Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Bedstefar

Her finder du spændende bøger om Bedstefar. Nedenfor er et flot udvalg af over 11 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 10%
    af Dav Pilkey
    152,95 kr.

    Hundemand - en hund, du ikke kan opdrage på!Så er bind 7 her (endelig!) med ENORME udfordringer for vores helte!Hundemand skal opdrages! Alt for meget går galt, når Hundemand bliver fristet af egern, bolde eller andre sjove ting, så det skal der sættes en stopper for! Men det er ENORMT svært at opføre sig pænt.Pjevs beslutter sig for at blive den far, som Lille Pjevs så gerne vil have. Han indretter sig, så der også er plads til at have Lille Pjevs på besøg. Men det er ENORMT svært at være far.Lille Pjevs får fat i sin bedstefar, for at gøre Pjevs glad, men Bedstefar Pjevs er ikke som bedstefædre er flest, så han er ENORMT belastende at have besøg af.Og oven i alt det er der også lige en minikoloni af lopper, en skilsmisse, en hypnose, et oprør, en ny skurk OG en ny helt (med usædvanlige evner)  at skulle tage sig af.Jo, jo - der er både fart, spænding og humor med i bind 7 om Hundemand og hans eventyr med sine venner og fjender. Du keder dig aldrig - og der er med garanti plads til et grineflip eller ti, når du læser bogen! I Hundemand-serien:Hundemand (1)Hundemand (2) - SnorløsHundemand (3) - Den grimme killingHundemand (4) - og KatteknægtenHundemand (5) - Loppernes herreHundemand (6) - Når naturen kradserHundemand (7) - Hvem triller boldene for? Fra ca. 6 år.

  • af Knud Erik Larsen
    217,95 - 224,95 kr.

    Knud er nu flyttet hjemmefra, og er han nu havnet på en stor herregård ved Strandby nær Frederikshavn, hvor hans bedstefar er fodermester. Inderst inde ved Knud godt, at han ikke har en fremtid som landmand, men vil noget helt andet. Men der er ikke så ligetil at slippe ud af det gamle mønster om, at arbejderbørn skulle ud at tjene som karle på en gård lige efter endt skoletid. Især ikke når vejen væk fra landbruget er overstrøet med mange forhindringer. Vi følger Knud i hans mange bestræbelser for at overvinde disse forhindringer, de mange svære valg han måtte træffe, den første forelskelse, den altopædende fortvivlende, hans følsomme og trodsige sind og de mange selvbebrejdelser, der fulgte ham som en skygge. En forkert beslutning var nær ved at bringe ham på randen af et totalt kollaps. Vi følger Knuds svære periode som teenager, som han egentlig ikke vidste hvad var eller havde hørt om. Mange smertelige dagligting måtte han bitterligt bide i sig, endskønt det var ham så inderligt imod. Men Knuds vilje forblev intakt, og det var et solidt fundament. Uddrag af bogen Præcis på aftaletidspunktet stod Knud og ventede. Ventetiden blev kort; han så Mariane komme cyklende. Hun havde fået cykellygten repareret. Nu havde de ikke aftalt, hvad de skulle foretage sig. Men de kunne da starte med at gå en lille tur. De fandt hurtigt en lille cirkelrund rute lidt væk fra hovedgaden, hvor de gik rundt et par gange. Tredje gang de startede på ruten, tog de hinanden i hånden. Fjerde gang, de passerede et mørkt sted, omfavnede de hinanden. Ottende gang kyssede de hinanden blidt på munden – men kun blidt. Efter tiende runde skulle pigen hjem. Knud spurgte, om de skulle mødes igen. Det havde pigen ikke noget imod. Hun ville skrive til ham. I aften kunne hun godt selv køre hjem. Knud skulle ellers lige til at tilbyde hende … Ville hun skrive til Knud? Om forfatteren Knud Erik Larsen er født i Tårs i 1950 og opvokset i en arbejderfamilie ude på landet på Østervråkanten. Han er uddannet tømrer og debuterede som forfatter i 2018 med selvbiografien Fredenslund, hvori han beskriver sin komplicerede barndom i et hjem med mange børn og elendige sociale forhold. Den svære ungdom er en fortsættelse af Fredenslund.

  • af Betina Birkjær
    237,95 kr.

    "Min bedstefar hedder Kaj og min bedstemor hedder Gerda. Jeg besøger dem tit. Min bedstefar har 123 forskellige blomster i sin udestue og han kan alle 123 navne udenad. På latin. Mig kalder han Stump."Stump har stribevis af gode stunder hos sin bedstefar og bedstemor, med blomster, puslespil, kryds-og-tværs og kærlighed. En dag opdager Stump, at bedstefar er begyndt at tabe ord; helt bogstaveligt drysser de efter ham og han kan ikke mere huske, hvad forskellige ting hedder. Bedstemor opdager det først den nat, han er gået ud i snevejr, og ordene ligger og lyser i sneen. Men hun kan sine tricks og sammen med Stump lykkes det hende at få tilrettelagt en stribe gode stunder for bedstefar.En smuk og ærlig billedbog, der vil hjælpe børn med at forstå, hvad der sker, når nogen bliver ramt af demens eller alzheimers. Bogen er blevet til i samarbejde med Erindringscenter Bornholm og indeholder et efterord til den voksne læser, skrevet af Ove Dahl, historiker og leder af Dansk Center for Reminiscens – om hvordan man bl.a. ved hjælp af genstande kan etablere et meningsfuldt samvær, selv i fremskredne stadier af sygdommen.”Lille, gribende, fortælling” Carsten G. Johansen, Helse”Det er nogle år, siden jeg har læst H. C. Andersens Snedronningen, men jeg mindes, at jeg som barn syntes, det var uhyggeligt, hvordan Kaj kunne forandre sig så drastisk, og hvor modig og stærk Gerda var i sin vedholdende kærlighed. Symbolikken passer rigtigt fint i denne bog, der mest af alt handler om kærligheden og livets foranderlighed”Katrine Colmorn, Litteratursiden.dk”Det kan ikke gøres smukkere” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Steffen Larsen, Politiken

  • Spar 18%
    af Thomas Brunstrøm & Sophie Souid
    105,95 - 166,95 kr.

    Tvillingerne rejser med bedstefar til Skotland. Han har en mission! De skal finde og fange Loch Ness-uhyret. Men det er ikke helt ligetil. Allerede på flyet derover møder de den første udfordring. Bedstefars gamle ærkefjende, som også er på jagt efter Nessi. Tvillingerne må tage van(d)vittige midler i brug for at komme først.Fra ca. 7 årAndre bøger i serien:To på ti (1) - En monstergod idéTo på ti (2) - En blodig weekendTo på (3) - Et mysterie med bid i

  • af Thomas Brunstrøm & Sophie Souid
    63,95 - 122,95 kr.

    Hans og Grete (nej, ikke dem fra eventyret) får en hund af deres bedstefar. Herman er ikke som andre hunde – den er ikke så køn og ret ustyrlig, men tvillingerne elsker den alligevel. Kort tid efter opstår der ballade i det lille villakvarter. Et eller andet bæst har gravet alle fru Jørgensens blomster op og har ædt Murer-Hennings kaniner. Alle naboerne er overbeviste om, at det er hunden, som er skyld i det hele. Tvillingerne går straks på jagt efter kanindræberen. Men intet går som planlagt. Slet intet."Et mysterie med bid i" er tredje bind i Thomas Brunstrøm og Sophie Souids serie "To på ti" om tvillingerne Hans og Grete.Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng".Sophie Souid er børnebogsforfatter og podcastvært. Hun debuterede i 2018 med "Alf og Bjørn redder verden – Død over Tandfeen".

  •  
    77,95 kr.

    Jeg hedder Gurli, og den her bog handler om min bedstefar. Han kan godt lide at dyrke grøntsager og at bygge og reparere ting - men han elsker mig og Gustav højere end noget andet!Læs denne bog, og lær vores søde bedstefar at kende!

  • af Dánial Hoydal
    117,95 kr.

    Bedste og mig, vi giver ænderne brød sammen, og Bedste fortæller mig historier. Bedste er god til alting. Han er rigtig god til at vrøvle, og bagefter griner han. Og så griner jeg også. Men en dag vrøvler han bare – han griner ikke ... Hvad er der sket med Bedste?En smuk og hjertevarm billedbogsfortælling om drengen og hans bedstefar, som har et ganske særligt forhold med hinanden. Bogen, som er oversat fra færøsk, er fortalt i jeg-form af Dánial Hoydal og illustreret med Annika Øyrabøs fantastiske papirklip-illustrationer. Den er nomineret til både Nordisk Råds og Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2022.

  • af Inge Duelund Nielsen
    337,95 kr.

    "Hvis det bliver mørkt, svøber jeg mig i et stykke af himlen. Stjernerne kilder som sodavandsprikker over hele kroppen."En pige og en morfar ser på skyer og blomster og fugle. Mormor snakker med fra foderbrættet foran køkkenvinduet eller fra en sky på himlen. Så vinker pigen og morfaren og trutter i deres trompeter, til morfars kinder er ved at eksplodere.Hvis det bliver mørkt er en livspoetisk bog om rødder og vinger, om før og nu, og om barnets blik på at blive gammel og skulle dø. Velegnet til oplæsning og som udgangspunkt for samtaler mellem generationer – om generationer.Bogen er skabt i tæt samarbejde mellem Inge Duelund Nielsen, som – med egne ord – er "lidt gammel", og som har arbejdet med værket gennem en periode, hvor hun mistede sin sidste forælder og selv blev bedstemor; og illustrator Simon Væth, der er ung og nybagt far ... og det er tydeligt i værket, at de begge er optaget af liv og død, fortid og fremtid.

  • af Sue Limb
    105,95 kr.

    Almas forældre har tit meget travlt, men heldigvis er Bedste der ... Bedste har altid tid til Alma.En fin fortælling om det bedste ved at have en Bedste - og om at miste en, man har kær, og at lære at leve med savnet.

  • af Dorthe Lynge Larsen
    147,95 - 187,95 kr.

    Ingrid og hendes kæreste Theis lever det gode liv i København med velbetalte jobs, dyre vaner og lejlighed på en af byens bedste adresser. Men en dag kommer der et brev fra Nordnorge, der ændrer alt. Ingrid har arvet sin ukendte norske bedstefar, Klaushaugen. Optændt af håbet om en stor formue tager Ingrid afsted til den lille landsby udenfor Narvik for at bese sin arv med planen om at få solgt den hurtigst muligt. Rejsen og mødet med landsbyboerne kommer til at ændre hendes liv, og Klaushaugens arv viser sig at være noget helt andet, end hun i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Uddrag af bogen Hun rettede sig i sædet og betragtede opmærksomt omgivelserne. På den ene side af vejen fulgte fjorden stadig med dem, mens den anden blev til en lang, asfalteret plads med en Essotank, en købmandsbutik, et hvidt, afskallet hotel. Ikke særlig romantisk, men som de kom videre ind gennem landsbyen, så hun mange flotte, velholdte trævillaer, der lå ned til fjorden eller oppe i bakkerne med en god udsigt. Måske var det det røde dernede – eller det smørgule deroppe med svalegangene? Hun blev overrasket, da han sagtnede farten og drejede fra ad en lille vej væk fra fjordsiden, og da det tyndede ud i husene, dukkede der en lille grusvej op, som han svingede ned ad. Her var der et par små træhuse med en gammel campingvogn eller en bil uden nummerplader i indkørslerne. Hun lænede sig frem mellem sæderne med sin mobil i hånden. ”Er du sikker på, det er her? Har du læst adressen rigtigt?” Om forfatteren Dorthe Lynge Larsen er født i 1968 i Odsherred og nu bosiddende på Midtsjælland som selvstændig erhvervsdrivende. Hun har udgivet syv romaner, hvor Syndernes forladelse også er udkommet som lydbog. Ingrids arv foregår til dels i Nordnorge, hvor hun også selv har arbejdet i en periode af sit liv.

  • - En dokumentarisk fortælling om Leonora Christian Ulfeldt og en bornholmsk familie
    af Arne Ipsen
    167,95 kr.

    Bogen giver bud på, hvordan grusom behandling af forhadte mennesker kan skabe medfølelse. Desuden bud på betydningen af ældre menneskers minder. Tiden er 1660-61, scenen er området omkring Hammershus på Bornholm. Corfitz Ulfeldt, dømt for landsforræderi, og hustruen Leonora Christina er fængslet og behandles nedrigt. I en opdigtet ejendom med smedje og beboelse bor der en opdigtet familie: Eskild Smed, hustruen Lisbeth, børnene Ivar og Ingrid og bedstefar Andreas. Corfitz Ulfeldt ophidsede Sverige til angreb mod Danmark. Det har skabt bitterhed blandt bornholmerne. 1650’erne var et hårdt årti med pest og svensk besættelse. I smedjen fyger det med meddelelser om fangerne. Børnene vil helst høre bedstefar fortælle Danmarks- og Bornholmshistorie. Især om hans medvirken i opstanden mod svenskerne. Men behandlingen af fangerne gør indtryk på smedefamilien. Ingrid plukker blomster til kongedatteren.Bent Katzeff har skabt bogens forsidebillede, Carsten Gissel bagsidens foto. Hammershus er Nordeuropas største borgruin og rummer meget historie.Uddrag af bogenBedstefar fortæller: ”Vi red i hurtig fart mod Skule Skov ved Blykobbeåen kort før Rønne. Ud til sandflugtens både skov og ørkenlandskab. I kender jo stedet. Vi så byfoged Gumløs og tre andre mænd stå mellem træerne. Så vi standsede et stykke fra gruppen og bandt hestene til et træ. Vi listede nærmere hen mod dem og gemte os bag en busk. Og vi lyttede alt hvad vi kunne. Det viste sig, at de ikke havde nået at fange lensmanden. Det var de vist temmelig ærgerlige over.””Hvorfor gik I ikke hen til dem?” spørger Ivar.”Nej, det var en lille gruppe af udvalgte personer, og vi var jo ikke inviteret med til Rønne.”Om forfatterenARNE IPSEN er tidligere journalist ved ugeavisen Det Grønne Område i Lyngby-Taarbæk. Med historie, teater og ældreomsorg som stofområder. Forfatter og medforfatter til bøger om topografi og folkeliv. Med Københavns nordlige omegn og især fødeøen Bornholm som baggrund. Historie, folkeminder og fortælleglæde er særlige drivkræfter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.