Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Broderskab

Her finder du spændende bøger om Broderskab. Nedenfor er et flot udvalg af over 9 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Mit liv i bad standing
    af Brian Sandberg
    228,95 kr.

    Hells Angels sætter Brian Sandberg i stævne en julidag i 2017. Med ét er hans status i miljøet ændret til Bad Standing –et brændemærke, der varsler unåde og placerer ham i det farlige ingenmandsland, hvor han i sin tid som toprocker selv har sendt flere medlemmer hen.Hvor søger han hen, når rygdækningen fra broderskabet er væk? Kan han ryste gamle vaner og fjender af sig, eller lader han sig friste, når miljøet alligevel giver ham en udvej?Og kan han lægge kokain, vold og hurtige penge på hylden? Brian Sandberg fortæller hele sandheden om stoffer og vold, men giver også helt nye og ufortalte detaljer om arbejdet for svindleren Stein Bagger.Tre gange har fjender forsøgt at tage livet af han, men først da et blødende modermærke under en overstreget Hells Angels-tatovering viser sig at være kræft, begynder Sandberg for alvor at frygte for sit liv.Unåde – Mit Liv i Bad Standing er en insiderberetning om livet ind og ud af rockermiljøet. Men også fortællingen om en forbryder, der endelig bliver indhentet af sin egen samvittighed.

  • af Nore Kornø Rasmussen
    228,95 kr.

    Kaisa lever et trygt og forudsigeligt liv på De nordlige Sletter. Langt fra Solens By, fra Rigets hersker og hjerteheksene. På dagen for åbningen af passet efter en lang vinter forandres livet på bopladsen brat, da en fremmed ankommer i selskab med sine tavse mænd fra Broderskabet. Den tillokkende og hensynsløse nyankomne forblænder Kaisas søster Snepryd og vender op og ned på Kaisas og hendes families liv. Forandringerne tvinger Kaisas mor til at dele en længe skjult hemmelighed med sin datter, og det står klart, at alt ikke er, som det burde være, hverken i Solens By eller i resten af Riget. Før sin fjortende vinter modtager Kaisa sit kald under den traditionelle udesidningsnat. Hun erfarer, at hun har en rolle at spille, hvis der skal rettes op på ufreden og ubalancen mellem menneskenes og åndernes verden. Uddrag af bogenJeg trak agernet frem for at betragte det i flammernes skær. Ved toppen var graveret en lille tiltagende måne. Tegnet var så småt, at man skulle vide, hvad man så efter for ikke at regne det for en ridse eller en revne. Mens jeg sad og så på symbolet, tonede Karans stemme frem fra min hukommelse. I en aftenfortælling havde han talt om sin tid i Solens by: ”Det femte tårn, som knejser øverst på paladsets højeste punkt, skal minde alle Rigets folk om, at de fire folk altid bør søge råd og vejledning hos skovenes åndelyttere fra øst, for dem skylder vi alle tak for den fred, vi nu lever i. Øverst på dette hvide tårn strækker åndelytternes halvmåne sig mod himmelen.” Om forfatteren Nore Kornø Rasmussen er cand.mag. og har gennem flere år arbejdet med kultur som sundhedsfremme med litteraturen som omdrejningspunkt for fællesskaber for udsatte eller psykisk sårbare mennesker. Fællesskaber hvor begejstring for ord, fortællinger og karakterer kan smitte, deles, udvikle sig og blomstre.

  • - Sjælealkymi III
    af Katrine Williams
    148,95 - 214,95 kr.

    Da Stella rejser til London for at overvære Jareds retssag, bevæger situationen sig i en forkert retning. Cassie søger hævn over sin afdøde bror og eftersætter Stella i en vild jagt. Den skræmmende modstand sender Stella og hendes venner ud på en farefuld færd. Det bliver begyndelsen på en hæsblæsende tidsrejse gennem Londons mørkeste afkroge i 1800-tallet.De må indgå en ny forening for at overleve blandt vampyrer og alkymister. Stella og hendes venner kommer ud på en prøve, der saboterer venskaber og skaber splittelse, for at løse sjælealkymi-forbandelsen en gang for alle.Tilbage i nutiden er en ny sekt Neo Mori ved at overtage magten, mens broderskaberne Ouroboros og Memento Mori er nølende. Kepler har en ondsindet plan, der involverer mord og eskalerer tingene endnu mere. Stella må lære at stole på sine egne evner.Stormvind af energi er tredje og sidste del af Sjælealkymi-serien, som er en YA-fantasy.

  • af Alek Popov
    278,95 kr.

    To bulgarere i New York … det lyder ikke særlig spektakulært, men når Alek Popov først får begyndt, gælder det om at holde på hat og læsebrille, for turen går fra Bulgarien direkte ind i Amerikas mørke hjerte.I 1990 modtager to bulgarske brødre, Ned og Angel, en usædvanlig pakke fra USA: en sort plastikæske med asken fra deres afdøde far. Men kan de være sikre på, at han virkelig er død? Femten år senere har de to brødre skabt sig vidt forskellige tilværelser i New York, den ene som succesfuld forretningsmand, den anden som hundelufter i Central Park, og pludselig begynder nogle svar at dukke op …Med udgangspunkt i myten om den amerikanske drøm undersøger den bulgarske forfatter Alek Popov menneskelige træk som grådighed, rodløshed og solidaritet. Med et glimt i øjet og stort overskud sender Popov hilsner til både Joseph Conrad, Bret Easton Ellis og John Irving. Hundene flyver lavt fra slapstick til børsetik (eller mangel på samme), fra Bulgariens mørkeste afkrog til Den Internationale Rumstation.

  • - Essays fra en frimurers dagbog
    af Julian Rees
    228,95 kr.

    I denne bog skriver Julian Rees om de forskellige forhold inden for broderskabet, kraften i allegorierne, frimureriets iboende spiritualitet, frimureriets virkelighed renset for uvedkommende aspekter og sandhedens betydning inden for alle områder af frimureriet. Han skriver også om måden, hvorpå vi kan få mening ud af kaos og omgive os med harmoni, orden og fred. Og om betydningen af de værktøjer, som frimureren benytter i sit arbejde på sin vej frem. De 47 essays giver os indsigter, nye som gamle, arrangeret i temaer, som illustrerer frimureriets righoldige billedtæppe.Julian Rees har skrevet flere bøger om frimureri, som er blevet en hjørnesten inden for frimurerisk uddannelse og oplysning.

  • - & Kabbalistisk Talmystik
    af Bjarne Wagner Augustenborg
    278,95 kr.

    Når vi begynder at spore tallenes rødder, kan vi ikke undgå at blive vævet ind i et fascinerende net af antikkens hellige skrifter, den gamle visdom og tallenes mest berømte fortolker og talsmand, Pythagoras. Den vigtigste udvikling af den pythagoræiske tradition i middelalderen var dog den jødiske kabbala, der er baseret på en meget kompliceret talmystik, hvor den oprindelige Ene deler sig op i 10 sefirot, som på mystisk vis er forbundet med hinanden og arbejder sammen, og hvor de 22 bogstaver i det hebraiske alfabet fungerer som broer imellem dem.Læren om tallene er en åndelig tradition, hvis mål er at forvandle. Ikke desto mindre må hver enkelt af os nå frem til en forståelse af vores helt egne forhold og betingelser for at vide, hvilken tradition der vil gøre vores liv mere meningsfyldt. Læren om tallene er en sådan vej. Det er en vej, som er meget værdifuld for den, der har tålmodighed til at gå ind i en symbolik, der har udviklet sig siden ældgammel tid.Tallene er formidler mellem den guddommelige og den skabte verden, og hvis man arbejder med tal, fungerer disse handlinger derfor også på de ting, der er forbundet med de anvendte tal. På denne måde udvikler hvert tal en særlig karakter, en egen mystik og en særlig metafysisk betydning.

  • af Bjarne Wagner Augustenborg
    278,95 kr.

    Den store arkanas 22 kort er ’livets drejebog’ – en indvielsesvej. I denne bog KEND DIG SELV – VIA DEN STORE ARKANA af Bjarne W. Augustenborg tages der udgangspunkt i Arthur Edward Waites fremstilling af kortene. Billederne og symbolikken er af en sådan natur og art, at de virker stærkt på menneskets underbevidsthed. Vi behøver blot at undersøge dem ét for ét og læse de relevante beskrivelser for at forstå noget af symbolikken i dem. Disse billeder vækker vores underbevidsthed således, at vi til sidst når frem til en større bevidsthed om os selv. Man kan sige, at disse billeder er som et åndeligt spejl, hvorigennem vi ikke alene kan erkende os selv, men også undersøge og studere os selv.Vi vil iagttage billederne og kontemplere indtrykket og nå frem til den erkendelse, at visse kort svarer nøjagtigt til vores egen indre tilstand, og på én og samme tid også til vores forhold til omverdenen. Vi vil pludselig forstå mere af os selv og vores skæbne, og hvorfor vores skæbne altid leder os tilbage til den samme forlegenhed, og hvorfor vi må løse de samme problemer om og om igen. Vores skæbne ligger inde i os selv, og at vi derfor må starte med at forandre os selv, for at vores skæbne også kan blive forandret. Vores skæbne vil forandre sig alene af den grund, at vi begynder at handle anderledes på alt det, som sker omkring os.

  • af William Lincoln Garver
    360,95 kr.

    Denne mystiske roman, BRODER AF 3. GRAD, udkom i 1894 i en tid, hvor interessen for den esoteriske litteratur blomstrede i vesten – en ny-okkultismens guldalder. Den er en fortælling om indvielse og et mystisk broderskab midt i intriger og manipulationer af Europas store politiske skakbræt. Hovedpersonen, Alphonso Colono, bliver født ind i en familie med forbindelser til det Hvide Broderskab (en idealistisk inkarnation af det gamle frimureri). Han flytter til Paris og bliver indviet i det mystiske broderskab, hvor han møder en kvinde, Iole, der viser sig at være hans soulmate. Med en nærmest overmenneskelig indsats træder de to i en højere sags tjeneste, hvor de i deres bestræbelser på at løse de opgaver, de stilles over for, forædler deres sind til de til sidst hæver sig over det jordiske rige. I deres søgen efter evig kærlighed og sandhed møder de blandt andet grev de Saint Germain. BRODER AF 3. GRAD er en metafysisk klassiker, som både indviede og ikke-indviede kan blive inspireret af.

  • af Katrine Williams
    158,95 - 195,95 kr.

    Ud af det blå genopstår Veronica. Alyssa og Stella arbejder på at få uddrevet dæmonen, som er ved at få kontrol over Veronica. Jared er arresteret under falske anklager, og Stella vil gøre alt for at få ham ud. Undervejs sætter Stella alt på spidsen for at finde et mystisk apparat, der har tilhørt alkymisten Tycho Brahe - nøglen til at få Jared ud af fangenskab. En ny dreng, Chester, begynder på skolen, og Stella opdager, han er en vigtig brik i puslespillet. Men varme følelser opstår ... En gammel ven opsøger Stella og fortæller hende, hvordan hun inden for kort tid kan befri Jared. Men ukendte farer lurer. Pludselig bliver Stellas håndtering af situationen et valg mellem kaos og fred. Alt står på spil mellem broderskaberne Memento Mori og Ouroborus. Hun opsøger vilde situationer uden at vide, at denne gang vil hendes valg få dødelige konsekvenser. Spørgsmålet er: Bliver prisen for Jareds frihed for høj? Sværm af måner er andet bind i trilgien Sjælealkymi. Uddrag af bogen “Mit hjerte sprang et slag over, da jeg tændte for lyset inde på mit værelse. Min hovedpude var gennemboret af en langskaftet dolk. Dun og fjer lå som nyfalden sne på gulvet. En let brise fra det halvåbne vindue fik dem til at hvirvle rundt i en malstrøm. Dolken havde et stort skaft og så ny ud. Forsigtigt trak jeg dolken ud af puden, der var spiddet fast i hovedgærdet. Jeg fik øje på noget. Et gulnet stykke papir var også gennemboret af knivbladet. Percy, eller en anden, havde efterladt en besked. Papiret rystede i min hånd. Mit blik løb hen over de sorte blokbogstaver, der var griflet ned med stort tryk. MEMENTO MORI. HUSK, AT DU SKAL DØ.” Om forfatteren Katrine Williams, født 1976, debuterede i 2018 med Monsun af stjerner. Hun bor i Nordsjælland med sin mand, tre børn, en hund og en kat. Hun er uddannet cand.comm. i kommunikation. Sværm af måner er andet bind i trilogien Sjælealkymi.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.