Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.
Mange af hans bygninger er kendte, men næsten ingen ved, hvem han var. Hans Dahlerup Berthelsen (1881-1939) har været arkitekt for knap 50 større og mindre byggerier i København og omegn. De blev opført i den periode, hvor hovedstaden var i rivende udvikling, og der skulle bygges boliger til de mange tilflyttere. I dag bor der over 4.500 husstande i hans bygninger. Fra 1913 til sin død i 1939 opførte han rækkehuskvarterer, hvor han bla. stod for over halvdelen af Fuglebakkekvarteret, beboelsesejendomme som Det Grønne Funkishus, Lindevangsgården og Hostrups Have; dobbelthuse og villaer og han skabte en flunkende moderne funkisvej, nemlig Emanuel Olsens Vej på Frederiksberg samt Dagmarhus sammen med arkitekten Christian Kampmann. Kontakten mellem arkitekt og bygherrer bliver skildret, og der redegøres for, hvordan man finder materiale om en stort set ukendt arkitekt. Alle hans byggerier er præsenteret i et katalog med litteraturhenvisninger. Kunsthistorikeren Leila Krogh har i arkiver og samlinger fremdraget et væld af interessante informationer, så historien om denne jernflittige arkitekt er blevet tydelig.
Denne bog omhandler de muligheder som entreprenører og bygherrer har for at kræve afleveringsfristerne udskudt i forhold til den aftalte tidsplan efter reglerne i navnlig AB 92 § 24. Reglerne gælder dog i høj grad også, selvom AB 92 ikke er aftalt.Med udgangspunkt i entreprenørens muligheder gennemgås samtlige almindelige forekommende omstændigheder samt en række usædvanlige omstændigheder, som kan føre til tidsfristforlængelse, ligesom det gennemgås, hvornår tidsfristforlængelse ikke kan forventes. Bogen er opdelt i følgende hovedafsnit. Bygherrens forhold ; Entreprenørens forhold ; Andre entreprenørers forhold ; Offentlige myndigheder ; Udefrakommende omstændigheder. Bogens formål er at give et samlet overblik over et væsentligt emne indenfor entrepriseretten, og bogen henvender sig til alle byggeriets parter, herunder rådgivere, bygherrer og entreprenører. Bogens forfatter er advokat Søren Vasegaard Andreasen, som i sit daglige virke arbejder med rådgivning og retssager fortrinsvis indenfor byggeri og fast ejendom.
Mangler er grundlag for en væsentlig del af de tvister, som opstår mellem bygherrer og entreprenører, og som enten behandles ved de almindelige domstole eller ved voldgiftsretter nedsat af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.Omfanget af mangler har efterhånden påkaldt sig megen opmærksomhed i såvel medier,som hos byggeriets parter og myndigheder. Det er derfor ikke uden grund, at StatensByggeforskningsinstitut (SBI) har gennemført en analyse af mangelproblematikken, og opgjorde i den forbindelse omfanget af mangler (i 2004) til ca. 12 milliarder kroner. Byggeriets organisationer og myndighederne har blandt andet med den erkendelse iværksat en mængde initiativer med henblik på at reducere omfanget af mangler.Denne bog fokuserer på reglerne, når manglerne er opstået.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.