Bøger om Aviser

Under Anden Verdenskrig var den amerikanske forfatter John Steinbeck udsendt som krigskorrespondent for avisen "New York Herald Tribune", og "Der var engang en krig" indeholder en række af de artikler han skrev fra juni til december 1943.Steinbeck dækker ikke krigen direkte, men holder sig til beretninger om de mennesker, der lever med og som en del af krigen. Han fortæller blandt andet om amerikanske soldater med hjemve, der forsøger at dyrke deres egne grøntsager i englændernes haver og om festlighederne i Capri på Sicilien, da byen blev befriet af de amerikanske tropper.John Steinbeck (1902-1968) var en amerikansk forfatter, der skrev et væld af noveller og romaner, der er blevet oversat til flere forskellige sprog. I 1962 modtog John Steinbeck Nobelprisen i litteratur, og hans værker er bredt anerkendte verden over.

1968-2007. Mellem disse to årstal udspiller historien om de italienske ultraer sig: fra grundlæggelsen af den første gruppe til politibetjenten Filippo Racitis og fanen Gabriel Sandris død. Og det kan blive enden på historien, hvis undertrykkelsen af ultraverdenen for enhver pris skal gennemføres. Der er gået fyrre år, men der er stadig mange mennesker – inklusive de kommentatorer, der kun ser fodbold i fjernsynet, og de politikere, der kun betragter publikumspladserne fra de behagelige VIP-tribuner – som stadig kun ved lidt om ultraernes verden Det er de sønderlemmende domme, der fylder avisernes spalter: ”De er alle kriminelle.” ”De er blot nogle udyr, og skal behandles som sådanne.” ”Fodboldens absolutte bærme.” Mens vi venter på en mere effektiv terapi end den, der hidtil er praktiseret hidtil – nemlig irettesættelser og advarsler – og på en mindre anakronistisk ledelse af stadionerne, er det det rette tidspunkt til at løfte hykleriets slør og kaste lys over et fænomen, der langtfra er den mest rådne del af det kontroversielle ”fodboldsystem”.Det er en ærlig og provokerende bog, der ærligt og redeligt fortæller om, hvad der går for sig på tilskuerpladserne. Og så er den fortalt af én, der selv har befundet sig der.Uddrag af bogenDet er den 11. november 2007. Klokken er ni om morgenen. To biler, den ene med fire, den anden med fem Lazio-fans, har forladt Rom og sat kursen mod Milano for at se Inter-Lazio, stopper ved Badia al Pino-motorvejsstationen på A1, tæt på Arezzo. En anden bil ankommer: Det er Juventus-fans, som også kommer fra Rom, men er på vej til Parma, for at se Parma-Juventus. De to små grupper genkender hinanden. Nogle fornærmelser flyver gennem luften. De klassiske sætninger: ”Hvad fanden kigger I på?” De skændes. De slås. Måske flyver der nogle sten. En scene, der mange gange er set på den tankstation, som ofte er et mødested for udebanefans. Og som næsten altid slutter sammenstødet hurtigt, uden konsekvenser for nogen. Alt ser ud til at være overstået, bilerne kører af sted igen, da noget smadrer den bagerste siderude på bilen, som folkene fra Lazio kører i, og som kører på motorvejen. ”Bastarder, de kastede en sten efter os,” råber den unge fyr ved rattet. Men det er ikke en sten. Det er et pistolskud, som rammer Gabriele Sandri på otteogtyve år, en kendt romersk DJ, i nakken. Og skuddet dræber ham.Om forfatterenGiovanni Francesio (f. 1970) var på stadion for første gang i 1976 og stoppede aldrig med at komme der. I mange år var han en ultra. Det indebar, at han rejste tusindvis af kilometer for at tage del i sammenstød med modstandere fans og med politiet. Han oplevende at flygte, at være bange, men også at opleve sit livs eneste oplevelse af at tilhøre et fællesskab, at glæde sig med andre og at lide sammen med dem.

Hvorfor kaldte Uffe Elleman Jensen “den talentfulde bladtegner vor tids mest professionelle politiske spindoktor”? Hvorfor efterlyste PH flere satiretegninger, der “nedbryder den offentlige moral” og især “fædrelandskærlighed og anden selvbesmittelse”? Og hvorfor var det nu, Klaus Rifbjerg bad bladtegnerne “forene sig / omkring hans morgenbord”? Der er sagt mere end 1000 ord om billeder – også om bladtegning. Af bladtegnerne selv og af folk omkring dem. Lige fra Oscar Wilde og Otto Gelsted til Bjørn Nørgaard og Herbert Pundik – og selveste ChatGPT. Og nu også af Søren Vinterberg der har fundet citaterne frem og tilføjet nogle nye – illustreret af knap et halvthundrede af Danske Bladtegneres medlemmer. Som blækket i fyldepennen afsluttes Danske Bladtegneres 90 årsjubilæumsbog med de syv Pentelprismodtagere. Bogen er skrevet af Søren Vinterberg og illustreret af Mette Ehlers, Erik Petri, Bob Katzenelson, Maria Prohazka, Anna Pedersen, Brian Dall Schyth, Claus Seidel, Simon Væth, Morten Løfberg, Thomas Iburg, Ib Kjeldsmark, Rasmus Sand Høyer, Roald Als, Lars Vegas Nielsen, Jon Skræntskov, Jens Julius Hansen, Niels Bo Bojesen, Jørgen Bitsch, Thomas Thorhauge, Lars Jakobsen, Ditte Lander Ahlgren, Lars Andersen, Allan Buch, Gitte Skov, Toril Bækmark, Lars Ole Nejstgaard, Henrik Flagstad, Peter Hermann, Annette Carlsen, Jens Hage, Ida Noack, Louise Thrane Jensen, Mikkel Henssel, Lars Refn, Per Marquard Otzen, Morten Voigt, Clara Selina Bach, Stine Spedsbjerg, Rikke Bisgaard, Christoffer Zieler, Mia Mottelson, Jørgen Saabye, Otto Dickmeiss, Arne Sørensen, Adam O., Phillip Ytournel & Peter Klæstrup. Bogen indeholder også "Pentelprisen" skrevet af Bob Katzenelson og Steen Iversen.

Bemærk: Ny udgaves isbn: 9788759317266

Den 5. april 2001 blev der begået et mord på Kalvebod Brygge i København. Ofret var næsten 130 år gammel og hed Aktuelt. En række ledere i fagbevægelsen havde besluttet, at det gamle blad ikke mere skulle leve. Den officielle forklaring var dårlig økonomi.Dermed var det også slut med arbejdervægelsens aviser, der siden 1871 havde været væsentlige aktører i arbejderklassens kamp for lighed. Social-Demokraten var i en periode Nordens største avis.Fra Nordens største avis til lukning. Hvordan kunne det gå så galt? Dette forsøger bogen her at give svaret på. I analysen af udviklingen indgår også den tragiske begivenhed juleaftensdag 1898 i Skejby, hvor fem landarbejderbørn døde. En begivenhed der demonstrerede den kraft, som arbejderbevægelsens aviser var i besiddelse af, når det gjaldt mobilisering og solidaritet.Vejen mod avisens død var brolagt med fejltagelser. Den største blev begået i 1987, hvor Aktuelt blev invaderet af tv-folk, der i løbet af få år formøblede op imod en halv milliard kr. Aktuelt rejste sig aldrig igen, og derfor var døden måske ikke så overraskende.Freddie Kristiansen er journalist, uddannet ved Aktuelt, hvor han var ansat i perioden 1969-1989, og i en periode tillidsmand. I perioden 1992-2017 var han sekretariatsleder i International Børnesolidaritet.

Oplev Jimi Hendrix, Rolling Stones og Duke Ellingtons big band for fuld udblæsning. Hasse Boe interviewer også Elton John, Roger Whittaker, Dorthe Kollo, Birthe Kjær og Brødrene Olsen om deres mål. Forfatteren formår at få Birgit Lystager, Monica Zetterlund, Hannah Bjarnhof og Karl Stegger til at åbne deres hjerter. Rugbrødsjournalistens ungdom opleves, og han tager læserne på en forrygende tour de force i Aarhus 1964-73. Oplevelser med stjernerne causerer Hasse Boe videre på med autentisk skriveglæde, engagement og humor. Vi møder også hans læremestre Pedro, Thomle og rækken af journalister og pressefotografer, skøre sjæle og halvstuderede røvere på Demokraten indtil avisens død i 1974. En ung studerende spørger forfatteren: Hvordan bliver man en stærk journalist? Alverdens elektronik med pc, websites og smartphones er sekundært. Menneskelige egenskaber som nysgerrighed, empati og balance mellem frækhed og ordentlighed er afgørende, skriver Hasse Boe efter hans egen karriere i aviser, radio og tv.Uddrag af bogenJeg interviewer superstjerner som Jimi Hendrix, Duke Ellington og Monica Zetterlund. Jeg drikker frokostøl med Elton John, hilser på Paul McCartney er så tæt på Rolling Stones ved deres Aarhus-koncert, at Mick Jaggers sved, savl og spyt ryger ud over rampen og lige i hovedet på mig på første parket. Verdensstjernens væsker rammer mig midt i ansigtet, mens Jagger hvæser sig igennem rockgruppens kanonhits.En række reportager fra Aarhus kulturlivs blomstring i 1969-73 repræsenterer min tid som journalist på avisen Demokraten og er rygrad i min første erindringsbog. Mine artikler fører til flere interviews med store amerikanske jazzsolister ved Jazz Festivals, som Aarhus deler med København. Jeg er med på events med berømte dirigenter, skuespillere og tidens store danske musiknavne.Om forfatterenHasse Boe (f. 1947) er journalist og forfatter. Bankuddannet, lærer og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Udgivelser: Skulpturoplevelser i Hjørring med Kunstudvalgets formand (2020) og tv-film med Gistrup Film for EU. Før: Journalist i Danmarks Radio, Demokraten og Vendsyssel Tidende, adm. direktør Radio ABC, redaktør TvDanmark og konsulent i folkekirken.