Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En gotisk spændingsroman om en excentrisk rigmand på et slot ud for Bretagnes kyst. Susanne Carlsen har brug for penge. Hun er blevet skilt, hun har kun små freelance-opgaver som journalist - og hun er ikke længere helt ung. Da den danske rigmand Erling Skjold inviterer hende til sit slot i Frankrig for at skrive hans biografi, siger Susanne ja, selvom tilbuddet næsten er for godt til at være sandt. Kort efter sin ankomst til Frankrig bliver Susanne kontaktet af en mand, der efter sigende arbejder for den franske sikkerhedstjeneste, og som har foruroligende oplysninger om Erling Skjold. Uhyggen stiger i takt med at Susanne i hemmelighed begynder at udforske det mystiske slot - Ravnens Rede - på egen hånd. Leif Davidsen er journalist og forfatter til en lang række bøger, bl.a. spændingsromanerne Uhellige alliancer, Den russiske sangerinde, Patriarkens hændelige død og Djævelen i hullet. Ravnens Rede er en selvstændig roman.
Den ultimative rejse-, spise-, drikke- og gør-det-selv bog om cider.Bogen er skrevet af pioneren indenfor dansk ciderproduktion, Jeppe Gents, som også står bag eksportsuccesen, Fejø Cider.Cidermesteren og fotografen har gennem fire år gennemrejst Normandiet, Bretagne, det engelske Ciderland, nordspanske Asturien og den tyske Apfelwoi-region Hessen. Herfra rapporterer de om de bedste producenter, folkefesterne, barerne, landskaberne, kulturen og måltiderne.Skulle du få lyst til at lave din egen cider - den ægte - så indeholder denne bog endvidere en række tekniske kapitler til vejledning for en ny generation af cidermestre.Brug også bogen som rejseguide til nogle af Europa smukkeste regioner, langt fra de gængse turistruter: Spis østers og drik poiré på Breizh Café i Saint-Malo, oksefilet med cabrales-sauce på Casa Trabanco i Asturien, eller nyd en skinstegt multe med Fejø Cider på restaurant en Fuldkomne Fisker i Onsevig på Lolland.
Tredje og afsluttende bog i Alberte-trilogien udspiller sig i Frankrig og Norge. Alberte har giftet sig med Sivert og sammen har de fået en søn. Alberte kæmper for at få tilværelsen som hustru og mor til at hænge sammen. Hun er stadig ensom, føler sig stadig uforløst som menneske og kunstner. Den lille familie flytter til Norge, hvor Siverts familie også bor. Og til sidst bryder Alberte ud: Hun forlader familien for at kunne folde sig ud som et frit menneske, som forfatter, som kvinde og for at finde sandheden og sig selv.Om forfatteren:Sara Fabricius (1880-1974) voksede op i Tromsø i Nordnorge. Som 24-årig rejste hun til Paris for at udvikle sig som maler. Hun fik en søn med den svenske kunstner Anders Jönsson, som hun blev skilt fra og flyttede efterfølgende til Sverige. Her begyndte hun at skrive, under pseudonymet Cora Sandel.
1793 er Victor Hugos sidste roman. Den udkom i 1874, tre år efter Pariserkommunens blodige oprør, som var et resultat af en folkelig revolte efter Napoleon III's nederlag i den fransk-tyske krig. Romanens omdrejningspunkt er de kontrarevolutionære revolter i Vendée og Chouannerie under den franske revolution i 1793. Hver af romanens tre dele fortæller en forskellig historie og giver forskellige synsvinkler på de generelle historiske begivenheder. Handlingen foregår hovedsageligt i Bretagne og Paris.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.