Bøger om Birkedal

Martin Q. Magnussen er tidligere politimand og forfatter til flere opsigtsvækkende bøger om besættelsestiden – senest bestselleren Den Falske Løjtnant. Nu sætter han modstandsbevægelsens mest kendte sabotør under lup. Dette er den ufortalte historie om Bent Faurschou Hviid. Manden, der blev kaldt Flammen og var besættelsesmagtens fjende nummer ét – frygtet, elsket og savnet.Gennem nyopdagede kilder i Tyskland, Sverige og Danmark går Martin Q. Magnussen på jagt efter sandheden om Flammen. Bogen afdækker en ung mands farefulde og korte liv. Det hele begyndte på familiehotellet i Asserbo og fortsatte med tysklandsarbejde, bombesprængninger, koldblodige likvideringer og en desperat flugt fra Gestapo. Efter måneders jagt endte Flammen med at tage en giftpille den 18. oktober 1944. Med sin bog kommer Martin Q. Magnussen også med en løsning på et 80 år gammelt mysterium: Hvem stak Flammen til Gestapo? Tiden er kommet til at fortælle den hemmelige historie og gøre op med myterne.

Bogen er tiltænkt min egen familie, men indeholder mange aspekter af værdi for interesserede i slægtsforskning og dansk landbrugshistorie. Den beskriver hvordan livet har formet sig for generationer i en slægt af nordsjællandske bønder. Den begynder med slægtens rødder af uidentificerede fæstebønder under det lokale kloster, herfra går den til en oplistning af slægtens gårdejere fra stavnsbåndets ophævelse frem til en mere detaljeret beskrivelse af hvordan familiernes og de enkeltes liv har formet sig. Med denne slægt som eksempel gives et billede af, hvordan man har levet med hinanden indbyrdes og med andre gårdejerslægter. Disse i nogen grad indgifte slægter af gårdejere har udgjort rygraden af dansk økonomi i tiden fra stavnsbåndets ophævelse frem til landbrugets industrialisering gjorde slægtsgården som produktionsenhed forældet. Beskrivelserne er sine steder åbenhjertige, og nogle vil måske med rette føle dem udleverende. Jeg håber, at man ikke desto mindre vil bære over med denne manglende diskretion, idet der knytter sig noget, man måske kunne kaldes en narrativ dimension, til en ægte slægtsoverlevering, som jeg har valgt ikke skulle gå tabt.