Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Black Friday tilbud på biografier

Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Mathilde Walter Clark
    168,95 - 216,95 kr.

    DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”. Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier.

  • af Annette Heick
    119,95 - 248,95 kr.

    Annette Heick har levet et liv, der - i snart 50 år - har foregået med pressen og hele Danmark som tilskuere. Nu skriver hun om sin opvækst og sin egen vej ind i underholdningsbranchen med en blotlæggelse af op- og nedture, det indre følelsesliv og en detaljerigdom, som kan tilskrives mange års grundig dagbogsskrivning og gemte breve. Vi bevæger os fra barndommens campingvogn med hjemmesyede gardiner til Kongehuset, fra blokvognen til de bonede gulve, og fra lykkeligt ægteskab til den tavse alvor, da ulykken indtraf. For både fans og kritikere vil Datteren være en øjenåbner.

  • - Beretning om et kvindedrab
    af Niels Frank
    119,95 - 228,95 kr.

    Sidst i marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster, Elin. Knap tre måneder tidligere har Elin forladt sin mand gennem 30 år og faren til deres to voksne sønner. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for, hvad hendes eksmand, der har brugt de sidste mange år på at ydmyge og skælde hende ud, kan finde på.Den dag bodelingen skal foregå, ringer Niels Franks telefon klokken 8.32, og så ved han, at det er gået galt.FANDEN TAGE DIG af Niels Frank er beretningen om tiden op til drabet og om tiden bagefter – om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen. Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er  så forbandet forudsigeligt.

  • af Puk Damsgård
    128,95 - 138,95 kr.

    Den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, fortalt af den prisvindende forfatter Puk Damsgård. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien. I samarbejde med Daniel Rye, hans familie og andre med nært kendskab til historien fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård her for første gang om den danske fotografs kidnapning. Om de 13 måneder i fangenskab og det nu verdensberømte Islamisk Stat-fængsel i den syriske by Raqqa, hvor 24 vestlige gidsler sad under kontrol af deres fangevogter, briten bedst kendt som Jihadi John. Daniel Rye var det sidste gidsel, der forlod fængslet i live i juni 2014. Herefter begyndte IS at dræbe de tilbageværende vestlige gidsler – Daniels medfanger. En af dem var den amerikanske journalist James Foley, som også var blevet Daniels ven. Den danske fotograf overbragte det sidste rørende brev til James Foleys familie, da han blev løsladt. Puk Damsgård går også helt tæt på islamisk Stat og skildrer gennem interview med et tidligere IS-medlem terrororganisationen, der på kort tid er vokset til at være en regulær hær, som har erobret landområder og større byer, de administrerer som en stat i staten. Hun prøver at finde svar på, hvilken betydning Islamisk Stat har for udviklingen i Syrien og Irak, hvor Danmark deltager i krigen mod IS. Samt ikke mindst hvorfor Daniel Rye og andre gidsler blev forhandlet fri, mens andre aldrig kom hjem. Ser du månen, Daniel giver et sjældent indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold – og hvordan familien derhjemme håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Om forfatteren: Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent – i dag med base i Kairo. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), bestselleren Hvor solen græder (2014) og senest bestselleren Ser du månen, Daniel (2015), der fortæller den gribende historie om den danske freelancefotograf Daniel Rye, der i 398 dage sad som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien. Bogen, der har i månedsvis har ligget i toppen på de danske bestsellerlister, udkommer snart i yderligere ni lande – og Puk Damsgård har for bl.a. Ser du månen, Daniel modtaget dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015. Puk Damsgård har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris (2015).

  • - Erindringer 1940-1972
    af Tom Buk-Swienty
    188,95 - 268,95 kr.

    En historie fortalt af Dronning Margrethe, med forfatteren Tom Buk-Swienty.  Bogen er et glimrende erindringsværk, hvor vi får enestående blik ind i Dronning Margrethes formative år. En veloplyst og finurlig fortælling. Undervejs - Dronning Margrethe fortæller til Tom Buk-Swienty, udgives af politikens forlag.Bogens handlingsforløb er i tiden, før Margrethe blev dronning. På en kold dag i januar 1972, var der en ung kvinde, som tråde ud i det frysende vejr på balkonen på Christiansborg Slot og blev udråbt til Danmarks næste regent. Vi får gennem bogens række af historier, fortalt forløbet op til denne dag. Mange spørgsmål rejses i ‘Undervejs’. Spørgsmål som former sig ind til 14 rørende samtaler mellem hendes Hendes Majestæt Dronning Margrethe og forfatteren af bogen, Tom Buk-Swienty. Det er et værk som udgives i forbindelse med Dronningens 50-års regeringsjubilæum.Den unge Margrethe levede i en tidsalder hvor alt var anderledes i forhold til i dag. Hun voksede op under Besættelsen, i en familie som er forbundet med Gorm den Gamle og mange af Europas store kongehuse. Hun voksede op i en verden af barnepiger, adjudanter, kabinetssekrætere, hofchefer og kammerherrer. For ikke at snakke om familiens tre slotte, jagthus, Kongeskibet af Danmark, en pigeskole i København og en kostskole i England. Hun havde en rig opvækst med utrolig mange forskellige omgivelser. ‘Undervejs’ tager os gennem det unge liv af Dronning Margrethe, som viser hende i et sansende og videbegærligt perspektiv. Hun er en person som går til livet med åbent og nysgerrigt sind. I hendes unge dage, studerede hun på universiteter i København, Aarhus, London og Paris. Hun faldt hurtigt over arkæologi, som hun forelskede sig i, hvor hun tog på udgravninger i eksotiske lande. En utrolig dannet person i en ung alder, som allerede dengang havde oplevet mere end de fleste personer, oplever i hele deres liv. Hun tog på mange dannelsesrejser rundt omkring i verdenen, og det åbnede hendes sind op. Under hendes rejser blev der skrevet breve frem og tilbage mellem menneskene i hendes liv, og rejsebrevene offentliggøres her i ‘Undervejs’. Et unikt syn på en karismatisk person med et blik ind i kærlighedslivet. Som prinsesse mødte hun en fransk diplomat ved grev Henri de Monpezat i London, og det udspillede sig til en kærlighedshistorie. Tom Buk-Swienty gør et glimrende job i, at stille spørgsmål undervejs, der giver Dronningen et dybere kig ind i sig selv, og mulighed for en større samtale. Humor, selvironi og fortælleglæde er hendes glimrende træk. Hun er ærlig og får en gang imellem tårer i øjne som giver bogen dens hudløs ærlige udtryk.

  • af Holger Bech Nielsen & Jonas Kuld Rathje
    119,95 - 248,95 kr.

    Findes verden, eller gør den ikke? Findes tiden, eller gør den ikke? Findes der en ‘gud’, eller gør der ikke? Holger Bech Nielsen, dansk højenergifysiker på internationalt niveau, gør status efter et langt liv i fysikkens tjeneste. Han har søgt og søgt efter mening, men hvad har han fundet? I Teorien om alt fortæller den pris-vindende fysiker om sit liv og sin gerning - og ikke mindst om sit utrættelige forsøg på at finde Teorien Om Alt - at forklare, hvordan hele universet hænger sammen, og måske også, hvordan mennesket passer ind i ligningen. Ikke mere, intet mindre. Selv mener Holger Bech Nielsen, at han nok er “længere, end mange vil tro” med netop det arbejde.

  • af Stine Bolther & Jens Møller Jensen
    115,95 - 133,95 kr.

    Jens Møller Jensen har oplevet mørke sider af vores samfund. Ubådssagen, skuddramaet på Christiania, hvor blandt andre to betjente blev ramt, og terrorangrebene i København ved Krudttønden og den jødiske synagoge er nogle af de forbrydelser, drabschefen i Københavns Politi har stået i spidsen for at opklare. Han fortæller her detaljeret om en række af sine største sager, giver et unikt indblik i arbejdet med efterforskningen og beskriver de svære overvejelser og afgørende valg, han må træffe undervejs. Med stor åbenhed fortæller den garvede efterforsker også om, hvordan han tackler tanker og følelser i jagten på gerningsmændene.

  • af Leonora Christina Skov
    188,95 - 198,95 kr.

    ‘Hvis vi ikke taler om det’ af Leonora Christina Skov er en medrivende og åbenhjertig historie om at jagte sine drømme, uanset om fremtiden ser mørk ud med tidligere fiaskoer og dårlige oplevelser. Men samtidig også en stærk fortælling om endelig at føle sig tilpas og forstå, at kærlighed og anerkendelse findes i mange former.I ‘Hvis vi ikke taler om det’ fortæller Leonora Christina Skov sin heftige historie om et liv der ligger før hendes succes med bestseller bogen ‘Den, der lever stille’. Om en opvækst i en lille by i nordsjælland, om at springe ud som lesbisk og samtidig blive fordømt af sine forældre. Leonora er fast besluttet på at finde et forlag, som vil udgive hendes skrevet bog. Uanset hvad det kræver, så har hun sat sig for mål at blive forfatter, hvilket skal vise sig at blive en hård kamp for den unge kvinde i en bogverden med uvante rammer.   Bogen er en efterfølger til den prisvindende erindringsroman ‘Den, der lever stille’. Køb bogen ‘Hvis vi ikke taler om det’ af Leonora Christina Skov, om den unge kvinde der tager dig med på hendes vilde rejse om at forfølge hendes forfatterdrøm med både opture men også flere nedture, som tager overskrifterne.

  • af Rikke Hyldgaard & Phillip Faber
    188,95 - 208,95 kr.

    Den Danske Sang har i de senere år oplevet en sand renæssance, og coronakrisen har for alvor fået danskerne til at synge med - selv på landsdækkende tv. Sangene har en helt særlig evne til at samle os og skabe glæde i en ellers trist og udfordrende tid. De bygger på en fælles kulturarv samtidig med, at de er konstant forandring. En af dem, der for alvor har fået Danmark til at synge med, er komponist og chefdirigent for DR Pigekoret Phillip Faber. Phillip Faber har en enorm viden om, indsigt i og ikke mindst kærlighed til den danske sangskat, som han i bogen deler ud af. Han ved alt om sanghistorie, tekster, melodier, og hvad hemmeligheden er bag en velskrevet sang. Hans talent for at komponere har senest udmøntet sig i sangen “Og Gud Sang”, der har fået den ære, at være blandt de udvalgte sange i den nyeste udgave af Højskolesangbogen. Når man læser bogen kan man virkelig mærke, at det er et emne, der ligger Phillip Fabers hjerte nær, og glæden ved den danske sangskat smitter af på læseren. I bogen søger han også at undersøge, hvad det er, der gør netop den danske sang så særlig, og hvorfor den betyder så meget for os. Hvis du får lyst til at bryde ud i sang, når du læser bogen, indeholder bogen tekst og melodi på nogle af de mest elskede sange, så du nemt kan synge med. Rigtig god fornøjelse med at synge Den Danske Sang. 

  • af Jens Andersen
    268,95 - 308,95 kr.

    Nyt biografisk værk om en unik dansk slægts-, erhvervs- og kulturhistorie.For første gang nogensinde udkommer en bog om LEGO Koncernens og slægten Kirk Kristiansens fascinerende historie gennem 100 år, som familien selv medvirker i.Et liv med LEGO er skrevet af Jens Andersen, kendt for sine biografier om bl.a. Kim Larsen, Kronprins Frederik og Astrid Lindgren, og er en eventyrlig fortælling om verdens største legetøjsproducent. Den begynder i 1916, da Ole Kirk Christiansen slår sig ned som snedker i Billund på den jyske hede, og følger slægten og virksomheden i et til tider dramatisk forløb frem til i dag, hvor LEGO brandet er et af de mest elskede på kloden.Jens Andersens bog er samtidig en kulturhistorie om skiftende generationers syn på børn og barndom og forskellige epokers opfattelse af legens betydning.Værket bygger på halvandet års studier i LEGO Koncernens historiske samling og arkiv i Billund. Som fortælling er den også blevet til på grundlag af månedlige møder og samtaler gennem halvandet år med Kjeld Kirk Kristiansen, der gennem hele bogen uddyber og kommenterer sit eget og sin slægts liv med LEGO.

  • af Peter Schmeichel
    188,95 - 208,95 kr.

    Verdens bedste målmand ser i en moden og ærlig selvbiografi tilbage på sit livs triumfer og fejltagelser.Peter Schmeichel er et af fodboldens helt store ikoner og leverede en legendarisk indsats som målmand for bl.a. det danske landshold og Manchester United.I denne selvbiografi fortæller han om sin tidlige succes i Brøndby og om de mange år i engelsk fodbold, der indledtes med, at Sir Alex Ferguson kaprede ham til Manchester United og hyldede ham som 'århundredets handel'. Han beretter om at være en nøgleperson i Uniteds succeser igennem et årti – kulminerende med den utrolige sejr i Champions League-finalen i 1999. Et tiår hvor han blandt mange andre spillede sammen med stjerner som Eric Cantona og David Beckham. Han fortæller naturligvis også den fulde historie om det danske landsholds bemærkelsesværdige triumf ved EM i fodbold i 1992.Men Peter Schmeichels historie er ikke blot et væld af triumfer. Han fortæller i bogen også personlige ting – heriblandt hvordan han blev alvorligt syg som 15-årig og om et turbulent forhold til sin far, en dygtig musiker oprindeligt fra Polen med hemmeligheder i bagagen. Han udforsker sit liv, efter målmandshandskerne blev lagt på hylden, med en forbløffende ærlighed, og han retter blikket mod arvtageren i målet: sønnen Kasper Schmeichel.Peter Schmeichel fortæller selv:“Et spørgsmål, jeg har stillet mig selv i årevis, er: Hvorfor mig? Hvorfor kunne jeg i en alder af otte år sige: 'Jeg vil spille for Danmark, og jeg vil vinde FA Cup på Wembley med Manchester United' og så få det til at ske? I arbejdet med denne bog fandt jeg nogle af svarene – og jeg håber, historien om hvordan en lille dreng fra København opnåede alt dette, kan inspirere andre, der drømmer stort.Jeg fortryder ikke noget i min fodboldkarriere. Hvorfor skulle jeg det? Men på min rejse fra deltidsfodboldspiller i den danske liga til Champions League-vindende anfører var der op- og nedture og mange følelser. Også et par fejltagelser. Normalt er jeg ikke en, der ser tilbage på fortiden, men det var tid til at se tilbage og være ærlig omkring det, jeg så.”

  • af Jacob Wendt Jensen & Niels Ole Baadsgaard
    188,95 - 238,95 kr.

    Den ultimative historie om Gasolin'.Medlemmer fra Gasolin’ og kredsen omkring dem fortæller med egne ord nye detaljer om det, der formede bandet og skabte de ikoniske sange. Også Kim Larsen kommer til orde takket være blandt andet ikke tidligere offentliggjorte interviews lavet i forbindelse med dokumentarfilmen Gasolin’ fra 2006.I november 2021 er det 50 år siden, at Gasolin’ udgav deres debutalbum, som siden har fået os til at synge med på linjer som ’Hvis du tør, så tag med mig’. ’Langebro’ er blot en af mange Gasolin’-sange, der viste sig at være eviggyldige, fordi de var med til at sætte ord på og melodi til den danske folkesjæl.Men hvad var det, der skabte Gasolin’? Hvilke hemmelige ingredienser gjorde sangene så langtidsholdbare? I Gasolin' – Gudernes vilje kommer guitarist Franz Beckerlee selv med dette bud: ”Der var noget uforklarligt magisk i det øjeblik Wili, Kim og jeg mødtes. Det var, som om guderne smed en tændstik i krudttønden. Gasolin’ – det var Gudernes vilje.” I en kronologisk mosaik på mere end 1.000 citater fra nye og klassiske interviews med bandmedlemmer og folk, der var tæt på Franz Beckerlee, Søren Berlev, Wili Jønsson og Kim Larsen i Gasolin’s levetid fra 1969 til 1978, udfoldes historien om det, der var med til at forme sangene.De fire venners forskellige opvækst og temperamenter, bydelen Christianshavn, vokseværket fra amatører til superstjerner, deres kuldsejlede drømme om udenlandsk succes. Og ikke mindst deres interne kampe, der skabte spændvidden i musikken.Bogen er rigt illustreret og giver et unikt kig ind bag kulissen fortalt af mere end 40 mennesker i kredsen omkring Gasolin’, som var der, da begivenhederne fandt sted. Derudover kommer alle de fire medlemmer til orde takket være hidtil ikke offentliggjorte interviews, som instruktør Anders Østergaard lavede i forbindelse med sin dokumentarfilm Gasolin’ fra 2006. Alt sammen bidrager til en bog fyldt med humoristiske, ærlige og hidtil ukendte anekdoter om et af Danmarks største rockbands.

  • af Morten Glinvad
    118,95 - 255,95 kr.

    I Kasper Hjulmand – Fodbolddrømmer får vi den fulde historie om forløbet op til Kasper Hjulmands ansættelse som dansk landstræner i 2019. Og siden da har forfatteren Morten Glinvad fulgt Hjulmand gennem det år, hvor han gemte sig væk fra offentligheden, mens han ventede på at tiltræde som landstræner i sommeren 2020.I den tid har Hjulmand udforsket selve fodboldens tilstand gennem besøg hos nogle af verdens største trænere og klubber. Og han har forsøgt at forstå identiteten i det land, han nu skal repræsentere som landstræner.Vi hører også, hvad Kasper Hjulmand er formet af: fra barndommen på Djursland til den fodboldmæssige vækkelse ved synet af Ajax og Barcelonas spektakulære storhold i halvfemserne. De hold gav ham en inspiration, som også har givet ham modstand undervejs. For er man ikke en romantisk drømmer, hvis man tror på, at man i en lille dansk klub kan få succes ved at angribe i stedet for at forsvare?Kasper Hjulmand vil gerne drømme stort. Det har vist sig både at være hans styrke og svaghed som fodboldtræner. I FC Nordsjælland førte han en lille klub med en klar identitet til et sensationelt mesterskab. Og i Mainz i Tyskland oplevede han, hvor galt det kunne gå, når han og hans overordnede ikke drømte om det samme.Da Kasper Hjulmand i 2017 sagde ja til at medvirke i denne bog, havde hverken han eller Morten Glinvad i tankerne, at hovedpersonen ville slutte bogen som dansk landstræner. Store klubber i udlandet fristede. Men selvfølgelig kunne en bonderøv fra Auning ikke sige nej til at blive træner for hele Danmarks hold.

  • af Britney Spears
    188,95 - 208,95 kr.

    Et af alle tiders største popikoner deler endelig sin opsigtsvækkende historie.Det sker i den åbenhjertige erindringsbog Min egen stemme.I Min egen stemme fortæller Britney Spears for første gang sin utrolige livshistorie. Åbent og indlevende sætter hun fokus på musikkens og kærlighedens eviggyldige kraft – og på vigtigheden af, at en kvinde fortæller sin historie på egne vilkår.Hele verden lyttede, da Britney Spears talte i retten i sagen om sit værgemål. Da hun endelig fik sin taletid, var effekten enorm, og det ændrede med ét hendes liv. Nu følger Min egen stemme op med en rørende fortælling om frihed, berømmelse, moderskab, overlevelse, tro og håb.I 2021 udpegede Time Magazine Britney Spears som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer. Udover at have ramt millioner af mennesker med sine sange har Britney Spears brugt sin stemme til at støtte såvel LGBTQ+-fællesskabet som immigrantbørn.Som Spears skrev, da bogen blev annonceret: ”Min historie. På mine betingelser. Endelig. Er du klar?”

  • af Carsten Norton
    188,95 - 232,95 kr.

    Dette er første gang vi forstår den overordnede historie om den mest berømte rockerklub i verden, som har domineret det indenlandske rockermiljø i fire år. Et unikt syn på den lukkede underverden, der ikke anvender samfundets love.Rygmærket med det vingede kranie er for de indviede og symboliserer frihed, broderskab og motorcykler. For de fleste andre mennesker står det for, stoffer, vold, død og ødelæggelse. Hell's Angels er den mest berømte rockerklub i verden. Den blev grundlagt i Californien af ​​piloter, der vendte tilbage fra 2. verdenskrig. Det har været mytologiseret i bøger og film og er blevet mærket som en kriminel organisation i mange lande, og blev etableret i Danmark i begyndelsen af ​​1981. Engle dør aldrig - en historie om Hell Angels i Danmark er en to-bindet dokumentarhistorie. Ved at få adgang til politiets materiale og nationale arkiver samt artikler, film, bøger, vidner, journalister, fotografer, efterforskere og rockere føres læseren ind i en lukket verden, hvor sociale love ikke gælder, og medlemmer er villige til at ryge årtier fængsel eller betale med sit eget liv iført det berygtede rygmærke.Det første bind dækker perioden fra 1957 til 1997 og fortæller historien om de første danske læderjakker, tidlige rockerklubber som Filthy Few, Nomads MC og Galloping Goose samt grundlæggelsen af ​​Unionen og optagelsen i Hells Angels. Denne bog beskriver udviklingen af ​​den danske rocker industri og myndighedernes indsats for at bekæmpe den kriminelle underverden. Denne underverden har øget sin indflydelse og i 1980'erne med Hells Angels krig mod Bullshit og med Store Nordiske Rockerkrig i 1990'erne, mod Bandidos.Gennem refleksioner over specifikke hændelser og blodige opgør, der skildrer fremtrædende figurer af Hells Angels som "Jønke", "Blondie", "Zulu", "Mike", "Ost" og "Ludvig", har politiet efterforsket i lang tid . Bogen er rig på illustrationer, herunder tidligere upublicerede fotos.

  •  
    268,95 kr.

    I bogen kan du også læse om Mary, der udtaler sig om emner, såsom sin kærlighed til naturen, opvækst i Tasmanien og hendes liv som barn.Mary elsker at bruge tid i naturen og nyde udendørslivet; især sammen med familien og familiens hun Grace.Dette er en perfekt coffee table book for dig der har en lille prinsessedrøm gemt i dig. Når du bladrer gennem siderne, vil du hurtigt blive opslugt af de smukke billeder og personlige tekster af selveste kronprinsesse Mary. Denne bog er en perfekt måde at fortælle Kronprinsessens historie, og som giver læser mulighed for at komme helt tæt på. Et af bogens højdepunkter vil naturligvis være de eksklusive fotografier fra tronarvingens bryllup i 2004, hvor Mary og Frederik forenes i en smuk ceremoni.

  • af Puk Damsgård
    188,95 - 208,95 kr.

    I 2008 ringer talibanere til den danske bataljon i Helmand og laver telefonfis. I 2021 fejrer de sig selv som sejrherrer med selfies i Kabuls præsidentpalads. Desperate mænd forsøger forgæves at klamre sig til amerikanske militærfly, før de endegyldigt letter fra afghansk jord. Kvinder fikseres til køkkentaburetten, og piger må fortsætte deres undervisning i hemmelige hjemmeskoler. Taliban er blevet fremtiden, og Puk Damsgård må skrive igen. Hun rejser ad ringvejen Highway 1, der ved indvielsen blev udråbt som vejen til velstand, men som i krigsårene forvandlede sig til Helvedes hovedvej. Et monument over Vestens deroute i Afghanistan, hvor avancerede hære led samme skæbne som dragen Shamar i pashtunernes kærlighedsmyte.Drageland er en mosaik af forfatterens knap tyve års dækning af landet og NATO’s største fiasko. En flerstemmig epilog fra en krigsmartret nation og danske soldaters endestation. En personlig fortælling om afghanernes liv under de nye, gamle magthavere. Om kvinders insisteren på at blive set og hørt og om hellige krigere, der nu sidder på kontorstole. Nogle kun med et enkelt øje tilbage.Hvad ser de? Hvad så vi?

  • af Carsten Norton
    188,95 - 318,95 kr.

    Engle og sjakaler – Hells Angels i Danmark er andet bind i den dokumentariske fortælling om den mest magtfulde rockerklub herhjemme.Bogen dækker perioden 1998-2022, hvor Hells Angels igen står over for nye fjender, der udfordrer rockernes position i underverdenen. Mens slaget i 1990’erne stod mellem HA og Bandidos, er det nu gadebanderne, der har vokset sig stærke og udfordrer rockerne på deres hjemmebane. I begyndelsen er rivalerne fra Blågårds Plads, Mjølnerparken og Tingbjerg løst sammensat, men senere samles de i mere organiserede og stærke grupperinger som Loyal to Familia og Satudarah.HA svarer igen og danner den voldsparate støttegruppe AK81, og Engle og sjakaler skildrer detaljeret rockernes strategi, Jønkes omdiskuterede programskrift ’Sjakalmanifestet’, den blodige bandekrig i slutningen af nullerne og myndighedernes aktioner mod den organiserede kriminalitet. Og tilvæksten af nye grupperinger – med og uden rygmærker – herhjemme og i Norden, der de seneste år har fået konflikterne i underverdenen til at blusse op igen.Med nedslag i konkrete begivenheder, blodige opgør og retssager portrætteres markante figurer fra AK81 og Hells Angels som Jønke, Blondie, Brian Sandberg, Mazdak Fabricius, Martin Fryd og Thor Koba, ligesom politiets mangeårigeefterforskning rulles op.Bogen er rigt illustreret, blandt andet med ikke tidligere offentliggjorte fotos.

  • af Peter A.G. Nielsen
    188,95 - 218,95 kr.

    Siden 1989 har Peter A.G.’s sang Når jeg bli´r gammel været en af Danmarks mest elskede sange. I teksten lover han os, at han på sine gamle dage vil sidde på en bar og ”dele rødvin og memoirer med de andre gamle i solen”. Det gør han nu.Peter A.G. fortæller levende og humoristisk og vidt og bredt. Om livet som barn og ung i Vestjylland, om at realisere drømme og starte Gnags sammen med sin storebror. Om udlængsel idealer og chancer, der skulle gribes undervejs for at få Danmarks nu ældste rockorkester til at fungere i næsten 60 år og hele tiden komme med nyt til den danske sangskat.Peter A.G. fortæller i erindringerne også om alle de mange skuldre, han har lænet sig op ad, og som bar Gnags frem. Ildsjæle, kollegaer og venner, som alle er en vital del af dansk rockhistorie. Det er beretninger fra bagsiden af scenetæppet om alle de menneskelige og umenneskelige indsatser, der skulle til for at lykkes med at få showet til at køre. Peter A.G. beskriver ikke bare sine egne og bandets op- og nedture, men også alle de livgivende og produktive pauser ind imellem, hvor fiskene fanges.Rødvin & memoirer er en personlig og ærlig fremstilling af et levet liv som Danmarks Mr. Swing King, hvor succeserne undervejs har været store og nederlagene få. Men hvor begge dele har haft personlige omkostninger. Bogen er samtidig en odyssé gennem kunstens verden og danskernes mentale landskab siden 1966, hvor Peter med sit band har pløjet hver en fure gennem landet, så enhverdialekt kan efterlignes til perfektion. Den er en kærlighedserklæring til hver og én, både dem fra barndommens land, dem som har stået og klappet foran scenerne, og dem som har knoklet bagved, så drømmen om livet som rockpoet kunne blomstre.Rødvin & memoirer er et stykke oplevet danmarkshistorie fra 1952 og helt frem til Gnags’ nyeste album og turné i sommeren 2022.

  • - Farvel til druk, stoffer og dæmoner
    af Michael Holbek & Thomas Bo Larsen
    188,95 - 232,95 kr.

    Vi kender ham fra film og tv som en rå rod. En brovtende, testosteronpakket type, der hele tiden truer med at selvantænde. Men som en af landets mest populære skuespillere er Thomas Bo Larsen langt mere alsidig, og uden for kameraet er han smilende, følsom og meget privat.I Fri mand fortæller han lige på og hudløst ærligt om sit livs op- og nedture. Om en angstfyldt barndom og en vild ungdom med hash, slagsmål og adrenalinkick. Om at blive skuespiller og opdage, hvad han var god til. Om uforglemmelige film som Festen og Druk.Thomas Bo Larsen har i 35 år haft et massivt misbrug af hash, alkohol, kokain og sovepiller. Han har brændt sit lys i 16 ender og var tæt på at ende som sin far, der døde af druk. Men en dag i 2013 sagde han stop. Han opsøgte Anonyme Alkoholikere, blev ædru og fandt en ny mening og glæde ved livet.”Jeg har aldrig været lykkeligere, end jeg er i dag,” siger han og ønsker med sin historie at inspirere andre til at slippe misbruget og angstens dæmoner.

  • - jeg er nogens mor
    af Julie-Elsebeth Johannesen Krog
    168,95 - 188,95 kr.

    Julie-Elsebeth har et af Danmarks bedste blikke for den absurde dagligdag med småbørn. Nu debuterer hun med humoristiske historier fra sit liv som mor.90.000 engagerede danske instagram-brugere følger Julie-Elsebeths dagligdag med små børn, hus og mand. Og det gør de, fordi hun kaster et friskt lys på alt det uforudsigelige og utænkelige ved at være mor. Som hun siger: ”Vi ved alle sammen, det er hårdt arbejde at have små børn, men det hjælper at kunne grine af det.”I Ring til en voksen – jeg er nogens mor deler hun generøst ud af de situationer, hun har stået i. Fra jordemodersamtalerne, ammehjernen, mælkebabserne, den desperate søgen på nettet og de vågnenætter til det akavede sexliv som nybagte forældre.Bogen åbner med den positive graviditetstest og følger derefter den totalt uerfarne Julie-Elsebeths vej ind i morlivets kaos. Hendes stærke forbindelse til sine følgere understreges af, at de bidrager med nogle af deres erfaringer, ligesom hendes mand har en gæsteoptræden med sit syn på sagerne.Julie-Elsebeth skaber ganske enkelt den bog, som kommende og nybagte mødre kan spejle sig i og ikke mindst grine med.

  • - Min vej ud af mørket
    af Daniel Rye
    188,95 - 232,95 kr.

    Daniel Rye samler tråden op, hvor bestselleren Ser du månen, Daniel slap, og fortæller en universel historie om at forlige sig med sin fortid og fremtid.I sommeren 2022 tog fotografen Daniel Rye til Washington for at se en af sine torturbødler i øjnene. Turen satte en eksplosion af tanker i gang og blev kulminationen på den indre rejse, han har været på, siden Islamisk Stat frigav ham. På den ene side ville han videre – leve et normalt liv, skabe en familie. På den anden side skulle han se sine traumer i øjnene, forholde sig til efterretningstjenesters spørgsmål og besøge sine medfangers efterladte.I Nærmest fri– min vej ud af mørket tager han læseren med på rejsen, fra han trådte ud i friheden efter 13 måneder som gidsel. Fra dette første skridt begyndte en ny overlevelses­kamp, den universelle kamp for at finde sig til rette imellem den, man er, den andre ser, og den man gerne vil være. Gang på gang har han troet, at han havde lagt fortiden bag sig for så igen at blive revet tilbage. Til sidst konfronterede han sig selv og sin historie.Bogen følger op på bestselleren Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård. Men denne gang er det Daniel Ryes egen stemme, som styrer fortællin­gen.

  • af Giuliano Da Empoli
    228,95 kr.

    Troldmanden fra Kreml er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Giuliano da Empoli. Udgivet i 2023, tager denne bog læseren med på en uforglemmelig rejse gennem de hemmelige korridorer i Kreml. Bogen falder ind under genreskuffen for politisk fiktion, men Empolis dygtige pen gør, at bogen appellerer til et bredt publikum. Troldmanden fra Kreml er ikke bare endnu en bog; det er en oplevelse, der holder læseren fast fra første til sidste side. Denne bog er et must for enhver bogelsker, der sætter pris på godt håndværk og en fængslende fortælling. Bogen er udgivet af det anerkendte forlag C & K, der er kendt for deres høje kvalitetsstandarder. Troldmanden fra Kreml er uden tvivl en bog, der fortjener en plads på enhver boghylde.

  • af Henning Jensen
    119,95 - 298,95 kr.

    Mor skal dø, for at Henning kan leve. En søn tynget af morens skam, en stikirenddreng i forældrenes stillingskrig og et forsømt barn, der suges tomt for selvværd. Morens ambitioner på sønnens vegne er så stærke, at hun nægter ham adgang til farens kærlighed.Henning Jensen har efter GENNEM GLASVÆGGEN med samme unikke sproglige kraft og samme hudløse ærlighed skrevet et erindringsbind om en barndom, der bliver nøglen til at forstå det voksne sinds dybe huller.Han skåner ingen, slet ikke sig selv. EN SKIDT KNÆGT er et flot komplekst dobbeltportræt af forældrene, hvor ikke mindst morens skyggesider foldes skånselsløst ud.

  • af Jacob Wendt Jensen & Christian Monggaard
    188,95 - 208,95 kr.

    Matador er verdens bedste tv-serie. Det er vi mange danskere, som ikke er et sekund i tvivl om. I denne bog mødes fire af seriens store stjerner – Ghita Nørby, Malene Schwartz, Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen – i en række spændende, morsomme og åbenhjertige samtaler.Sammen fortæller de om deres liv med Matador, om arbejdet med de stærke karakterer, Ingeborg Skjern, Maude Varnæs, Agnes Jensen og Vicki Arnesen, og om hvordan indspilningerne af serien forløb. De beskriver samarbejdet med de to skabere, Lise Nørgaard og Erik Balling, og arbejdet med at finde ind til kernen af deres figurer.Bogen er et unikt møde mellem de fire store skuespillerinder og giver et sjældent indblik i arbejdet bag kulisserne på den legendariske serie. Ikke mindst beretter de fire om, hvad Matador har betydet for dem hver især og deres øvrige og yderst flotte karrierer på scene, film og tv.

  • - Drabschefens sager
    af Stine Bolther & Jens Møller Jensen
    188,95 - 232,95 kr.

    Personlig beretning om efterforskning af nogle af Danmarks mest spektakulære forbrydelser.Den tidligere drabschef Jens Møller Jensen fortæller om nogle af de mest tragiske og dramatiske kriminalsager, han har været tæt på som garvet efterforsker – sager om alt fra røveri, brand og terror til vold, voldtægter og drab.Han beretter om opklaringen af likvideringen af tre sovende mænd på Frederiksberg, indsatsen mod en række bordeller i København og Aarhus, efterforskningen af østeuropæiske røverbander, drab begået i familier, eftersøgning af pyromaner og opklaring af terrorsager.Jens Møller Jensen giver et unikt og personligt indblik i politiets arbejde, og fortæller om de overvejelser og svære beslutninger, han og medarbejderne måtte træffe i jagten på sandhed og retfærdighed.Efterforsket – drabschefens sager er en selvstændig efterfølger til bestselleren Opklaret – drabschefens erindringer fra 2018.

  • - At finde håb og styrke i svære tider
    af Michelle Obama
    188,95 - 247,95 kr.

    I denne inspirerende opfølger til sin anmelderroste selvbiografi, bestselleren Min historie, videregiver den tidligere amerikanske præsidentfrue Michelle Obama sine praktiske erfaringer og effektive strategier til at bevare håbet og holde balancen i den usikre verden, vi lever i. Måske findes der ingen nemme løsninger eller smarte svar på livets store udfordringer, men Michelle Obama tror på, at vi alle kan finde og støtte os til en række redskaber, der kan hjælpe os til bedre at håndtere forandringer og bevare roen i en turbulent tid.I Lyset i os alle ­­­– At finde håb og styrke i svære tider går hun i en åben og ærlig dialog med læserne og reflekterer over de spørgsmål, mange af os kæmper med: Hvordan opbygger vi holdbare og ærlige forhold? Hvordan kan vi finde styrke og fællesskab i vores forskelligheder? Hvilke redskaber kan vi bruge til at tackle følelser som tvivl eller hjælpeløshed? Hvad gør vi, når det hele føles for overvældende? Michelle Obama deler indsigtsfulde overvejelser om forandringer, udfordringer og styrker. Om sin tro på, at vi, når vi tænder lys for andre, samtidig kaster lys på rigdommen og potentialet i verden omkring os og opdager dybere sandheder og nye veje til fremskridt.Hun trækker på sine erfaringer som mor, datter, ægtefælle, ven og præsidentfrue og giver de strategier videre, hun selv bruger, når hun står over for forandringer og skal overvinde forhindringer. De praktiske erfaringer, som hjælper hende med at fortsætte med at ”blive til”. Hun uddyber, hvordan hun konkret arbejder med de metoder, der udvikler hende – som for eksempel at ”begynde med venlighed”, ”hæve niveauet” og at samle en gruppe venner og rådgivere omkring sig, som hun har tillid til. Med sin vanlige humor, åbenhed og medfølelse udforsker hun også emner som race, køn og synlighed og opmuntrer læserne til at arbejde sig igennem frygt, finde styrke i fællesskaber og være modige.”Hvis du kender din egen kilde til lys, bliver du også i stand til at bruge det. Ét lys nærer et andet,” skriver Michelle Obama.Lyset i os alle er en gavmild blanding af stærke historier og dybsindige råd, som kan sætte samtaler i gang og inspirere læserne til at granske deres egne liv og finde frem til, hvad der giver dem glæde –­ og skabe meningsfulde relationer i en usikker verden.Om forfatteren:Michelle Obama var præsidentfrue i USA fra 2009 til 2017. Hun blev uddannet på Princeton University og Harvard Law School og indledte sin karriere som sagfører i advokatfirmaet Sidley & Austin i Chicago, hvor hun mødte sin kommende ægtemand, Barack Obama. Senere arbejdede hun på borgmesterkontoret i Chicago, på University of Chicago og på University of Chicago Medical Center. Michelle Obama stiftede også Chicago-afdelingen af Public Allies, en organisation, som forbereder unge mennesker på en karriere i det offentlige. Hun har skrevet den internationale bestseller Min historie og American Grown, som var en bestseller i USA. Familien Obama bor for tiden i Washington, D.C., og har to døtre, Malia og Sasha.

  • - Med dna-forskeren på sporet af mennesket
    af Eske Willerslev
    73,95 - 298,95 kr.

  • af Espen Strunk & Iben Hjejle
    188,95 - 232,95 kr.

    Iben Hjejle er en af sin generations mest markante skuespillere.Skuespilleren Iben Hjejle var en del af det store nybrud i dansk film i 1990’erne, hun indspillede Hollywood-film og var en hjørnesten i det populære Klovn-univers. Privat udgjorde hun halvdelen af ”Danmarks celebritypar nummer to” – efter kronprinsparret.De senere år har hun skabt en af landets mest lyttede podcasts, den hudløst ærlige Sitter, hvor hun er vært sammen med veninden Signe Lindkvist. Men undervejs har livet taget nogle dyk, og hun er flydt væk fra det, hun er rundet af. Både privat og professionelt. I En gylden korkprop fortæller hun om at finde vej til overfladen og træde i karakter i sit livs vigtigste rolle: Rollen som sig selv. Det har krævet nogle markante valg – og fravalg – i bestræbelsen på at blive tro mod sig selv og genfi nde sine grundværdier.Fortællingen tager sit udspring en dag, Iben smider en kasse med gamle manuskripter i en container. Det bliver første skridt i en længere selvransagning, som fører hende hele vejen tilbage til barndomshjemmet i 1970’ernes Søborg. Hun følger sit spor gennem skiftende familieformer, nedslående tab, tætte venskaber og svære brud frem til i dag, hvor hun har fundet tilbage til fordybelsen og åbnet et nyt kapitel.Bogens tone har den balance, der også kendetegner Iben som menneske og skuespiller – der er lige dele humor og eftertanke. Som en kollega har sagt: "Hos Iben ligger Dostojevski og pruttepuden lige ved siden af hinanden."

  • af Maren Uthaug
    238,95 kr.

    Få Maren Uthaugs egen historie om og bag de populære striber. For er damen, hun portrætterer, overhovedet hende selv? Hvad siger hendes børn til at være blevet brugt som materiale fra de var små, og til i dag som teenagere? Er hendes mand lige så overbærende som ham i striberne? Og har hun overhovedet kat? Siden den første stribe blev trykt i Politiken i april 2013, har Maren Uthaugs minimalistiske streg haft sin faste plads i avisen. Det er blevet til ti år med sjove, skæve, tankevækkende og ofte grove vittigheder. 3.446 striber i alt for at være helt præcis.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.