Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ja, du skal skrive dig selv ind, når du skriver opgaver. Ja, opgaver må godt tage udgangspunkt i dig. Ja, du må godt have og beskrive følelser i opgaver.Ja, du er stadig professionel.Bogen her beskriver den autoetnografiske metode, og hvordan du kan bruge den i dine opgaver og undersøgelser.Udgangspunktet er, at du selv står i centrum i dine videnskabelige undersøgelser. Med den autoetnografiske metode kan du skabe zoner, hvor dine erfaringer, din lyst og ulyst, dine sympatier og antipatier bliver relevante for at forstå, hvorfor du handler, som du gør, når du arbejder med mennesker. Samt i det hele taget at forstå, hvilken slags menneske du er, og hvilken slags professionel du skal være.'Må jeg skrive mig selv ind?' gennemgår bl.a.: Hvad er den autoetnografiske metode? Hvordan skal jeg bruge den? Hvordan kan autoetnografier se ud? Hvad er god etisk praksis i autoetnografier? Hertil kommer en række skriveøvelser med tilhørende eksempler på autoetnografiske tekster.Bogen er skrevet til dig, der er studerende på socialrådgiver-, pædagog- eller læreruddannelsen, og som mangler begrundelser for, hvorfor dit jeg også er vigtigt, når du skal være professionel.Forfatterne arbejder begge på læreruddannelsen i Silkeborg, VIA University College. Bogen har også bidrag af Lene Ingemann Brandt, Institut for sociologi og socialt arbejde, Aalborg Universitet, samt af Mia Andersen, lektor ved Pædagoguddannelsen i Viborg, VIA University College.
Pædagoger taler meget, og det har de gjort i 150 år. De har brugt sprog til at møde mennesker og understøtte relationer med, og de har brugt sprog til at forstå og udvikle pædagogisk praksis. Sådan er det stadig. Pædagoger har brug for et nuanceret sprog til at møde mange forskellige mennesker med.De skal også kunne indgå i faglige samtaler om, hvad god pædagogik er og bør være. En samtale, der skal føres med kolleger, andre fagpersoner, forældre, forvaltninger og politikere m.fl. Pædagoger skal vide mere - og tro på, at de ved mere - om det pædagogiske, end de, der står uden for professionen. De skal kunne vurdere og vælge til og fra i den enorme vidensbank, der er, om pædagogik og pædagogiske forhold, og kunne begrunde deres valg over for omverden. Pædagogers sprog ruster pædagogstuderende til at indgå i faglige samtaler om pædagogik. Bogen er skrevet som en grundbog til det nationale modul "Professionsviden og Forskning", men er også oplagt at bruge som inspirationskatalog i forbindelse med bachelorprojektet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.