Bøger om Aviser

Under Anden Verdenskrig var den amerikanske forfatter John Steinbeck udsendt som krigskorrespondent for avisen "New York Herald Tribune", og "Der var engang en krig" indeholder en række af de artikler han skrev fra juni til december 1943.Steinbeck dækker ikke krigen direkte, men holder sig til beretninger om de mennesker, der lever med og som en del af krigen. Han fortæller blandt andet om amerikanske soldater med hjemve, der forsøger at dyrke deres egne grøntsager i englændernes haver og om festlighederne i Capri på Sicilien, da byen blev befriet af de amerikanske tropper.John Steinbeck (1902-1968) var en amerikansk forfatter, der skrev et væld af noveller og romaner, der er blevet oversat til flere forskellige sprog. I 1962 modtog John Steinbeck Nobelprisen i litteratur, og hans værker er bredt anerkendte verden over.

1968-2007. Mellem disse to årstal udspiller sig historien om de italienske ultraer: fra grundlæggelsen af den første gruppe til politibetjenten Filippo Racitis og fanen Gabriel Sandris død. Og det kan blive enden på historien, hvis undertrykkelsen af ultraverdenen for enhver pris skal gennemføres.Der er gået fyrre år, men der er stadig mange mennesker – inklusive de kommentatorer, der kun ser fodbold i fjernsynet, og de politikere, der kun betragter publikumspladserne fra de behagelige VIP- tribuner – som kun ved lidt om ultraernes verdenDet er de sønderlemmende domme, der fylder avisernes spalter: ”De er alle kriminelle.” ”De er blot nogle udyr og skal behandles som sådan.” ”Fodboldens absolutte bærme.” Mens vi venter på en mere effektiv terapi end den, der hidtil er praktiseret – nemlig irettesættelser og advarsler – og på en mindre anakronistisk ledelse af stadionerne, er det det rette tidspunkt til at løfte hykleriets slør og kaste lys over et fænomen, der langtfra er den mest rådne del af det kontroversielle ”fodboldsystem”.Det er en ærlig og provokerende bog, der ærligt og redeligt fortæller om, hvad der går for sig på tilskuerpladserne. Og så er den fortalt af én, der selv har befundet sig der.

Hvorfor kaldte Uffe Elleman Jensen “den talentfulde bladtegner vor tids mest professionelle politiske spindoktor”? Hvorfor efterlyste PH flere satiretegninger, der “nedbryder den offentlige moral” og især “fædrelandskærlighed og anden selvbesmittelse”? Og hvorfor var det nu, Klaus Rifbjerg bad bladtegnerne “forene sig / omkring hans morgenbord”? Der er sagt mere end 1000 ord om billeder – også om bladtegning. Af bladtegnerne selv og af folk omkring dem. Lige fra Oscar Wilde og Otto Gelsted til Bjørn Nørgaard og Herbert Pundik – og selveste ChatGPT. Og nu også af Søren Vinterberg der har fundet citaterne frem og tilføjet nogle nye – illustreret af knap et halvthundrede af Danske Bladtegneres medlemmer. Som blækket i fyldepennen afsluttes Danske Bladtegneres 90 årsjubilæumsbog med de syv Pentelprismodtagere. Bogen er skrevet af Søren Vinterberg og illustreret af Mette Ehlers, Erik Petri, Bob Katzenelson, Maria Prohazka, Anna Pedersen, Brian Dall Schyth, Claus Seidel, Simon Væth, Morten Løfberg, Thomas Iburg, Ib Kjeldsmark, Rasmus Sand Høyer, Roald Als, Lars Vegas Nielsen, Jon Skræntskov, Jens Julius Hansen, Niels Bo Bojesen, Jørgen Bitsch, Thomas Thorhauge, Lars Jakobsen, Ditte Lander Ahlgren, Lars Andersen, Allan Buch, Gitte Skov, Toril Bækmark, Lars Ole Nejstgaard, Henrik Flagstad, Peter Hermann, Annette Carlsen, Jens Hage, Ida Noack, Louise Thrane Jensen, Mikkel Henssel, Lars Refn, Per Marquard Otzen, Morten Voigt, Clara Selina Bach, Stine Spedsbjerg, Rikke Bisgaard, Christoffer Zieler, Mia Mottelson, Jørgen Saabye, Otto Dickmeiss, Arne Sørensen, Adam O., Phillip Ytournel & Peter Klæstrup. Bogen indeholder også "Pentelprisen" skrevet af Bob Katzenelson og Steen Iversen.

Bemærk: Ny udgaves isbn: 9788759317266

Den 5. april 2001 blev der begået et mord på Kalvebod Brygge i København. Ofret var næsten 130 år gammel og hed Aktuelt. En række ledere i fagbevægelsen havde besluttet, at det gamle blad ikke mere skulle leve. Den officielle forklaring var dårlig økonomi.Dermed var det også slut med arbejdervægelsens aviser, der siden 1871 havde været væsentlige aktører i arbejderklassens kamp for lighed. Social-Demokraten var i en periode Nordens største avis.Fra Nordens største avis til lukning. Hvordan kunne det gå så galt? Dette forsøger bogen her at give svaret på. I analysen af udviklingen indgår også den tragiske begivenhed juleaftensdag 1898 i Skejby, hvor fem landarbejderbørn døde. En begivenhed der demonstrerede den kraft, som arbejderbevægelsens aviser var i besiddelse af, når det gjaldt mobilisering og solidaritet.Vejen mod avisens død var brolagt med fejltagelser. Den største blev begået i 1987, hvor Aktuelt blev invaderet af tv-folk, der i løbet af få år formøblede op imod en halv milliard kr. Aktuelt rejste sig aldrig igen, og derfor var døden måske ikke så overraskende.Freddie Kristiansen er journalist, uddannet ved Aktuelt, hvor han var ansat i perioden 1969-1989, og i en periode tillidsmand. I perioden 1992-2017 var han sekretariatsleder i International Børnesolidaritet.