Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Én familie, to generationer af kvinder og en krig der vil forandre deres liv for evigt.Hanoi, 1972. De amerikanske bomber regner ned over Vietnam og tolvårige Hương og hendes bedstemor Diệu Lan er nødsaget til at søge dækning. For Diệu Lan føles krigen alt for velkendt. Hun har tidligere måttet ofre alt for at holde sammen på familien, mens landet faldt fra hinanden. Nu må Hương gøre det samme.Når bjergene synger er en episk slægtsroman, hvor Trần-familiens prøvelser fortæller historien om de grusomheder Vietnam har været vidne til som nation. Nguyễn Phan Quế Mai har skrevet en kærlighedserklæring til sit hjemland, hvor vietnamesisk kultur og traditioner får lov at berige siderne. En smuk og gribende roman der udfolder Vietnams smertefulde historie, men samtidig giver håb for fremtiden. "... en fængende, rørende roman (...) en roman der, i mere end en forstand, heler historien"- New York Times"En lysende fortælling, der giver genlyd på tværs af generationer"- O, the Oprah Magazine
• Hold op med at håbe på, at din kvinde bliver nemmere• Skift aldrig mening bare for at behage en kvinde• Værdsæt hende• Foreslå ikke, at en kvinde skal klare sit eget følelsesmæssige problem• Lad være med at analysere din kvinde• Dit livsmål må gå forud for dit parforholdEt revolutionerende syn på hvad det betyder at være mand i dag såvel som en praktisk guide til at leve et kompromisløst og autentisk maskulint liv ved at slappe af og være sig selv.Den maskuline mand er en opdagelsesrejse ind i hjertet af de moderne maskuline erfaringer. Med stor åbenhed og indsigt i de dybeste lag af mødet mellem det maskuline og feminine afdækker Deida de mest betydningsfulde udfordringer i mandens liv.Med udgangspunkt i, at ligeberettigelsen mellem kønnene er blevet integreret i vores del af verden, beskriver Deida de naturlove, der gælder for kønnene. Han udleverer med stor autoritet de spil, som de fleste af os kan nikke genkendende til. Og ved at dække mandens forhold til både arbejde, karriere, sex og kvinder viser han, hvordan det er muligt for en mand at finde mening og formål i en stadig mere overfladisk verden.Endelig en bog, der forklarer en kvindes hjerte og sjæl til mænd. Som kvinde har jeg aldrig tidligere følt mig så forstået og værdsat. - Marci Shimoff, forfatterEn bog for den ikke-kastrerede mand. Den vil fornærme og irritere nogle, inspirere og teste andre og udfordre så godt som alle og enhver. Jeg ser den som vis, indsigtsfuld, nu og da fremragende og altid fuld af ressourcer. – Ken Wilber, forfatter
"Er du hård ved dig selv, når du har sagt eller gjort noget mindre heldigt, og bebrejder dig selv det uafladeligt? Så læs i Rosenbergs bog, hvordan du i stedet kan vokse og styrke din selvfølelse ved at kontakte dig selv på en mere medfølende måde." - Alt for damerne "Bogen er bygget systematisk og gennemskueligt op og kombinerer teoretiske overvejelser med mange og varierede eksempler samt øvelser.” - Bente Lynge, Folkeskolen Med ”girafsprog” kan du opnå:at gøre potentielle konflikter til fredelige dialoger at bryde de tankemønstre, der fører til vrede og depression at sige din mening uden at skabe fjendtlighed at kommunikere med medfølelse ved at bruge din indfølingsevne at gøre livet dejligere for dig selv og andre Hver gang andre hører os sige noget, der lyder som kritik, angreb, vurdering eller dom, er sandsynligheden for, at vi får opfyldt vores behov, lig nul, siger Marshall Rosenberg. Vi kan være stensikre på, at de andre så bruger al deres energi på at forsvare sig eller gå til modangreb. Rosenbergs fine og meget konstruktive bog går ud på at lære os at give udtryk for vores uopfyldte behov i alle slags situationer og lytte til andre med indføling i stedet for at vurdere og dømme og give dem skylden. Formålet med ”girafsprog” er ikke at lave om på andre mennesker og deres adfærd, for at vi selv kan få det, som vi vil have det. Formålet er at etablere en kontakt baseret på ærlighed og indføling og derved tilgodese alles behov. Bogen giver en vejledning i, hvorledes ”girafsprog” praktiseres, og er fuld af gode eksempler. Marshall Rosenberg bruger giraffen som symbol, fordi den er det dyr, der har det største hjerte, og dermed understreges det, at det er et sprog fra hjertet. Samtidig bevirker dens højde, at den har overblik. Marshall Rosenberg er amerikansk psykolog og grundlægger af Center for Nonviolent Communication. Han har i de sidste 30 år undervist i ikkev
Ny udgave med nyt omslag.Eckhart Tolles bog, NUETS KRAFT, har haft afgørende betydning for mange mennesker, der søger større nærvær og en dybere mening med livet.I EN NY JORD kaster han sit skarpe blik på menneskehedens nuværende situation og beder os indtrængende om at se i øjnene, at verdens problemer har rod i vores egoet og dets stolthed og magtbegærlighed, og at dette fører os længere og længere ud i den rablende og farlige sindssyge. Vi kan imidlertid ændre denne potentielt dystre fremtid ved at flytte vores fokus til nuet og acceptere øjeblikket, som det er – et bevidsthedsskift, som er tilgængeligt for alle her og nu, uanset baggrund, socialt tilhørsforhold og alder.Tolle beskriver, hvordan vores nuværende ego-orienterede bevidsthed fungerer for derefter at indføre os i den ny bevidstheds kvaliteter, hvor utilfredshed, smerte og ligegyldighed erstattes af accept, glæde og entusiasme.
Lige meget hvor vi går hen, er vi der. Men det glemmer vi alt for ofte. Vi henfalder tit og ganske ubevidst til antagelsen af, at det vi tænker på et hvilket som helst tidspunkt er "sandheden" om verden uden for og inden i os selv. Vi betaler en høj pris for denne fejlagtige antagelse - den koster os oplevelsen af nuet.For at give os selv lov til at være i kontakt med nuet, er vi nødt til at lade øjeblikket bundfælde sig for reelt at mærke nuet, se det i dets fylde, opleve det vågent, lære det bedre at kende, forstå det bedre.Redskabet er meditation - en proces, hvor vi uddyber og forfiner opmærksomheden og vågenheden så vi i højere grad kan anvende dem i vores liv.Lige meget hvor du går hen, er du der er en hurtig og nem adgang til det væsentlige i opmærksomhedsmeditation og dens anvendelsesområder. Den henvender sig til mennesker hvis liv - måske, måske ikke - er præget af problemer med stress, smerter og sygdom. Den henvender sig til dem, der ikke ønsker at give sig i kast med et egentligt undervisningsforløb, og dem, som ikke bryder sig om at blive belært om hvad de skal gøre, men som er tilstrækkelig nysgerrige og har lyst til selv at stykke tingene sammen ud fra inspiration, antydninger og forslag.Jon Kabat-Zinn er en internationalt anerkendt forfatter inden for selvudvikling. Han har skrevet flere bestsellere hvoraf denne er den første der udkommer på dansk. Han har grundlagt The Stress Reduction Clinic og arbejder med "fuld opmærksomhed" i mange forskellige sammenhænge, bl.a. på hospitaler og i fængsler.
Hver gang vi tager en chance og vover os ind på ukendt territorium, oplever vi frygt. Meget ofte forhindrer denne frygt os i at komme videre i livet.Vores manglende evne til at håndtere frygten kan føles som et psykologisk problem, men er i virkeligheden et spørgsmål om at træne sindet. Vi må have styr på det indre sludrechatol - den lille indre stemme der til hver en tid er villig til at opregne et væld af hindringer for at vi kaster os ud i noget. Ved at blive bevidst om denne indre stemme kan vi lære at kontrollere den, og erstatte den med tillid til at vi kan klare enhver begivenhed vi kommer ud for.Bogen viser desudenhvordan vi slipper negativ programmeringbliver bedre til at hævde os på en god mådehøjner vores selvagtelseopnår kontakt med vores indre krafttager kontrol over vores livBogen giver en række metoder til at overvinde vores barrierer, så vi kan få det liv vi ønsker. Den viser hvordan vi ved hjælp af visualiseringer, bekræftelser og afklaringsarbejde kan vende frustration og hjælpeløshed til et liv med kraft og kreativitet.Susan Jeffers er psykolog og forfatter til en lang række bøger. Hun er leder af workshopper i USA, hvor hun med sine enkle, men dybtgående teknikker har hjulpet tusinder med at vende deres vrede til kærlighed, og deres ubeslutsomhed til handling.Feel The Fear And Do It Anyway ®
Nøglen til at leve lykkeligtI tusindvis af år har buddhistiske munke vidst, at vi kan opnå balance, ro og livsglæde gennem meditation. Den nyeste hjerneforskning – foretaget på buddhistiske munke – har nu ført videnskabeligt bevis for, at meditation ændrer hjernens strukturer og neuroner, så vi bliver mere lykkelige.En af testpersonerne i denne banebrydende hjerneforskning er Yongey Mingyur Rinpoche, som uddyber sin forståelse af lykken i Glæden ved at være til. Han ved af egen erfaring, at meditation kan forandre hjernen. Som barn led han i flere år af svære panikanfald, som han overvandt gennem intensiv meditation.Glæden ved at være til er fyldt med helt enkle meditionsøvelser. Bogen introducerer en lethed i forhold til det at meditere, og med venlighed, humor og varme giver Yongey Mingyur Rinpoche nye synsvinkler på meditation som en daglig praksis for det moderne menneske: Tag et lille skridt ad gangen, vær venlig mod dig selv og mediter kortvarigt flere gange om dagen.Yongey Mingyur Rinpoche er den 7. inkarnation af Yongle Mingyur Dorje, en legendarisk meditationsmester og lærer, hvis meditationslinje har haft en enorm indflydelse på den buddhistiske kanon. Yongey Rinpoche underviser over hele verden – også i Danmark."GLÆDEN VED AT VÆRE TIL er en herlig bog; den er let tilgængelig, giver en god introduktion til buddhismen og er fyldt med enkle øvelser, som gør det let at komme i gang med at meditere." – Psykologi
De fleste mennesker ønsker et velfungerende parforhold, men det er ikke alle, der ved, hvad det kræver, eller er villige til at yde det, der skal til.Harville Hendrix er en af USA´s førende parterapeuter, og hans teori er, at vi vælger vores partner ud fra en række ”gamle” følelsesmønstre og -behov. Det giver både muligheden for at finde lykken og for at få traumer og problemer op til overfladen og er dermed en enestående chance for udvikling og vejen til et levende og harmonisk samliv. Hendrix kommer ikke med nemme løsninger, men fremstiller varmt og nøgternt kærligheden mellem mand og kvinde og giver en række konstruktive forslag til at få det bedre med hinanden. »Denne bog er en perle, der ikke forfalder til enfaktorforklaringer, men betragter problemerne ud fra deres kompleksitet... man fornemmer at forfatteren har stor indsigt i parforholdets dynamik.« - Vendsyssel Tidende
Et ældgammelt manuskript er fundet i Perus regnskove. Det indeholder ni grundlæggende indsigter, som mennesket er forudbestemt til at erfare Ún efter Ún, efterhånden som menneskeheden bevæger sig mod en mere spirituel kultur. Hovedpersonen får nys om manuskriptet gennem en bekendt og er dagen efter på vej til Peru. Stærke kræfter modarbejder udbredelsen af manuskriptet, da de føler sig truet af dets visdom. Gennem en dramatisk ankomst og en række tilsyneladende tilfældige hændelser og møder, erfarer hovedpersonen de første otte indsigter. Den niende indsigt lader sig ikke uden videre afsløre, og under store vanskeligheder forsøger han at finde frem til den. James Redfields succesroman er solgt i 5 millioner eksemplarer over hele verden.
Richard J. Davidson har studeret hjernemønstre hos tibetanske lamaer og har kunnet påvise meditations gavnlige effekt på hjernen. DIN HJERNES FØLELSESMÆSSIGE LIV er en samlet fremlæggelse af de sidste års opdagelser omkring hjernens smidighed og påvirkelighed og specifikt, hvad denne hjerneforskning kan lære os om sindets indretning, om vores forskellighed og om vores individuelle muligheder for at påvirke os selv og øge vores livsglæde.Bogen vil præsentere videnskabelig dokumentation for, hvorfor vi føler og reagerer, som vi gør. Den vil appellere til de mange, der ønsker at gå et skridt videre end populærpsykologien. Den vil give samleveren bedre mulighed for at forstå kærestens humørsvingninger, forældrene bedre mulighed for at forstå deres børn og bedsteforældrene mulighed for at optimere deres aldring.Richard J. Davidson er hjerneforsker og medvirkede i de samtaler mellem Dalai Lama og førende videnskabsfolk, som blev beskrevet i Goleman-bogen Destruktive følelser.
Det out at være introvert og in at være ekstrovert. Introverte/indadvendte får energi fra deres indre verden, har behov for at være alene, og er som oftest særdeles gode til at lytte og vise nærvær. En 29-spørgsmålstest viser, hvor på den introverte skala man befinder sig.Bogen formidler videnskabelige forklaringer og demonstrerer hvordan introverte kan prioritere sig selv, således at de er i stand til at oplade energi og ikke lade sig rende over ende og blive drænet i en ekstrovert verden.For alle introverte og alle, der har brug for at forholde sig til og omgås introverte.Bogen udkom på engelsk i 2002 som The Introvert Advantage og på dansk i 2004.
Rousseaus berømte og forkætrede bog om børneopdragelse, og om hvordan man henholdsvis forkvakler eller hjælper til frodig udfoldelse.En filosofisk klassiker om hvordan man forkvakler eller hjælper barnets frodige udfoldelse. Dengang den udkom, var den en enorm fornyelse af synet på, hvad børneopdragelse og kultur er. Den dag i dag er det provokerende stof til eftertanke! Rousseau er en af de væsentligste inspirationskilder bag en række af de forestillinger, der i dag styrer vores livsanskuelser. Det kan virke indlysende, at alle mennesker er født frie og lige, og at børn har rettigheder og skal opdrages til at udfolde deres muligheder bedst muligt. Det er imidlertid stadig ikke nogen selvfølge, når man ser sig om i verden. Og det var det så meget mindre i 1700-tallet, hvor Rousseau skrev. Hans tanker virker stadig – nu så mange år efter – nutidige og friske. Læs selv og tænk efter!
Johannesevangeliet er den kristne mystiks evangelium. Det har gennem tiderne været brugt som vejledning i menneskers søgen efter Gud. VEJEN bygger på en meditativ fordybelse i evangeliet, i hver fortælling, hver samtale og undertiden i hvert ord. Bogen skildrer en proces i mennesket, en vej igennem sindet, som er kendt fra den kristne mystik. Den afspejler således dybder i menneskesindet, som igennem tiden er erfaret af mange, og den arbejder med oplevelser, der er kendt og belyst af mystikerne. Den skjulte vejledning i evangeliet, findes ved at tolke de enkelte fortællinger som billeder af trin på den trosvej, disciplene måtte følge for at nå til mødet med Gud. Jesus åbenbarede denne vej for dem, mens han førte dem ad den. Efter Jesu opstandelse blev Johannes sammen med de andre disciple sendt ud i verden for at videregive denne vej til alle mennesker. Johannes varetog opgaven ved at skrive sit evangelium, hvori han giver sin egen plads ved Jesu side videre til det menneske, der læser evangeliet og fordyber sig i det. VEJEN kan læses som en beskrivelse af den kristne trosvej, og den kan anvendes som vejledning og inspiration i en personlig trosfordybelse. Lene Højholt er forfatter, sognepræst (Grenå), cand.mag. i kristendomskundskab, psykologi og kunsthistorie. Hun har i mere end 20 år formidlet vejledning igennem undervisning, kurser, retræter, pilgrimsrejser og individuelle samtaler.
Guide til toppræstationer med overskrifter som bl.a.:Der findes ingen nederlag.Opbyg dine overbevisninger og kom i gang!En lettilgængelig indføring i de forvandlende ideer og metoder, der har gjort Anthony Robbins til en anerkendt kapacitet inden for personlig udvikling. Med entusiasme og indføling giver han i overskuelig form en række enkle råd og metoder, der er baseret på NLP-principperne og hans personlige erfaringer – råd og metoder, som du uden videre kan anvende i dit eget liv.Anthony Robbins har skrevet flere amerikanske bestsellere, deriblandt AWAKEN THE GIANT WITHIN.
Louise L. Hay er kendt verden over som et levende bevis på at bekræftelser kan forvandle liv, og at det nytter selv at gøre noget.Denne bog tager udgangspunkt i en række møder med Cheryl Richardsson, som detaljeret beskriver Louise Hays hverdag og hvordan hun har indrettet sit liv og sit hjem i overensstemmelse med de ideer, som hun har brugt sit liv på at videregive til andre. Under deres møder gennemgås hovedpunkterne i Louise Hays budskab som ny inspiration til alle, der ønsker større selvværd, bedre helbred, tilfredshed med deres arbejde og økonomisk overskud.Vi ser det hele gennem Chryl Richardssons beundrende øjne og får et indgående portræt af Louise Hay og det, der gør hende til den, hun er.
Er det sandt? Kan du virkeligt vide, at det er sandt? Hvordan reagerer du, når du tænker den tanke? Hvem ville du være uden den tanke? Disse fire spørgsmål udgør i al deres geniale enkelthed The Work, metoden, der satte Byron Katie på det terapeutiske verdenskort. I denne bog bruger hun de fire spørgsmål til klart, fordomsfrit og kærligt at belyse almene problemer angående kærlighed, sex og samliv, sundhed, sygdom og død, forældre og børn, arbejde og penge og personlig udvikling.Hun udstråler visdom med en sjælden varme og autenticitet, og bogen vil være et must for hendes mange trofaste læsere.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.