Bøger om Brevveksling

Korrespondancen mellem Thøger Larsen og Jeppe Aakjær igennem 25 år er aldrig tidligere blevet udgivet samlet. Brevene fortæller om et stærkt venskab mellem de to digtere, om det jyske fremstød på parnasset omkring 1900, om konflikterne mellem den københavnske presse og de jyske forfattere; og brevvekslingen giver i sin helhed et nuanceret indblik i tidens litterære atmosfære. Brevene giver også et dybere kendskab til de to digteres personlighed, deres gensidige lydhørhed og konstruktive kritik og viser udviklingen i deres kunst. ¨Alt dette har en selvfølgelig interesse for forskningen, men brevene er i sig selv engagerende læsning for almindelige læsere, der stadig opfatter Den store Generations forfattere som skabere af særdeles nærværende digtning.Uddrag af bogenAalborg 23/2 1913Kjære Thøger Larsen!Maa jeg også raabe Bravo til Deres Præmie fra ”Politikens” Oplæsningsaften. Saa er der da sommetider en Smule Retfærdighed til i Verden, om end det er noget længe De har maattet vente paa en lille Anerkjendelse, som Tak for Deres skjønne og stærke Vers. Hvor jeg under Dem det! De er i Virkeligheden altfor munke-ensom og fortjener at staa i stærkere Kontakt med Deres Publikum. De har jo mange og udsøgte Beundrere. De har nu her benyttet Lejligheden til at række Dem en Buket ind ad Vinduet og gad vide om der er en eneste, der misunder Dem den – det skulde da være – Louis Levy.Hjærtelig Hilsen!Deres hengivne Jeppe Aakjær.At ikke Lemvig nu laver en Banket for Dem! Dumme og sippede lille By!Om forfatterneAnette Kjær (f. 1966) er konservatorieuddannet klassisk sanger, uddannet organist og har læst idéhistorie på Aarhus Universitet. Har arbejdet på bl.a. Den Jyske Opera og som gæstelærer på div. højskoler. Siden 1994 freelance foredragsholder med emner om bl.a. Jeppe Aakjær og Thøger Larsen. Er desuden organist ved to kirker i Himmerland. Har udgivet to CD'er med sange fra Højskolesangbogen og skrevet artikler til Sanghåndbogen.Knud Kramshøj (f. 1939) er cand.mag. i dansk og engelsk. Ansat 1968 ved Skive Gymnasium. Studielektor 1977. Pensioneret 2006. Har leveret bidrag til aviser og tidsskrifter, bl.a. Kritik. Af større værker kan nævnes Den lange middelalder (1992), teksterne til korværket Babel (1993) og De fire elementer (2000) samt digtsamlingerne Levedage (2012) og Elementarier (2017). Bearbejdelser af Jeppe Aakjærs dramatiske værker og en dramatisering af Aakjærs roman På Aftægt gav ham Aakjærprisen i 2017.

Brevromanen "Kvindehjerter" får sit liv af udvekslingen og dissekeringen af de identitetsmæssige og psykologiske problemer, som opstår i ægteskaber og i de frie kunstnerliv. I "Kvindehjerter" (1910) samarbejdede to af datidens største danske kvindelige kunstnerskikkelser, forfatteren Karin Michaëlis og skuespiller og teaterchef Betty Nansen, på at skildre kvindens behov for at udtrykke sig kunstnerisk og at leve et frit liv.Skrevet af forfatteren Karin Michaëlis og skuespilleren Betty Nansen.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.Betty Nansen (1873-1943) var en dansk skuespillerinde, men blev mest kendt som teaterchef på det teater, der bærer hendes navn – Betty Nansen Teatret på Frederiksberg.

I midten af 1800-tallet skrev de to danske kulturelle ikoner H.C. Andersen og Georg Brandes breve til hinanden. Dette er en kommenteret udgave af den anerkendte litteraturhistoriker Elias Bredsdorff. Bogen indeholder desuden Brandes' tre afhandlinger om H.C. Andersen.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Din Margot er en medrivende historisk roman fra 1980’ernes Østberlin om forbudt kærlighed, svigt, erindringer og samfundets betydning for, hvem vi udvikler os til som individer.Da Vilja Siltanen finder en stak breve fra den mystiske Margot blandt sin fars efterladte papirer, bliver det startskuddet til en rejse tilbage til hendes barndom i 1980’ernes Østberlin.Viljas far var korrespondent og ivrig fortaler for socialismen, men det viser sig, at han har levet et ganske andet liv, end Vilja troede.Hvem var Margot? Og frem for alt: Hvem var Viljas far? Hvordan bliver man som voksen, når man som barn har fået visket det allervigtigste bort fra sin hukommelse? Hvordan fortsætter man sit liv, når man har været nødt til at begrave sine største drømme?Din Margot er en stor kærlighedshistorie og en fortælling om drømme, bedrag og den sump, vi kalder vores hukommelse. En episk fortælling om erindringens skrøbelighed og tavshedens magt.Meri Valkama (f. 1980) er journalist, forfatter samt suppleant i partiet Venstreforbundet og bosat i Helsinki. I sin barndom boede hun nogle år i Østberlin, og har som voksen studeret statskundskab og journalistik på Freie Universität Berlin, hvor hun især beskæftigede sig med DDR-tidens journalistik. Valkama har gået på Den Kritiske Højskoles skrivelinje i Helsinki. I 2021 blev hun tildelt den finske Debutantpris for Din Margot.

Stræk din krop mod min er en brevveksling mellem Charlotte Strandgaard og Johanne Kirstine Fall. Brevene er en håndsrækning på tværs af halvtreds år, hvor forfatterne tager udgangspunkt i en fælles interesse for kroppen og deres egne komplicerede forhold til samme, men emnerne vokser sig større og flere. Tro, sygdom, sex, parforhold og fædre tages op til debat.Brevene blotlægger to forskellige generationer, erfaringsgrundlag og temperamenter, men forfatterne knytter netop gennem disse hudløst ærlige breve bånd og kommer hinanden i møde på trods af alt det, der adskiller dem.

Mathilde Fibiger (1830-1872) bliver som kun tyveårig kendt for sin fandenivoldske debutroman Clara Raphael. Tolv breve (1851) der med sine radikale idéer om kvinders frigørelse og åndelige opvågnen starter den famøse Clara Raphael-fejde, der kommer til at få vidtgående konsekvenser for hendes videre liv og forfatterskab. I 1854 udkommer hendes sidste roman, den skandaløse Minona, forfatterskabets absolutte hovedværk.H.C. Andersen sammenligner i et brev til Ingemann Minona med følelsen af at have grebet en stærkt duftende, giftig Vandplante, der opløser sig slimet og ækel! – ikke første eller sidste gang i det attende århundrede, at en kvindes værk bliver sammenlignet med klamme buskvækster; alt i alt en bragende fiasko, nedrakket af samtiden og usynliggjort af eftertiden; hermed ender Fibigers alt for lovende forfatterskab, hun er 24 år.Minona: en vidunderlig bastard af raffinerede kompositoriske greb, psykologisk skarpsindighed, tragedie, horror, mytologi, kuldslået realisme og overspændt romantisk stil: ALT er på spil i denne storstilede komposition, hvor incestuøs søskendekærlighed, uskyldstab, faldne kvinder, fritænkere, lidenskaber, skæbnetro, djævelskab og frelse virtuost forbindes i en skrift der ubønhørligt kværner henimod det, der uundgåeligt må ske.