Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Med mere end 400 flotte fotos og helt nye tegninger samt beskrivelser af 40 huse fortæller FRIIS&MOLTKE HUSENE historien om, hvordan arkitektparret Friis og Moltke skabte økonomiske og æstetiske huse til en bred skare borgere i Danmark, fra fx skolelærere, bagere til akademikere mellem 1950 og ind i ’70erne. Bogen viser, hvordan husene blev skabt med billige materialer og som genbrug af gamle bygninger og hvordan de blev tilpasset deres omgivelser i en tid med mangel på byggematerialer og boliger ligesom vi har det i dag.Flere af husene har aldrig været publiceret tidligere ligesom bogen om Friis&Moltkes enfamiliehuse altid har manglet på hylderne over moderne dansk arkitektur.Forfatter Marianne Ibler skriver klart og appellerende til alle boliginteresserede også den helt forudsætningsløse, og bogen er en hyldest til noget af det smukkeste i dansk bolighistorie.Flot Hardback bog, str. 220x220 mm208 sider. Pris: 399 kr inkl. moms
Boligpriserne stiger og kommunerne sælger ud af deres jord. Ejendomsmarkedet rammes af tilbagevendende turbulens. Jord og ejendomme er blevet strategiske steder for investeringer og opbevaring af ledig kapital i det globale finansielle system. Matrikler er blevet et net til at fange penge. Disse konsekvenser er ikke tidligere blevet beskrevet samlet i jordejendommens og det private jordmonopols perspektiv. Forfatteren mener, at betydningen af jordens besiddelsesform er et underspillet tema blandt byernes borgere, de politiske bevægelser og i fagkredse. Det er disse udfordringer, Peter Schultz Jørgensen tager fat på i BYERNES JORD.Den private ejendomsret til jord fører til demokratiske, økologiske, økonomiske og sociale problemer. Københavns tidligere og især aktuelle udvikling bliver beskrevet i dette lys. Forfatterens pointe er, at den private ejendomsret til jord, der er opstået historisk under helt andre vilkår, gennem filosofi og magtkampe, har overlevet sig selv. Byernes jord bør være et fælles gode.
Mange af hans bygninger er kendte, men næsten ingen ved, hvem han var. Hans Dahlerup Berthelsen (1881-1939) har været arkitekt for knap 50 større og mindre byggerier i København og omegn. De blev opført i den periode, hvor hovedstaden var i rivende udvikling, og der skulle bygges boliger til de mange tilflyttere. I dag bor der over 4.500 husstande i hans bygninger. Fra 1913 til sin død i 1939 opførte han rækkehuskvarterer, hvor han bla. stod for over halvdelen af Fuglebakkekvarteret, beboelsesejendomme som Det Grønne Funkishus, Lindevangsgården og Hostrups Have; dobbelthuse og villaer og han skabte en flunkende moderne funkisvej, nemlig Emanuel Olsens Vej på Frederiksberg samt Dagmarhus sammen med arkitekten Christian Kampmann. Kontakten mellem arkitekt og bygherrer bliver skildret, og der redegøres for, hvordan man finder materiale om en stort set ukendt arkitekt. Alle hans byggerier er præsenteret i et katalog med litteraturhenvisninger. Kunsthistorikeren Leila Krogh har i arkiver og samlinger fremdraget et væld af interessante informationer, så historien om denne jernflittige arkitekt er blevet tydelig.
En bog om dansk byggeri (nybyggeri og renovering) med fokus på energi og arkitektur. Bogen præsenterer det bedste i ny dansk energiorienteret arkitektur, med fokus på de arkitektoniske - og energimæssige virkemidler i den integrerede designproces, der tilsammen resulterer i arkitektonisk kvalitet. Bogen er opbygget i to dele, bestående af først en indføring i problemstillinger og løsningsmuligheder eksemplificeret ved udvalgte projekter, og derefter et katalog som gennemgår en lang række projekter indenfor kategorierne boliger, erhverv, uddannelse, institutioner, idræt og kultur. Projekter er eksempelvis Århus Kommunes nye kontorbyggeri (C.F.Møller), børneinstitutionen Solhuset i Hørsholm (Christensen & Co.), Wides erhvervsbygger (White), Energimidts nye domicil (Årstiderne) og renovering af Hyldespjældet i Albertlund (Rubow Arkitekter m.fl.) Bogen er rigt illustreret med fotos. Ved udvalgte projekter tillige med energidiagrammer.
Arkitekten Karen Zahle er blandt de førende kvindelige arkitekter i sidste halvdel af det 20. århundrede. Hun har karrieren igennem været blandt de første, der spottede et problem, og hun har med et aldrig svigtende engagement kastet sig ud i mulige problemløsninger, om det gjaldt kvindernes stilling i faget, ergonomi, bofællesskaber, energibesparelser og økologi, nye boligformer, design for alle etc. Med sin humørfyldte udadvendthed blev hun en af sin tids bedste ambassadører for en menneskeværdig arkitektur. Hun stiftede i 1967 sammen med Søren Koch en tegnestue, der kom til at forestå mange betydningsfulde udstillinger blandt dem "La femme danoise", Arkitektforeningens 100 års udstilling, 1979/80, "Økologi og arkitektur", 1993. Den største indsats lagde hun på arkitektskolen, ikke mindst som leder af "Boliglaboratoriet", hvor hun sammen med Peder Duelund Mortensen etablerede 1:1 laboratoriet, der i samarbejde med brugere, bygherrer og arkitekter byggede modeller i fuld størrelse for at efterprøve, om alt fungerede. Efter sin afgang fra Arkitektskolen blev hun Akademiets dynamiske præsident, og hun forestod det store koordinationsarbejde i forbindelse med Kunstakademiets 250 års jubilæum i 2004.Bogen indledes med stor artikel af Kim Dirckinck-Holmfeld. Herefter følger udvalgte tekster af Karen Zahle selv, og den afsluttes med en omfattende bibliografi udarbejdet af Anja Lollesgaard.
Det er nødvendigt at tænke bredt og tværfagligt, når nye boligformer skal udvikles. I udviklingsprojektet, ’Netværksboligen’, har tegnestuen Force4 etableret et samarbejde med et hold tværfaglige kollegaer; psykologerne Helle Folden Dybdahl og Signe Groth-Brodersen og etnologerne Nicolai Carlberg og Søren Møller Christensen, og kastet sig ud i en debat, hvor fællesskabet står øverst på dagsordnen. I netværksboligkoncepterne forsøger man at sammentænke det familiemæssige, det fællesskabsorienterede og det byfornyende perspektiv.Bogen fremkommer med eksempler på, hvordan gamle kontorejendomme kan omdannes til moderne boligfællesskaber med f.eks. børnepasning og fitness integreret i huset, og hvor det sociale fællesskab er i centrum. Med bogen vil Force 4 skabe nye billeder på, hvordan man kan leve og bo og forhåbentlig også udvide de traditionelle forestillinger om, hvad en bolig kan være.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.