Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Bacon

Her finder du spændende bøger om Bacon. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Allan Ømand Ungstrup
    247,95 kr.

    Bacon – Øjeblikke af lykke handler om jagten efter det perfekte stykke bacon og den følelse, som oprinder, når det perfekte stykke bacon kysser din mund. Du lærer, hvordan det perfekte bacon skal smage, hvordan du selv laver det perfekte bacon, hvis du lyster, og får unikke og lækre baconopskrifter oven i hatten. Helt præcist 65 madopskrifter med bacon. Selvfølgelig er der også et kapitel om forskellige baconvarianter – fra bacon med sechuan-peber til bacon med dehydreret appelsin – og et helt kapitel dedikeret til passionerede mikroproducenter af velfærdsgrise med fokus på bacon. Slutteligt bliver vi lidt berusede, da en parring af forskellige typer bacon med udvalgte whiskyer og øl selvfølgelig er på sin plads. Bogen er skrevet af fuldtidsbaconistaen Allan Ømand Ungstrup, som i det daglige driver det prisvindende sønderjyske røgeri ØMANDS. ØMANDS har specialiseret sig i at fremstille gourmetbacon, hvor dyrevelfærd, fantastiske råvarer og smag er i fokus. Der anvendes absolut ingen sukker, nitrit eller andre e-numre – kun salt og røg. ØMANDS vandt Sol over Gudhjems produktpris i madkategorien i 2016 og var i 2017 finalist i Sol over Gudhjems produktpris. I 2016 modtog ØMANDS et hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi, og i 2017 fik ØMANDS en ærespris og guldmedalje for deres bacon af Olden-grisen på International Food Contest 2017. ØMANDS bacon af Livar-grisen og dansk økologisk gris modtog endvidere sølvmedaljer på International Food Contest 2017.

  • - Alt hvad du behøver at (h)vide
    af Christopher Sjuve
    157,95 kr.

    Den ultimative kogebog om æg af bestsellerforfatteren Christopher SjuveNu kommer endelig historien om ægget. Hvem kom først? Hønen eller ægget? Få opskriften på, hvordan du koger det perfekte æg og 85 andre uimodståelige opskrifter om og med æg. Ægget eller hønen stammer oprindeligt fra Indien. Læs her, hvordan det er gået til, at det lille jungledyr, med meget dårlige flyveegenskaber, er blevet sådan en populær spise verden over. Hvordan menneskets utrættelige eventyrlyst, nysgerrighed og handels evner, har flyttet hønen fra jungle til hønsegård. I Alt bliver bare bedre med æg fortælles historien om hønen og ægget med masser af både bløde og hårde fakta som; hvor mange æg lægger en høne på et år? Hvor mange æg spiser vi om året? Hvor mange høns er der i Danmark?, Påsketraditionen. Og meget, meget mere. Opskrifterne spænder vidt fra klassikere som saltede æggeblommer (som så rives over fx fisk) og til lækre desserter. Altså alt, hvad der er værd at (h)vide om æg.

  • - Francis Bacon mysteriet og stjernelæren
    af Ove von Spaeth
    177,95 kr.

    * I forbindelse med gåden om Shakespeares identitet har mange kyndige folk gennem tiderne påpeget, at hundredevis af detaljer i Shakespeares værker vil sandsynliggøre, at han var en anden end personen med navnet Shakespeare. Da teksterne hyppigt omtaler stjerneverdenen og astrologi, synes det gådefuldt, at kandidater, der foreslås som den ægte forfatters identitet, ikke ses overhovedet at have beskæftiget sig med disse emner.* Så hvem var den egentlige, alvidende forfatter bag Shakespeare-navnet? Det diskuteres ivrigt over hele verden. Ligeså om teksternes skjulte info om dette. Ja, hvem var han i virkeligheden?* Den engelske filosof, forfatter, videnskabsmand, jurist og statsmand, Sir Francis Bacon (1561-1626), støttede den videnskabelige revolution. Han er en af de mest betydningsfulde kandidater til også at være den ukendte forfatter bag den gådefulde Shakespeare-identitet.

  • af Anne Carson
    117,95 kr.

    NEJ SNARERE forener canadiske Anne Carsons tre discipliner i ét værk, når essay, oversættelse og digt sammen formulerer en oversættelsespoetik. Undervejs taler Carson med skikkelser som Jeanne d’Arc, Homer, Francis Bacon og Friedrich Hölderlin i en forfølgelse af det ord som bliver tavst i oversættelsen. Med humor og skarphed præsenteres vi også for syv mildt sagt forskellige oversættelser af samme Ibykos-fragment, bl.a. én lavet kun med brug af ord fra manualen til Carsons nye mikrobølgeovn! Digtet »Tilfældigvis det kykladiske folk« afslutter bogen med en beretning om kykladisk kultur, hvor digtets forløb er genereret ved en maskines tilfældige nummerering af linjerne. NEJ SNARERE er et angreb på klichéen og et forsvar for det uoversættelige.Bogen er oversat af Karsten Sand Iversen.NEJ SNARERE er første bog i Tredje septembers udgivelsesrække LEDSAGER, en serie om oversættelse, alt det der opstår og går tabt på vejen mellem sprog.

  • af Jens Jørgen Hansen
    147,95 - 180,95 kr.

    Winther, en falleret revisor med røde tal på samtlige konti – såvel de økonomiske som de menneskelige – forsøger at komme til hægterne igen. Jobbet som vagtmand på campingpladsen kaster ikke noget særligt af sig, og Sommerland – en ældre, bindegal elitesoldat, som fungerer bedst på en blanding af lykkepiller og adrenalin – der ellers hjælper ham med jobbet, har sit at slås med efter at have laserudpeget et bombemål, som slet ikke brød sig om at blive peget på.Eneste virkelige lyspunkt i Winthers liv er Susanne, den lokale damebladsjournalist og indehaver af hundepensionen ude på øen i fjorden, men livet er heller ingen dans på roser for hende. Økonomien strammer, skriveblokeringerne står i kø, og oven i det dukker Inuk, en nevø til hendes eks, op efter at have nolet en iPad, som han nok burde have holdt snitterne fra. Velkommen tilbage herude vestpå – til døde svin i mosen, kødrand med bacon, polske narkogangstere, engelske lejesoldater, grønlandske shamaner, det danske hjemmeværn – og en efterårskølig campingkrimi.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.