Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Historien om Betty Nansen bliver ingen idealiseret heltindehistorie. Dertil var hun for kantet. Hun kunne være indtagende impulsiv og vittig, men også tyrannisk, egenrådig og arrogant. Betty Nansen nåede i overordentlig grad sit mål. Hun vandt hurtigt frem i første række i sit fag – inden hun fyldte 30 blev hun udråbt til tidens nye kvindeideal på scenen, og i mere end 25 år ledede hun sit eget teater i Frederiksberg Allé og var samtidigt dette teaters førende skuespillerinde og instruktør. Desuden deltog hun med stor myndighed i organisatorisk arbejde og i den teaterpolitiske debat. Men hun måtte kæmpe hårdt for sin position, og kampen var ikke uden omkostninger. Det var dengang ekstra svært for en kvinde at slå sig igennem i et mandsdomineret samfund med sine ’kvindelige’ egenskaber i behold."Kela Kvam fortæller i bogen her fra 1997 om en af dansk teaterhistories største skikkelser; skuespiller og teaterdirektør Betty Nansen. I bogen beskriver hun bl.a., hvilken indflydelse Betty Nansen havde på dansk teater, på den måde en skuespiller optrådte på og på datidens syn på kvinder i teatrets verden.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKela Kvam (1931-2019) var en dansk forfatter og teaterhistoriker, som blandt andet var ansat på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Hun var den første kvindelige lektor ved teaterstudier på Københavns Universitet og skrev en lang række bøger og artikler om teaterhistorie, dramaturgi og store skikkelser inden for teatrets verden. Kela Kvam blev Ridder af Dannebrog i 1988.
Hjørdis Westh Olsen blev født på Nybro i Østerlars i 1931. Fra hendes tidlige ungpigeår nedskrev hun bageopskrifter i en lille bog, som fulgte hende livet igennem. Hun samlede opskrifter fra de steder hun kom og som var med til at danne hende: Københavnske intellektuelle – og kunstneriske hjem, naboer på landet både på Nord- og Sydbornholm. Samlingen af opskrifter vidner også om samfundets udvikling i disse år, hvor meget ændrede sig. De første år i 50’erne var mel, æg, sukker og margarine de sædvanlige ingredienser i forskellige kombinationer og fremgangsmåder. Senere kom der flere varer til rådighed. I 50’erne foregik markarbejdet med hest og håndkraft. I 2005 med maskiner så store, at man dengang i 50erne næppe kunne forestille sig det. Denne bog giver glimt af en ung bornholmsk piges liv i 50érne og henover årene frem til bondekonens kvindeliv i 2005.
The life of an individual, presented as an autobiography, exemplifies the role that ‘will’ may have in the progression of consciousness as one interacts with multiple environments. The central character is named ‘Will’, whose earliest dream was abandoned upon becoming aware of a disjunct between introjected ideals and the realities of which he gradually became aware. His experiences include living in many states when young, education in California, political dissidence in the 60’s, residence in Japan for many years, teaching karate in India, tending bananas in Israel, and movement to Denmark where he and the wife he met in Israel would raise their family. The introduction and afterword are written by HWR and draw on studies in biology, physics, consciousness, and psychology.
I løbet af mit liv har jeg kendt styrken i historiefortælling. Og dette er mig, der fortæller min historie. Med mere end 20 år brugt på at arbejde i multinationale selskaber, kan jeg fortælle, at jeg ikke bare har lært mine mest værdifulde erfaringer på kontoret. Denne historie dækker et årti af mit liv, da min karriere tog mig tværs over kloden. Du får min ærlige læring om lederskab, kultur, at lede transformation, og ikke mindst personlig udvikling.Som alle andre ledere, har jeg håndteret nogle situationer godt, og andre mindre. Jeg har haft glorværdige succeser og snublende fiaskoer. Jeg har fornemmet frygt og frygtet det ukendte. Men ved at forblive nysgerrig, fortsætte med at tage risici, søge råd fra andre, og dyrke evnen til selvrefleksion, har jeg formået at lære og vokse - ja, vokse "vertikalt". I dag, styrer jeg liv og lederskab på en mere konstruktiv måde, og denne bog deler det hele.Jeg håber, at min historie lærer dig noget, inspirerer dig, eller i det mindste anspore dig til at reflektere over dit eget liv.
Du kender eventyret om den grimme ælling. Du kender ham kejseren med de nye klæder, og du kender Klods-Hans. Du har helt sikkert osse hørt om forfatteren, H.C. Andersen.Men ved du hvor gammel han var da han rejste hjemmefra, og at han i øvrigt altid rejste med et langt reb? Ved du at han først prøvede at gøre sig som skuespiller? Eller at han havde en lærer der kaldte ham lokumsdigter?Hans Christian Andersen havde meget at fortælle, men der er nu osse en hel del at fortælle om ham, og det gør Kim Fupz Aakeson i denne biografi om den berømte eventyrfortæller.Kim Fupz Aakeson (f. 1958) er en dansk forfatter. Han har skrevet bøger til både børn, unge og voksne, filmmanuskripter, dramaer og tegneserier, og han har fået tildelt indtil flere priser og legater for sit arbejde – blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris, Statens Kunstfonds arbejdslegat, Børnebibliotekarernes Kulturpris og Gyldendals Børnebogspris.
I denne lille, gennemillustrerede bog giver forfatteren en introduktion til den store danske maler L.A. Ring (1854-1933).Bogen på 40 sider er i hardcover og er rigt illustreret. Læsere, som ønsker et lettilgængeligt overblik over L.A. Rings liv og værk, vil her få en præsentation af malerens liv fra barndom i landsbyen over trange læreår og til et med tiden rigt og succesfuldt voksenliv. Rings udvikling og værker sættes i relation til tiden, til hans baggrund og til nogle af de samtidige kunstnere. Bogen er illustreret med kendte, såvel som mindre kendte Ring-værker.Bag i bogen findes oplæg til undervisning (hentes på nettet).
Denne bog er skrevet af min bedstefar Carlo Jensen, og kan med fordel læses af alle der ønsker sig en hyggelig historie om gamle dage.Bogen fortæller den selvbiografiske historie om hverdagslivet som barn af 1930'ernens bymiljø i den vestjyske by Struer, ved limfjorden.Teksten er sat i Courier og formateret som oprindelig udført. Enkelte tastefejl er rettet, ellers fremstår bogen som skrevet."Det har været omkring 1930, og en bil var et ret sjældent syn i Struer. Jeg husker at smedemester Trudsø, der boede i Smedegade hvor nu biblioteket ligger, havde en Ford. Dengang var nummerpladerne opdelt amtsvis. Alle biler i Ringkøbing Amt, havde således Ø foran nummeret. Trudsøs Ford havde nr. Ø 3. Så noget udbredt fænomen var det ikke. Ældre folk flygtede da også ind i husene, når de så en bil komme kørende.""Far havde købt en Phillips radio, og, - det var sensationen, -den kørte på strøm, og var med løs højttaler. En Magnavox, verdens bedste, sagde far. Højttaleren sad på en hjørnehylde ovenover radioen. Herfra blev lyden så spredt ud over stuen, og alle kunne sidde hvor de ønskede, og høre med. Selv ude på gaden kunne udsendelserne høres. Det var der faktisk folk, som benyttede sig af. Hver lørdag aften var der en halv times udsendelse med gammel dansemusik. Så lukkede far vinduet op tilgaden, og naboerne kom ud på fortovet, og nød musikken."
"Jeg præsenterer dig her, kære læser, for en beretning om en bemærkelsesværdig periode i mit liv". Sådan begynder den britiske forfatter Thomas de Quincy beretningen om sit liv. Fra sin turbulente barndom og sine teenageår, hvor han stikker af hjemmefra og lever som hjemløs i Londons Oxford Street, til sine første åbenbarende oplevelser med opium fortæller han om et liv i dyb afhængighed af opioider og alkohol og de ekstreme oplevelser det medfører af søvnløshed, hallucinationer og mareridt."En opiumsdrankers bekendelser" var Thomas de Quincys første udgivne værk og gjorde ham hurtigt til en berømt skikkelse i det litterære miljø.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlThomas de Quincy (1785 - 1859) var en engelsk forfatter. Han er særligt kendt for selvbiografien "En opiumsdrankers bekendelser", hvori han beskrev sit liv med opiumafhængighed. Hans liv var på mange måder turbulent, men trods misbrug og økonomiske problemer, formåede han alligevel at skrive og udgive en lang række essaysamlinger foruden en enkelt gotisk roman under titlen "Klosterheim, or The Masque".
"Min fars Europa" er en bearbejdet udgave af den dagbog, min far førte over sine mange rejser i mellemkrigstidens Europa. Udgangspunktet er det halvandet år lange ophold, min far havde i Berlin i årene 1922-23. Efter endt læretid i tekstil lykkedes det for ham at blive optaget på et internationalt dekoratørkursus i Berlin. Her traf han serberen Dragan Markovic´, med hvem han opretholdt et nært venskab i hele mellemkrigstiden, dels gennem breve og dels gennem fem balkanrejser, indtil vennens pludselige død en måned før Anden Verdenskrigs udbrud.Gennem hele perioden forblev Berlin et fast omdrejningspunkt i forbindelse med min fars mange rejser til Mellem- og Sydeuropa, hvilket bl.a. gav ham mulighed for at opleve den euforiske stemning i byen under OL i 1936 samt den utryghed, der ramte byens indbyggere, da han på sit sidste besøg i byen i sommeren 1940 oplevede, at de første bomber blev kastet over den.
Eli Fischer-Jørgensen er en af Danmarks helt store videnskabskvinder. Med hendes grundlæggelse af faget fonetik og oprettelsen af Institut for fonetik ved Københavns Universitet kom dansk fonetisk forskning på den internationale lingvistiks verdenskort.Eli bliver ofte omtalt som fonetiker, men hun var i virkeligheden en mere bredt orienteret sprogforsker. Hendes »opdagelsesrejse« gennem det 20. århundrede omfatter en række væsentlige højdepunkter i dansk og international sprogvidenskab, fx dannelsen af Lingvistkredsen i København, Pragerskolen inden for lingvistikken, Louis Hjelmslevs sprogteori, den såkaldte glossematik. Hun har mødt og samarbejdet med en række af århundredets store sprogforskere, bl.a. Roman Jakobson, Eberhard Zwirner, André Martinet, Viggo Brøndal, Paul Diderichsen, Knud Togeby og Jørgen Rischel.Eli var i videnskabelig henseende en imponerende igangsætter. Hun var optaget af de muligheder, som instrumentalfonetikken bød på, og hun brændte for at oplære yngre forskere i de nye metoder og teknikker. I hendes omfattende videnskabelige produktion står Trends in Phonological Theory fra 1975 fortsat som et betydeligt referenceværk.Eli blev indvalgt i Videnskabernes Selskab i 1968. Det var en revolution af det da 226 år gamle selskab, som indtil da kun havde optaget mænd blandt de indenlandske medlemmer. For yngre kvindelige forskere blev hun et lysende forbillede.Eli var en totalt dedikeret forsker, men naturligvis var der en privatperson bag forskeren, og biografien tegner også et billede af hendes oplevelser og erfaringer gennem et bevæget århundrede: hendes engagement i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig, hendes rejser, venskaber og hendes kærlighed til naturen, udtrykt i en fornem produktion af tegninger og akvareller, der vidner om et kunstnerisk talent parret med den videnskabelige begavelse.Bogen er illustreret med fotografier af Eli og de forskere, hun arbejdede sammen med, og med et udvalg af hendes fine akvareller.
"Et monument for viljestyrke"♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Marcus Rubin, PolitikenTaha Husseins storværk Dagene foreligger endelig på danskKultforfatteren Taha Hussein (1889-1973) var en af de mest indflydelsesrige intellektuelle i den egyptiske renæssance og modernismen i Mellemøsten. Dagene er en litterær selvbiografisk tredjepersons-fortælling om drengen, der bliver blind som treårig, men trods ydre mørke finder indre lys til at uddanne sig, først i Cairo – hvor han bevæger sig fra dem, der går med turban, til dem der går med fez, fra de skrifttros skole til det nyåbnede universitet. Hussein blev bl.a. undervisningsminister og Egyptens fremmeste eksponent for oplysning og litterær dannelse.Når Dagene har opnået klassikerstatus, skyldes det ikke mindst, at selvbiografien er charmerende fortalt i tredje person og tillige rummer et litterært udtryk for sansningen og erfaringen af verden som blind. Taha Hussein anses stadig i dag som en af de mest anerkendte og indflydelsesrige arabiske forfattere, og blev nomineret til Nobelprisen 14 gange; Naguib Mahfouz, der modtog Nobelprisen i 1988, omtalte Dagene som den primære inspirationskilde til sin første roman.Dagene er en storslået fortælling om modigt at blive ved at kæmpe sig fremad i livet trods hårde odds, fortalt med humor og en vis ironisk distance. Værkets dybe, nuancerede menneskeforståelse bidrager til, at det opleves som relevant og berigende litteratur den dag i dag.Udgivelsen er blevet til på initiativ af Dansk-Egyptisk Dialoginstitut, er oversat af Elisabeth Moestrup og forsynet med forord af Bjørn Bredal samt efterord af Jakob Skovgaard-Petersen.
"Denne bog er inspireret af to tilsyneladende ganske uforenelige interesseområder: W. A. Mozarts musik og den danske udenrigstjenestes historie.Mange læsere vil uvilkårligt spørge, hvordan to så forskelligartede størrelser kan gå op i en højere enhed? Men virkeligheden er undertiden mere fantasifuld end digtningen. Den, der kender lidt til Mozarts liv og værk, vil vide, at de to verdener mødtes i 1797 gennem Constanze Mozarts venskab og senere ægteskab med den danske legationssekretær i Wien, Georg Nikolaus Nissen. Begge kom de til at spille en rolle enten i Mozarts liv eller for hans eftermæle."Viggo Sjøqvists bog om Mozarts kone, Constanze Mozart, fortæller om et vigtigt og relativt underbelyst kapitel i fortællingen om den legendariske komponist Mozart. Bogen fortæller om Constanzes liv og ægteskab med Mozart, mødet med danske Georg Nikolaus Nissen og deres fælles arbejde med at lade verden lære den store komponist at kende som menneske gennem hans mange breve og vidnesbyrd.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.
Otto von Bismarck blev på mange måder det moderne Tysklands grundlægger – og hans største bedrifter faldt inden for en ramme på blot ti år. Han blev Preussens ministerpræsident i 1862, fremkaldte tre sejrrige krige i 1864, 1866 og 1870 og lod Wilhelm I. udråbe til tysk kejser i Versailles i 1871. Men hvad gik forud? Hvis man skal forstå manden Bismarck, må man også forstå, hvad han var rundet af. I denne biografi giver den danske historiker Aage Friis et indblik i Otto von Bismarcks ungdomstid i årene 1815-1848.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAage Friis (1870-1949) var historier og professor ved Københavns Universitet 1913-1935. Han var desuden medstifter af Det Radikale Venstre og rådgav i en årrække udenrigsministeriet i nordslesvigske spørgsmål. Op gennem 1930’erne ydede han en stor indsats for landflygtige intellektuelle. Han er forfatter til flere bøger om dansk historie.
"Dyr og mennesker" fra 1911 er Carl Hagenbecks erindringsværk. Da Hagenbeck fyldte 14 år og fik en isbjørn og et par sæler af sin far, dedikerede han sit liv til at rejse verden rundt og købe og sælge eksotiske dyr. Faderen ejede allerede en dyreforretning i Hamborg, som hurtigt blev udvidet med rovdyr, krybdyr og havdyr. Forretningen udviklede sig med tiden til en egentlig zoologisk have, og med Hagenbecks filosofi om at basere dyrenes dressur på tillid frem for pisk og genskabe dyrenes naturlige habitat blev "Tierpark Hagenbeck" en sensation. Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Carl Hagenbeck (1844-1913) var en tysk zoolog og regnes for at være de moderne zoologiske havers fader. En væsentlig filosofi for Hagenbeck var at genskabe dyrenes naturlige habitater og basere dressuren på tillid mellem dyr og menneske. Han grundlagde Tysklands mest succesfulde zoo, "Tierpark Hagenbeck", som den dag i dag stadig ligger i Hamborg. Hagenbeck døde af et alvorligt slangebid.
"Næppe nogen periode i Danmarks historie har påkaldt så megen offentlig interesse som den, hvori J.F. Struensee regerede landet i den sindssyge Christian 7.’s sted. Interessen har ikke været mindre i udlandet, bl.a. fordi historiens to hovedpersoner var en tysker af borgerlig herkomst og en engelsk prinsesse, der var dansk dronning. De pikante og romantiske omstændigheder såvel som den blodige afslutning kan let fortegne billedet af de mennesker, der deltog, og tilsløre den centrale skikkelses virkelige format. Samtidens forargelse og den nærmestfølgende tids glorificering – med adresse til de upopulære magthavere – tegnede henholdsvis en karikatur og et glansbillede."Christian 7.’s tyske livlæge J.F. Struensee er en af de mest kontroversielle personer i det danske enevældes historie. Hans affære med dronning Caroline Mathilde skaffede ham omverdens fordømmelse såvel som dens interesse, mens hans politiske reformer i oplysningstidens ånd ofte er blevet overskygget af de intriger, han var involveret i. Svend Cedergreen Bechs biografi om Struensee tegner et omfattende portræt af den spændende mand, den tid han var formet af, samt det aftryk han satte sig på danmarkshistorien.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSvend Cedergreen Bech (1920-2007) var en dansk forfatter, historiker og redaktør, der udgav en lang række historiebøger. Han har endvidere udgivet biografier om Johann Friedrich Struensee og Charlotta Dorothea Biehl.
Efternavnet er Heick, men de fleste danskere er på fornavn med Keld og Hilda. Få har som de sunget sig ind i danskernes hjerter, og alligevel er de ofte blevet dømt ude af det gode selskab. Det har de taget med oprejst pande.I denne billedbiografi har journalist Marianne Tofte gennem samtaler og ved hjælp af parrets omfangsrige private billedalbum og scrapbøger fået indblik i de glæder og kampe, det populære par har været igennem. Her får vi den illustrerede fortælling om to meget forskellige temperamenter, om deres første møde i de unge år, om brylluppet, der ikke var populært hos nogen af forældrene, om ønskebarnet Annette og børnebørnene, om livet på landevejen og alt det, der hører med til det at være kendt. Men det er også en underholdende billedhistorie om Kelds succesfulde karriere fra begyndelsen med The Donkeys, over Dansktoppen og til positionen som den ukronede konge af Melodi Grand Prix. Om Hildas hop fra et kontorjob op til Keld på scenen og om hendes modige optræden i “Vild med dans”.Om forfatteren Marianne Tofte har som ugebladsjournalist gennem 25 år fulgt Keld og Hilda Heick via interviews, portrætter og reportager fra diverse optrædener rundt i landet. På den vis har hun lært dem godt at kende, og i arbejdet med deres livs billedbog kommer hun også bag facaden.
Et billede af en svunden tid. Fra Tårnkammeret i Villa Sankt Mikael i Slangerup ser Knud Andersen tilbage over sit liv. Som førkrigsbarn født i 1937 i Vordingborg har han levende erindringer fra besættelsesårene. Hans far barrikaderer et vindue i huset på Østervej 2 med kraftige bjælker som værn mod vildfarende kugler og sirenen tuder sin luftalarm fra Rådhuset. Efter syv barndomsår i Vordingborg med skolestart på Kirketorvets skole flytter familien til Førslev. Førslev præstegård bliver hans hjem. En deling ”Sommerfolk”, kaldet ”De Sorte” bor i præstegårdens konfirmandstue og bevogter en landingsbane anlagt på Førslevgårds marker. Der finder nedkastning sted af våben. Med mange detaljer skildres livet i præstegården og landsbyen, hvor kammerherre de Neergaard residerer på Førslevgård. Fra skolegangen får vi eksempler på tidens brutale disciplin. Knud Andersen fortæller skånselsløst om sine lærere. Nærværende bog er bind I af en planlagt samlet levnedsskildring. Tre år på Næstved Gymnasium afslutter i bindet med studentereksamen i 1957. Parallelt med de personlige minder fortæller han bredt om personer og begivenheder fra sit livs bagtæppe.
De giver tilsammen et bud på en rejsefilosofi. I en let forståelig form, men hele vejen igennem fremstillet ud fra forfatterens væsen og personligt vundne erfaringer som rejsende i europæiske lande, med Frankrig som det særligt foretrukne.Rejsens væsen belyses som et omfattende begreb, både i dens ydre rammer og indhold og i en række ‘indre’ aspekter. Ikke mindst dem der forbereder til det egentlige: især de mange gode timer med studier af det detaljerede, uundværlige vejatlas.Omkredsningerne af emnet gør bogen til et causeri, men de samler sig til en indkredsning. En lille, koncentreret traktat, der ikke fylder meget i bagagen, og som meget gerne vil læses og tilegnes af besindige rejsende.
Carl Stief skildrer Dostojevskijs dramatiske liv og giver en eksemplarisk klar og overskuelig gennemgang af de centrale værker i Dostojevskijs forfatterskab. På en-to timer vil man kunne få et glimrende indblik i og overblik over Dostojevskijs liv og forfatterskab.Om at læse Dostojevskij udkom oprindeligt som et supplement til Einar Thomassens oversættelser i Dostojevskijs Samlede Værker, 1- 24 (1965).Carl Stief (1914-1998) var professor i slavisk filologi ved Københavns Universitet fra 1954 til 1984. Han havde oprindeligt læst litteratur og hans primære interesse var den slaviske litteratur og de slaviske sprog, folklore og folkedigtning. Han skrev disputats om russiske historiske viser og udgav en del værker om russisk litteratur, bl.a. bogen Den russiske nihilisme fra 1969, som er en undersøgelse af forudsætningerne for Dostojevskijs roman De besatte. Han har herudover bidraget til en række litteraturhistoriske samleværker samt skrevet et stort antal oplysende tidsskrift- og dagbladsartikler.
Er det ikke en voksenting? forsøger at forbinde de udfordringer, forfatteren, Andreas Tofte Bøndergaard, selv mødte ved start af virksomhed i en alder af bare 15 år. Bogen inkluderer de tips og tricks, han fik med på sin rejse som ung iværksætter.Titlen referer til Andreas’ klassekammerats reaktion til, at han havde startet sin virksomhed, og den definerer rammen for bogen. Igennem denne problemstilling, tager Andreas læserne med på en rejse i en ung iværksætters verden.Hovedformålet med bogen er at fortælle andre unge, om de muligheder de har for at starte virksomhed. Desuden at fortælle, både unge og ældre, om de omkostninger – økonomiske såvel som personlige – og resultater, det har at starte virksomhed i en ung alder.Andreas har skrevet bogen med praktiske og konkrete eksempler for iværksætteren, der skal til at starte en virksomhed. De konkrete eksempler kan med fordel bruges til at drage paralleller til læserens egne oplevelser og problemstillinger.Lær af dine fejlModsat mange andre håndbøger, forsøger Andreas at nuancere historien og bevidne om de fejl, han selv begik og lærte af. Heriblandt møder med kunder, moms, markedsføring, og hvordan man bliver taget seriøst. Fejl og læring spiller dermed en betydelig rolle i bogen. Forfatteren påpeger og eksemplificerer gerne sine egne fejl og opdagelser, så andre kan lære af dem og undgå at begå dem. Samtidig forsøger han at skabe en mere tolerant fejlkultur. For fejl er det, man lærer bedst af, selvom man helst gerne vil undgå at begå dem! Som med udviklingen af et perfekt produkt gælder det ligeledes for din iværksætterrejse, at du må kende udfordringerne, før du kan finde løsningerne.Andreas ønsker igennem bogen at motivere unge mennesker til at skabe deres egne karriereveje. Samtidig ønsker han at give et realistisk blik på elementerne og få læseren til at forstå, at et aktivt tilvalg automatisk betyder passive fravalg.Uanset, om man er garvet iværksætter eller uerfaren grønskolling, giver bogen et billede af fejl, læring og overvejelser, som man står i som iværksætter.
Dvořák er på mange måder en ener i musikhistorien. Hvor de tre wienerklassikere, Haydn, Mozart og Beethoven, var veluddannede, fik Dvořák kun en meget lemfældig undervisning, men trods mangelfuld uddannelse står han alligevel i dag som en håndværksmæssig usædvanligt dygtig komponist. Ganske vist var han ret længe om at finde sin personlige stil, men det lykkedes til perfektion, og man skal lede længe for at finde en komponist med en mere overlegen orkesterbehandling end Dvořák. Dvořák var ikke på noget område en lærd personlighed. Alligevel må han have været højt begavet. Han blev en trofast ægtemand og elskede sin hustru og sine børn, familien var nok dét, der betød mest for ham. Han betragtede sig selv som en simpel tjekkisk spillemand. Dvořák var således på mange måder en usædvanlig personlighed, en genial komponist – det er ikke for meget sagt – og en beskeden, tilbageholdende person, som ikke følte sig hjemme i det bedre selskab, og aldrig udstrålede nogen stolthed over sin enestående position i tidens internaitonale musikliv. Kom tættere på komponisten og værkerne i Mogens Wenzel Andreasens levende, begejstrede og kyndige selskab!
Annette Edel (født 1966) er uddannet clairvoyant / medium og healer og har i mere end 20 år arbejdet som international clairvoyant i ind- og udland. Igennem årene er det blevet til mange private konsultationer og klarsynsdemonstrationer, hvor hun har berørt tusindvis af mennesker med sin skarphed, humoristiske sans samt empatiske måde at formidle budskaber fra den anden side på. Annette har været i TV og været løbende omtalt i diverse medier og slået alle danske rekorder i visninger af clairvoyance på Youtube.Annette’ s første bog ”Mit liv - min gave” blev en bestseller på Politikkens bogside. Og mange har haft glæde af at læse om Annette’s vej til clairvoyanten. Denne bog fortsætter i samme genre, med fortællinger fra Annette’s liv og erfaringer og oplevelser på godt og ondt i livet og det spirituelle. En refleksion om det, der har været og er. Og videregivelse af dyrekøbte erfaringer. Hvordan Annette ser ind i sjælen.
"Årene fra 1954-1968 var en helt afgørende periode i de sortes frihedskamp i USA. De kæmpede for at erobre de mest elementære rettigheder: De ønskede frihed og lighed og et værdigt liv i det amerikanske samfund. Deres ubestridte leder var Martin Luther King. I 1954 trådte han for første gang frem i offentlighedens søgelys. Da ledede han en busboykot i sydstatsbyen Montgomery.I 1968 blev han skudt, kun 39 år gammel i byen Memphis. I løbet af de år havde negrenes forhold ændret sig afgørende, ikke mindst på grund af Martin Luther Kings gennemslagskraft."Martin Luther King fremstår endnu den dag i dag som en af de største skikkelser i amerikansk historie og et lysende eksempel på, at selv de største mål kan opnås med ikkevoldelige midler. Søren Mølstrøms bog om Martin Luther King fortæller om den karismatiske præsts store kamp for de sortes rettigheder. Bogen gennemgår de mange kampe, som førte til enden på raceadskillesespolitikken i USA. Samtidig lægger Søren Mølstrøm ikke skjul på, at der ved bogens udgivelse i 1994 endnu var store problemer med racisme, der måtte løses, før sejren var vundet.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSøren Mølstrøm (f. 1955) er en dansk forfatter, der blandt andet har udgivet biografier om Martin Luther King og John F. Kennedy. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og har ved siden af virket som forfatter blandt andet udarbejdet en række forfatterportrætter til radioen samt skrevet artikler til aviser og tidsskrifter.
I det nittende århundrede foregik der en stor religiøs vækkelse overalt i Danmark. Mange prædikanter var ikke teologisk uddannet og havde ikke nødvendigvis tilknytning til folkekirken, men alligevel formåede de at skabe stor religiøs begejstring hos den brede befolkning. Gårdejer Ole Peter Holm Larsen (1802-1873) var en af de vækkelsesprædikanter, der i 1800-tallet rejste rundt i Danmark for at prædike for lægmandsforsamlinger. Skønt det ofte førte til anholdelse og bøder, gav Ole Peter Holm Larsen ikke op, og i 1840'erne blev han en del af den grundtvigske bevægelse.Ludvig Schrøder fortæller den spændende historie om Ole Peter Holm Larsen og om hans store betydning for den religiøse vækkelse hos det menige danske folk i det nittende århundrede.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.
ASTROLOGI OG SUCCES er en sjælden fugl på den astrologiske himmel. Bogen er på den ene side en fagligt solid beretning om et virke gennem flere årtier, især som ervervsastrolog. Bogen er på den anden side skrevet uhøjtideligt som nærmest en selvbiografi, så også almindelige mennesker uden astrologiske forkundskaber kan få udbytte af at læse beretningen.ERHVERVSASTROLOGI er et fascinerende speciale, og bogen indeholder mange gode hints til den astrolog, der vil starte eller videreudvikle sin astrologiske virksomhed. De faglige noter gør desuden, at astrologisk kyndige kan få godt udbytte af forfatterens erfaringer.Personligt synes hun vældig træt af at høre om, at astrologi er unyttigt tidsfordriv. Med denne bog dokumenterer hun, hvordan astrologisk konsultation kan bidrage til både personlig og firmamæssig succes.
Der er ikke meget, der er typisk ved Kamala Harris’ liv, men alligevel rummer hendes personlige historie alt det, der er bedst ved USA. Hun voksede op som ældste datter med en enlig mor, der emigrerede fra Indien som 19-årig og senere arbejdede som kræftforsker. Hun blev skilt fra sin mand, en dygtig økonom fra Jamaica, da Kamala var fem. Tidligere journalist hos Los Angeles Times Dan Morain har fulgt Harris’ liv og karriere tæt. Han beretter om hendes første tid som anklager, hvor hun beskæftigede sig med sager om børnemishandling og drab, og om hendes forhold som 29-årig med den gifte forsamlingsformand Willie Brown – et forhold, der kom til at forandre hendes liv. Morain fortæller om Harris’ år hos anklagemyndigheden i San Francisco og om hendes møde med den forholdsvis ukendte Barack Obama, ligesom vi hører om hendes hårde vej til det amerikanske senat. Morain analyserer, hvorfor hun floppede som præsidentkandidat, og hvordan hun siden sikrede sig vicepræsidentjobbet bag kulisserne. Undervejs skildrer han hendes værdier og prioriteter og fortæller om både fejltagelser og dristige beslutninger på hendes vej mod toppen. ”En biografi, der er fuld af detaljer. Kamala Harris har udeladt mange detaljer i sin egen selvbiografi. Dan Morain har udfyldt mange af disse blanke sider.” The Wall Street Journal Uddrag af bogen Den 3. januar 2017 forestod cicepræsident Joe Biden edsaflæggelsen ved udnævnelsen af Kamala Harris som Californiens femogfyrretyvende senator. Datteren af Shyamala Gopalan og Donald Harris, immigranter fra Indien og Jamaica, der kom til Amerika i jagten på højere uddannelse og bedre liv, var den anden sorte kvinde til at tjene i denne den mest eksklusive klub, og hun var den første kvinde af indisk afstamning. Harris var blevet briefet af de bedste politiske hjerner i Washington og Californien om, hvordan man slår igennem i Senatet. Frem for alt, hyr et godt personale, og kom forberedt. Hun gjorde det og mere til. Men intet kunne have forberedt Harris -- eller resten af Senatet – på den malstrøm, der indledtes ved åbningen af den 115. session i Kongressen. I stedet for – som Washington havde forventet – en venlig overdragelse af magten fra præsident Obama til Hillary Clinton, der tidligere havde været rivaler, men nu var blevet allierede, kom Donald J. Trump uindbudt til festen. Trumps intention var at få annulleret så meget som muligt af det, Obama og Kongressens Demokrater havde opnået. Om forfatteren DAN MORAIN har dækket californisk politik og socialpolitiske emner i mere end fire årtier, herunder 27 år ved the Los Angeles Times og 8 år ved Sacramento Bee, hvor han var opinionsredaktør.
Knud Rasmussen (1879-1933) blev født i Grønland, men måtte som 12-årig forlade det elskede land for at tage på kostskole i Danmark. Som voksen vendte han tilbage til Grønland, men denne gang i en ny rolle som polarforsker. Via sine mange bøger og foredrag om oplevelserne i Grønland og andre polaregne vandt Knud Rasmussen en helt særlig plads i kulturhistorien og har i dag status som en legendarisk opdagelsesrejsende.Forfatter Niels Fenger, der selv havde en stærk tilknytning til Grønland, fortæller her om Knud Rasmussens spændende liv og hans usædvanlige personlighed. Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter. Mange af hans bøger handler om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet, og han modtog blandt andet legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.
”Opsamler det levede liv, begæret, erotikkens betydning, naturens kraft” Sygeplejersken”En slags haiku-meditationer, forsynet med forunderlige figurer”* * * * * Kulturen.nuForfatterpseudonymet Oscar K. har spidset den sidste blyantstump og sat sig i en havestol med udsigt over kysten i barndomslandet, som han er søgt tilbage til. Her skriver han sin afrundende tekst, stærkt inspireret af den middelalderlige ars moriendi (at forstå sig på at dø) tradition. En tekst så ren, som var den skrevet i vand, en tekst om dødens befriende perspektiv; om at afvikle sig selv og blive til infinitiv.Kan læses som et enkelt tindrende smukt stykke litteratur; kan læses af den, der selv ønsker at øve sig i kunsten at dø. Teksten er illustreret med falmende børn fra et forgangent (forfatter)liv, nænsomt fanget i flugten af Dorte Karrebæk.
"Det er lige præcis her Uffe Ellemann-Jensen ofte befinder sig – og befinder sig godt. På kant med den parlamentariske sædvane. På kant med den traditionelle ministerrolle. På kant med regeringens liv. På kant med den ’gode tone’ i den politiske debat. På kant med journalister. På forkant med udviklingen. Og på kant med den."Uffe Ellemann-Jensen har altid været en kontroversiel skikkelse på den politiske scene. Mogens Rüdiger tegner et spændende portræt af den daværende danske udenrigsminister, der havde fået så mange næser af Folketinget, at han til sidst lige så godt selv kunne stemme for at uddele endnu én til ham selv. Bogen tegner et spændende portræt af en af det tyvende århundredes største danske politikere."Rüdigers seriøsitet sikrer, at bogen er læseværdig og nyttig. Ikke mindst fordi den yder udenrigsminister Ellemann-Jensens imponerende resultater fuld retfærdighed." – Peter Wivel, WeekendavisenMogens Rüdiger er en dansk forfatter og professor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dansk politik og nyere dansk historie.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.