Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Historien om Hans Jonathan er både den forunderlige fortælling om en ung mand fra den caribiske ø St. Croix, der i 1784 fødes ind i slaveri og blot 43 år senere ender sine dage i Island som en fri mand, og en fortælling om historiens betydning i nutiden. Hans Jonathans korte liv er omdrejningspunkt for en fortælling om imperialisme, slaveri, ejendomsret, race og kulturel identitet, der strækker sig over 200 år og tager læseren med fra Caribien over Danmark til Island og USA. Som barn blev Hans Jonathan sejlet fra St. Croix til København, hvor han voksede op hos familien Schimmelmann i Amaliegade 23. I 1801, i en alder af bare 17 år, fulgte han den danske konges opfordring og lod sig hverve til flåden for at forsvare kongen og det styre, der profiterede på slavegørelsen af både ham selv og hans mor. Hans indsats i Slaget på Reden var heroisk, og efterfølgende slog han sig ned i København i overbevisningen om, at han nu var en fri mand. Men han tog fejl. Henrietta Schimmelmann anlagde et civilt søgsmål mod Hans Jonathan og gjorde krav på ejerskabet over ham – og hun vandt. Det lykkedes dog Hans Jonathan at flygte, inden hun kunne sende ham tilbage til St. Croix, og derved forsvandt han også ud af Danmarks historien. Indtil ca. 200 år senere. Bogen er en reflekterende og velovervejet fortælling om verden; på én gang en sympatisk historie om én mands forsøg på at finde sin plads som farvet i 1800-tallets Skandinavien og samtidig et forsøg på at beskrive det uhyrlige på et genkendeligt, menneskeligt plan. Som var det en historisk detektivroman lykkes det Gisli Palsson at væve denne fortællings mange og detaljerige tråde sammen til en multifacetteret historie om ét menneskes eksistens, der samtidig formår at skabe kraftig genlyd i nutidens globaliserede virkelighed. Historiens tråde trækkes hele vejen op til nutiden, ikke mindst i kraft af Hans Jonathans mange efterkommere, og herved belyses historiens fortsatte relevans for levede liv i en verden, hvor hudfarve, nationalitet og religion (igen) spiller en stadig større rolle.
Den virkelige historie om Sixten Sparre og Elvira Madigan.Den 20. juli 1889 skød den svenske løjtnant Sixten Sparre først sin unge elskerinde Elvira Madigan, inden han rettede revolveren mod sig selv.Kærlighedsforholdet og den dramatiske afslutning er skildret i teaterstykker, romaner og på film som en romantisk historie om umulig kærlighed. Den dag i dag lægger nygifte brudebuketten på Elviras grav ved Landet Kirke på Tåsinge.Men sandheden om tragedien er ikke romantisk. I 1889 var Sixten Sparre en dybt falleret adelsmand, som ikke kunne leve op til omverdenens forventninger, og han så Elvira som muligheden for at iscenesætte sit eget selvmord. Hændelsen er gået over i historien, som om de to havde aftalt at gå i døden sammen. Men det var overlagt mord. Elvira vidste ikke, at hun skulle dø. Og hun vidste slet ikke, at det var en plan, Sixten havde haft i månedsvis.Kathinka Lindhe (f. 1950) er fil.dr., radiojournalist, bibliotekar og oldebarn til Sixten Sparre. Hun har tidligere udgivet Sixtens familiehistorie i Sverige.
Da Marie var barn, måtte hele familien hjælpe til i roemarken. Det lærte hende om hårdt arbejde. Som voksen rejste Marie rundt i hele verden for at undersøge nogle bitte små dyr kaldet mosmider. Det skulle vise sig, at mosmiderne gemte på en stor hemmelighed om Jordens fortid.En fortælling om en af Danmarks vigtigste videnskabskvinder.
En fortælling om en af Danmarks største videnskabsmænd. Da Niels Bohr var dreng, havde han en ualmindelig interesse for at lære. Han ville vide, hvordan alting var bygget, så han skilte både legetøj og cykler ad. Som voksen gjorde Niels en stor opdagelse, der lærte hele verden om verdens mindste byggeklodser. Aldersgruppe: 4-8 år. Serie: Danske stjerner
Man bliver klogere af at leve. Men døden kan faktisk også lære os noget om livet. Hvis man altså tør tage sorgen under armen og lade den blive en naturlig følgesvend på sin vej. 21 markante danskere fortæller i HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET, hvordan mødet med døden har gjort dem klogere – ikke bare på sig selv og andre, men også på livet. “Man lærer virkelig meget af at miste,” fortæller forfatter Naja Marie Aidt, der mistede sin søn Carl Emil for tre år siden. “Man lærer så meget om sig selv, og hvor stærke vi mennesker faktisk er. Men også om livet, at man ikke skal tage alting for givet. Man får øvet sig i, hvordan man håndterer vanskelige ting og får et andet niveau for, hvad der er vanskeligt, og hvad der ikke er. På en måde får man en eller anden visdom, og man vokser som menneske. Selvom det selvfølgelig er uønsket. Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere, siger man. Jeg har altid tænkt ’ja ja’, men det er faktisk rigtigt.” I HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET beskriver Aidt og 20 andre, hvordan mødet med døden sendte deres eget liv ud i en ny bane, de ikke anede fandtes, og hvordan sorgen har været smertefuld, men også fuld af skaberkraft. Derudover beskriver en række eksperter, der på godt og ondt forholder sig til døden hver dag, hvordan dens nærvær tvinger dem til at tænke på livet med dyb taknemmelighed. Livet er en gave. Men en gave, du kun har på lånt tid. Det kan døden lære os at forstå. Et er nemlig sikkert: Vi skal alle dø en dag – men alle andre dage skal vi leve! I bogen møder læseren: Gurli Marie Kløvedal - Merete Pryds Helle - Søren Gade - Charlotte Rørth - Marie Brixtofte - Frederik Lindhardt - Bodil Jørgensen - Stine Buje - Lisa Seest Nielsen - Karoline Dahrling Hughes - Mai-Britt Guldin - Esben Kjær - Naja Marie Aidt - Peter Søes - Anders Dræby - Lars Juhl - Thomas Feveile - Ole Harling - Michael Hviid Jacobsen - Michael Brautsch - Suresh Rattan
Selvbiografisk erindringsværk skrevet af skuespiller Helle Virkner om sin tid som statsministerfrue og hvad der hermed fulgte, hvilket blandt andet indebar en pause fra skuespilkarrieren.Helle Virkner (1925-2009) var en dansk skuespiller og forfatter, som er særligt kendt for sine forskellige roller i mange folkekære film og tv-serier, heriblandt Matador og Huset på Christianshavn. Virkner udgav to biografier om sit liv (blandt andet som statsministerfrue) og sin skuespillerkarriere.
Næppe nogen dansk kunstner har fejret større triumfer i levende live end maleren Peder Severin Krøyer (1851-1909). Og næppe nogen har fra naturens hånd haft et mere overbevisende talent for at ramme virkeligheden lige på kornet. Alt syntes at lykkes for ham, hans kunst, hans kærlighedsliv og hans karriere. Men tragedien lurede under overfladen, og på sit livs højdepunkt blev han indhentet af skæbnen. ’Peder Severin Krøyer’ er bogen om den måske mest elskede danske maler fra det 19. århundrede. Den mest virtuose. Men også den mest forkætrede.
Kirsten Hastrups storværk Vinterens hjerte - Knud Rasmussen og hans tid er ikke en biografi i klassisk forstand, men derimod en rejse med polarforskeren ind i vinterens hjerte. Forfatterens ærinde er at forstå, hvad der drev ham ud i det yderste øde, og hvorfor hans rejseberetninger vandt så stor popularitet i samtiden, som de gjorde. Hvad var det for en tid og et samfund, der gjorde ham til helt og bannerfører for langt mere omfattende ideer? Knud Rasmussens mange Thule-ekspeditioner og hans beretninger om dem vandt ham et ry som nationalhelt og anerkendt forsker - og han er ikke til at komme uden om, hvis man er det mindste interesseret i arktisk kultur og historie. Hans omfattende forfatterskab rummer skønlitterære ansatser, rejseberetninger, oversættelser af eskimoiske sagn samt videnskabelige fremstillinger af eskimoisk kultur. Og det er først og fremmest hans fortjeneste, at København længe var eskimoforskningens verdenshovedstad.Knud Rasmussen er biograferet flere gange før, oftest i begejstrede helteportrætter, men fælles for dem alle er, at det historiske bagtæppe er mere eller mindre usynligt. Kirsten Hastrup fortæller en historie, som er meget større end Knud Rasmussens egen – det er også videnskabens, nationens og kolonialismens historie, som her bliver fortalt. Kirsten Hastrup drømte som barn om at blive polarforsker, men endte i stedet som professor i antropologi ved Københavns Universitet og præsident for De Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. "Seks hjerter." - Politiken "Fire stjerner." - Berlingske Tidende "Fire stjerner." - Jydske Vestkysten "Fire stjerner." - Jyllands-Posten
En børnefortælling om en af Danmarks største videnskabskvinder.Inge Lehmann var en lille, nysgerrig pige, men hun blev tit syg, og hun måtte ligge i sengen, mens de andre børn var ude at lege. Alligevel voksede hun sig stor og stærk og gjorde en fantastisk opdagelse om jordens indre, som gjorde hende berømt.
Orla S. Johansen (1910 – 1992) skriver om sine erfaringer som børnehjemsbarn fordi min tid som børnehjemsdreng er så lang, at jeg kunne komme i Guiness' Rekordbog.fordi der af andre er skrevet om dårlige - især kristelige - børnehjem, mens dette bliver om et godt og alligevel kristeligt børnehjem.Børnehjemmet, som det handler om, er Esbjerg Børnehjem, tiden er fra 1915-16 og fremover. Bogen handler om børnehjemsbarnet, som fik en opvækst, han senere er taknemmelig for, og som, temmelig usædvanligt, fik universitetsuddannelse med efterfølgende 39 år som præst. Læseren vil bl.a. se, at borgerskabet i datidens Esbjerg spiller en væsentlig og positiv rolle i historien. Beretningen om Orla S. Johansens tid på Esbjerg Børnehjem og efterfølgende virksomhed som præst i Vejerslev er udgivet af forfatterens fem børn i fællesskab. Begrundelsen for at udgive den er i overensstemmelse med forfatterens begrundelse for at skrive den. Det er en historie om ansvar og engagement, en hverdagshistorie om mennesker på godt og ondt, men mest på godt. Det er et tidsbillede, som måske på nogle områder kan være et korrektiv til vores opfattelse af både børnehjem og præster.
Den franske filosof Roland Barthes skrev en dagbog i årene efter sin mors død.
“Historien om Dostojevskijs ekstraordinære andet ægteskab, hvor han skrev sine største romaner, er en roman i sig selv … Det er en enkel, ligefrem, ærlig og bevægende beretning om et lykkeligt, dristigt ægteskab … Den modige, ligetil, unge tilbeder har skrevet det eneste virkeligt intime portræt, vi har af ham.” – V.S. Pritchett, New York Review of BooksAnna Grigórjevna Dostojevskaja er blevet kaldt Fjodor M. Dostojevskijs hjerte og sjæl. Hun var Dostojevskijs anden hustru og var gift med ham i fjorten år frem til hans død i 1881.I efteråret 1866 stod Dostojevskij i en katastrofal situation. Forfulgt af kreditorer med trussel om gældsfængsel havde han i desperation indgået en kontrakt om at levere en ny roman på ca. 200 sider med afleveringsfrist 1. november. Som sikkerhed for leveringen havde han stillet rettighederne til alle sine tidligere udgivne romaner.Den 1. oktober havde han endnu ikke påbegyndt den nye roman, og det forekom fysisk umuligt for ham at udfærdige og nedskrive romanen på 30 dage. Vennerne foreslog ham da at ansætte en stenograf, som han kunne diktere til og som efterfølgende kunne renskrive manuskriptet.Den 20-årige stenograf, Anna Grigórjevna Snitkina, løste opgaven på 26 dage. Manuskriptet blev afleveret til tiden og rettighederne sikret. En måned senere friede Dostojevskij til stenografen, som blev hans anden hustru og hans redning.Anna Dostojevskajas erindringer Mit liv med Dostojevskij er et unikt vidnesbyrd om Dostojevskijs liv og arbejde, ægteskabet med Anna, deres kærlighed og uselviske hengivenhed både til hinanden og til en fælles sag: skabelsen af nogle af verdenslitteraturens største værker."Hvad skulle 'verdens bedste romanforfatter' dog have gjort uden sin kone? Hun faldt for ham, da hun var 20, og kæmpede for ham og hans skriveri til hans død 18 år senere. 'Mit liv med Dostojevskij' giver et godt tidsbillede af tsartidens Rusland. Og er så kærligt skrevet, at man ikke kan lade være med at holde af hovedpersonen." – Thomas Bredsdorff, Politiken ♥♥♥♥"... af samme grund kan man glæde sig over en udgivelse, der relancerer Dostojevskijs sidste kone, Anna Dostojevskaja (1846-1918), og hendes erindringer, der handler om at elske forfatteren Dostojevskij ... Anna græder og griner med Dostojevskijs romaner som den første læser og burde blive en modellæser for os andre." – Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad"Elsker man Tolstojs Anna Karenina, Thomas Hardys Fjernt fra verdens vrimmel og andre store kærlighedsfortællinger, så skal man læse med her (...) Dialogerne og hendes oplevelse af mødet med Dostojevskij er fremragende. Det er kunst, kærlighed og dedikation (...) Jeg var komplet opslugt fra start til slut og kan varmt anbefale romanen til alle, der elsker at læse erindringer." – Julie Rasmine Larsen, litfix ★★★★★ "Der er ikke noget, der er så smukt som en ægte kærlighedshistorie. Og det er først og fremmest det, som Anna Dostojevskajas fortælling om sit liv med Dostojevskij handler om. Anna og Fjodor. (...) Fortællingen om deres liv er inderlig og stærk, og den giver et utroligt blik ind i, hvordan livet var for parret i samtiden og kulturen." – Louise Trankjær, Skriv for livet "Mit liv med Dostojevskij anbefales til alle, der interesserer sig for Dostojevskijs værker og hans tid – og for dem, der gerne vil møde en usædvanlig stærk og klog kvinde anno 1866." – Katrine Lester, Bogblogger.dk"… Anna Dostojevskaja har skrevet en smuk og indtagende bog … hun fortæller så jævnt og naturligt, med en anskuelighed, som kun den jævne fortæller kan eje, eller den store digter kan nå." – Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad, 1957"… den [bogen] brillerer ved de enkeltstående skildringers evne til som billeder eller små noveller at anskueliggøre livsformer fra en tid, der snart helt er forsvundet (…) oplevet og genfortalt af et menneske, der ganske afgjort har sit eget talent og ikke blot er den, der har kendt en berømthed." – Social-Demokraten, 1957 "Man kan uden tøven kalde dette værk ‘spændende som en roman’ for samlivet var en roman, præget af den fælles kamp mod fattigdom og gæld og hendes kamp mod digterens uudrydelige tilbøjelighed til at understøtte alt og alle." – Jacob Paludan, Dagens Nyheder, 1957"Den charmerende historie om deres møde og frieri, som er berettet i Erindringerne [Mit liv med Dostojevskij], der blev redigeret og udgivet efter hendes død, er en af de mest lysende episoder i et liv, der ellers var fyldt med mørke og ulykker." – Joseph Frank, Dostoevsky – A Writer in His Time "… den må være det vigtigste enkeltstående dokument om de sidste fjorten år af Dostojevskijs liv – de år, hvor han skrev Idioten, De besatte og Brødrene Karamazov." – Philip Toynbee, Observer"Hun holdt sin mands værker i live, lagde grundlaget for Dostojevskijstudier og efterlod et billede af manden selv, som vi ikke ville have været foruden." – Anthony Burgess, Guardian "… kaster et vidunderligt suggestivt lys på de omstændigheder, de følelser og den medrivende atmosfære, der omgav ham [Dostojevskij] i det skabende arbejde. Bedst af alt, muligvis, er det en enkel, glødende fortælling om stor kærlighed." – Helen Muchnic, Introduction to Dostoevsky: Reminiscences, 1977
Sig navnet: Lisbet (uden h) Dahl (med h). Så ved et flertal af danskere, at det drejer sig om skuespillerinden og instruktøren, der gennem 55 år har boltret sig på landets scener i stort set alle genrer – det klassiske teater, lystspillet, på film og i tv. Men allermest kendt er hun som medvirkende i og mangeårig instruktør af Danmarks største revy, Cirkusrevyen på Bakken.I billedbiografien Livskloge Lisbet har journalist Marianne Tofte – gennem samtaler og med hjælp fra Lisbet Dahls egne gemmer af gamle udklip – fået et fint indblik i skuespillerindens karriere. Lige fra begyndelsen på Aalborg Teater har hun haft evnen til at få folk til at grine, og i dag betragtes Lisbet med rette som revyens dronning. Undervejs fortæller hun også om de utallige koryfæer, hun har mødt på sin vej, og bramfrit om privatlivet med en stor familie: fem børn med fem forskellige mænd, ni børnebørn og to oldebørn.Om forfatteren Som ugebladsjournalist gennem 25 år har Marianne Tofte været nær tilskuer til Lisbet Dahls imponerende karriere og interviewet hende adskillige gange til pressemøder, premierer og hjemme i privaten. I arbejdet med denne bog er hun kommet endnu tættere på den festlige skuespiller.
Paul Fischer - Byen i det bedste lys er udgivet i forbindelse med udstilling på Københavns Museum 7. feb. - 30. nov. 2020Udstillingen Paul Fischer – Byen i det bedste lys er den første særudstilling på det nye Københavns Museum og museets første udstilling med kunstneren Paul Fischer (1860–1934) i over 50 år.Udstillingen og bogen er en vandring gennem København anno 1900. Fra Dronning Louises Bro til Kongens Nytorv. Fra Højbro Plads til Vesterbrogade. Fra Gammel Strand til Rådhuspladsen. Gennem udstillingens malerier, tryk, fotografier og illustrationer ser vi byen gennem Fischers øjne, som den udfolder sig i al slags vejr, midt i småhverdagsagtige øjeblikke på byens broer, pladser og gader. Bogen er rigt illustreret og indeholder foruden udstillingens tematekster og gengivelser af udstillede værker, fire artikler der belyser Fischer ud fra forskellige vinkler. Christine Rosenlund går på opdagelse i, hvordan tidens storbyliv kommer til udtryk i Fischers plakatkunst. Jesper Sexauer Bloch Kloster udforsker Fischers fotografiske praksis, som er en essentiel del af hans kunstneriske metode og proces. Mikkel Thelle udfolder aspekter af den urbane modernitet, som Fischers kunst spejler sig i, med udgangspunkt i byens pladser, mens Martin Zerlang skriver om gadens bevægelser både i Fischers værker og tidens litteratur.
En historie fortalt af en mor til hendes søn.Igennem opvæksten har mor skrevet dagbøger. Bøgerne er blevet til denne historie, hvori også hendes søn fortæller om episoder fra sin opvækst med blandt andet ADHD.Bogen henvender sig til familier der har børn med særlige behov. Til fagpersonale i institutioner og kommuner – til forståelse af familiernes kamp.Ligeledes henvender bogen sig til alle der har et barn, et andet familiemedlem eller en ven, da historien giver et godt indblik i de udfordringer, der kan være i livet med blandt andet ADHD.Ydermere giver bogen inspiration til forældre om, hvordan de offentlige myndigheder gribes an samt til brugen af redskaber for en bedre og mere overskuelig hverdag i barndom- og ungdomslivet.
"Skurk" er en lille intens fortælling om mennesket og skuespilleren Torben Jensen, som de fleste nok bedst husker fra rollen som den kvindeglade doktor Løwe i filmen "Flamberede hjerter" og som Herman i tv-serien "Taxa".Det er fortællingen om en utilpasset og vild rod, som 12 år gammel blev anbragt på et børnehjem, der praktiserede hårdhændede opdragelsesmetoder. Det er fortællingen om vejen til scenen, om at agere i verden med et vanskeligt sind og om at være frygtet og respekteret blandt kolleger. Det er fortællingen om at brænde for skuespillet og intet andet.Og om at betale prisen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJonas Langvad Nilsson (f. 1974) er en dansk forfatter, der primært er kendt for sine faglitterære værker. Nilsson er uddannet journalist og har i sit forfattervirke særligt gjort sig bemærket med flere biografier om forskellige danskere. Blandt andet udgav bogen "Skurk" (2005) om skuespilleren Torben Jensen, og i 2017 udgav han biografien "Jussi" om den danske forfatter, Jussi Adler-Olsen. Nilsson har desuden arbejdet for Euroman siden 2006.
Lasse Ellegaards Oldermanden er historien om malersvenden Klaus Bonde Larsen (født 1933) med mellemskoleeksamen, hvis liv tager en ydmyg begyndelse i 1930’erne i Københavns nordvestkvarter. Derfra er den en rejse gennem et liv, hvor Klaus Bonde Larsens karriere voksede støt i takt med velfærdsstaten. En karriere, der har budt på såvel kolossal succes som på dybe og personlige kriser. En karriere, der bredte sig langt ud over sine på forhånd givne rammer og bragte ham til tops i organisations- og erhvervslivet med en lang række formands- og tillidsposter, samt en tur omkring Christiansborg og til den respekterede position på de bonede gulve som samfundsstøtte af klassisk tilsnit.Historien om Klaus Bonde Larsen, som blev tildelt Dannebrogordenens Kommandørkors i 1999, er både et stykke Danmarkshistorie og beretningen om en selfmade man, som man ikke ofte ser dem mere. Hans betydning for Danmarks erhvervsorganisationers udvikling har været diskret, men kan næppe overvurderes. Kriserne undervejs i karrierens stejlt stigende kurve har til gengæld ikke været diskrete: Dels spillede Bonde Larsen en betydelig, men også kontroversiel rolle under dannelsen af Byggeriets Arbejdsgiverforening omkring 1990. Et forløb der endte med, at han blev udelukket fra ledelsen. Dels ydede han en afgørende indsats, da han som bestyrelsesformand for TopDanmark reddede forsikringsgiganten fra konkurs i midten af 90’erne.I Oldermanden tager Lasse Ellegaard læseren med helt ind i magtens maskinrum og afdækker magtspillet i det danske organisations- og erhvervsliv. Lasse Ellegaard retter sit velkendte kritiske, journalistiske søgelys mod den diskrete leder med samme uforfærdethed, som hovedpersonen selv har gjort til sit kendemærke
Indlevet portrætbog om den danske folkesanger og sangskriver Jan Toftlund (1949-1990), fuld af billeder og interviews med mennesker, der kendte ham. Skrevet og researchet af den berømmede Gaffa-skribent.
En fortælling om en af Danmarks store videnskabskvinder.Da Anja gik i skole, kom en astronom på besøg i klassen og fortalte om universet. Fra den dag af vidste Anja, hvad hun ville være, når hun blev voksen. Astronom! Anja er i dag ekspert i stjernestøv og kendt for at inspirere både børn og voksne med bøger og foredrag om rummet.4-8 år
Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.
Indtil 1900-tallet udgjorde jøderne det største religiøse mindretal i Danmark. Fortællingerne har dog især handlet om jøder i København. Ikke om landjøderne, som boede i købstæderne. Det råder Jødernes danmarkshistorie – i provinsen nu bod på. Bogen har hovedvægt på 1800-tallet og er den første samlede fremstilling af jødisk liv og kultur uden for hovedstaden. Især i Fredericia, Aalborg og Randers. Det er en fortælling om integration, og om Danmark nu også kunne rumme folk med andre madvaner og religiøse skikke samt et uforståeligt sprog. Det kunne landet stort set, selv om der var konflikter mellem jøder og kristne. Også i provinsen. Det er også en historie om alle de personer, der gemmer sig bag kategorier som indvandring, erhverv og skolegang. Bogen bringer os nemlig tættere på, hvordan de jødiske indvandrere giftede sig, arbejdede og blev en del af lokalsamfundene. Vibeke Kaiser-Hansen (f. 1974) er ph.d. i historie og museumsinspektør på Museerne i Fredericia. Hun har endevendt en lang række lokale, regionale og statslige kilder på arkiver samt aviser for at komme tættere på jøder uden for København
I skolen lærte Tycho mange spændende ting, men der var noget, der interesserede ham mere end alt andet: de blinkende stjerner på nattehimlen. Og selvom han mistede både sin næse og sin borg, blev han alligevel en af verdens mest betydningsfulde astronomer. En fortælling om Danmarks største astronom.
Hvordan Ulrik Plesner og Geoffrey Bawa med en talentfuld gruppe af unge arkitekter, kunstnere og håndværkere skabte en ny arkitektur til Sri Lanka, baseret på en frugtbar fusion af vestlig, kolonial og lokal byggeskik. Den unge Ulrik Plesner tager i 1950’erne til Sri Lanka, og mødet med øen kommer til at lægge kursen for hans liv. I IN SITU omfavner Ulrik Plesner selv sit mangfoldige virke som arkitekt i Sri Lanka og i et tilbageblik på et langt liv fører han pennen gennem Colombos indre gårdhaver, gennem søjlegange og ind i junglens dyb. Rundt på øen i høj fart i Rolls-Royce og med tjenere, der serverer vand i krystalglas på sølvbakker. Med Peacock-cigaretten dinglende fra mundvigen og i et opløftet og uhøjtideligt miljø formulerer han sammen med den srilankalske arkitekt Geoffrey Bawa en toneangivende arkitektonisk retning for Sri Lanka. De tager højde for det dramatiske klima med monsunens massive vandmængder og bagende sol. De udvikler det moderne dobbelte tag, der kan holde kryb ude og modstå legende aber på taget. De udvikler bæredygtigt byggeri med vedligeholdelsesfrie og langtidsholdbare bygninger, og de benytter lokale materialer og håndværkere. Og helt centralt respekterer de den srilankalske måde at leve på, øens historie og traditioner. Alt skabt efter Ulrik Plesners livslektie: ”Ingen bliver glade eller kan fungere ordentlig, hvis de bliver tvunget til at leve i en bygning, der ikke understøtter deres vante livsform.” Samarbejdet munder blandt andet ud i de karakteristiske byhuse i Colombo, hvis indre gårdhaver i dag sætter sit præg på byen. I udviklingen af de store overhængende tage med lave udhæng. Den gode hyrdes kapel i Bandarawela og ikke mindst det mageløse junglehus Polontolawa, der er bygget rundt om junglens træer og klipper. Her, i kombinationen af dansk arkitekturtradition og respekt for de srilankalske klimatiske, kulturelle og økonomiske vilkår, skaber de sammen værker, der i dag udgør en af landets turistattraktioner.
Første biografi nogensinde om Birgitte Gøye — en af Danmarkshistoriens mest indflydelsesrige kvinder. Vi kender hende fra børnerimet og som biperson i andres historie: farens, rigshofmester Mogens Gøyes, og hendes mands, søhelten Herluf Trolles. Det bliver der rådet bod på med denne biografi om den handlekraftige adelsdame og lensmand, der levede 1511-74. Som purung nægtede Birgitte Gøye at gifte sig med manden, hendes familie havde lovet hende væk til. Hun grundlagde Herlufsholm sammen med den mand, hun selv valgte sig, og selvom skolen fik hans navn, var det hendes penge, der betalte gildet. Hun blev skolens første reelle forstander. Derudover var hun dybt involveret i trekantdramaet omkring Anne Hardenberg, Oluf Krognos og Frederik 2. Ligesom hun trak i trådene, så Anne Hardenberg til sidst fik den mand, hun elskede. Birgitte Gøyes enorme netværk blandt nordens magtelite omfattede såvel en dronning som en kurfyrstinde. Hun spillede en stor kulturel og politisk rolle i 1500-tallets Danmark, hvor hun fik betydning for indførelsen af den lutherske tro og som opdrager af to generationer af adelskvinder.
I sin nye selvbiografi Never give up fortæller den tidligere SAS-soldat, adventure- og overlevelsesekspert, spejdernes øverste chef og tv-vært Bear Grylls om sit ekstraordinære liv og karriere, siden han tonede frem første gang på tv.Bogen giver et indblik i en række bemærkelsesværdige eventyr og personlige historier fra Bear Grylls’ vanskeligste ekspeditioner. Samtidig reflekterer Grylls over og fortæller ærligt om virkeligheden bag nogle af de mest nervepirrende overlevelsesmissioner.I den længe ventede opfølger til bestselleren Mod, sved & tårer tager Bear Grylls læserne med ind bag scenerne i Man vs. Wild; den tv-serie, som for alvor satte gang i hele adventure-branchen. Han giver også et unikt og ærligt indblik i, hvordan det er at tage ud i vildmarken sammen med præsident Obama, Roger Federer og Julia Roberts, blot for at nævne nogle få af de globale superstjerner, der har har været gæster i Running Wild.Undervejs deler Bear Grylls sine personlige udfordringer med fx angst og mindreværd, finder frem til de sande værdier i adventure og hylder den styrke, der er i bløde værdier som mod og venlighed – og i aldrig at give op.”Der er så mange positive budskaber indeholdt i Bears’ mange utrolige eventyr.”Roger Federer"Bear Grylls er en inspirerende leder for folk i alle aldre. Hans passion for adventure er virkelig smittende.”Gareth Southgate”Hvor dyb passion og store eventyr mødes, venter Bear Grylls med åbne arme (og måske lidt gedehjerne man kan snacke på).”Julia Roberts
En fortælling om en af Danmarks store videnskabsmænd.Da Ole Rømer var barn, viste hans far ham instrumenter til at kigge på Solen og stjernerne. Sådan startede Oles store interesse for rummet. Og ved netop at undersøge rummet skulle Ole gøre en opdagelse, der for evigt ændrede menneskets forståelse af lys. Nemlig at lys har en hastighed.
Knud Hansen var berømmet for sin evne til at formidle sit stof på en klar og enkel måde illustreret med praktiske eksempler. Hans kendteste værk om Dostojevskij er baseret på et livslangt engagement i Dostojevskijs forfatterskab, som han holdt utallige foredrag om.Bogen bliver normalt omtalt som det bedste og mest fyldestgørende værk på dansk om Dostojevskij, og den blev fremhævet som værende på niveau med en doktordisputats eller højere, da han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet. Bogen fik fremragende anmeldelser ved sin udgivelse i 1973, ikke mindst for sin klare formidling til en bred læserskare."Knud Hansens legendariske Dostojevskij-bog bør altid læses af en ny generation." – Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad, 2021‟I gennemgangen af Dostojevskijs værker benytter Knud Hansen sig af en stor mængde direkte citater og handlingsreferater, som gør de omtalte romaner helt nærværende og læsningen tilsvarende medrivende. Hele fremstillingen er båret oppe af Knud Hansens indlevelse i stoffet, hans rige associationsevne og hans lysende klare formuleringer. … en klar og lettilgængelig form, der ikke kun vidner om dyb indsigt i det behandlede emne, men også om et stærkt ønske om at nå en stor og bred læserskare.” – Samuel Rachlin, Politiken, 1973‟… afgjort den væsentligste fremstilling af tankeindholdet i Dostojevskijs forfatterskab, der indtil nu foreligger på dansk.” – Eigil Steffensen, Information, 1973‟ … Dostojevskijs store romaner … kommer helt til deres ret … hos den der som Knud Hansen formelt har sin største styrke i fortællingen og genfortællingen, båret oppe af en sproglig ubesværethed der gør den tykke bog frydefuld at læse.” – P.G. Lindhardt, Jyllands-Posten, 1973‟… en i ordets bedste forstand folkelig introduktion henvendt til et bredt læserpublikum. Knud Hansen … fortolker kyndigt og begribeligt nogle hovedtemaer i Dostojevskijs samlede forfatterskab. … Hansens værk rummer mange skarpsindige betragtninger over de ’evige temaer’ i Dostojevskijs forfatterskab.” – Eigil Steffensen, Politiken, 1991‟På dansk findes der ikke noget større og bedre værk om Dostojevskijs digtning end den forhenværende Askov-forstander Knud Hansens bog, der udkom første gang i 1973.” – Hans Andersen, Jyllands-Posten, 1991‟Mange æstetiske specialister kunne med god grund misunde Knud Hansen den personlige tilegnelse af Dostojevskijs tankeverden, som denne bog vidner om. Den er ved sin hjertelige, hjemmevante indsigt i emnet ikke så lidt af en begivenhed. Man tør roligt spå den mange læsere og et langt liv.” – Peter Ulf Møller, Weekendavisen, 1974Knud Theodor Hansen (1898-1996) var uddannet teolog. Efter en række år som sognepræst blev han lærer på Jelling Seminarium i 1944, og i 1953 blev han forstander på Askov Højskole frem til 1968. Udover sit praktiske virke var han forfatter til en række betydelige teologiske, filosofiske og litteraturvidenskabelige værker om blandt andre Kierkegaards og Dostojevskijs forfatterskaber.
De fleste har hørt om ham, mange har en holdning til ham. Jim Lyngvild – designer, fotograf, forfatter, iværksætter og meget mere – har en evne til at dele vandene og fyre op under den offentlige debat. Han har et højt arbejdstempo og er altid i gang med næste projekt. Han er også en aktiv og engageret stemme, både på sociale og i mere traditionelle medier, og han er vant til at tale i overskrifter.Denne udgave af serien Omtanke bevæger sig bag om provokationer og overskrifter, helt ind til skindet. I samtale med forfatter og debattør Christian Have lægger Jim Lyngvild sine tanker frem om emner som tro og fortidens betydning for dem, vi er i dag, om formidlingens kunst og vigtigheden af at lade inspirationen og publikums reaktioner vise vejen.Han fortæller også om nogle af de ting, der har formet ham som menneske: sit had-kærligheds-forhold til sin farverige og stærkt sammensatte slægt, sit forhold til Odin og Loke, vigtigheden af at bære ydmygheden med sig i sit liv, fascinationen af problemskabere og lysten til uforstyrret leg i sandkassen.Om forfatterenChristian Have er forfatter, debattør, foredragsholder og indehaver af HAVE A/S, som er Skandinaviens største kommunikationsbureau på kulturområdet. Han har udgivet 10 bøger om kultur, kommunikation og nye, kreative partnerskaber på tværs af kultur og erhvervslivet.
Leunbach er kendt som lægen, der kom i fængsel for medvirken til aborter. Men han var meget andet og mere. Han var søn af en dansk præst og en dansk-vestindisk mor. Han var doven og excentrisk i gymnasiet, men blev læge med førstekarakter og skrev teoretiske bøger om socialisme og arvehygiejne, inden han fandt sin livsopgave med at forebygge uønsket graviditet. Han lærte 40.000 kvinder at bruge pessar. Men da han mødte kvinder i nød, kunne han ikke lade være med at hjælpe dem. Han var idealist. De fattige fik gratis behandling, mens de velhavende måtte betale. Med foredrag og bøger blev han en af Danmarks store seksualoplysere. Hans eget liv blev dramatisk med fængsling og flugt under besættelsen. Og han døde uden at opleve, hvad p-pillen og fri abort kom til at betyde for kærligheden og sexlivet. Bogen handler også om andre seksualreformister som J. P. Müller, Chr. Christensen, Marie Nielsen, Thit Jensen, Jo Jacobsen, Fanny Miranda, Tage Philipson og Wilhelm Reich. Månedens fagforfatter februar 2020: https://danskforfatterforening.dk/f-gruppen/2020/02/01/maanedens-fagforfatter-jens-emil-nielsen/ "Styrken ved Nielsens bog er, at han - nogenlunde konsekvent - koncentrerer sig om manden, som han indledningsvis karakteriserer som idealist og en af sine helte. Og Leunbach synes virkelig at fortjene sin egen bog... Nielsen skriver let og ligefremt, idet han blandt andet gør flittig brug af Leunbachs scrapbøger. Sidste del af bogen, hvor det politiske og retslige net strammes, er så afgjort den bedste".Arne Hardis, Weekendavisen "Han har gravet sig igennem et enormt materiale for at kunne fortælle om denne kontroversielle dansker, som danske kvinder skylder utrolig meget... Jens-Emil Nielsen skriver letforståeligt og klart... 5 stjerner til forfatteren, der har forsynet bogen med komplet materiale- og navneliste. Og mit kvindeliv skylder doktor Leunbach stor tak".Monica Krog-Meyer, netmagasinet POV International "Bogen konkluderer – ikke overraskende – at Leunbachs virke har haft stor betydning for de kvinder i samtiden, som han hjalp, enten med forebyggelse eller afbrydelse af graviditet. Desuden påpeger bogen, hvordan Leunbach og andre af datidens seksualoplyseres arbejde uden tvivl har banet vejen for den senere udvikling og sidenhen lovgivning på området. Måske det er kontrasten mellem nutidens kvinders muligheder og frihed og datidens kvinders manglende muligheder og frihed, der vækker mest stof til eftertanke".Ester Monrad, historie-online.dk "Biografi om lægen Jonathan Høeg von Leunbach og hans virke som seksualoplyser, abortlæge og forkæmper for ligestilling og arbejdernes rettigheder. For voksne med interesse for seksualpolitik, arbejderklassen og ligestilling... Bogen er stærk i sin gennemgang af de mange uønskede graviditeter og konsekvenserne heraf, ikke mindst for de fattige med kæmpe børneflokke, der ikke kunne brødfødes". Inger Nygaard Kaad, Dansk BiblioteksCenter. "Ved folketingsvalget den 16. november 1932 blev Danmarks kommunistiske Parti for første gang repræsenteret i Folketinget med to mandater: Aksel Larsen og Arne Munch Petersen. Det lykkedes kun, fordi lægen J.H.Leunbach (1884-1955), der var partiløs, stillede op på DKPs liste og fik 1.100 personlige stemmer. Men hvem var denne Leunbach ? Det kan man få mere at vide om i Jens-Emil Nielsens bog ”Dr. Leunbach –Abortlæge, idealist og seksualoplyser". John Poulsen, månedsbladet Kommunist
Skal man affinde sig med sin skæbne? Kan man vise verden sit sande værd, selv når alle kun ser ens mangler? Da Svend en vinterdag i 1911 blev ramt af en frygtelig ulykke, virkede hans liv forudbestemt til at forsvinde i glemslen. Et alvorligt fysisk handicap var dengang normalt lig en enkeltbillet til samfundets nederste lag. Han ville det anderledes, og tog kampen op, og endte med at få succes og indflydelse. Historien om Svends kamp for anerkendelse på godt og ondt, er beretningen om hvad stædighed og vilje kan udrette mod fordomme og snæversyn. Om rejsen fra fattiglem til millionær. Om at tro på sig selv, uanset omkostningerne.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.