Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Borgerskabet

Her finder du spændende bøger om Borgerskabet. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Georgette Heyer
    74,95 - 298,95 kr.

    Den elegante og fandenivoldske adelsmand og forfører Dominic Alistair er af omtale bedst kendt som Djævelens Søn – dels på grund af sin fars mange udskejelser, dels på grund af sin egen vilde livsstil. Efter at have såret sin modstander i en duel, tvinges Dominique til at forlade England og rejse til Frankrig. Han har planer om at tage den borgerlige og charmerende miss Sophia Challoner med sig som sin elskerinde. Men Sophias søster og modsætning, den altid beherskede og kloge Mary, nægter at lade Djævelens Søn ødelægge sin søsters ry, og beslutter sig for i forklædning at tage Sophias plads på rejsen. Pludselig er Mary på vej mod Frankrig i selskab med en af Londons mest berømte og berygtede ungkarle …Den engelske forfatterinde Georgette Heyer (1902-1974) er bedst kendt for sine historiske romaner, som foregår i sidste halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Hun udgav sin første roman som 19-årig og blev hurtigt populær blandt læserne. Heyer har, af eftertiden, især fået ros for sin evne til at ramme tonen og detaljerne i de historiske miljøer, hun beskriver.

  • af Grethe Jacobsen
    348,95 kr.

    Gennem tiden har man i historiebøger som oftest haft fokus på mænds liv og virke eller på samfundet set med mandens øjne. Men historieforskning er ikke bare en neutral, objektiv disciplin. Som det beskrives i afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" har en analyse af et historisk emne behov for et kønsperspektiv, fordi hvert køn har sin særegne erfaring. Det er udgangspunktet for Grethe Jacobsens analyse af sammenhængen mellem kvinder, køn og lovgivning. I analysen tager hun fat i emner som kvinders rolle i og uden for familien, giftermål og værgemål, vold og tyveri samt kvinders rolle i borgerskabet. Det er et relevant værk om kvinders historie under reformationen og bidrager til at forstå, hvordan lovgivning historisk har skelnet mellem kønnene og har skabt - og fortsat skaber - ulighed i retssystemet mellem mænd og kvinder. Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" fra 1995 blev hun dr. phil.

  • af Gustave Flaubert
    348,95 kr.

    Emma Bovary er gift med en brav, men ikke alt for spændende læge i en lille fransk by. Hun er ved at blive kvalt i det provinsielle miljø og ønsker på én gang at dø og at bo i Paris. Hun prøver at få adspredelse ved at realisere sine romantiske drømme og sit behov for handling i elskovsaffærer med forskellige mænd i byen. Disse forhold bringer hende menneskeligt og økonomisk mere og mere på afveje, mens frygten for at blive opdaget og fordømt af det hykleriske borgerskab, hun er en del af, gør hende mere og mere desperat.slxGustave Flaubert (1821-1880) er en af fransk litteraturs største og mest indflydelsesrige forfattere. Med bøger som "Madame Bovary" og "Følelsernes opdragelse" overskred han datidens grænser for anstændighed og udvidede samtidig grænsen for, hvor realistisk fiktionen kan fremstå i litterær form. Af andre betydelige værker kan nævnes "Den hellige Antonios’ fristelser", "Salammbô" og "Tre fortællinger".

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.