Bøger om Autofiktion

Vilma er lige fyldt 13 år. Krop og identitet er under forandring, og netop som veninder, kærester, fester og musik skal til at være livets nye omdrejningspunkt, får hendes mor konstateret uhelbredelig kræft. Lægerne giver hende 6-48 måneder at leve i. Sammen og hver for sig forsøger datter og mor at leve et så almindeligt liv som muligt, samtidig med at de, som årene går, begge prøver at forholde sig til at skulle miste og mistes. Om forfatteren:Vilma Sandnes Johansson (f. 2000) romandebuterer med ”Tænk ikke på mig”. Hun dimitterede fra Christianshavns Gymnasium i 2019 og har siden da arbejdet på et hotel, været et smut forbi retorik på Københavns Universitet og skrevet ”Tænk ikke på mig”. Vilma skriver også jævnligt for Månedsmagasinerne IN og Elle.

I onde tider vælger kærligheden sine egne veje. Når krigen slutter er et stykke lokal Danmarkshistorie fortalt af Bent Haller. Edith har netop fået en tjenesteplads hos mejeristen i Bangsbostrand, da 2. Verdenskrig bryder ud. Det lille samfund vågner op til en ny virkelighed, hvor alle må sno sig for at tilpasse sig besættelsesmagtens lune. Frederikshavn bliver et knudepunkt i krigen, hvor tyskerne kan transportere deres tropper videre nordpå. Edith forsøger at forsætte livet på bedste vis, hun tager ud og danser og forelsker sig. Som altid går kærligheden sine egne veje. Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, hvilket får store konsekvenser for resten af hendes liv. For en dag slutter krigen, men slutter den også for Edith? Når krigen slutter er et indblik i de skæbner, der både under krigsårene, men i særdeleshed også efter, måtte leve og bearbejde det traume, krigen havde sat. Bent Haller er selv vokset op i området omkring Bangsbostrand. Han er opvokset i efterkrigstiden og kender derfor helt personligt til, hvordan krigsårene prægede lokalsamfundet og dets indbyggere. Når krigen slutter er samtidig et romanportræt af Bent Hallers mor. Bent Haller (f.1946) er forfatter til mere end 100 bøger både for voksne, børn og unge. Han har senest udgivet erindringsromanen Det man husker (2015) og Abelone på Bangsbo (2017), baseret på hans oldemors historie.

En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv.I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu?Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.

"Daniel Boysen formår i romanen at skabe en meget sanselig oplevelse af at se tingene gennem barnets øjne, men erindret af den knoklede voksne krop." Anne Skov Thomsen, Nordjyske "Der fortælles så fint - hjerteskærende, ærligt, forfærdeligt ... Jeg bleve meget berørt. Kunne ikke lægge bogen fra mig". Vibeke Holm Andersen, Bogrummet "En af de fineste og vigtigste læseoplevelser i tiden." Trine Malene Midtgaard, Lyrik på Første "At skrive så smukt, om noget så grimt, er kunst." Camilla Pejtersen, Kristian F. Møller Boghandel, Aarhus ★ ★ ★ ★ ★ (Bogrummet) ★ ★ ★ ★ ★ (Goodreads) En smuk og rystende kærlighedserklæring til en lillesøster. Om opvækst på trods – i provinsen, ude på landet hvor der skulle være så yndigt. En roman om at overleve sin familie. "Der findes kun ét billede af hele vores familie". Daniel Boysen (f. 1986), cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur samt Religionsvidenskab, er en ny stemme i dansk litteratur. Ophavsmand til bl.a. Litterær Lounge, der afholder gratis arrangementer med vækstlagets forfattere (og mere etablerede) på forskellige scener i Aarhus.

Friheden kommer altid med en pris. Kompromisløs autofiktiv roman om frihed, seksualitet og moderskab fra en af Frankrigs mest interessante nye litterære stemmer.Constance Debré har forladt sit topjob som jurist, sin store lejlighed midt i Paris og sin mand gennem tyve år. Da hun fortæller sin eksmand, at hun er begyndt at se kvinder, trækker han hende ind i en absurd strid om forældremyndigheden, og hun mister retten til at se sin lille søn, Paul. Mens hun venter på rettens afgørelse, kaster hun sig ud i sit nye liv med en lidenskabelig og trodsig intensitet.I en intens og rytmisk prosa kredser Constance Debré om seksualitet og frihed, kærlighed og moderskab. For hvem dikterer vilkårene for kærlighed? Findes der virkelig noget rigtigt og forkert, når det kommer til at elske nogen? Og hvad vil det sige at leve sandt og frit?

Louise har alt.fire børn, et stort hus og en dejlig mand.Og lyst til kvinder.SKAMLEBBEN er historien om Louise, 41 år og 'homo med forsinkelse'. Om hendes spring fra kernefamiliens skød, ud af skabet.

Læseren inviteres ind over tærsklen til et minikosmos. Her bor de mennesker, der arbejder på Holmegaard Glasværk. Handlingen zoomer tæt ind på en bestemt families liv. Glasmageren Erik, kantinebestyreren Hanne og deres 8-årige datter, Maja. Da Erik rammes af en hjerneskade, får det alvorlige konsekvenser for familiens medlemmer. Ikke mindst for Hanne og Maja, som tvinges ud i nogle moralske dilemmaer. Der brænder en ild er en bevægende skildring om, hvad der kan ske, når det stærke bånd mellem mennesker brydes.Pia Rydahl, f.1970, er uddannet folkeskolelærer og danskfaglig vejleder på Helsinge Realskole. Hun er opvokset på Sydsjælland i et kreativt og skabende arbejdermiljø på kanten af Holmegaard Mose.

Efter de anmelderroste bøger Thomas er væk og Her bor de levende udgiver Charlotte Bork Høvsgaard en livsbekræftende roman om kvinden midt i livet imellem generationerne. ”De lugtede af frisk luft og øl. Jeg satte i bakgear og vendte bilens bagende ud på hovedvejen, inden jeg svingede ind på min kørebane og forsigtigt og stille kørte fremad. Ingen skulle blive dårlige. ”Det er så vildt, at det er så lyst,”, gentog vennen.” Om at se varslerne midt i livet. Kornmod er en eksistentiel status over en kvindes liv. For hvem er hun, der står tilbage, når barnet er flyttet, og hun samtidig har accepteret, at hun også kan klare sig uden sine forældre, når den dag engang kommer. Fortællingens midsommerlys skubber til kulminationen eller måske opløsningen.

’Ramt af virkeligheden’ er en barsk roman om to mennesker fanget i sansernes vold. Om at leve i et voldeligt forhold, inspireret af forfatteren, Christine Ivanovs egne oplevelser.”Spændende som en thriller og smuk som hverdagspoesi””Hvorfor går hun ikke bare?” er spørgsmålet, samfundet altid har stillet.Psykisk vold går ofte forud for drabet på en kvinde. Alene i Danmark dræbes 10 – 12 kvinder om året af deres partner eller ekspartner.’RAMT’, er en barsk beretning om to mennesker fanget i sansernes vold. Et møde, der får fatale konsekvenser.En fremmed brager ind i Stines verden. Forelskelsen griber hende med uimodståelig magt. Hun tændes i brand. Idealiserer ham, og konfronteres snart med egne mangler og begrænsninger. Godtroende forfølger hun tillidsfuldt sin store kærlighed, alt imens hun afgiver magten over eget liv.Stines egne fremtidsdrømme ender brat. Undertrykkelse og kontrol bliver hverdag. Barndommens brutale oplevelser dukker op. Grebet af frygt for at miste sin elskede samt af en tiltagende tro på at være dum og uegnet til at fortjene kærligheden, kæmper hun videre for forholdet. Undervejs taber hun stadig mere af sit oprindelige selv samt sit netværk. Under stærkt pres foretager hun flere utilgivelige handlinger. Særligt én handling kan hun ikke tilgive sig selv for.Anmeldelser:Lisbeth Jessen, direktør for ’En barndom uden Vold i familien’: ”Stemningerne, de subtile små tegn er så fint beskrevet, at man næsten mærker det fysisk. Det er en fantastisk bog – læseværdig fra ende til anden og et vigtigt vidnesbyrd.”

En tilsyneladende velfungerende mand fra den kreative klasse. Vellidt af sine omgivelser og med vellønnet arbejde. Der er sat hak ved det hele i jagten på det gode liv, vi alle ønsker og efterstræber.Men bag facaden gemmer sig et misbrug, der har fulgt ham siden teenageårene. Ingen må vide noget. Det er hans største skræk og svage punkt. En dag får han nok og slukker sin sidste joint, men alt er galt.I et gårdmiljø på Christianshavn oprulles fire årtier af hans liv, fortalt til en livslang ven i et forsøg på at skabe sammenhæng og mening. Imens er sommeren på sit højeste. Covid-19-feberen har stadigvæk sit greb i samfundet, og Danmark spiller EM i fodbold.Kom med på en tur fra Whiskybæltet i Nordsjælland til Heksekedlen i Burmeistersgade på Christianshavn. Fra det københavnske forfatterskole-miljø i 90’erne til Pusher Street på Christiania.NATTEN ER FULD AF RØG er en misbrugsfortælling, en kærlighedshistorie og en roman om gode viljer, der har svært ved at finde de rigtige veje.Jens Ottosen er født i 1962. Han er BA i Nordisk Filologi og uddannet på Forfatterskolen. Han debuterede som prosaforfatter med romanen Siri med lykkechip’en, der blev sendt som føljeton i DR Børneradio. Medgrundlægger og redaktør af Tidsskriftet GRIF. Han arbejder til daglig i eget firma.

I Natten er Jordens skygge vender Jens-Martin Eriksen hjem til Aalborg med en universel roman om social fortabelse og ensomhed, lokal- og parallelsamfund, uskrevne regelsæt, overlevelse og flugt.En dreng vokser op alene med sin far, først i husvildebarakkerne udenfor byen og senere i havnekvarteret ved fjorden. Herinde følger vi hans undersøgelser af, hvordan han kan overleve i en kultur præget af fjendtlighed overfor alle, der trænger ind i kvarteret, og mod dem indenfor, der bryder de uskrevne regler. Derfor må han kende disse regler for at kunne balancere mellem sin ubændige nysgerrighed og frygten for den straf, der falder, hvis man træder udenfor. Men på et tidspunkt går det galt.Natten er Jordens skygge er en roman om drenge, der lever og vogter på hinanden efter egne improviserede regler, og hvor det kan være skæbnesvangert at træde uden for loven. Og den anden verden, hvor de voksne lever, synes altid fjern og dukker kun frem af og til med trusler og straf.De er afsondrede i deres egen kultur, hvor de hele tiden forsøger at overleve uden forståelige råd udefra, mens de med mistro prøver at fortolke både livet, døden og den store ulykke.Jens-Martin Eriksen (f. 1955) debuterede i 1985 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Vinter ved daggry, Et hvidt reb til Philippe Deprez og Helter Skelter. Derudover har han sammen med Frederik Stjernfelt skrevet flere reportage- og essaybøger, bl.a. Hadets anatomi og Adskillelsens politik. Han har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger, bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse og Det Danske Akademis Beatrice-pris.

Dansk romandebut om at bryde arvesynden.Jeg udånder spøgelser er en dybt personlig og præcis beretning om at få et barn og miste sin mor på samme tid. Romanen er en begavet skildring af de generationsskift og den udvikling, moderskabet har undergået siden Anden Verdenskrig: hvad tabuer og usunde sociale konventioner har gjort ved relationer hen over generationer.Samme uge som fortælleren føder en lille søn, får hendes mor en terminal cancerdiagnose. Midt i et hverdagsliv, hvor fortælleren pendulerer mellem at være kæreste i et nyt forhold, få den sammenbragte familie til at gå op, amme et lille barn, arbejde og nu også passe en syg mor, begynder spørgsmålene at presse sig på.Hvorfor var relationen til den psykisk uligevægtige mor altid så svær? Hvad var det, der stod imellem dem? Og kan hun selv undgå at gentage de samme mønstre i sit eget moderskab?Susanne Cordes er journalist, skriver fast forkvindemagasiner om kvindeliv, køn og kultur. Hun har boet i København og Paris, men bornu uden for Philadelphia i USA med sin mand og to yngste børn. Jeg udånder spøgelser er hendes første roman.

"Barsk, men nødvendig læsning. Den anbefales til alle." Anna Møller, Kristeligt Dagblad"En voldsom og tragisk historie" Martin Bastkjær, Information"En kanonkugle af en roman" Christian Johannes Idskov, Politiken”Stor litteratur” Die Welt”Et sprogmirakel” Die Zeit”Rystende, komisk, storartet” Der SpiegelMed verden i ryggen er den tyske forfatter Thomas Melles sprogligt tindrende, usentimentale beretning om håndteringen af sin bipolare lidelse, om personlige dramaer og langsom bedring. Bogen giver en ekstraordinær indsigt i, hvad der foregår hos en syg person, og er et korrektiv til populærkulturens stereotype fremstilling af det gale geni; beretningen om et forrevet liv, et selvbiografisk radikalt værk af højeste litterære kaliber.Med verden i ryggen blev shortlistet til Deutschen Buchpreis, præmieret med Klopstock-Preis für neue Literatur og nomineret til flere andre priser. Solgt til udgivelse i 17 lande, fra Frankrig til Mongoliet.

"Barndommen findes - og kroppen lever videre" er en fortælling om en barndom i et fængsel af frygt. Om at leve med en konstant følelse af fare på færde. Om at vente på næste gang, han er fuld og slår. En fortælling om kroppen, der ikke glemmer, men lever videre med angst og usikkerhed som fast følgesvend i både ungdom og voksenliv.

Der findes mange romaner om at miste ved dødsfald. Kattefugl handler også om at miste, men om det underbelyste limbo der opstår, når den man mister, stadig er der.Flugtbilisten efterlader den unge mand med hovedet i asfalten. Familien bliver kontaktet. Ord som koma, hjerneskade og genoptræning bliver fra da af en fast bestanddel af deres liv. Det står efterhånden klart, både for familien og den japanske kvinde, der elskede ham, at han aldrig kommer tilbage. Hvem er han nu? Kan man sørge over en, der overlevede? Hvor gør man af vreden?Den unge mands søster drager læseren med på jagt efter svar, ind i en labyrintisk roman, der går gennem København og Berlin, overfløjet af både lærker og vandrefalke.Kristiane Hauer (f. 1975) debuterede i 2002 med romanen går under går over går. Den autofiktive roman Kattefugl er hendes fjerde skønlitterære bog.”Jeg er vild med Kristiane Hauers roligt registrerende stil, hvor følelser ikke ’fortælles’, men stille og stærkt får lov til at folde sig ud hos læseren”* * * * * Dagbladenes Bureau”Fin og følsom roman om sorgens snoede nervetråde … en lille bog, der sætter lange tanketråde hos læseren” ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken”Kattefugl gør den morale tydelig, at vi hver eneste dag kan blive udsat for andres ødelæggende uansvarlighed. På den måde handler romanen i princippet om os alle”* * * * Kristeligt Dagblad

"Uren" er en historie om at tåle, at turde og at træde frem hos forældre der på hver deres måde er uformående. Karen fødes i 1959 uden for ægteskab af Signe der stammer fra en gammelrig, men falleret proprietærfamilie. Signe har otte søskende og gifter sig, i håb om at blive en rigtig familie, med en jord- og betonarbejder som bliver Karens stedfar. I privatskolen er Karen mønstereleven der husker salmevers udenad og holder foredrag om 2-tals-systemet. Hun kan blive familiens første student, men er bange for gymnasiet der venter. Hjemme er Karen skiftevis øjesten og horeunge. Hun henter bøger på biblioteket og studerer FN’s menneskerettighedserklæring når hun ikke går med aviser eller klipper billetter i Kosmorama. Frem vokser en frimodig kvinde der kører på motorcykel med sin rockerkæreste og bærer englevinger når juleevangeliet skal læses højt i kirken. Romanen udkommer også som lydbog, e-bog og i en engelsk oversættelse. Karen Schultz, f. 1959, er cand.psych.aut., oberstløjtnant af reserven, tidligere matematikstuderende, censorformand i psykologi på universiteterne og ejendomshandler. ”Uren” er en erindringsroman om et barn hvis opvækst og familie bærer på skam, tvivl og mørke.

KVAL - en rå og ærlig autofiktiv roman om personlig udvikling og indre kampe.Teenagepigen Mette lever et liv i rampelyset, som stripperen Anne Mette. Hun deltager i tv-programmet Stripperkongens piger og rejser både udenlands og rundt i Danmark til messer og shows. Her møder hun beundring og fordømmelse i lige mål.Men bag facaden kæmper Mette med efterdønningerne af et forvirrende parforhold og komplekse familieforhold. Hendes indre konflikter eskalerer, og en skæbnesvanger aften kulminerer det hele. Hun ender i fængsel. Spørgsmålet er, hvordan kommer Mette videre?KVAL er en dybdegående fortælling om personlig udvikling, hvor vi følger Mettes rejse gennem smerte, erkendelse og forandring. Det er en historie om at finde sig selv midt i kaos og om at kæmpe for at genopbygge sit liv på trods af modgang.Dyk ned i KVAL og oplev en stærk og bevægende fortælling om en kvindes kamp for at finde sin egen vej i en verden fyldt med udfordringer og fordomme.

Stilla er i det store hele en helt normal person. Hvad det så end er. Som 54-årig er hun nyskilt og føler, at lysten begynder at vende tilbage. Sidste gang hun datede, var engang i 80’erne, længe før de smarte mobiltelefoners tid. Hvordan gør man nu til dags? Hvordan skal hun navigere i junglen af datingapps og det minefelt af mænd og fordomme, der er derude? Og hvad er det egentlig, Stilla søger?”Hvad søger du?” skildrer med både humor og alvor en moderne datingverden og en moden kvindes jagt på kærlighed.

”Udsigten var smuk menFriheden var mere værd” Chun Sue debuterede som bare 17-årig med romanen 北京娃娃 (Beijing Doll) (2000). Romanen blev en stor succes, men skabte også voldsom debat. Romanen blev skrevet i en tid, hvor kropslig og seksuel frigørelse var pejlemærker for en rebelsk generation af nye unge forfattere. Siden blev romanen forbudt, og den kan stadig ikke udgives i dag. Selvom der er gået 20 år siden dengang, har Chun Sues skrift på forunderlig vis bibeholdt den sprøde, direkte klang, der var så unik i hendes tidlige digte og romaner. På mange måder var den purunge Chun Sue på forkant med en rå, direkte kropslighed i litteraturen, der også lidt senere indfandt sig i dansk litteratur. Samtidig er det en autofiktiv litteratur, der rykker sig under fødderne på os ved at insistere på sin ret til at være fiktion – skrevet tæt op ad livet mens det foregår. I dag bor Chun Sue i Berlin, så værkerne her kredser også om det at være fremmed og lukket inde, og at være kinesisk skrivende i en virkelighed, der foregår på et andet sprog. Det er altid en speciel oplevelse at læse Chun Sues noveller. Der er en slags ukuelighed til stede, som man let forelsker sig i.

’Da jeg blinker, er du væk’ er en intens, direkte og ærlig oplevelse af at miste og være i sorg. Historien er autofiktion med en jeg-fortæller, og foregår primært i nutid. Den er skrevet af Jesper Munk Jakobsen.Den 29. august 2017 skulle være en dag som alle andre, da det ringer på dørtelefonen hos en ung mand. To politimænd træder ind ad døren og giver ham en besked, der ændrer hans verden. Hans kæreste gennem syv år er død i en trafikulykke.Manden indleder en ensom rejse i sig selv for at forstå, hvad der er sket, og genvinde tilliden til den verden, der har forrådt ham. Han må lede efter sin egen vej i sorgens mørke ved at forholde sig til sine inderste eksistentielle følelser og tanker, som både er irrationelle, ærlige og uendelige, imens han spørger sig selv: Hvorfor overhovedet lede?Da jeg blinker, er du væk er en skildring af forfatterens oplevelse af at miste sin kæreste. Flere af kapitlerne er direkte beretninger af følelser og tanker fra den dag, de indfandt sig. Bogen giver et ærligt indblik i et menneskes sorg.

UNGT LIV er en højaktuel digtsamling, der portrætterer livets mange facetter, hvor både svære opvækst vilkår, psykiske lidelser og eksistentielle spørgsmål bliver behandlet. Hendes digte er et tidsforløb fra overgangen mllem barn og ungt menneske, hvor livets kalender kan være en kedelig samling af barske historier. Psykiske lidelser er et af hovedtemaerne i Frimods digte. Digtene er skrevet i en svær tid af hendes eget liv, hvor hun gennem flere år var svært ramt på livet. Hun formår at tage læseren ind i en brutal verden af, hvordan det er, at kæmpe med psykiske lidelser. UNGT LIV er en prosadigtsamling, hvor både Frimods egen beretninger samt objektive anskuelser som ung bliver fortalt. Bogen forsøger at være et heltstøbt billede på, hvordan ungdommens problematikker ser ud anno 2024. Mange unge lider nemlig som et resultat af samfundets vilkår. Vibe Frimod er en samfundsengageret ung kvinde, der tør bryde tavsheden og sætte spørgsmålstegn ved den aktuelle debat om netop dette. Digtsamlingen formår derfor at være et talerør og opråb for netop disse unge. UNGT LIV er en stærk fortælling, der bør læses uagtet alder, køn og sind.

“Men det var ikke mig, det var livet. Hvilke veje jeg end gik, hvilke jeg end undgik, så endte de her, i denne ’lykkelige dal’, hvorfra der ikke længere findes nogen udvej, og som alene derfor må være som dødens sted. Den fyldes af aftenskygger, blidt glider de ned fra de yderste bjerge og dækker skrænterne og de sovende hjorder, der sidder fast på dem som skum. Og blidt træder tinder og kamme frem i natlyset, den ene efter den anden: Verdens-ende-kulisser.”Død i Persien er en kollage, hvor det politiske møder det private i Annemarie Schwarzenbachs intime dokumentering af sine rejser til Persien i 1930´erne, hvor hun egenhændigt, og sammen med en veninde, tog turen i bil fra Schweiz til Afghanistan. Bogen udkom først i 1998 – 46 år efter hendes død – men det er et værket der stadig har en utrolig relevans, og berører en række diskurser der er i den grad er tilstedeværende i det helt kontemporære, skønlitterære landskab, som aspekter af queer studies, feminisme, ligestilling, autofiktion, forholdet mellem øst og vest etcetera. Annemarie Schwarzenbach (1908-1942) var en schweizisk forfatter, journalist og fotograf. I løbet af de sidste tre årtier er hendes vilde liv og værker blevet genopdaget, og store dele af hendes rejseberetninger, fortællinger og efterladte tekster udkommet på tysk, og flere af dem er blevet oversat til engelsk. Død i Persien er det første værk oversat til dansk.

En autofiktiv fortælling om ikke at passe ind i samfundets prædefinerede kasser, men alligevel med et stærkt ønske om at finde sin plads. Om hvordan verden omkring en kan skrumpe ind til lejligheden, altanen, bøgerne, kroppen, katten, kæresten. Men også åbne sig i små alternative verdner. Jeget fortabes i detaljer, bøger, blomster, planter, kryb, en edderkop i opgangen, vildkattene i gården, en euforisk samling af sømus, samtaler med de afdøde, og gør dermed eksistensen mulig. En smuk, rørende og omsorgsfuld fortælling om at leve med angst og depression – og muligvis ADHD. "Det er en fysisk hændelse i min krop, når solen går ned. Som passerer den gennem min krop som et stort rødt æble, tager al glæde med sig og forsvinder ned i jorden under mig.”

I den autofiktive fortælling JEG ER HENDE kaster Tina Frank blikket tilbage på barndommen og en opvækst fuld af kulturelle referencer, der har været med til at forme hovedpersonens kønnede ageren i verden.Modigt blotlægger Frank en snigende og ubevidst internalisering af de narrativer, jeget møder i filmene og musikken, der udgør tapetet op igennem teenageårene og ind i voksenlivet, hvor jeget langsomt trækkes ind i et liv og en lyst, hun ikke længere kan genkende sig selv i.“Jeg er hende, der elsker Pretty Woman og skråler wild women do and they don’t regret it hele vejen ned gennem hovedgaden i Vojens, mit største juleønske er Vivians gule walkman, jeg drømmer om den kjole, hun har på til hestevæddeløbet, den brune med de hvide polkaprikker, jeg drømmer om at grine i et hotelbadekar, at dykke ned i boblerne, kærligheden i kysset, kroppen, som noget der kan afkobles.”

Denne digtsamling er skrevet efter, at jeg kom ud af et heftigt overforbrug af alkohol og alt for mange timer brugt på værtshuse og bodegaer i København.Digtene indeholder biografiske fortællinger og tanker, som jeg har gået med under og efter mit misbrug.Titlen Kan Jeg Be Om Regningen , er et billede af den regning, jeg betalte, da jeg valgte ikke længere at færdes og frekventere på værtshuse og bodegaer. Som andre afhængige måske har oplevet, mistede jeg både venner og familie under mit misbrug. Da jeg så valgte at stoppe med at drikke, mistede jeg også mennesker i mit liv, der ikke længere ville færdes med den ædru mig.På den anden side så jeg dog, at de rigtige personer blev ved min side, og støttede mig igennem min ædruelighed.Så hvad er vigtigst? Et billede af mig som var skabt af alkoholisme, eller den sande jeg, som jeg altid har været inderst inde? Ligeledes kom mine følelser også frem igen, som jeg skulle lære at håndtere. Det gjorde jeg så ved at skrive dem ned, som efterfølgende er blevet til denne samling af digte.

Skam er første bind i en autofiktiv trilogi, og i denne kortroman præsenteres vi for 'pigen' og hendes opvækst i Ballerup. Skam fortæller, hvorfor pigen både lider af fuglefobi og er mørkeræd. Derudover giver kortromanen et bud på, hvorfor sex og nøgenhed altid har været et ømt omdrejningspunkt for hende. Skam efterlades med en vished om pigens dybe kærlighed til bedsteforældrene og familien, mens den hentyder til, at pigen er på kollisionkurs med 'normalitetsbegrebet'. Skam giver således læseren et indblik i pigens barndom, samtidig med at kortromanen leder op til næste bind. Det omhandler pigens teenageår, som i høj grad præges af Stripperkongens piger.

Balladen i Mekka er historien om Aalborgdrengen Henrik Bertelsen. Handlingen starter i juli 1979, hvor Henriks liv skal til at slå nogle gevaldige koldbøtter. Verden omkring ham undergår kolossale ændringer, der åbner muligheder, men også faldgruber. Han sidder i et godt solidt job som fuldmægtig i Arbejdsministeriet med en klar karrierevej foran sig. Ved siden af underviser han på Danmarks Forvaltningshøjskole og på Københavns Universitet. Ikke fordi han er fagligt super skarp, men fordi han har været lidt heldig med sit netværk, og fordi han er en god pædagog. Henriks elever kan godt lide hans måde at undervise på. Han er faktisk populær. På privatfronten flasker tingene sig fint. Henriks ægteskab fungerer fremragende, han er i gang med at stifte familie (adoptere) og er ved at etablere bofællesskab i Nordsjælland (en ny model for villa, Volvo og vovse), som han selv er medinitiativtager til.Ud af det blå dukker der en mulighed op for at komme med i et ambitiøst erhvervsprojekt i Saudi-Arabien. Han griber chancen, og så ruller lavinen. Projektet løber løbsk og kræver mere og mere tid. Tid som han ikke har. Igen er heldet med ham, og lige som det ser sortest ud, udskrives der folketingsvalg. Aktiviteterne i hans afdeling i ministeriet går i stå, og han kan frigøres til arbejdet i Mellemøsten.Parallelt med erhvervsprojektet og indflytningen i bofællesskabet, skal han og hans kone, engelske Samantha, adoptere et barn fra Indonesien. Det indebærer, at de skal opholde sig i landet i tre uger. De ved ikke, hvornår de skal af sted, men skal være klar til at rejse med få dages varsel.Midt i virakken får Henrik tilbudt et særdeles vellønnet job som salgstrainee i et stort amerikansk computerfirma. I den retning havde han aldrig set, men arbejdet i Mellemøsten havde åbnet hans øjne for, hvad det private erhvervsliv kunne tilbyde.Forblændet af muligheden for eventyr får Henrik ikke forholdt sig til de langsigtede konsekvenser af projektet i Saudi-Arabien, og langsomt men sikkert fanger bordet. Samantha vil under ingen omstændigheder flytte til et arabisk land, og hans egne planer går da heller ikke i den retning. Igen reddes han af udefrakommende hændelser. Novemberoprøret i Mekka i 1979 sætter en stopper for projektet, og han kan trække sig ud af det uden at lade nogen i stikken. Det sker dog ikke uden drama, for han opholder sig netop i Mekka på det tidspunkt, hvor oprøret bryder ud og er tæt på at komme alvorligt i klemme.Overvejelserne om et jobskifte er en karrieremæssig koldbøtte af de helt store, der kræver grundige overvejelser, og hvor udfaldet svinger frem og tilbage. Henrik beslutter at tage springet. Umiddelbart efter rejser han og Samantha til Indonesien for at adoptere deres første barn. Adoptionen, der indebærer tre ugers eventyr i fjernøsten, fuldstændiggør den lille familie, men efterlader også en undertone af mere snævre rammer for fremtiden.

Igennem 17-18 år har forfatteren holdt vinterferie hvert år samme sted på den indiske vestkyst i Goas tropiske varme. På og omkring det lille badehotel har hun oplevet pudsige optrin, kultursammenstød og mange forskellige mennesker, der med hver deres særpræg har inspireret til disse ”postkort fra Goa”.I hver fortælling tegnes et portræt af en eller flere personer, der har en drøm om noget værdifuldt, som mangler i deres liv, måske en længsel efter en anden identitet, et ønske om et mere enkelt liv, om større frihed, mere kærlighed, sex, fællesskab, rigdom, naturoplevelser. Vi er med, når kærligheden finder sine egne veje og vildveje, når drømmen leves ud, og når den kan være tæt på at blive livsfarlig.Det er nu blevet til 26 små historier fra badehotellet i Goa, fortalt i anekdotisk form, hvor alle slutter med en pointe. Tilsammen kan de læses som en fortløbende historie med et handlingsforløb, men hver enkelt fortælling danner også sin egen helhed. Enhver lighed med virkelige personer er ikke helt tilfældig…

”Norske Sandra Lillebø romandebuterer med en bog, som balancerer mellem respekten for hendes psykisk syge mor og sit eget behov for at formulere og dele sin smertefulde erfaring.”– Information.Tingenes tilstand er et opgør med en psykisk syg mor. Den er et åbenlyst sorgarbejde og en ubitter erkendelsesproces, der fører frem til, at forfatteren skriver sin bog og afskriver sin mor.Moren lever en forhutlet og umulig tilværelse i Glasgow og prøver med jævne mellemrum at få kontakt med Sandra Lillebø, der bor i Bergen med mand, børn, kat og orden på sagerne. Den kontakt afviser Lillebø, der selv bryder sammen, lider af angst i en grad, der får hende til at hallucinere. Men det er ifølge psykologen alligevel usandsynligt, at hun vil udvikle skizofreni som sin mor og mormor.Gennem romanens overvejelser og erindringer bliver Sandra Lillebø mere og mere afklaret med sin nødvendige udlevering af og brud med sin mor. Og i takt med at hun bliver mere afklaret med det, bløder hun op og omtaler hende med mere varme, ømhed og sorg: ”Stakkels mor”.Sandra Lillebø blev født i 1978 i Ålesund. Hun har skrevet to digtsamlinger. Tingenes tilstand er hendes romandebut.Velanmeldt norsk virkelighedslitteratur. Ny, litterær stemme.

'Vejen til Canada' handler om en pige og en dreng, der leger en hel dag og oplever alt muligt. De passer på et firben, er indianere, bygger hule, er til en begravelse med en død hare og de fisker hudestegler, der bliver til store, farlige fisk på verdenshavene. Den ene af børnene ender i Canada hos en bjørne familie. Hun skal finde ud af at komme hjem igen. Hvordan mon det går med det alt sammen?Citat fra bogen: "Sebastian og Erika kan næsten ikke stå stille. Det er så spændende. Niels driller og er langsom. Endelig trækker han en lille træbåd frem fra lommen. Han siger, han selv har lavet den. Han tager også en pind frem med flag på. Den sætter han fast i et lille hul i midten af båden Niels søsætter båden og styrer den i vandet med en lang pind. Når Sebastian går med båden, fanger han kæmpe hvaler, siger han. Båden er en stor hvalfangerbåd og sejler på de store verdenshave. Erika driller ham og siger:- Det du fanger er bare hundestegler.- Nej det er hvaler og farlige og giftige fisk, siger han, - du må kunne regne ud, at man ikke fanger hundestejler med en hvalfangerbåd.Erika lægger sig lidt ned. Glasset med hundestegler stiller hun på græsset ved siden af sig. Niels går ved siden af Sebastian og hjælper ham med båden. Solen skinner dejlig varmt.Sebastian går videre hen langs åen. Han vender sig om mod Erika og Niels og råber: - Hej med jer, jeg på vej til Canada!Men så sker der noget mærkeligt."