Bøger om Billedhugger

I 100 år har Rudolph Tegners skulpturer prydet det område i Dronningmølle, der kaldes Rusland. Og i 100 år har hans værker inspireret de mennesker, der har haft deres gang i parken.Denne bog er et vidnesbyrd om den nærmest magiske tiltrækningskraft, Rudolph Tegners Museum & Statuepark og deres samspil med naturen stadig besidder.21 danske kunstnere, arkitekter og personligheder fortæller i digte, essays og erindringsglimt om deres personlige forhold til Tegners værker og den betagende statuepark i Nordsjælland. Fotograf Henrik Sylvest har taget bogens åndeløst smukke billeder af Tegners skulpturer henover året.En bog til alle, der kender og elsker Rudolph Tegner og hans kunst. Og til alle dem, der ønsker at kende mere til den store billedhugger.De medvirkende er: Alexander Tovborg, Jacob Wamberg, Caroline Henderson, Michael Stoltze, Suste Bonnén, Bo Green Jensen, Frederikke Lett, Erik Steffensen, Bente Scavenius, Bjørn Nørgaard, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Henrik Wivel, Ole H. Willerup, Henrik Sylvest, Luise Gomard, Lisbeth Bonde, Hans Jørgen Bonnichsen, Frederik Bruun Rasmussen, Bjarke Ingels, Martin Kongstad og Troels Kløvedal.

Det håndgribelige rum billedhuggeren Morten Stræde Skrevet af den amerikanske kunsthistoriker Courtney Martin, chefkurator og vicedirektør for DIA art Foundation i New York Det er den amerikanske kunsthistoriker Courtney J. Martin, der i monografien “Det håndgribelige rum”, fortæller om Morten Stræde som en af den danske kunstscenes mest anerkendte og produktive kunstnere. Martin skrev katalogteksten til Morten Strædes soloudstilling “Seven Sorrowful Songs” på Ny Carlsberg Glyptotek, og skriver i bogen Morten Stræde ind i en international kontekst og tradition i forhold til billedkunstnere som Bruce Nauman og Richard Serra. Morten Stræde fik sit gennembrud i 1980’erne, hvor det abstrakte formsprog var karakteristisk for den tids billedhuggere, der ligesom deres samtidige vilde malere inddrog elementer fra litteratur, semiotik og filosofi i deres kunst. Strædes skulpturer – der gennem de seneste 10-15 år fundet prominent plads i det offentlige rum – tilbyder mange muligheder for forståelse og fortolkning og har samtidig den tyngde, der er nødvendig, når et værk skal kunne blive stående år efter år og vedblive at kaste noget fra sig.

Maleren og billedhuggeren Kasper Heiberg (1928-1984) udgav i 1975 bogen Den europæiske palet, som i mange år ikke har været til at opdrive. Har man læst den, forstår man efterspørgslen.Den europæiske palet er nemlig ikke nogen almindelig bog om farver eller klassisk farvelære; ikke en videnskabelig redegørelse for farvernes forskellige pigmenter og kemiske sammensætninger eller for lysets spaltning; den er heller ikke en rendyrket systematisk, psykologisk, etymologisk eller kunsthistorisk gennemgang af farvebrug gennem tiden.Den er derimod lidt af det hele – skrevet med en kærlighed til farvens sprog og verden, en fascination, som er baseret på undersøgelser af både historiske kilder og Heibergs egen samtids omgivelser.Med bogen i hånden forstår man desuden bedre, hvad Kasper Heiberg forsøgte at gøre i de omfattende udsmykningsopgaver, som han enten gav forslag til eller gennemførte i årene både før og efter bogens udgivelse.

Det her er en bog om Firkant.Det er også en bog om Firkants ven, Cirkel.Det er også en bog om Firkant, der vil lave noget perfekt, som Cirkel er.Men det er svært at skabe noget, der er helt perfekt.Fra makkerparret Jon Klasse og Mac Barnett, hjernerne bag bl.a. de grafiske genistreger Svend og Valdemar graver et hul, og for nylig bogen Trekant, hvor vi første gang mødte Firkant og hans drillesyge vej Trekant.

”Uanset svingninger i smagen, der har gjort sig gældende over for Thorvaldsen som billedhugger, og den stilperiode han tilhører, vil han bevare sig urokket, for alle tider uden jævnbyrdige, som arbejder, håndværker i eminent forstand, kyndigere og mere produktiv, og med en mere ubetinget international anerkendelsen end nogen anden, før eller siden.”Johannes V. Jensen, en af de største danske forfattere, fortæller om en af de største danske kunstnere, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger og kendte teknikkerne bag, beskriver eminent Thorvaldsens teknikker som håndværker og fortæller endvidere om mennesket bag talentet.Bogen udkom første gang i 1938 og er en god introduktion til Bertel Thorvaldsen og hans værker.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen ”Danskerne” og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter. Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman ”Kongens fald”, der er optaget i Kulturkanonen.

Kristian indleder via en kontaktannonce et lidenskabeligt forhold til forfatter og nyligt fraskilte, meget spændende, men også meget temperamentsfulde Henriette. På et tidspunkt foreslår han - trods Henriettes uligevægtighed - at de flytter sammen, i håb om at faste rammer vil stabilisere såvel hende som forholdet. Men Henriettes hysteriske vanvidsscener fortsætter, forværret af hendes psykiater, hvis terapi indskrænker sig til et: ”Hvorfor finder du dig i det, Henriette?” Henriette tåler ikke at blive modsagt og lader aldrig solen gå ned over sin vrede. Kristian må tålmodigt lægge øre til Henriettes triste traumer, der spænder fra barndommen til bruddet med hendes eks og acceptere alt uden kommentarer, foruden høre på at hun nedgør hans datter. Henriettes egen utilnærmelige, indbildske, møgforkælede datter går på Kunstakademiet som billedhugger.Kristian skaffer sig et midlertidigt, syv måneders pusterum ved at gå i jobtræning som bibliotekar, hvorefter han vil sætte alt ind på selv at blive forfatter.Uddrag af bogenDet er påfaldende så tit hun vender tilbage til Hans Henrik når de har deres søndagsfrokoster eller når hun går i sort efter en telefonsamtale. Hun kan ikke glemme ham. Ønsker ikke at gøre det. Hun ville helst have udtømt sin vrede over ham uden tvivl. I stedet bruger hun ham. Men det er ret nedslående med denne fiksering på Hans Henrik. Han havde foretrukket - og forventet - at de skulle starte en ny tilværelse sammen, ham og Henriette, begynde på en frisk. La vita nuova. Hvad tjener ellers en forelskelse til? Er det ikke ønsket om at starte sit liv om igen? At annullere fortiden? Gøre sig fri af sin bagage?Om forfatterenBjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

Arkitekten Ivar Bentsen tegnede i 1914 en villa og atelier til billedhuggeren Kai Nielsen. Atelieret blev malet ultramarine blå på vægge og lofter, og var så specielt, at de senere ejere fik rummet malet om og ovenlyset lukket. Nu er villaen blevet restaureret og både ovenlys og de blå vægge er blevet reetableret. Samtidig er hele villaen blevet gennemrestaureret. Bogen fortæller om Kai Nielsen og Ivar Bentsen og om de usædvanlige nabobygninger i området, og den fortæller om husets restaurering.

Skrevet af den amerikanske kunsthistoriker Courtney Martin, chefkurator og vicedirektør for DIA art Foundation i New York Det er den amerikanske kunsthistoriker Courtney J. Martin, der i monografien “Det håndgribelige rum”, fortæller om Morten Stræde som en af den danske kunstscenes mest anerkendte og produktive kunstnere. Martin skrev katalogteksten til Morten Strædes soloudstilling “Seven Sorrowful Songs” på Ny Carlsberg Glyptotek, og skriver i bogen Morten Stræde ind i en international kontekst og tradition i forhold til billedkunstnere som Bruce Nauman og Richard Serra. Morten Stræde fik sit gennembrud i 1980’erne, hvor det abstrakte formsprog var karakteristisk for den tids billedhuggere, der ligesom deres samtidige vilde malere inddrog elementer fra litteratur, semiotik og filosofi i deres kunst. Strædes skulpturer – der gennem de seneste 10-15 år fundet prominent plads i det offentlige rum – tilbyder mange muligheder for forståelse og fortolkning og har samtidig den tyngde, der er nødvendig, når et værk skal kunne blive stående år efter år og vedblive at kaste noget fra sig.

"Evnen til at indsætte sin egen tids, sit eget livs tydninger i traditionens billede, i de overleverede former, er måske Jan Holger Jerichaus egentlige slægtsarv. Den kommer til udtryk i hans nok hidtil største træskulptur, der som titel har mottoet fra Jens Adolf Jerichaus sidste udstilling i 1916: Til skønheden. Træet giver som materiale en frihed, men har også sin egen formmæssige og skulpturelle logik, der kalder på en bevægelse i højden. I kraft af materialets natur kan træet blive til et højsæde, til en søjle eller en stele, hvis det da ikke danner en analogi til den menneskelige skikkelse i sin vækst. Til skønheden rejser sig drejende i rummet med sin forgyldte krone som en fri plastisk omskrivning og sammenfatning af nogle af de figurmotiver, der prægede Jens Adolf Jerichaus maleri. Men skulpturen repræsenterer tillige en frigørelse, opnået som resultat af et årelangt arbejde." (Troels Andersen i Billedkunst oktober 2006).