Bøger om Barndomsliv

Det bedste man kan sige er et portræt af en lille pige, der forsøger at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv, og den voksne kvindes forsøg på at finde sig selv. Nadia vokser op i halvfjerdsernes progressive miljø omkring kollektivet Maos Lyst, hvor hendes forældre, forfatteren Ebbe Kløvedal Reich og kunstneren Alice Møller Kristensen, ophæver kernefamilien og udlever tidens alternative livsformer mellem køns- og klassekamp, bevidsthedsudvidende stoffer og seksuel frigørelse. Under pasningen af sin døende far og i samtaler med sin mor forsøger Nadia mange år senere at forstå det eksperiment, hun var en del af. En personlig og hudløs beretning om at bearbejde en usædvanlig opvækst og om at klare sig i kraft af fællesskabet.

Aima skal snart i skole, og hun glæder sig til at blive stor – hun tænker i hvert fald en del på, hvad hun skal være til den tid! Fantasien fejler ikke noget, når Aima dykker ned under oldemors kaffebord for at undgå røgtågerne eller leger vildt i stuen med sin usynlige hund Puisi Lund. Og temperamentet får de voksne at mærke, når Aima bliver RIGTIG vred over, at kaffegæsterne kun lader, som om de spiser hendes lækre sandkager – eller da hun flytter ud i sin snehule i haven, da far og mor beder hende hjælpe med at lave mad. I 12 episoder over hver sit opslag får vi indblik i verden – en lille by i Sydgrønland – fra Aimas point of view. Bolatta Silis-Høegh – en af Grønlands mest talentfulde unge kunstnere – har skabt både tekst og illustrationer til Aima. Hun har stadig nøglen til sin barndoms univers, og der er knald på farverne og skæve vinkler, når Aima går i hendes fodspor.

Et hårdt og barsk barndomsliv har præget hele mit liv, og der skulle gå næsten 60 år, før jeg åbnede op for livets tunge rygsæk. En fantastisk lærerinde i barndommens vanskelige tid viste mig, at der findes mennesker, der er guld værd for små børn, der lever under svære vilkår. Hun lærte mig, hvor meget skriftens sprog betyder i livet, og her i livets sensommer sender jeg tit en tanke til et af de få mennesker, der betød så meget i mit liv. Barndommens svære opvækst har desværre også medført en del kroniske lidelser, jeg har måttet kæmpe med igennem hele livet, men her i livets efterår lever jeg sammen med en fantastisk kvinde, som har beriget mit sensommerliv utroligt meget.Som jeg altid har sagt, nostalgi skal gemmes og aldrig glemmes, derfor denne bog, som omhandler mit livs erindringer i skriftens nostalgi fra året 1960 og frem til 1980. Uddrag af bogen Amoriner på gale veje Så at starte på Wiibroes bryggeri var ligesom at vågne op til virkeligheden, jeg tør godt skrive, jeg blev venner med alle på bryggeriet, men det siger sig selv, at med så mange søde piger kan det næsten ikke undgås, at hjertet slår et par ekstra slag for nogle piger, og hvor man kan mærke, der opstår en usynlig kemi, og fornuften løber lidt løbsk. Det, der starter med en lille gnist, kan ofte blive til et stort bål, som lige skal have tid til at brænde ud igen. Jeg erkender, jeg var på meget forbudt område en del gange, de gav nogle erotiske eventyr, som jeg tænker på den dag i dag, og lad mig erkende, jeg har aldrig fortrudt. Om forfatteren Tonny Martinsson (f. 1941) har altid været skriveglad og altid med et stort hjerte for at lade nostalgiens fortid komme frem i lyset til glæde for andre. Hans slogan er: ”Nostalgi skal gemmes, men aldrig glemmes."