Bøger om Besættelsen

Vejen til Warszawa I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I VEJEN TIL WARSZAWA følger vi Peter, der er dansker i Nordtyskland. Han opta­ges i Hitlerjugend og bliver medhjælper hos en lille gruppe journalister, der arbejder rundt om i Nazi-Tyskland og de besatte lande. Senere kommer Peter på junker­skole, hvor han uddannes til SS-officer og udstati­oneres i Den Jødiske Ghetto i Warszawa. VEJEN TIL WARSZAWA er første bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.    

Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.

De var trænet i at efterforske og skaffe informationer. Og det var, hvad de gjorde – i tyskernes tjeneste.Svend Staal-gruppen opererede under besættelsen og bestod af danske politifolk med et klart nazistisk tilhørsforhold. Gruppen var aktiv både før og efter september 1944, hvor politiet blev interneret og Danmark stod uden politi.Drivkraften i gruppen var politibetjent Poul Otto Ditlev Nielsen, der brugte dæknavnet Svend Staal. De omkring 30 medlemmer af gruppen brugte ofte andre navne og arbejdede i det hele taget i største diskretion. Den store majoritet af danske politibetjente nærede nemlig ingen sympati med den tyske besættelsesmagt, så der blev set skævt til kolleger, man ikke kunne stole på.I den politiløse tid skærpedes modsætningerne, og flere medlemmer af Svend Staal-gruppen blev likvideret af modstandsbevægelsen. Det gjaldt også gruppens leder, Hipo-chefen Erik V. Pedersen, der blev skudt på vej til arbejde på Politigården i København i april 1945.Svend Staal-gruppen er skrevet i et samarbejde mellem Niels-Birger Danielsen, journalist og historiker, og Erland Leth Pedersen, kriminalassistent ved Københavns Politi og amatørhistoriker.

4. maj 1945. Tyskland kapitulerer, Danmark er atter frit. Og 1400 pludselig frie tyske krigsfanger strander på Langeland.Fire dage tidligere er de 1400 mænd – allierede soldater fra Belgien, Frankrig og Sovjetunionen – blevet gennet ombord på en flydedok på Rügen. De skal sejles fra deres fangelejre i det østlige Tyskland til Flensborg. Men undervejs angribes dokken af engelske Mosquito-jagerfly og flyder derefter rundt på må og få, indtil den om aftenen den 4. maj strander ved Påø Strand på Langelands østkyst.STRANDINGEN er den spændende historie om mødet mellem langelænderne og de nødstedte allierede soldater, der fra den ene dag til den anden blev en del af øboernes liv. Fortællingen er et unikt stykke danmarkshistorie fra de første måneder efter befrielsen, hvor Danmark skulle finde sine egne ben efter fem forbandede år og samtidig tage sig af krigsfanger og tyske flygtninge landet over.Historiker Peter Krogsted Nielsen fortæller både om den dramatiske færd på flydedokken, om oprettelsen af en flygtningelejr på den lokale skole, om det store lokale engagement for at hjælpe de tidligere krigsfanger på Langeland og ikke mindst om de venskaber, der opstod mellem strandede og langelændere.Bo Lidegaard har skrevet bogens forord.

DE DANSKE FANGER I BUCHENWALD følger minutiøst de danske politifolks historie fra ankomst til afrejse og hjemkomst. Men bogen er også en stor fortælling om Buchenwald, bøgeskoven, som Reichsführer-SS Heinrich Himmler personligt navngav det plørede helvede, som koncentrationslejren ved Weimar i virkeligheden var.Frank Bøgh er tidligere kriminalassistent og forfatter til en række bøger om besættelsestidens historie, bl.a. K.B. Martinsen, De dødsdømte og Peter-gruppen. Povl Rasmussen er journalist og tidligere leder af Politihistorisk Museum.

”En insisterende brummen i det fjerne fik hende til at kigge op. En sort plet på himlen nærmede sig i afsindig fart, og i næste øjeblik var en flyvemaskine over dem.”Den 4. september 1939 nærmer et engelsk bombefly sig vestkysten. Ved en forfærdelig fejl kaster piloten fire bomber over Esbjerg.Flere personer bliver såret, og en kvinde mister livet. Panikken griber om sig, og folk er overbevist om, at krigen er kommet til Danmark.Det gælder også romanens hovedperson, Margrethe, hvis liv vi følger fra ungdommen i Esbjerg til voksenlivet i København.Anden Verdenskrig og besættelsen sætter sit præg på hverdagen, byen, og på Margrethes liv. Det gælder i høj grad også hendes familie, hvor gammelt nag og hemmeligheder ligger gemt, men ikke glemt. En uskyldig bemærkning misforstås med katastrofale følger. PIGEN FRA VESTKYSTEN er en roman om kærligheden, døden, brudte relationer og tilgivelse i skyggen af Anden Verdenskrig. Om forfatterenClaudia Westh Lonning (f. 1977) er cand.mag. og debuterede i 2019 med den historiske roman Skakmesteren fra Tirana.Læs mere på claudiawesthlonning.dk

Himmlers hævntogt i Danmark blev varetaget af Petergruppen, en tysk terrorcelle, som også fik danske medlemmer få måneder inde i 1944. Gruppen nåede inden krigsslutningen at dræbe mere end 160 uskyldige danskere ved koldblodige likvideringer på klos hold på åben gade, i almindelige menneskers hjem eller ved store bombeattentater mod passagertog.Tidligere kriminalassistent og forfatter Frank Bøgh fortæller i denne bog hele historien om den tysk terror i Danmark 1944-45.

Det er kommet adskillige bøger om Danmarks frihedskamp. Denne bog er ikke som de andre. Det er bogen om kromanden og nogle bønder og håndværkere i Hvidsted, som dannede Hvidsten-Gruppen, hvoraf tyskerne skød de otte. Det er bogen om det største drama i Danmarks kamp mod besættelsesmagten.Axel Holm har fortalt denne historie med den ro og det lune, som karakteriserede Hvidsten-folkene, men også med den spænding, kampen gav. Vi lærer nogle ualmindelige danskere at kende, elskere af livet, modige i døden.Forfatteren har løftet beretningen op i et plan, så den er mere end Hvidsten. Den er i sammentrængt form forudsætningen for og forløbet af den danske modstandsbevægelse.Bogen slutter med offentliggørelsen af de henrettedes sidste breve - meget gribende dokumenter.Hvidsten-Gruppen spillede en afgørende rolle under den danske modstandskamp. Gruppen opererede fra 1942-44, indtil den blev afsløret og taget af tyskerne.Axel Holms bog om Hvidsten Gruppen står som en af de stærkeste fortællinger om modstandskampen i Danmark. Den udkom første gang i november 1945, og blev i løbet af det første år trykt i over 30.000 eksemplarer.Lydbogen er konverteret fra lydbånd til mp3-fil. Bemærk at lydbogen er fra 1960’erne - kvaliteten svarer derfor ikke til en nutidig indlæsning.

Bogen beskriver besættelsestiden ud fra et omfattende materiale stillet til rådighed af primært børn og børnebørn fra modstandsfolk der var aktive i 1940-45. Bogen gør op med forestillingen om, at Midtlolland var et område, hvor der ikke skete noget. Området har haft modstandsfolk på alle niveauer, der har bidraget med produktion og distribution af illegale blade, modtagegrupper til nedkastede våben, husning og flugthjælp til folk, der skulle under jorden nedskudte flybesætninger m.m.

Europas fremtid stod på spil, da næsten 150.000 allierede soldater blev landsat på Normandiets kyst den 6. juni 1944. Det blev startskuddet til den største landgangsoperation nogensinde. Med D-dag fortæller historien om Operation Overlord og giver et overblik over invasionen af Normandiet, hvor over 800 danske søfolk deltog, og et indblik i, hvordan den konkret forløb på dagen den 6. juni, og hvilken betydning den havde for Anden Verdenskrigs udfald. Jakob Sørensen (f. 1973), historiker og forfatter. Har skrevet For Danmarks ære (2011) om danskere i allieret krigstjeneste, redigeret og bidraget til flere antologier og er medforfatter til Påskekrisen 1948 (2000) og Danmark besat (2005).

Sankt Petri Skole i København, ”den tyske skole”, har ligget i hjertet af København, siden den i 1575 blev grundlagt af Frederik 2. I 2017 opstod diskussion om, hvorvidt skolen efter 1945 og helt frem til nutiden har dækket over graden og dybden af nazistisk indflydelse i 1930’erne og 1940’erne, og skolen besluttede, at historien skulle afdækkes. Historiker Jacob Halvas Bjerre viser i Den tyske skole, hvordan skolen, der fungerede som forbindelsesled mellem dansk og tysk kultur, gradvis blev nazificeret fra 1933, og hvorfor den – i modsætning til andre tyske skoler i Danmark og andre lande – ikke blev lukket efter 1945. Det er historien om livet bag Sankt Petris mure, om båndet til Sankt Petri Kirke og om skolens relationer til tyske gesandter og det tyske nazistparti – herunder en donation fra Adolf Hitler til skolens lejrskole. Bogen kaster nyt lys på centrale tyske kulturinstitutioner, som blev anset for væsentlige forposter for udbredelsen af nazismen i den danske hovedstad − i kamp med kongehuset, Undervisningsministeriet og de mange danske elever, der i en længere periode trak skolen i en anden retning.

Under Anden Verdenskrig deltog hen ved tusind danske statsborgere som frivillige i de allierede styrker i kampen for Danmarks frihed og ære – de fleste i britisk tjeneste. I London forsøgte danskerne at omorganisere sig i håbet om at kunne rekruttere til en særlig dansk militærenhed under britisk flag. Blandt danskerne uden for det besatte hjemland var der et udtalt ønske om at vise, at man støttede den allierede sag og gerne støttede op om kampen – også den militære. Dette er historien om de få modige danske frivilliges kamp. Jakob Sørensen (f. 1973), historiker og forfatter. Har skrevet D-dag. Operation Overlord 6. juni 1944 (2004) om Anden Verdenskrigs mest berømte slag, redigeret og bidraget til flere antologier og er medforfatter til Påskekrisen 1948 (2000) og Danmark besat (2005).

Torben Wulff var én af de 46 danske krigsforbrydere – eller landsforræddere i den tids ordvalg – som efter besættelsen blev idømt ”livsstraf” og henrettet. Frank Bøgh afdækker i denne bog alle 46 skæbner – fra forbrydelse til straf. Bogen bygger på omfattende research i sagsakter og retshandlinger samt en række vidnesbyrd fra personer, som tog del i henrettelserne. Frank Bøgh er tidligere kriminalassistent og og er forfatter til en række bøger om besættelsestidens historie.

"Vi kender dem ikke. Under Besættelsen udgjorde de et hemmeligt broderskab. Bortset fra ganske få, som på den ene eller den anden måde har stukket hovederne frem, er de lige så anonyme som dengang anonymiteten var dødsens nødvendig. Naboen, vennen, arbejdskammeraten, kollegaen, nevøen, niecen, ja måske selv kone og børn vidste ikke, hvem de var. Og ved det ikke den dag i dag. Inden i sig smækkede de en skuffe i. Fem år af deres liv. For de allerfleste den mest afgørende epoke i deres tilværelse. De unge år, hvor indtryk er førstegangs og stærke, hvor idealer endnu er i behold, hvor verden fremstår sort/hvidt: sorte tysker, hvide allierede."I 1980’erne udtalte elleve modstandsmænd sig eksklusivt til Ninka om de mest definerende år af deres liv i forbindelse med tv-serien "Modstand 1940-45" på TV2. Disse interviews er samlet i "Om lidt er de borte" – og borte er de virkelig, men det arbejde, de udførte under krigen, vil aldrig blive glemt takket være denne bog.Anne Wolden-Ræthinge, også kendt som Ninka (1929-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet udmærkede sig ved sine dybdegående portrætter og interviews af alt fra revykonger til royale, skuespillere til erhvervsfolk. I 1974 vandt Ninka den hæderkronede Cavlingpris for sine mange interviews.

Den 9. april 1940 vågner Hans Heister til lyden af flyvemaskiner. Det, han har frygtet i flere måneder, er nu blevet virkelighed: Tyskland har besat Danmark. I de følgende fem år kæmper Hans sammen med andre modige danskere mod den tyske besættelsesmagt, alt imens han forsøger at opretholde en normal hverdag med fester, kærlighed og familie. Kampen mod tyskerne kulminerer i Hans’ tilfangetagelse og indespærring i Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, der snart efter bliver bombet af englænderne. En bombning, han selv har været med til at planlægge. Beretningen om modstandsmanden Hans Heister er baseret på hans erindringer og oplevelser under Anden Verdenskrig. Denne beretning kobles med beskrivelser af den historiske tid, der giver et indblik i den påvirkning, som den tyske besættelse havde på det danske hverdagsliv.

Hvad gør man, når verden ændrer sig, og man ikke selv har mulighed for at følge med? Når flertallet slår ind på en vej, som man ikke har lyst til at følge - eller er afskåret fra at følge? Når de ideer, man troede på, eller den virksomhed, man har investeret sine penge i, ikke længere rummer håb om en bedre fremtid, men trusler om udstødelse af fællesskabet - eller det, der er værre? Sejrherren skriver historien, siger man. Denne bog handler om nogle af dem, som troede, at de var på sejrherrens side under Danmarks besættelse 1940-45. Eller måske troede de bare, at de var på fremskridtets side? At fremtiden tilhørte Tyskland og nazismen? At det gjaldt om ikke at komme for sent til toget? Nordværk var en maskinfabrik i København, som i 1943 fik en stor entreprise med at reparere flymotorer for BMW i München. Motorer til tyske jagerfly. For de to ejere - en fabrikant og en sagfører - var det en chance for at foretage et kvantespring fra beskedent maskinværksted til stor industrivirksomhed. En chance som alle forretningsfolk drømmer om. Omkring fabrikken samlede sig et miljø af arbejdere, kontorfolk og sabotagevagter. For Nordværk var selvfølgelig et oplagt sabotagemål. Men vagterne var veltrænede og velmotiverede. Mange var nazister og havde tidligere kæmpet som soldater på den tyske østfront. Og da Nordværk lukkede i efteråret 1944, gled mange af dem videre til anden tyske tjeneste. Som meddelere, der lyttede til snakken på gaden, i sporvognen og på værtshuse. Eller som ansatte i det nye hjælpepoliti Hipo. Vi følger folkene omkring Nordværk i romanens form. Lærer deres tanker og overvejelser at kende. Med digterisk frihed, men med basis i det store kildemateriale, der er bevaret. For den, der vil vide, hvor meget der er digtet til, gennemgås kilderne afsnit for afsnit.

Præcis klokken 11 hylede sirenerne ildevarslende over hele landet. Det skulle blive en af de mest dramatiske dage under besættelsen. Da den 19. september 1944 var omme, var dansk politi sat ud af funktion, mens 2.000 betjente var på vej til en uvis skæbne i tyske koncentrationslejre. Af dem vendte mange hjem, men ingen uden ar på sjælen. Tidligere kriminalassistent og forfatter Frank Bøgh fortæller i denne bog historien om den 19. september 1944, som de danske politifolk selv huskede den. Time for time følger vi deres oplevelser under tyskernes ”Aktion Möwe”, som forandrede danskernes hverdag under besættelsen – til det værre. Frank Bøghs bog om 19. september 1944 er lettilgængelig, oplysende og fyldt med uafrystelige øjebliksbilleder fra en både kaotisk og skelsættende dag i Danmarkshistorien.

”Struer under Anden Verdenskrig – Illustrerede erindringsglimt og fortællinger” beretter om såvel dramatiske begivenheder som hverdagsbetragtninger i og omkring en vestjysk købstad under Besættelsen. Via et miks af barndomserindringer, udklip fra gamle aviser og billeder, har forfatteren skabt et perspektiveret portræt af Struer under Anden Verdenskrig. Kulissen er Struer, men alle byer og lokalsamfund i Danmark har en lignende historie at fortælle. Det er bare et spørgsmål om at gøre det, før det er for sent.

Klassikeren om besættelsens hverdag, en begivenhedsrig epoke i Danmarks historie, set fra den vinkel, hvorfra de fleste danskere oplevede den. Stoffet er fortalt med Erik Kjersgaards velkendte evne til at gøre det fortidige levende med mange detaljer og en forsonende humor, samt gennem et stort og enestående billedmateriale.I den nye udgave er billedsiden opdateret, sidetallet øget og formatet i større skala: 21 x 29,7 cm.Anmelderne var begejstrede, da bind 1 udkom i 1980:"Her finder vi besættelsens kulturhistorie"- Victor Andreasen, Ekstra Bladet"Man skal ikke have denne bog i hånden ret længe, før man har en sikker fornemmelse af salgssucces"- Finn Løkkegaard, Weekendavisen"Forfatteren har fulgt to mål: Generationen fra krigsårene skulle genopleve dem, og de yngre årgange få et indtryk af dem. Det er lykkedes at forene de to hensyn. Forenet er også fortællelyst og faglig professionalisme"- Vagn Dybdahl, Politiken"Ved læsningen får man gang på gang bekræftet, at illustrationerne ikke blot er valgt for at gøre bogen mere salgbar, men at tekst og billeder står i et sådant forhold til hinanden, at de i fællesskab skaber fremstillingen"- Knud Larsen, Berlingske Tidende"Erik Kjersgaard har skrevet en glimrende bog om besættelsestidens hverdag med restriktioner, rationeringer, mørklægning, forbud og talrige besværligheder... Man kan kun glæde sig til fortsættelsen"- Arthur Jensen, Jyllands-Posten"Det er... en bemærkelsesværdig bog, Kjersgaard præsenterer og en velkommen bog, fordi den koncentrerer sig om de nære ting, der prægede Denmark i besattelsesårene"- Børge Mors, Aalborg Stiftstidende"Kjersgaards bog... er lige til at sætte på ønskesedlen til jul. Den fortjener samme succes som Hammerichs Danmarkskrønike om tiden efter 1945"- Aage Trommer, Kristeligt Dagblad

Med imponerende visuel hukommelse beretter Misse Høier om et landsbyliv i Sønderjylland, indrammet af to verdenskrige, om identitet og sindelag og om et land i forandring. Misse vokser op på en dansksindet slægtsgård i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun oplever Første Verdenskrig fra gården, som nu drives med hjælp af russiske krigsfanger, mens mændene er ved fronten; hun oplever genforeningen og præges for livet af den danske højskolekultur. Da den fem år ældre Peter Høier, som selv har været med i krigen som nittenårig, fra det første kuld fra det nye danske seminarium i Haderslev kommer til Klovtoft som lærer, bliver han og Misse efterhånden et par. Skolen udgør på mange måder en kerne i lokalsamfundet i omskiftelige tider, i 1930’ernes latente grænsekamp og under besættelsen. Uddrag af bogen Krigen brød ud den 1. august 1914, og det husker jeg meget tydeligt, for den 1. august var min fars fødselsdag, og da havde vi altid besøg af hele familien, også i 1914. Vejret havde været varmt og trykkende, og hen på eftermiddagen blev det et heftigt tordenvejr. Jeg husker, at der på marken syd for gården stod rug, som mændene havde været ude at se på. Hen imod aften begyndte kirkeklokkerne at ringe, og stemningen, der ligesom vejret havde været trykkende, blev nu til trykkende tavshed. Jeg forstod da så meget af det hele, at det måtte være meget alvorligt på grund af det fremmede ord, mobilisering, som jeg havde hørt flere gange i dagens løb, og krig, vidste jeg, var noget meget uhyggeligt og slemt. Alle mine onkler havde fået deres mobiliseringsordre og skulle af sted i de første dage. Selskabet opløstes helt stille, for alle tog hjem til deres, og vi fulgte med den sidste vogn et stykke af vejen. Om forfatteren Marie Kjestine Høier, født Sørensen (1904-87), kaldet ”Misse”, voksede op på slægtsgården i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun blev i 1926 gift med lærer ved Klovtoft Skole Peter Høier (1899-1992). Misse Høier virkede som håndgerningslærer og var aktiv i den lokale ungdomsforening. Hun efterlod en række lokalhistoriske værker, slægtshistorie og erindringer.

Den danske modstandskvinde Kate Fleron har i denne bog fra 1945 samlet en række spændende beretninger om danske kvinder, der på den ene eller anden måde deltog aktivt i modstandskampen under besættelsen. Hun lader de pågældende kvinder få ordet, og bogen giver dermed et enestående indblik i, hvad der egentlig skete i Danmark under besættelsen. Kate Fleron beskriver de konkrete aktioner, som kvinder risikerede livet i, og beretter om de kvinder, der skred til handling, efter deres mand, bror eller søn var blevet henrettet af tyskerne, og som stolt satte livet på spil for den sag, deres kære havde givet livet for."Kvinder i modstandskampen" er både saglig og bevægende og er således et vigtigt dokumentarisk bidrag til belysning af et kapitel af besættelseshistorien, som i den grad fortjener mere opmærksomhed.Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.

Under den tyske besættelse var Informations grundlæggerBørge Outze Danmarks mest forfulgte journalist. Tyskerne udlovede en dusør til enhver, der pågreb ham, fordi Outze modigt og stædigt fortalte sine læsere, hvad der foregik i landet.Det fortsatte han med, da han på flugt for Gestapo måtte gå under jorden og stadig udsendte sine daglige nyheder i Danmark og til de allierede lande. Han vidste, at han dermedsatte livet på spil. Arbejdet i den underjordiske presse kostede 192 af hans kolleger livet under besættelsen.I denne bog fortæller den prisbelønnede journalist Alex Frank Larsen, hvordan hans tidligere redaktør overlevedesom flygtning i sit eget land, slap ud af tysk fangenskab og skabte den eneste avis med rod i den danske frihedskamp.

Portræt af seks af mænd, der var lige bag Hitler i Det tredje Riges magthierarki, og som kæmpede om rollen som hans mest betroede væbner – og mulige efterfølger. Læs om Hermann Göring, der kaldyte sig selv ”nazi nr. 1”. Om Joseph Goebbels, propagandachefen, der dyrkede Føreren som en afgud og myrdede sine egne børn, da det hele var slut. Om Reinhard Heydrich, den ugen, men magtfulde SS-mand, der gik under navnet ”manden med jernhjertet”. Om Heinrich Himmler, hønsefarmeren, der blev SS-fører og stod bag nazismens mest modbydelige opfindelser. Om Martin Bormann, ”Førerens sekretær”, der aldrig veg fra hans side. Og om Ernst Röhm, manden der opbyggede Hitler-bevægelsen og selv blev dens første prominente offer på De lange knives nat.Et række minibiografier om seks mænd fra Det tredje Riges elite, skrevet af en af de vigtigste tyske kulturhistorikere i det 20. århundrede, Joachim Fest. Bogen udkom første gang på dansk i 2007 som anden af tre dele i Det tredje Riges ansigt.

Biografi om den spraglede og kontroversielle danske modstandsmand, faldskærmschef og forfatter Flemming B. Muus.Allerede som 25-årig kom Flemming B. Muus i uføre, da hans familie forviste ham til Liberia, efter at han var blevet grebet i at forfalske checks. I Liberia modtog Muus nyheden om besættelsen af Danmark, og han søgte straks at melde sig i allieret tjeneste, men nåede først i april 1942 frem til England efter en dramatisk tur, der omfattede en syvdages kanorejse og et transportskib, der blev sænket ud for Irlands kyst. Samlet op af en britisk destroyer nåede han England, hvor Muus blev rekrutteret af Special Operations Executive (SOE). Efter endt træning blev han udpeget som leder af SOEs arbejde i Danmark, og 11. marts 1943 nedkastet syd for Nibe. Hans instruks lød på at organisere våbenmodtagelser i Jylland. I København, fik han kontakt til modstandsbevægelsens og de politiske inderkredse og gjorde et uvurderligt arbejde for at gøre Danmark frit. I december 1944 blev Muus kaldt til London, hvor han blev tilbageholdt, sigtet for undersleb. Resten af krigen hang anklagen over ham, indtil han i 1946 blev dømt for bedrageri mod den modstandsbevægelse, som han havde kæmpet for under krigen.Efter få måneder blev han benådet og rejste til Sydafrika, hvor han blev ansat i en guldmine. I 1949 vendte han hjem til Danmark, hvor han frem til sin død i 1982 ernærede sig som forfatter til en række drengebøger og til bestsellere baseret på sit eget liv.

København, efteråret 1944. De tre sabotører, Moskva, Pim og Spot får besked på at indstille sabotageaktionerne og afvente videre ordrer.Men i et land fyldt med tyske soldater og danske kollaboratører kan de unge kvinder ikke sidde med hænderne i skødet. De trodser ledelsen og tager sagen i egne hænder. Koste hvad det vil …En roman om at rejse sig og kæmpe for det man tror på. Om at miste sin uskyld og måske miste sig selv.

Martin Q. Magnussen er tidligere politimand og forfatter til flere opsigtsvækkende bøger om besættelsestiden – senest bestselleren Den Falske Løjtnant. Nu sætter han modstandsbevægelsens mest kendte sabotør under lup. Dette er den ufortalte historie om Bent Faurschou Hviid. Manden, der blev kaldt Flammen og var besættelsesmagtens fjende nummer ét – frygtet, elsket og savnet.Gennem nyopdagede kilder i Tyskland, Sverige og Danmark går Martin Q. Magnussen på jagt efter sandheden om Flammen. Bogen afdækker en ung mands farefulde og korte liv. Det hele begyndte på familiehotellet i Asserbo og fortsatte med tysklandsarbejde, bombesprængninger, koldblodige likvideringer og en desperat flugt fra Gestapo. Efter måneders jagt endte Flammen med at tage en giftpille den 18. oktober 1944. Med sin bog kommer Martin Q. Magnussen også med en løsning på et 80 år gammelt mysterium: Hvem stak Flammen til Gestapo? Tiden er kommet til at fortælle den hemmelige historie og gøre op med myterne.

Der er kun få tilbageværende modstandsfolk i Danmark her 80 år efter befrielsen, og snart er der ingen øjenvidner tilbage, der kan berette om tiden. Og mens de fleste i Ejler Borchs hjemby Hundested husker ham som den tidligere maskinmester på færgerne, kommer det nok bag på en del, at han har en fortid som modstandsmand bevæbnet med en maskinpistol.Ejler Borch, født i 1925 og snart 100 år gammel, var aktiv i BOPA fra 1944 til 1945. I Den sidste sabotør får du hans historie, fuld af dramatiske øjeblikke og afgørende valg.Undervejs kæder bogens forfatter, journalist Anders Hauch Fenger, Ejlers historie sammen med den større fortælling om BOPA, om de unge sabotører og deres aktioner og om Gestapos jagt på modstandsgrupperne.Vi møder også Jonathan, en 15-årig dansk dreng i nutidens Danmark, der mener, at vi skal huske at ære de gamle modstandsfolk – mens vi stadig kan.Den sidste sabotør er en dokumentarisk fortælling baseret på en lange række interviews med Ejler Borch og hans familie samt arkivmateriale.

Den brune kuffert er en roman om krig og kærlighed i 1940’ernes og 50’ernes Grækenland.Eva vokser op i byen Rethymnon på Kreta i en kærlig og velstillet familie med fire søskende. Familiens trygge tilværelse ændrer sig brat, da tyskerne invaderer øen i 1941, og de flygter op i bjergene. Da de kommer tilbage, begynder en hård tid under den tyske besættelse. Efter krigen rejser Eva til Athen for at læse til sygeplejerske. Hun er dygtig til faget og bliver ansat i Røde Kors og udstationeret i det centrale Grækenland, hvor borgerkrigen raser. Her tilknyttes hun en mobil sundhedsenhed, der yder hjælp i bjerglandsbyer og flygtningelejre, og oplever krigens rædsler på et militærhospital. Hendes indsats under borgerkrigen bemærkes af Røde Kors’ ledelse, som udnævner hende til forstander for et sanatorie med det formål at forebygge tuberkulose hos børn. Eva trives i arbejdet med børnene, men tvinges til at tage en beslutning, der vil ændre hendes liv, da hun møder en dansk ingeniør, der er udsendt som frivillig for at hjælpe med genopbygningen efter et voldsomt jordskælv på de ioniske øer. Tør hun satse alt på kærligheden og forlade sin familie, sine venner, sit gode job og den tilværelse, hun kender, for at følge ham til Danmark?Det er en fortælling om afsavn og familiesammenhold, krigens menneskelige omkostninger, stærke venskaber og kærlighed.Bogen er inspireret af forfatterens egen familiehistorie.

En serie om Bjarne og hans oplevelser under Besættelsen 1940 – 1945.Bjarnes far er frihedskæmper. Tyskerne har fanget ham. Frihedskæmperne beder Bjarne spionere, så̊ de kan finde ud af, hvordan de kan befri faren. Vil tyskerne opdage Bjarne Spion?Lix 18

En serie om Bjarne og hans oplevelser under Besættelsen 1940 – 1945.Bjarne og hans ven Karl skal dele illegale blade ud.Vil tyskerne opdage dem? De er bange. For selv om de prøver at snyde tyskerne, er der folk, der snakker. Hvem kan de stole på?Lix 17