Bøger om Besættelsestid

Under 2. verdenskrig lå torpedobåden Havkatten på patrulje i Øresund natten til 29. august 1943. Noget var i gære, og man søgte flere informationer fra land. Kaptajn på Havkatten var kaptajnløjtnant Poul Würtz, og en afgørende beslutning skulle træffes: Skulle de sejle i sikkerhed til Sverige eller blive med risiko for at blive opbragt af tyskerne? Det meste af den danske flåde blev sænket på Holmen i Københavns havn af de danske marinefolk tidligt om morgenen den 29. august, men det lykkedes Havkatten, som det største danske krigsskib, at flygte til Sverige. Besætningen på 25 mand skulle nu tilbringe det næste stykke tid som flygtninge i Sverige sammen med yderligere 208 danske søfolk og gøre klar til kamp mod den tyske besættelsesmagt. Det skete på vidt forskellige måder. Dette er den autentiske historie om flugten, opholdet og søfolkenes tilbagevenden til et frit Danmark. Den beskriver, hvilken frygt og usikkerhed der tænkes under en krig, selvom de kunne føle sig sikre under opholdet i Sverige. Uddrag af bogen Da Havkatten bakkede ud fra Humlebæk, stod den lille kaj tæt pakket med mennesker, der ønskede alle ombord en god tur. Der blev råbt et trefoldigt hurra, og mandskabet kvitterede ved at gøre front mod kajen. Man ville kunne hævde, at det var letsindigt at gå ind i Humlebæk havn, men heldigvis var der hverken røg eller master ude i Øresund, og skibet sejlede sikkert ud til marinekutterne K.15 og K.20, der stadig lå nord for Hven. Om forfatteren Thomas Würtz har tidligere udgivet romanerne 49 dage i Borland og Den kinesiske udfordring. Under coronaepidemiens anden fase i 2021 fandt forfatterens bror under en oprydning på loftet en række efterladte breve og notater fra deres forældre samt en dagbog skrevet af faren, Poul Würtz, der spændte fra den 29. august 1943 til slutningen af november samme år. Den inspirerede forfatteren til at skrive deres historie. Selv blev han født som såkaldt ”fredsbarn” i Sverige i slutningen af 2. verdenskrig.

I denne biografi, Og solen gik sin gang, fortæller Jørgen F. Hansen om mange af de oplevelser, han havde som barn, dreng og næsten voksen. Stedet, hvorfra Jørgens verden gik, er familiens gård i Østjylland. Tiden er årene 1930-49. Vi kan bl.a. læse om barnets oplevelse af høsten, engen, julen, farlige mergelgrave og en opdagelsesrejse. Alt sammen båret af den frihed, et barn af 30’erne kunne opleve på landet. En frihed, som ikke er nutidens unge forundt. Videre kan man læse om datidens skoletid, længe før curlinggenerationen, hvor man cykler til toget, også i så kolde frostdage, så Jørgen fik forfrysning i ørerne. Vi hører om dyrskue og troen på jordens undergang, og hvordan besættelsestiden udspiller sig.Biografien bliver båret frem af Jørgens fortælleglæde og iagttagelsesevne, som fører læseren ind i datidens levevilkår.

Op til udbruddet af 2. verdenskrig var politikere og befolkning enige om, at Danmark under krigen skulle forholde sig absolut neutralt. Derfor hverken kunne eller skulle Danmark kæmpe mod tyskerne, da Danmark blev besat 9. april 1940.Det officielle Danmark ville gennem hele besættelsen fastholde denne neutralitetspolitik og dermed bl.a. forhindre, at unge danske mænd blev indrulleret i de tyske hære, men det krævede indrømmelser, som modstandsbevægelsen og et voksende flertal af danskere efterhånden skammede sig over. Og efter befrielsen ville man helst kaste et glemslens slør over, at Danmark bevidst havde forholdt sig neutralt, mens andre lande havde kæmpet på liv og død mod Hitler.Vilhelm Topsøe sætter den stadigt omstridte neutralitetspolitik i et nyt lys og kan fortælle den spændende historie om Danmarks forhold til tyskerne og ikke mindst om de dramatiske, indre spændinger i Danmark, som både handlede om politik og moral.Vilhelm Topsøe, f. 1944, der er jurist, har været anmelder ved Weekendavisen, kronikredaktør og lederskribent på Berlingske Tidende. Han har skrevet om Kaj Munks skæbne i besættelsestidens frihedskamp i skuespillet «Pastor Munk», (1988) og i teksten til operaen «Martyriet», (2016). Han har skildret besættelsen set gennem tyske briller i romanen «Dr. Werner Best, Mine danske år», (2005).I denne bog sammenfatter han sit syn på besættelsestidens politiske og moralske historie.

Da Ruth vågner og spørger efter sit barn, får hun at vide, at det var dødfødt. Forslået og fortumlet forlader hun hospitalet for at gøre en ende på sit liv. Det er natten til 5. maj 1945. Kun få dage efter befinder hun sig i et sønderbombet Berlin. Her må hun skjule sin sande identitet overfor Uwe, samtidig med, at han skaffer hende en ny, som Thea Nielsen Althaus. Hans kone. Hjemme i Sundby på Amager gør familien alt, hvad de kan for at glemme Ruth. Tyskertøsen. Feltmadrassen. Stikkeren. Men var hun det? "Tavshedens Børn" er en roman om tavshed og skam i familien og de valg, kvinder må gøre, når mænd går i krig.