Bøger om Autofiktion

I onde tider vælger kærligheden sine egne veje. Når krigen slutter er et stykke lokal Danmarkshistorie fortalt af Bent Haller. Edith har netop fået en tjenesteplads hos mejeristen i Bangsbostrand, da 2. Verdenskrig bryder ud. Det lille samfund vågner op til en ny virkelighed, hvor alle må sno sig for at tilpasse sig besættelsesmagtens lune. Frederikshavn bliver et knudepunkt i krigen, hvor tyskerne kan transportere deres tropper videre nordpå. Edith forsøger at forsætte livet på bedste vis, hun tager ud og danser og forelsker sig. Som altid går kærligheden sine egne veje. Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, hvilket får store konsekvenser for resten af hendes liv. For en dag slutter krigen, men slutter den også for Edith? Når krigen slutter er et indblik i de skæbner, der både under krigsårene, men i særdeleshed også efter, måtte leve og bearbejde det traume, krigen havde sat. Bent Haller er selv vokset op i området omkring Bangsbostrand. Han er opvokset i efterkrigstiden og kender derfor helt personligt til, hvordan krigsårene prægede lokalsamfundet og dets indbyggere. Når krigen slutter er samtidig et romanportræt af Bent Hallers mor. Bent Haller (f.1946) er forfatter til mere end 100 bøger både for voksne, børn og unge. Han har senest udgivet erindringsromanen Det man husker (2015) og Abelone på Bangsbo (2017), baseret på hans oldemors historie.

Vilma er lige fyldt 13 år. Krop og identitet er under forandring, og netop som veninder, kærester, fester og musik skal til at være livets nye omdrejningspunkt, får hendes mor konstateret uhelbredelig kræft. Lægerne giver hende 6-48 måneder at leve i. Sammen og hver for sig forsøger datter og mor at leve et så almindeligt liv som muligt, samtidig med at de, som årene går, begge prøver at forholde sig til at skulle miste og mistes. Om forfatteren:Vilma Sandnes Johansson (f. 2000) romandebuterer med ”Tænk ikke på mig”. Hun dimitterede fra Christianshavns Gymnasium i 2019 og har siden da arbejdet på et hotel, været et smut forbi retorik på Københavns Universitet og skrevet ”Tænk ikke på mig”. Vilma skriver også jævnligt for Månedsmagasinerne IN og Elle.

En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv.I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu?Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.

Louise har alt.fire børn, et stort hus og en dejlig mand.Og lyst til kvinder.SKAMLEBBEN er historien om Louise, 41 år og 'homo med forsinkelse'. Om hendes spring fra kernefamiliens skød, ud af skabet.

Efter de anmelderroste bøger Thomas er væk og Her bor de levende udgiver Charlotte Bork Høvsgaard en livsbekræftende roman om kvinden midt i livet imellem generationerne. ”De lugtede af frisk luft og øl. Jeg satte i bakgear og vendte bilens bagende ud på hovedvejen, inden jeg svingede ind på min kørebane og forsigtigt og stille kørte fremad. Ingen skulle blive dårlige. ”Det er så vildt, at det er så lyst,”, gentog vennen.” Om at se varslerne midt i livet. Kornmod er en eksistentiel status over en kvindes liv. For hvem er hun, der står tilbage, når barnet er flyttet, og hun samtidig har accepteret, at hun også kan klare sig uden sine forældre, når den dag engang kommer. Fortællingens midsommerlys skubber til kulminationen eller måske opløsningen.

Balladen i Mekka er historien om Aalborgdrengen Henrik Bertelsen. Handlingen starter i juli 1979, hvor Henriks liv skal til at slå nogle gevaldige koldbøtter. Verden omkring ham undergår kolossale ændringer, der åbner muligheder, men også faldgruber. Han sidder i et godt solidt job som fuldmægtig i Arbejdsministeriet med en klar karrierevej foran sig. Ved siden af underviser han på Danmarks Forvaltningshøjskole og på Københavns Universitet. Ikke fordi han er fagligt super skarp, men fordi han har været lidt heldig med sit netværk, og fordi han er en god pædagog. Henriks elever kan godt lide hans måde at undervise på. Han er faktisk populær. På privatfronten flasker tingene sig fint. Henriks ægteskab fungerer fremragende, han er i gang med at stifte familie (adoptere) og er ved at etablere bofællesskab i Nordsjælland (en ny model for villa, Volvo og vovse), som han selv er medinitiativtager til.Ud af det blå dukker der en mulighed op for at komme med i et ambitiøst erhvervsprojekt i Saudi-Arabien. Han griber chancen, og så ruller lavinen. Projektet løber løbsk og kræver mere og mere tid. Tid som han ikke har. Igen er heldet med ham, og lige som det ser sortest ud, udskrives der folketingsvalg. Aktiviteterne i hans afdeling i ministeriet går i stå, og han kan frigøres til arbejdet i Mellemøsten.Parallelt med erhvervsprojektet og indflytningen i bofællesskabet, skal han og hans kone, engelske Samantha, adoptere et barn fra Indonesien. Det indebærer, at de skal opholde sig i landet i tre uger. De ved ikke, hvornår de skal af sted, men skal være klar til at rejse med få dages varsel.Midt i virakken får Henrik tilbudt et særdeles vellønnet job som salgstrainee i et stort amerikansk computerfirma. I den retning havde han aldrig set, men arbejdet i Mellemøsten havde åbnet hans øjne for, hvad det private erhvervsliv kunne tilbyde.Forblændet af muligheden for eventyr får Henrik ikke forholdt sig til de langsigtede konsekvenser af projektet i Saudi-Arabien, og langsomt men sikkert fanger bordet. Samantha vil under ingen omstændigheder flytte til et arabisk land, og hans egne planer går da heller ikke i den retning. Igen reddes han af udefrakommende hændelser. Novemberoprøret i Mekka i 1979 sætter en stopper for projektet, og han kan trække sig ud af det uden at lade nogen i stikken. Det sker dog ikke uden drama, for han opholder sig netop i Mekka på det tidspunkt, hvor oprøret bryder ud og er tæt på at komme alvorligt i klemme.Overvejelserne om et jobskifte er en karrieremæssig koldbøtte af de helt store, der kræver grundige overvejelser, og hvor udfaldet svinger frem og tilbage. Henrik beslutter at tage springet. Umiddelbart efter rejser han og Samantha til Indonesien for at adoptere deres første barn. Adoptionen, der indebærer tre ugers eventyr i fjernøsten, fuldstændiggør den lille familie, men efterlader også en undertone af mere snævre rammer for fremtiden.

Dansk romandebut om at bryde arvesynden.Jeg udånder spøgelser er en dybt personlig og præcis beretning om at få et barn og miste sin mor på samme tid. Romanen er en begavet skildring af de generationsskift og den udvikling, moderskabet har undergået siden Anden Verdenskrig: hvad tabuer og usunde sociale konventioner har gjort ved relationer hen over generationer.Samme uge som fortælleren føder en lille søn, får hendes mor en terminal cancerdiagnose. Midt i et hverdagsliv, hvor fortælleren pendulerer mellem at være kæreste i et nyt forhold, få den sammenbragte familie til at gå op, amme et lille barn, arbejde og nu også passe en syg mor, begynder spørgsmålene at presse sig på.Hvorfor var relationen til den psykisk uligevægtige mor altid så svær? Hvad var det, der stod imellem dem? Og kan hun selv undgå at gentage de samme mønstre i sit eget moderskab?Susanne Cordes er journalist, skriver fast forkvindemagasiner om kvindeliv, køn og kultur. Hun har boet i København og Paris, men bornu uden for Philadelphia i USA med sin mand og to yngste børn. Jeg udånder spøgelser er hendes første roman.

Alt i Constance Debrés liv ser strålende ud: Hun er succesfuld forsvarsadvokat og kommer fra et af de mest magtfulde familiedynastier i Frankrig. Indtil hun en dag vågner op, forlader sit topjob, sin store lejlighed midt i Paris og sin mand gennem tyve år. Da hun senere fortæller ham, at hun er begyndt at se kvinder, kastes hun ud i en absurd strid om forældremyndigheden og får ikke engang lov til at se sin 8-årige søn. For eksmanden mener ikke, at hendes nye liv som lesbisk, radikal forfatter er kompatibelt med rollen som mor. Men hvem dikterer vilkårene for kærlighed, i forelskelser og i moderkærlighed? Findes der virkelig noget rigtigt og forkert, når det kommer til at elske nogen? Og hvad vil det sige at leve sandt og frit? Love Me Tender er en kompromisløs autofiktiv roman om frihed, seksualitet og moderskab fra en af Frankrigs mest interessante nye litterære stemmer. »En af de mest fascinerende stemmer i flere år … « The Guardian »Et knytnæveslag lige i hjertet!« L Obs »Lige dele hjerteskærende og rebelsk.« The Spectator

I Natten er Jordens skygge vender Jens-Martin Eriksen hjem til Aalborg med en universel roman om social fortabelse og ensomhed, lokal- og parallelsamfund, uskrevne regelsæt, overlevelse og flugt.En dreng vokser op alene med sin far, først i husvildebarakkerne udenfor byen og senere i havnekvarteret ved fjorden. Herinde følger vi hans undersøgelser af, hvordan han kan overleve i en kultur præget af fjendtlighed overfor alle, der trænger ind i kvarteret, og mod dem indenfor, der bryder de uskrevne regler. Derfor må han kende disse regler for at kunne balancere mellem sin ubændige nysgerrighed og frygten for den straf, der falder, hvis man træder udenfor. Men på et tidspunkt går det galt.Natten er Jordens skygge er en roman om drenge, der lever og vogter på hinanden efter egne improviserede regler, og hvor det kan være skæbnesvangert at træde uden for loven. Og den anden verden, hvor de voksne lever, synes altid fjern og dukker kun frem af og til med trusler og straf.De er afsondrede i deres egen kultur, hvor de hele tiden forsøger at overleve uden forståelige råd udefra, mens de med mistro prøver at fortolke både livet, døden og den store ulykke.Jens-Martin Eriksen (f. 1955) debuterede i 1985 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Vinter ved daggry, Et hvidt reb til Philippe Deprez og Helter Skelter. Derudover har han sammen med Frederik Stjernfelt skrevet flere reportage- og essaybøger, bl.a. Hadets anatomi og Adskillelsens politik. Han har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger, bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse og Det Danske Akademis Beatrice-pris.

"Barsk, men nødvendig læsning. Den anbefales til alle." Anna Møller, Kristeligt Dagblad"En voldsom og tragisk historie" Martin Bastkjær, Information"En kanonkugle af en roman" Christian Johannes Idskov, Politiken”Stor litteratur” Die Welt ”Et sprogmirakel” Die Zeit ”Rystende, komisk, storartet” Der SpiegelMed verden i ryggen er den tyske forfatter Thomas Melles sprogligt tindrende, usentimentale beretning om håndteringen af sin bipolare lidelse, om personlige dramaer og langsom bedring. Bogen giver en ekstraordinær indsigt i, hvad der foregår hos en syg person, og er et korrektiv til populærkulturens stereotype fremstilling af det gale geni; beretningen om et forrevet liv, et selvbiografisk radikalt værk af højeste litterære kaliber. Med verden i ryggen blev shortlistet til Deutschen Buchpreis, præmieret med Klopstock-Preis für neue Literatur og nomineret til flere andre priser. Solgt til udgivelse i 17 lande, fra Frankrig til Mongoliet.

Der findes mange romaner om at miste ved dødsfald. Kattefugl handler også om at miste, men om det underbelyste limbo der opstår, når den man mister, stadig er der.Flugtbilisten efterlader den unge mand med hovedet i asfalten. Familien bliver kontaktet. Ord som koma, hjerneskade og genoptræning bliver fra da af en fast bestanddel af deres liv. Det står efterhånden klart, både for familien og den japanske kvinde, der elskede ham, at han aldrig kommer tilbage. Hvem er han nu? Kan man sørge over en, der overlevede? Hvor gør man af vreden? Den unge mands søster drager læseren med på jagt efter svar, ind i en labyrintisk roman, der går gennem København og Berlin, overfløjet af både lærker og vandrefalke.Kristiane Hauer (f. 1975) debuterede i 2002 med romanen går under går over går. Den autofiktive roman Kattefugl er hendes fjerde skønlitterære bog.”Jeg er vild med Kristiane Hauers roligt registrerende stil, hvor følelser ikke ’fortælles’, men stille og stærkt får lov til at folde sig ud hos læseren” * * * * * Dagbladenes Bureau ”Fin og følsom roman om sorgens snoede nervetråde … en lille bog, der sætter lange tanketråde hos læseren” ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken ”Kattefugl gør den morale tydelig, at vi hver eneste dag kan blive udsat for andres ødelæggende uansvarlighed. På den måde handler romanen i princippet om os alle” * * * * Kristeligt Dagblad

Pludselig hører jeg lyden af helikoptere, der flyver over mit hoved.Min puls stiger, er det nu?Jeg kan høre, de cirkler rundt over mig. Jeg finder et billede af dig og knuger det ind til mit bryst, kysser det. Mor klarer den, mor klarer den, messer jeg i tankerne. Jeg hører nogen, der banker, så lyden af en dør, der bliver slået ind.Jeg lægger mig i sengen med fotoet på hjertet og venter i en feberagtig tilstand. Jeg er klar til at dø for verden. Jeg er klar til at dø for digAnne hører stemmer og er ansvarlig for verdens børn. Særligt hendes egen søn, som er hendes faste holdepunkt midt i kaos og psykiatrien.I Danmark får hver tredje en psykisk sygdom i løbet af livet. Hvert år har mere end 700.000 voksne symptomer på psykisk sygdom.'Er du sindssyg, mor?' er en autofiktiv roman om psykisk sygdom og moderskab.

'Vejen til Canada' handler om en pige og en dreng, der leger en hel dag og oplever alt muligt. De passer på et firben, er indianere, bygger hule, er til en begravelse med en død hare og de fisker hudestegler, der bliver til store, farlige fisk på verdenshavene. Den ene af børnene ender i Canada hos en bjørne familie. Hun skal finde ud af at komme hjem igen. Hvordan mon det går med det alt sammen?Citat fra bogen: "Sebastian og Erika kan næsten ikke stå stille. Det er så spændende. Niels driller og er langsom. Endelig trækker han en lille træbåd frem fra lommen. Han siger, han selv har lavet den. Han tager også en pind frem med flag på. Den sætter han fast i et lille hul i midten af båden Niels søsætter båden og styrer den i vandet med en lang pind. Når Sebastian går med båden, fanger han kæmpe hvaler, siger han. Båden er en stor hvalfangerbåd og sejler på de store verdenshave. Erika driller ham og siger:- Det du fanger er bare hundestegler.- Nej det er hvaler og farlige og giftige fisk, siger han, - du må kunne regne ud, at man ikke fanger hundestejler med en hvalfangerbåd.Erika lægger sig lidt ned. Glasset med hundestegler stiller hun på græsset ved siden af sig. Niels går ved siden af Sebastian og hjælper ham med båden. Solen skinner dejlig varmt.Sebastian går videre hen langs åen. Han vender sig om mod Erika og Niels og råber: - Hej med jer, jeg på vej til Canada!Men så sker der noget mærkeligt."

En tilsyneladende velfungerende mand fra den kreative klasse. Vellidt af sine omgivelser og med vellønnet arbejde. Der er sat hak ved det hele i jagten på det gode liv, vi alle ønsker og efterstræber.Men bag facaden gemmer sig et misbrug, der har fulgt ham siden teenageårene. Ingen må vide noget. Det er hans største skræk og svage punkt. En dag får han nok og slukker sin sidste joint, men alt er galt.I et gårdmiljø på Christianshavn oprulles fire årtier af hans liv, fortalt til en livslang ven i et forsøg på at skabe sammenhæng og mening. Imens er sommeren på sit højeste. Covid-19-feberen har stadigvæk sit greb i samfundet, og Danmark spiller EM i fodbold.Kom med på en tur fra Whiskybæltet i Nordsjælland til Heksekedlen i Burmeistersgade på Christianshavn. Fra det københavnske forfatterskole-miljø i 90’erne til Pusher Street på Christiania.NATTEN ER FULD AF RØG er en misbrugsfortælling, en kærlighedshistorie og en roman om gode viljer, der har svært ved at finde de rigtige veje.Jens Ottosen er født i 1962. Han er BA i Nordisk Filologi og uddannet på Forfatterskolen. Han debuterede som prosaforfatter med romanen Siri med lykkechip’en, der blev sendt som føljeton i DR Børneradio. Medgrundlægger og redaktør af Tidsskriftet GRIF. Han arbejder til daglig i eget firma.

Igennem 17-18 år har forfatteren holdt vinterferie hvert år samme sted på den indiske vestkyst i Goas tropiske varme. På og omkring det lille badehotel har hun oplevet pudsige optrin, kultursammenstød og mange forskellige mennesker, der med hver deres særpræg har inspireret til disse ”postkort fra Goa”.I hver fortælling tegnes et portræt af en eller flere personer, der har en drøm om noget værdifuldt, som mangler i deres liv, måske en længsel efter en anden identitet, et ønske om et mere enkelt liv, om større frihed, mere kærlighed, sex, fællesskab, rigdom, naturoplevelser. Vi er med, når kærligheden finder sine egne veje og vildveje, når drømmen leves ud, og når den kan være tæt på at blive livsfarlig.Det er nu blevet til 26 små historier fra badehotellet i Goa, fortalt i anekdotisk form, hvor alle slutter med en pointe. Tilsammen kan de læses som en fortløbende historie med et handlingsforløb, men hver enkelt fortælling danner også sin egen helhed. Enhver lighed med virkelige personer er ikke helt tilfældig…

Nigeriansk-tamilske Akwaeke Emezis funklende, intense, kraftfulde og modige debut. En halvbiografisk bildungsroman, der trodser genrer og antagelser lige så let, som den forstyrrer vestlige idéer om identitet, spiritualitet og køn.Jeg har levet mange liv indeni denne krop.Jeg levede mange liv, før de anbragte mig i denne krop.Jeg vil leve mange liv, når de tager mig ud af den.Ada er svaret på sin katolske fars bøn, men hun fødes som barn af Igbo-guden Ala. Hun er med andre ord en ọgbanje, dvs. en ånd, som fødes ind i en menneskekrop, en slags ondsindet spilopmager, hvis målsætning er at pine menneskemoren ved en uventet død, blot for at vende tilbage i det næste barn og starte forfra. Fra det øjeblik Ada kommer til verden, er hendes bevidsthed uadskilleligt forbundet med stærke kosmiske kræfter, der eksisterede længe før, hun blev født. Hendes sind fyldes af vrangvillige brødresøstre, som tager deres menneskelige legetøj under både kærlig og ondskabsfuld behandling i fortællingen om hendes liv. Men langsomt formår også Ada at manifestere sig som en uigenkaldelig sammensmeltning af de mange forskellige og divergerende udgaver af selvet, hun rummer. "Emezis debut er det seneste fremtrædende eksempel på den nigerianske romans spændende opsving ..." Sam Sacks, Wall Street Journal"... bemærkelsesværdig og modig debutroman ..." Tariro Mzezewa, New York Times"En funklende, barsk roman ..." Susan Straight, LA Times" ... en udsøgt debutroman ..." Lucy Scholes, White Review"En livsnødvendig og uforglemmelig debut ..." Jonathan Thornton, Fantasy Hive

En mand omkring de tredive gennemgår en selvransagende fase med dating-apps, ja-hat, iver og ensomhed, hvor moralske og politiske ideologier bliver vendt og drejet i Københavns virvar af indtryk. Strø er en autofiktiv roman om en hverdag, hvor drømme og forventninger kommer i hård strid med realiteterne, når jagten efter alt det der er derude, bliver en jagt efter alt det der er derinde.

”Vågn op,” siger han.Hans spidse ører står skarpt mod den hvide væg, mens det lodne kostume gør resten af hans omrids utydeligt.”Jeg sover ikke.””Det hele; samfundet, livet, du er illusioner.”Koldsved kryber ud fra sit hulrum bag min navle og glider gennem mave, bryst, arme, hals, underliv, ben, bølger dovent ud mod huden.”Du ved, det hele er en illusion,” siger han. ”Men hjertet pumper videre. En tragisk maskine pumper videre, pumper, pumper, pumper som en kanin, der stamper. Dit hjerte, dyret, maskinen, der elsker dig i kærlig afhængighed. Jeg er også en kanin, og jeg elsker dig.”Han har hovedet lidt på skrå, fanger månelyset med øjet.”Nej, du og jeg hader alting,” svarer jeg.”Mia Dall debuterer med sin groteske roman Frank – en autofiktiv depressionsgyser om kvælende samfundssystemer, autoriteter og et sønderrevet ønske om forandring.Det er sommer i København og jeg-fortælleren er plaget af kvalme, sygdoms-angst og håbløshed, da hendes uhyggelige og kaninlignende spaltning Frank slår følge med hende på en af hendes endeløse gåture rundt på Assistens Kirkegård. Frank vil have magt, og jeg-fortælleren skal starte hans revolution.Bogen handler om at opløse sig selv i forbrugersamfundets lyksaligheder. Om at være født som lige dele ventende venstrefløjsrevolutionær og perfektionssøgende 12-talspige. Om at finde meningen med livet på Instagram og ikke turde spise.

Da Kjersti var 17, løb hun hurtigere og længere end alle andre. Hun ville være den bedste til alt og var ustoppelig indtil sygdom fik hendes verden til at bryde sammen.Nu, få år senere, ligger hun i sengen på et plejehjem, omgivet af gamle, døende mennesker og afskåret fra den verden hun så sultent ønsker at være en del af. Men en plan begynder spire i hendes smertende krop: Hvis det lykkes hende at skrive en roman, vil hun måske kunne føle sig som et menneske igen. Og snart er væggen over sengen overstrøet af gule post-it-sedler med noter.Kjersti Annesdatter Skomsvolds anden roman, Monstermenneske, er en gribende personlig rejse fra det buldrende mørke af fortvivlelse tilbage til livet og lyset. En stærk og smuk fortælling som med et nådesløst blik og hjerteskærende humor viser vigtigheden af at tro på sig selv, finde sit sprog og blive et menneske.

»Det var nok det bedste!« sagde du, når nogen døde. Ung som gammel. Mens du gned dine tunge hænder. Og jeg fandt en mærkelig trøst i dine ord …Det var nok det bedste! er en betagende, gennemillustreret bog for voksne, begået af forfatter-illustrator Dorte Karrebæk; en autofiktiv fortælling om en barndom med en døv mor, der har haft afgørende betydning for Karrebæks udvikling som billedkunstner. En bog om at miste og savne, og med ét få sat ord på efter mange års stilhed. Samtidig et generationsportræt af de stærke kvinder, der i årene efter krigen, og inden ungdomsoprøret, aldrig fik foldet deres talenter ud, skønt de gik i frakker syet af faldskærmsstof. En forunderligt smidigt fortalt billedlitterær, sanselig læseoplevelse. "Karrebæks billedfortælling mimer en sorgproces mellem tungsind og eufori, og det er samtidig en fortælling om at rekonstruere et helt liv på umulige betingelser. Den særlige refleksion over det livslange mor/datter-forhold er måske bogens allermest vedkommende element, som også rummer udblik til en interessant kvindehistorie. Hvis en billedbog for børn er af høj kunstnerisk kvalitet, bliver det ofte fremhævet, at den også kan læses med rigt udbytte af voksne. I forhold til dette værk forholder det sigpræcis omvendt: Den lange billedbog er eksplicit adresseret til voksne, men den kan fint læses og forstås af unge mennesker. Læs den gerne i fællesskab med din mor eller din datter – eller måske begge to!" Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen

"Daniel Boysen formår i romanen at skabe en meget sanselig oplevelse af at se tingene gennem barnets øjne, men erindret af den knoklede voksne krop." Anne Skov Thomsen, Nordjyske "Der fortælles så fint - hjerteskærende, ærligt, forfærdeligt ... Jeg bleve meget berørt. Kunne ikke lægge bogen fra mig". Vibeke Holm Andersen, Bogrummet "En af de fineste og vigtigste læseoplevelser i tiden." Trine Malene Midtgaard, Lyrik på Første "At skrive så smukt, om noget så grimt, er kunst." Camilla Pejtersen, Kristian F. Møller Boghandel, Aarhus ★ ★ ★ ★ ★ (Bogrummet) ★ ★ ★ ★ ★ (Goodreads) En smuk og rystende kærlighedserklæring til en lillesøster. Om opvækst på trods – i provinsen, ude på landet hvor der skulle være så yndigt. En roman om at overleve sin familie. "Der findes kun ét billede af hele vores familie". Daniel Boysen (f. 1986), cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur samt Religionsvidenskab, er en ny stemme i dansk litteratur. Ophavsmand til bl.a. Litterær Lounge, der afholder gratis arrangementer med vækstlagets forfattere (og mere etablerede) på forskellige scener i Aarhus.

"Barndommen findes - og kroppen lever videre" er en fortælling om en barndom i et fængsel af frygt. Om at leve med en konstant følelse af fare på færde. Om at vente på næste gang, han er fuld og slår. En fortælling om kroppen, der ikke glemmer, men lever videre med angst og usikkerhed som fast følgesvend i både ungdom og voksenliv.

"Hver søndag tager hun fårene med ud at køre. Hun synes, det er synd for dem at være indespærret for længe ad gangen. De første par gange var de meget modvillige, men efterhånden har de lært selv at hoppe ind i bilen (...) Hun kører forsigtigt ad grusvejene, styrer udenom hullerne, holder øje med fårene i bakspejlet. Hun forsøger at variere ruten en smule fra gang til gang, hvis de husker, hvor de har været." Daniel Boysen, forfatter til den anmelder- og læserroste Fordi ilden er vores (2016), er klar med en ny roman. På sit yderste følger en kvinde, der ramt af en hjerneblødning foretager flakkende, famlende erindringsvandringer gennem brændte barndomsminder; glædesglimt i den danske natur og sviende sorg. En roman om at bevæge sig på kanten af tilværelsen, og en karakteristik af de mennesker, der går gennem det meste af livet i tavshed. ”Det hele serveres i et poetisk og sansemættet sprog, der kan minde om Josefine Klougarts. Større cadeau fås næsten ikke fra denne anmelder” Litteratursiden.dk Daniel Boysen (f. 1986), cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur samt Religionsvidenskab, er som forfatter og lyriker en ny stemme i dansk litteratur. Ophavsmand til bl.a. Litterær Lounge, arrangementer med vækstlagets forfattere (og mere etablerede) på forskellige scener i Aarhus, og ansat som litteraturformidler på Dokk1.

”⭐⭐⭐⭐⭐ En roman om et uudtømmeligt emne: hvordan et menneske bliver sig selv. Fortællingen flyder med et knastfrit sprog, som sluser talesproget ind i skriftsproget og gør det allerstørste til at føle på. ... ‘Til gengæld kastede jeg håndgranater som en engel.’ – Det modsætningsfyldte i citatet behøver ikke forklaring, og netop sådanne fylder på spændende vis psykolog og oberstløjtnant Karen Schultz´ anden bog i serien ‘Uren’ – her udfolder de psykologiske pointer sig på en fin måde, så den dybe bund kan anes lidt efter lidt." – Af Christen Bonde, Bogmarkedet. Karen melder sig som soldat og gør hurtigt karriere. Indeni kæmper hun videre med sin manipulerende mor, sin fordrukne far og sit kæresteliv - er det med kvinder eller mænd? Hun gør både sin mor og far stolte, men vanviddet vokser: Flere officerer begår selvmord og viser en vej for hende selv. Medmindre hun tager opgøret med sin egen mor. Man skyder da mødre, gør man ikke? Romanen er en historie om at snøre kampstøvlerne, om at danse på de bonede gulve med dametasken fuld af snavset bondejord, og om at lede efter sandhed og kærlighed når man indeni skammer sig, ikke tør elske sig selv og slet ikke den anden, kæresten. Fakta om forfatteren: Karen Schultz, f. 1959, er psykolog, oberstløjtnant af reserven, tidligere matematikstuderende, censorformand i psykologi på universiteterne og ejendomshandler.

Læseren inviteres ind over tærsklen til et minikosmos. Her bor de mennesker, der arbejder på Holmegaard Glasværk. Handlingen zoomer tæt ind på en bestemt families liv. Glasmageren Erik, kantinebestyreren Hanne og deres 8-årige datter, Maja. Da Erik rammes af en hjerneskade, får det alvorlige konsekvenser for familiens medlemmer. Ikke mindst for Hanne og Maja, som tvinges ud i nogle moralske dilemmaer. Der brænder en ild er en bevægende skildring om, hvad der kan ske, når det stærke bånd mellem mennesker brydes.Pia Rydahl, f.1970, er uddannet folkeskolelærer og danskfaglig vejleder på Helsinge Realskole. Hun er opvokset på Sydsjælland i et kreativt og skabende arbejdermiljø på kanten af Holmegaard Mose.

Solsorten i mit våben er en roman om en tid og et sted: Rødovre i 70'erne og 80'erne. En kærlig-kritisk skuen tilbage på forstadsmiljøet og en finkæmning af området for sansede detaljer og fundne følelser. Rødovre fortroliggjort. En del af romanen foregår i en nutid, hvor en voksen fortæller tager afsked med sin døende mor i barndomshjemmet. Og således afsked med barndommen som vi møder i forskellige nedslag: den første forelskelse, sommerhusferierne, bøllerne, kammeraterne, den Arne Jacobsenske skole, fluorskylning, Rødovre Centrum, Legolege, Vestvolden. Udkom første gang i 1999 på forlaget Rosinante.Anmelderne skrev bl.a.:“Det er hverdagsrealisme, når den er bedst.” Nordjyske Stiftstidende “(…) En usædvanlig tiltalende og indsigtsfuld bog om barnealderen. (...) Solsorten i mit våben er en beskeden og uanseelig bog. Den gør intet postyr af sig selv og står uden for alle litterære moderetninger.” Fyens Stiftstidende “Det handler om alt det, alle vores barn- og ungdomme handler om, og som vi tærer på resten af livet, men det gør det på en ny og original, levende og sanddru måde, og det er det, der er en kunst.” Weekendavisen "Det lykkes faktisk Boris Boll-Johansen at skrive det dagligsprog, andre taler, op til knitrende litterær kvalitet.” Jyllands-Posten “Solsorten i mit våben (…) fremskriver det sære i det ordinære, det fascinerende i det kedsommelige, det hemmelighedsfulde i det trivielle (…)” Information “Veloplagt og charmerende generationsroman.” Politiken “En fin og indfølt roman fuld af underfundig humor og varme.” Det fri Aktuelt “Siden Dan Turell skrev sit skelsættende generationsportræt Vangede billeder i 1975, har jeg længtes efter et tilsvarende projekt omkring den generation, der kom til verden midt i 1960’erne. Det ønske har Boris Boll-Johansen hermed indfriet.” Vejle Amts Folkeblad “Man får lyst til bare at fylde op med brudstykker af disse eminent citérbare sider og lade enhver, der kan læse, selv få syn for sagn.” Litteraturmagasinet Graf