verden der er oplevet, husket og forestillet af bogens forfattere, en dansker der tilbragte en væsentlig del af sit liv i landet, og en cubaner med norsk mor. Memorias de la utopía er tro mod den verden, den genskaber. Og samtidig er den skabt med frihed og med kærlighed. Frihed i sit valg af temaer – der varierer fra korte, historiske analyser til personlige minder om mennesker og steder – og frihed i valget af billedmaterialet, der fremstår som en selvstændig række af essays uden ord. Og med kærlighed til mennesker og steder, om end ikke til politiske dogmer af nogen art. Kærligheden er ikke en hindring for det kritiske blik, og det kritiske blik ser med venlig ironi på en tid og et sted, hvor en bedre verden syntes inden for rækkevidde. Vi møder Fidel Castro og vi møder almindelige mennesker, vi hører om bådflygtninge og kriser, men også om en dagligdag, der på én gang var tryg og besværlig. Denne lille bog er en slags guide til erindringen om et utopisk Cuba, der langsomt, men sikkert er ved at forsvinde i en tid af reformer og forandringer, hvor de historiske ledere forsvinder en efter en. Oscar Alvarez Holt-Seeland er fotograf. Han er født og opvokset i Cuba og bor nu i Norge. Jan Gustafsson er dansk født og har boet i Cuba i en længere periode i 80erne og fortsat med at besøge landet. Han er forfatter til romanerne Havana Moon og Sommerfuglens skrig og arbejder med Latinamerikastudier ved Københavns Universitet.

Jeg har aldrig været første dame - Romanen giver med humor og ironi et dybdegående portræt af den cubanske virkelighed gennem tre kvinder, der repræsenterer tre forskellige generationer, og bevæger sig ind i labyrinterne af et Cuba, der for en stor del vil være ukendt for læseren.

Det utilsigtede drab på den smukke sorte kvinde Ruperta – forårsaget af en hvid kolonist – sætter gang i en række hændelser, som truer den sociale balance i Cajambre. Kun ved at få kontrol over de kræfter, der langsomt får tag i befolkningen, kan roen atter genoprettes i regionen. Romanen byder på et væld af kulturelle møder og modsætninger, der danner den virkelighed, som Cajambres indbyggere lever i. Området tæller både efterkommere af afrikanske slaver og hvide kolonister med drømme om guld og udnyttelse af træressourcer. Cajambre er en roman, der bevæger sig mellem det sjove og det tragiske i skildringen af Rupertas chokerende død, samfundets begravelsesritualer og deres gådefulde udredelse af morder og motiv. Men Ruperta er ikke kun væsentlig i sin fysiske, døde tilstand: Som sit samfunds leder minder hun os om, hvilken stor byrde der hviler på de afrocolombianske kvinders skuldre som forsørgere af hele den colombianske Stillehavsverden.

Omvendte eventyr viser Sergio Laignelets originale stil og markante skarphed. Digteren genskriver på en grænseoverskridende måde både eventyr og fabler fra blandt andet Brødrene Grimm, Charles Perrault, H.C. Andersen og Æsop. Man kan sige, at han omformer fortællinger til digte. Den fortællende stemme i hans digte anvender sort humor og ironi for at afmystificere det traditionelle og give en drejning af den konventionelle happy ending i klassiske fortællinger, så som Den lille Havfrue og Den grimme Ælling. Som følge af digterens energiske og præcise sprog, sammen med de kraftfulde billeder, opnår digtene en meget koncentreret effekt. Laignelet udfordrer læsernes forventninger med sine moderne omformninger af eventyr – han går længere end blot til sjov og leg for at konfrontere nogle af de mest kontroversielle og mørke sider i menneskets natur.

Tiagos overdrevne og vildfarne eventyr er fortællingen om Tiago, en ung mand fra Lima i Peru, som bevæger sig fra ungdomslivet og ind i voksenlivet. Hans dannelsesrejse går fra Lima, op i Andesbjergene, tilbage til Lima og nordpå langs kysten. Vejen går gennem en række barer, forelskelser, forsvindinger, venskaber, mord, bortførelser og flugt. Det er Peru i slutningen af 1980'erne og ind i 1990'erne, et land, der er præget af brutalitet: store klasseforskelle, terrorisme, politiundertrykkelse, politisk korruption og diskrimination af Andesbefolkningen. ”…romanen indfanger brillant og samtidig neddæmpet en på én gang speciel og universel generations verden. Det sker med en serie skitser af de første kærlighedsforhold, seksuelle eventyr, aftener på druk på bohemebarer og berusede diskussioner om musik, litteratur og piger.” Phil Swanson, University of Sheffield

Langt fra Rom handler om den romerske digter Ovids eksil. Romanen følger de historiske begivenheder uden at opsluges af dem. Den er gennemsyret af vid, erotik og poesi, men dette er ingen hindring for forståelsen af romanen. Tværtimod er de med til at konstruere et nutidigt syn på en af det litterære eksils største figurer. Bestående af korte kapitler skrevet med sikker og fin hånd indkapsler Langt fra Rom historien i et litterært univers, som det ikke er set før.

Året er 1990, et af de voldeligste år i Colombias historie, og narkotrafikken har blodtørstigt indtaget magten i landet. Tuluás gader og menneskene i dem beskrives her i rørende historier. Med en sproglig skønhed og sirlighed beretter Alejandro José López om den rædsel, hævntørst, død og kærlighed, der rammer romanens personer. Fru Hermelinda, enke og mor til to; den unge bandit Pacho Tiro og den syge Juancho; bandelederen Armando Valentierra; Maritza, en ung og smuk prostitueret indianerpige; den homoseksuelle maler Rafico; doktor Santiago Álvarez og mange andre skæbner, som åbner deres sjæl gennem dialog, sladder, refleksioner, drømme, mareridt og smerte. Alt dette midt i landskabets pragt, i dagslysets og nætternes adskillige farvenuancer. Her leves de liv, som er en del af Colombias historie. Alejandro José López’ roman giver os et lille indblik i narkotrafikkens verden og i de år, hvor Cauca-floden fyldtes af tusindvis af lig. Ingen er evig er desuden et røntgenbillede af nutidens Colombia, og den viser, at vold også kan belyses fra en anderledes vinkel. Ingen er evig stadfæster for alvor Alejandro José López i rækken af interessante latinamerikanske forfattere.