Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Sproget vækster hele tiden, nye ord dukker op, og hvis man ikke er woke, må man spørge sig selv:Hvad fanden betyder det?50 danske bladtegnere forsøger at fremme forståelsen ved at tegne de nye ord. Måske bliver du klogere, når du kigger denne regnbuefamilie af visuelle ord igennem, måske bliver du mere forvirret. Det kan også være, at du hurtigt når et glasloft eller kommer til at lide af hudsult. Måske er bogen i virkeligheden blasfemi eller for meget mansplaining, eller måske er du for privilegieblind eller føler dig for bemægtiget af mikroaggresivitet til at kunne forstå den. Måske udspringer denne bog af postkoloniale strukturer, eller også er den for politisk korrekt. Eller er der simpelthen tale om hyggeracisme eller kulturel appropriation, eller er vi ovre i overvågningskapitalisme, rematerialisering eller mangel på retsfølelse, når man sådan tegner sproget? Eller symbolpolitik? toksisk maskulinitet? For mange personlige pronominer eller mangel på safe space?Tænker du: Sikke en sølvpapirshat – eller tænker du bare spurgt?Bogen er produceret i samarbejde med DANSKE BLADTEGNERE.
Bogen fra 1863 er Baudelaires bedste kunstkritiske arbejde. Med udgangspunkt i den gådefulde Constantin Guys, der som tegnende reporter var vidne til en række af århundredets vigtigste begivenheder, indkredser Baudelaire den flygtige skønhed i de nye storbyer med deres dandyer, flanører, ludere, caféer, vogne.I en intens og dynamisk tekst beskrives pompen i det militære, det galante og elegante liv, men også den moderne krigs gru. I centrum står analysen af det kunstige, af moden, af kvinden som guddom og slave. Og af kunstneren, der i menneskemængden jager det nye i en verden, hvor intet skal bestå.
Hvorfor kaldte Uffe Elleman Jensen “den talentfulde bladtegner vor tids mest professionelle politiske spindoktor”? Hvorfor efterlyste PH flere satiretegninger, der “nedbryder den offentlige moral” og især “fædrelandskærlighed og anden selvbesmittelse”? Og hvorfor var det nu, Klaus Rifbjerg bad bladtegnerne “forene sig / omkring hans morgenbord”? Der er sagt mere end 1000 ord om billeder – også om bladtegning. Af bladtegnerne selv og af folk omkring dem. Lige fra Oscar Wilde og Otto Gelsted til Bjørn Nørgaard og Herbert Pundik – og selveste ChatGPT. Og nu også af Søren Vinterberg der har fundet citaterne frem og tilføjet nogle nye – illustreret af knap et halvthundrede af Danske Bladtegneres medlemmer. Som blækket i fyldepennen afsluttes Danske Bladtegneres 90 årsjubilæumsbog med de syv Pentelprismodtagere. Bogen er skrevet af Søren Vinterberg og illustreret af Mette Ehlers, Erik Petri, Bob Katzenelson, Maria Prohazka, Anna Pedersen, Brian Dall Schyth, Claus Seidel, Simon Væth, Morten Løfberg, Thomas Iburg, Ib Kjeldsmark, Rasmus Sand Høyer, Roald Als, Lars Vegas Nielsen, Jon Skræntskov, Jens Julius Hansen, Niels Bo Bojesen, Jørgen Bitsch, Thomas Thorhauge, Lars Jakobsen, Ditte Lander Ahlgren, Lars Andersen, Allan Buch, Gitte Skov, Toril Bækmark, Lars Ole Nejstgaard, Henrik Flagstad, Peter Hermann, Annette Carlsen, Jens Hage, Ida Noack, Louise Thrane Jensen, Mikkel Henssel, Lars Refn, Per Marquard Otzen, Morten Voigt, Clara Selina Bach, Stine Spedsbjerg, Rikke Bisgaard, Christoffer Zieler, Mia Mottelson, Jørgen Saabye, Otto Dickmeiss, Arne Sørensen, Adam O., Phillip Ytournel & Peter Klæstrup. Bogen indeholder også "Pentelprisen" skrevet af Bob Katzenelson og Steen Iversen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.